Angˇla sagan,
Flag of Angola


ANGËLA
SAGAN
.

.

UtanrÝkisrnt.

 

Landi­ var mj÷g strjßlbřld ß stein÷ld.  ┴ fyrstu tein÷ldinni e.Kr. fˇr fˇlki­ a­ taka sÚr fasta b˙setu, rŠkta j÷r­ina og gera sÚr verkfŠri ˙r jßrni en vei­imenn og safnarar voru Ý meirihluta um aldir.  LÝklega kynntust landsmenn bant˙tungum Ý tengslum vi­ a­fer­irnar vi­ jßrnvinnsluna en ■Šr voru or­nar allsrß­andi ■egar ß 15. ÷ld.

ŮrŠlaverzlun.  Port˙galskir sŠfarar komu til konungsrÝkisins Kongˇ ß nÝunda ßratugi 15. aldar og kristnu­u konunginn og fj÷lda bakongˇmanna.  Or­rˇmur um au­ugar silfurnßmur inni Ý landinu og ■rŠlaverzlunin juku ß a­gangsh÷rku Port˙gala.  Paulo Dias de Novais fÚkk fÚkk yfirrß­ yfir r˙mlega 230 km langri strandlengju og leyfi til frekari landvinninnga inni Ý landi.  Hann stofna­i nřlenduna Luanda me­ 400 landnemum ßri­ 1575.  LandvinningastrÝ­ hans hÚlt ßfram til ßrsins 1680.  Engar silfurnßmur fundust en Port˙galar nß­u ˇtryggri fˇtfestu vi­ ne­ri hluta Kwanzaßrinnar og ß hlutum Malanjehßlendisins og ■eir l÷g­u Benguela undir sig ßri­ 1617.  Hollendingar, Frakkar og Bretar fˇru a­ keppa vi­ ■ß Ý vi­skiptum ß ■essum svŠ­um ß 17. ÷ld.  Hollendingar ger­ust jafnvel svo djarfir a­ leggna Luanda og Benguela undir sig ßri­ 1641 en Port˙galar sendu li­styrk frß BrasilÝu ßri­ 1648 og rßku ■ß brott.

ŮrŠlasalan var a­alundirsta­a efnahagsins Ý Angˇla, ■ˇtt nokku­ vŠri flutt ˙t af vaxi, fÝlabeini og kopar.  Port˙galar notu­u fyrst ■rŠla ß sykurplantekrum Ý Sao TomÚ og sÝ­an Ý BarsilÝu.  Ůri­jungur ■eirra var fluttur yfir Atlantshafi­ frß Angˇla og Kongˇ.  Ůar sem Angˇla var strjßlbřlt, ur­u ■rŠlafangarar a­ leita Š lengra inn Ý landi­, ■ar til ■eir voru komnir inn Ý AfrÝku mi­ja ß 18. ÷ld.  Port˙galar tˇku sjßlfir ■ßtt Ý slÝkum lei­÷ngrum en frß lokum 17. aldar keyptu ■eir ■rŠla af afrÝskum ■rŠlavei­urum, sem tˇku einnig fˇlk upp Ý skuldir, me­ dˇms˙rskur­i e­a keyptu b÷rn ß tÝmum hungursney­a.  Port˙galar kenndu innfŠddum a­ rŠkta maÝs og cassava, sem ■eir fluttu frß Su­ur-AmerÝku og komu ß nokkurs konar jafnvŠgi, ■vÝ a­ ■essi matvŠli drˇgu ˙r matarskorti og fŠrri dˇu ˙r hungri.

Aukning ■rŠlas÷lunnar lag­i heilu konungsrÝkin Ý ey­i en ÷nnur spruttu upp.  Kongˇ hnigna­i mj÷g ß 17. ÷ld en Loango-konungrÝki­ dafna­i nor­an ˇsa Kongˇfljˇts.  Ndongo konungsrÝki­ ß Malanje-hßlendinu efna­ist af ■rŠlas÷lunni en lei­ undir lok, ■egar Port˙galar fŠr­u sig inn Ý landi­ ß 17. ÷ld, og vi­ tˇk anna­ konungsrÝki Ý Kwangodalnum.  Austar var­ LundarÝki­ voldugt vegna mansals ß 18. ÷ld.  Nokkur smßrÝki ß BiÚ-slÚttunni b÷r­ust um yfirrß­in ■ar.  Su­ur-Angˇla tˇk lÝtinn ■ßtt Ý ■rŠlaverzluninni, ■vÝ ■ar voru Ýb˙ar fßir og lif­u a­allega ß s÷lu nautgripa.

