Nuuk Godthňb GrŠnland,

Meira um Nuuk      

NUUK - GODTH┼B
.

.

UtanrÝkisrnt.

Nuuk er h÷fu­borg grŠnlands.  Saga hennar tengist tr˙bo­anum Hans Egede, sem kom til GrŠnlands 1721 til a­ svipast um eftir afkomendum hinna norrŠnu Ýb˙a.  Skip hans lag­i a­ Vonareyju, ■ar sem var smßbygg­, sem var flutt og heitir n˙ Nuuk.  ŮvÝ er Nuuk fyrsta ■Útta bygg­ GrŠnlands og elzta ■orpi­.  G÷mlu nřlenduh˙sin eru or­in fß og bŠrinn er n˙tÝmalegur me­ hˇtelum, veitingast÷­um, verzlunarmi­st÷­vum, Ýb˙­arblokkum, strŠtˇ, rß­h˙si, menningarmi­st÷­, lands■inginu og lystibßtah÷fn.  BŠrinn skiptist Ý tvennt, eldri hlutann, Nesi­ (Nuuk), og Stˇranesi­ (Nuussuaq), sem er yngri.  ═b˙afj÷ldinn Ý bß­um bŠjarhlutunum er u.■.b. 18.300. Nuuk er fallega sta­sett ß nesinu, lÝtur ˙t eins og stˇrborg, en litskr˙­ug einbřlish˙sin setja hinn ˇtvÝrŠ­a grŠnlenzka svip ß sta­inn. Eitt kennimerkja Nuuk er hi­ 1210 m hß fjall, Sermitsiaq (S÷­ullinn) og innan bŠjarins er fj÷ldi dj˙pra fjar­a, sem siglingafˇlk kann vel a­ meta, enda er fßtt um bßta Ý h÷fninni Ý Nuuk ß f÷grum sumarkv÷ldum og nˇttum.  ١tt Hans Egede sÚ talinn fa­ir Godthňb, var hann ekki fyrsti hvÝti ma­urinn, sem settist ■ar a­.  ═slenzku landnemarnir bygg­u allt a­ 80 bŠi vi­ Godthňbfj÷r­inn, ■egar flest var, og bjuggu ■ar fram undir aldamˇtin 1400.  Ekkert er vita­ um afdrif afkomenda Ýslenzku landnemanna ■ar og annars sta­ar eftir ■ennan tÝma.


.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM