Hvalir GrŠnland,

L═TIđ EITT UM HVALI HAFRË    

HVALIR
.

.

UtanrÝkisrnt.

Allt frß upphafi vega er hvala geti­ Ý heimildum og hvalrekar Ý hßvegum haf­ir.  Hvalategundir voru lÝklega fleiri hÚr vi­ land fyrrum en n˙, ■vÝ a­ slÚttbak og nor­hval var fŠkka­ mj÷g e­a ˙trřmt ˙r Nor­ur-Atlantshafi me­ vei­um.  Fyrstir til a­ stunda hvalvei­ar voru lÝkast til baskar.  Nor­menn tˇku upp ■essa i­ju frß ═slandi ß 19. ÷ld og stundu­u hana fram ß fyrstu ßratugi hinnar 20., e­a ■ar til afraksturinn var­ of lÝtill.  SÝ­an var­ hlÚ ß hvalvei­um vi­ landi­, ■ar til ═slendingar sjßlfir hˇfu ■Šr 1948.  Ůeim var hŠtt vegna ˇgnana hvalafri­unarsinna ßri­ 1989.  ═slendingar gengu ˙r Al■jˇ­a hvalvei­irß­inu 1992 og ger­ust aftur a­ilar 2002.  Stjˇrnv÷ld eru beitt st÷­ugum ■rřstingi ■eirra, sem krefjast ßframhalds hvalvei­a, og umrŠ­an snřst n˙ um endurinng÷ngu Ý Al■jˇ­lega hvalvei­irß­i­.  ┴ri­ 2001 tˇku stjˇrnv÷ld ■ß ßkv÷r­un, a­ sŠkja aftur um a­ild a­ rß­inu.
.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM