Austur GrŠnland,

KULUSUK AMMASSALIK-TASIILAQ    

AUSTUR GRĂNLAND
.

.

UtanrÝkisrnt.

Austur-GrŠnland er Ýsaldarver÷ld.  Ůa­ er erfitt a­ sjß ˙r lofti, hvar m÷rk sjßrvar- og landÝss eru.  ═ kringum ßri­ 900 sß Gunnbj÷rn ┌lfsson til lands ■ar og ■a­ var nefnt  Gunnbjarnarsker.  NßlŠgt ■rjßtÝu ßrum sÝ­ar reyndu a­rir ═slendingar a­ setjast ■ar a­ en ■a­ tˇkst ekki.  ═slenzkir annßlar segja frß Austur-GrŠnlandsÝsnum og skipum, sem t÷pu­ust ■ar.  Hafi einhver komizt ß land ß Austur-GrŠnlandi, eru engar frßsagnir til af ■vÝ.  Frobisher, Richardson, Hudson, Carolus og nokkrir a­rir land-k÷nnu­ir sßu til lands ˙r fjarlŠg­ ß 16. og 17. ÷ld en enginn lenti ■ar fyrr en 1884.  Snemma ß 19. ÷ld h÷f­u Danir, b˙settir Ý Su­ur-GrŠnlandi, fregnir af mannabygg­um langt Ý nor­ri.  Margir lei­angrar voru sendir til a­ kanna mßli­, en ■eir fundu bara ˇbygg­ir.  Hungursney­ litlu Ýsaldarinnar frß 1600 til 1900 haf­i h÷ggvi­ stˇr sk÷r­ Ý ra­ir in˙Ýtanna ß Austurstr÷ndinni.  Loks tˇkst d÷nskum lei­angri undir stjˇrn Gustavs Holm a­ komast til Ammagssalik ßri­ 1884 og finna 416 in˙Ýta, sem voru ß steinaldarstigi.  Ůeir voru leifar kyn■ßttar, sem haf­i fyrrum b˙i­ vÝtt og breitt um Austurstr÷ndina, allt frß Pearylandi Ý nor­ri su­ur a­ Hvarfi.  TÝu ßrum sÝ­ar kom Konunglega GrŠnlandsverzlunin sÚr fyrir Ý Angmagssalik en ■ß var Ýb˙afj÷ldinn 352, forfe­ur hinna 3500 Ýb˙a, sem b˙a n˙ ß Austurstr÷ndinni Ý tveimur stˇrum og nÝu litlum ■orpum.  A­alatvinna Ýb˙anna er dřra- og fiskvei­ar.  Einu ßrei­anlegu samg÷ngutŠkin eru flugvÚlar og ■yrlur.

Menning in˙Ýta teygist allt frß SÝberÝu til Austur-GrŠnlands.  Hvert svŠ­i hefur sÝn sÚrkenni bŠ­i efnis- og andleg.  Hin andlega menning hefur flutzt milli kynslˇ­anna me­ s÷gnum og ■jˇ­s÷gum.  SamkvŠmt frumtr˙nni var landi­ byggt grimmum skepnum, sem var a­eins hŠgt a­ halda Ý skefjum me­ ■vÝ a­ fylgja ßkve­num reglum og si­um.  Ůessi bo­ og b÷nn lif­u sem munnleg arfleif­.  Handi­na­ur n˙tÝma Austur-GrŠnlendinga ˙r beinum, hval- og rostungst÷nnum sřnir ljˇslega, a­ ■essi arfleif­ lifir enn ■ß, ■rßtt fyrir a­ kristnin hafi teki­ vi­ af g÷mlu tr˙nni.  Hinir hef­bundnu trommudansar, sem nota­ir voru til a­ jafna deilur me­al Ýb˙anna, eru framdir enn ■ß vi­ sÚrst÷k tŠkifŠri.  GrŠnlenzki ■jˇ­b˙ningurinn me­ glerperlunum og skinnskreytingunum er nau­synlegur vi­ allar hef­bundnar athafnir.

Loftslagi­.  Ammassalik er hÚr um bil ß heimskautsbaugnum.  Samt er loftslagi­ eitthvert hi­ bezta Ý landinu.  Sumrin eru hlř og sˇlrÝk og veturnir tilt÷lulega mildir.  Vorin eru afarstutt og bj÷rt.  Ůß er hŠgt a­ fylgjast me­ hinum sn÷ggu umskiptum milli vetrar og sumars sem gera loftslag GrŠnlands alveg sÚrstakt.  Hver ßrstÝ­ hefur sÝn ve­urfrŠ­ilegu einkenni.  Ve­ri­ getur veri­ milt og gott e­a har­neskjulegt og vont.  Ve­ur geta skipast skjˇtt Ý lofti ßn nokkurs fyrirvara, ■annig a­ bezt er a­ vera vi­ ÷llu b˙inn, ■egar landi­ er heimsˇtt, jafnvel ß sumrin.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM