Angˇla Ýb˙arnir,
Flag of Angola

Tr˙arbr÷g­ Lř­frŠ­i    

ANGËLA
═B┌ARNIR
.

.

UtanrÝkisrnt.

 

Dreifbřlingar Angˇla b˙a fremur ■Útt ß hßlendinu og me­fram ßrfarvegum ■a­an.  Uppi ß BiŔ-hßslÚttunni břr u.■.b. helmingur ■eirra.  ═ nor­ur- og mi­hlutunum břr fˇlki­ Ý ■orpum en sunnanlands b˙a nautgripahir­ar Ý dreif­um bygg­um og flŠkjast um Ý leit a­ beitilandi.  Nokkrir ikungmenn lifa ■ar algeru hir­ingjalÝfi ß afskekktum slˇ­um.  ┴ratugir blˇ­ugra ßtaka hafa vÝ­ast ■jappa­ fˇlkinu saman Ý stˇrum ■orpum.

═ lok nřlendutÝmans bjuggu u.■.b. 15% Ýb˙anna Ý borgum e­a ■Úttbřli.  N˙ ß d÷gum břr r˙melga miljˇn manns Ý Luanda, a­alhafnarborginni og einni elztu borg sunnan Sahara.  ┴ str÷ndinni sunnar er s÷gulega borgin Benguela og h÷fn og i­na­arsvŠ­i keppinautarins, Lobito-borgar.  A­alh÷fn su­urhluta landsins er Namibe, sem er einnig mesti fiskibŠr landsins.  ═ nor­urhlutanum eru m.a. Malanje vi­ austurenda Luandajßrnbrautarinnar og olÝuborgirnar Cabinda og Soyo ß str÷ndinni.  Huambo (Nřja-Lissabon) er hÚra­sh÷fu­borg Biŕ-hßslÚttunnar, umkringd fj÷lda bŠja.  Lubango (Sß da Bandeira) er ß HuÝla-hßlendinu.

Ůjˇ­erni og tungumßl.  Utan fßrra Evrˇpumanna og einangra­ra Ikungmanna Ý afskekktum su­austurhluta landsins, tala allir Angˇlar bantumßl eins og a­rir Ý mi­austur- og su­urhlutum AfrÝku.  Oyimbundumenn eru stŠrsti hˇpurinn, nŠrri 40% ■jˇ­arinnar, sem talar umbundu.  Ůeir b˙a ß BiŔ-hßslÚttunni og hafa lÝka komi­ sÚr fyrir Ý Benguela, Lobito, ß svŠ­um me­fram Benguelajßrnbrautinni og fj÷ldi ■eirra břr Ý Luanda.  NŠststŠrsti hˇpurinn, 25% ■jˇ­arinnar, er mbundu (akwambundu), sem tala kimbundu.  Ůeir eru fj÷lmennastir Ý h÷fu­borginni og Malanje-hßlendinu auk minni hˇpa Ý flestum borgum ß str÷ndinni.  KikongomŠlandi bakongomenn lengst Ý nor­ri er ■ri­ji hˇpurinn.  Ůeir eru u.■.b. 15% ■jˇ­arinnar og margir ■eirra b˙a lÝka Ý Luanda.  Margir ■eirra b˙a lÝka handan landamŠranna a­ Kongˇ (Kinshasa) og Kongˇ (Brazzaville).  Lunda- chokwe- ogngangelamenn b˙a dreift Ý strjßlbřlum austurhluta landsins og handan landamŠranna a­ Kongˇ (Kinshasa) og SambÝu.  Ovambo- og hereromenn Ý su­vesturhlutanum b˙a einnig Ý NamibÝu en nßnir Šttingjar ■eirra, nyaneka-nkhumbimenn, b˙a einungis Ý Angˇla.

Opinbert tungumßl landsins er port˙galska, sem hefur brei­zt meira ˙t eftir a­ landi­ var­ sjßlfstŠtt og teki­ vi­ af hinni almennu tungu kimbundu.  Enska og afrikans eru stundum t÷lu­ Ý su­ur- og austurhlutnum, einkum Ý hˇpi verka- e­a flˇttafˇlks, sem hefur flutzt frß NamibÝu og SambÝu, en bankongomenn Ý nor­urhlutanum skilja og tala fr÷nsku og lingala.

Tr˙arbr÷g­ Hinn grÝ­arlegi fj÷ldi andatr˙arbrag­a Ý landinu er smßm saman a­ lßta undan sÝga fyrir kristninni og kristnibl÷ndu­um AfrÝkutr˙arbr÷g­um.  ┴ fyrstu nřlendu÷ld Port˙gala tˇkst ekki a­ sn˙a m÷rgum til kristni, nema Ý fyrrum konungsrÝkinu Kongˇ.  Eftir a­ mˇtmŠlenda- og katˇlskir tr˙bo­ar komu sÚr vel fyrir Ý landinu ß 20. ÷ld, fˇr a­ bera ß ßrangri.  R˙mlega tveir ■ri­juhlutar kristinna eru katˇlskir og katˇlska kirkjan ß sÚr flesta fylgjendur me­al ovimbundumanna.  Fj÷ldi tr˙arhˇpa mˇtmŠlenda eru tengdir tr˙brŠ­rum og systrum Ý Bretlandi og BNA.  Baptistar hafa unni­ me­al bakongomanna, me■ˇdistar me­al mbundu og frÝkirkjumenn me­al ovimbundumanna.  Kristnu AfrÝkutr˙arbr÷g­in, einkum Jes˙skirkjan (Tocoist-kirkjan), hafa brei­zt ˙t frß Kongˇ (Kinshasa).  MˇtmŠlendur og fylgjendur Jes˙skirkjunnar voru ßlitnir hŠttulegir ß nřlendutÝmanum og ur­u fyrir nokkrum ofsˇknum. 

Komm˙nistastjˇrnirnar Ý Luanda litu tr˙arbr÷g­ hornauga eftir 1975 og l÷g­u ni­ur řmsar stofnanir ■eirra, s.s. skˇla, dagbl÷­, ˙tvarpsst÷­var, og l÷g­u undir sig eignir ■eirra, ■ˇtt tr˙frelsi Štti a­ vera tryggt a­ l÷gum.  Me■ˇdistar fˇru bezt ˙t ˙r ■essum a­ger­um, ■vÝ flestir stjˇrnmßlalei­togar landsins h÷f­u gengi­ Ý skˇla ■eirra.  A­rir kristnir s÷fnu­ir voru undir str÷ngu eftirliti og ur­u stundum fyrir ßreiti.  Starfsemi votta jehˇva var b÷nnu­ 1978.  Ůegar stjˇrnv÷ld snÚru frß komm˙nismanum, nß­u tr˙fÚl÷gin aftur talsver­um ßhrifum, einkum katˇlska kirkjan, sem lÚk stˇrt sßttarhlutverk me­al ■jˇ­arinnar ß bak vi­ tj÷ldin.  Angˇla hefur sÚrst÷­u Ý AfrÝku a­ ■vÝ leyti, a­ ■ar eru engir m˙slimar.

Lř­frŠ­i.  Um aldamˇtin 2000 var Ýb˙afj÷ldi landsins Ý kringum 10 miljˇnir (8 manns ß hvern km▓), ■annig a­ ■a­ er fremur strjßlbřlt.  Stˇr hßlfey­imerkursvŠ­i me­fram str÷ndinni og tveir ■ri­juhlutar landsins Ý austri eru nßnast ˇbygg­ir.  StrÝ­ og hungursney­ir hafa fellt r˙mlega hßlfa miljˇn manna eftir 1975 en Ýb˙afj÷lgunin er ß hßu stigi.  FŠ­ingatÝ­nin er nßlŠgt me­altali rÝkja Ý su­urhluta AfrÝku en hß dßnartÝ­ni hefur dregi­ verulega ˙r nßtt˙rulegri fj÷lgun.  LÝfslÝkur karla var 43 ßr og kvenna 46 ßr og ■jˇ­in er ung a­ ßrum.  ┴ratugir blˇ­ugra ßtaka hafa leitt til ■ess, a­ nŠstum 10% ■jˇ­arinnar b˙a sem flˇttamenn Ý borgum landsins.  Tali­ er, a­ hßlf miljˇn manna hafi fl˙i­ land Ý nřlendustrÝ­inu, einkum bakongomenn, sem fl˙­u til Kongˇ (Kinshasa) og margir chokwe-, lunda- og ngangeramenn fl˙­u til SambÝu.  ┴ri­ 1975 kom nř bylgja flˇttamanna, ■egar r˙mlega 300.000 Port˙galar og fj÷ldi svartra fˇr ˙r landi.  Margir bakongomenn hafa ■egar sn˙i­ heim og kongˇskir bakongomenn hafa flutzt til landsins til a­ fß st÷rf Ý olÝui­na­inum.

 TIL BAKA           Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir                  HEIM