Verzlun me­ fˇlk var b÷nnu­ Ý Angˇla ßri­ 1836 en henni lauk ekki fyrr en drˇ ˙r eftirspurn Ý BrasilÝu ß sj÷tta ßratugi 19. aldar.  Ůetta bann nß­i til allra yfirrß­asvŠ­a Port˙gals ßri­ 1875 en ■a­ var broti­ allt til ßrsins 1911.  ŮrŠlar voru nota­ir ß kaffi-, kakˇ- og sykurplantekrunum Ý Sao TomÚ og vi­ framlei­slu kaffis, ba­mullar, sykurs og vi­ fiskvei­ar Ý Angˇla fram ß sj÷unda ßratug 19. aldar.  Eftir 1850 bygg­ist ˙tflutningur a­allega ß afur­um vei­imanna (fÝlabein) og safnara (vax, g˙mmÝ) Ý AfrÝku.  Ovimbundu-Šttbßlkurinn hŠtti ■rŠlaverzlun og snÚri sÚr a­ verzlun og flutningum me­ ˙lfaldalestum, sem fer­u­ust alla lei­ a­ Tanganyikavatni.  Chokwe-Šttbßlkurinn einbeitti sÚr a­ fÝlavei­um og s÷fnun vaxs og g˙mmÝs.  Ůeir notu­u skotvopn, sem ■eir komust yfir, til a­ steypa Lunda-konungsveldinu ß nÝunda ßratugi 19. aldar.  Kasanje-konungsrÝki­ hrundi, ■egar ˇl÷gleg ■rŠlaverzlun grˇf undan sams konar starfsemi konungsins sjßlfs.

InnfŠddir Ýb˙ar Ý strandhÚru­um Angˇla ur­u mest fyrir bar­inu ß hŠgfara landnßmi Port˙gala vegna landmissis.  Ba­mull og sykurreyr var rŠkta­ur frß fimmta ßratugi 19. aldar ß hentugum svŠ­um ß str÷ndinni og innflytjendur frß Algarve bygg­u upp fiskvei­ar og vinnslu.  Eftirspurn eftir kaffi leiddi til stofnunar plantekra ß Malanje-hßlendinu eftir 1830 og vinna vi­ lagningu jßrnbrautar frß Luanda til Malanje hˇfst 1885 og Benguelabrautin var l÷g­ eftir stuttar erjur vi­ ovimbundu-fˇlki­ til a­ ■jˇna Katanga (Shaba) nßmunum Ý Bengalska-Kongˇ. Port˙galskir smßbŠndur komu sÚr fyrir ß Huilahßlendinu eftir 1880 til a­ vega ß mˇti a­streymi Bˇa frß Su­ur-AfrÝku og lagning su­urbrautarinnar hˇfst ßri­ 1905.  Kakˇrunnum og olÝupßlmum var planta­ Ý Maiombeskˇgunum lengst Ý nor­ri ß 20. ÷ldinni.

LandamŠri Angˇla voru sta­fest Ý samningavi­rŠ­um Ý Evrˇpu ßri­ 1891 en Port˙galar stjˇrnu­u a­eins plantekrusvŠ­um og jßrnbrautum og komu ß skattlagningu ßri­ 1906.  Angˇlskir kreˇlar, sem voru fullgildir, port˙galskir borgarar, voru skipa­ir Ý m÷rg embŠtti.  Tr˙bo­sst÷­var brezkra og bandarÝskra mˇtmŠlenda voru reistar vÝ­a og franskir katˇlÝkar kepptu vi­ ■Šr.

Lř­veldisstofnun Ý Port˙gal sÝ­la ßrs 1910 var undanfari einveldisrÝkisins 1926 og mˇta­i n˙tÝmastefnu Ý nřlendumßlum.  Yfirv÷ld ˙trřmdu ■rŠlas÷lu og l÷g­u Angˇla kerfisbundi­ undir sig.  ┴ri­ 1920 haf­i Port˙g÷lum tekizt a­ tryggja stjˇrn sÝna ß landinu nema afskekktustu svŠ­unum Ý su­austurhlutanum.  Ůeir l÷g­u ni­ur konungsrÝkin Ý landinu og stjˇrnu­u Ý gegnum h÷f­ingja, lei­toga og angˇlsku l÷gregluna.  Kristnin breiddist ˙t, a­allega katˇlskan, ■annig a­ Ý kringum 1 miljˇn innfŠddra jßta­i kristna tr˙ ß fimmta ßratugnum (75% katˇlskir).  InnfŠddir voru skattlag­ir og ur­u a­ beygja sig undir rŠktunarߊtlanir Port˙gala og ■egnskylduvinnu.  Port˙galskir innflytjendur tˇku smßm saman vi­ opinberum st÷­um og embŠttum af kreˇlum.

Efnahagsstjˇrn landsins var fŠr­ Ý n˙tÝmahorf og tengd hinni port˙g÷lsku me­ verndartollum.  Vegakerfi­ var byggt upp og loki­ var vi­ Benguelajßrnbrautina a­ landamŠrum BelgÝska-Kongˇ ßri­ 1928.  V÷rubÝlar tˇku vi­ af ˙lfaldalestunum og verzlunarh˙s voru bygg­ ß lei­ ■eirra.  Kaffi, sykur, pßlmaafur­ir og sÝsal (hampur) var a­alframlei­sla stˇru b˙gar­anna og maÝs og nautgripir frß smßbŠndum.  BŠndur voru neyddir til a­ rŠkta ba­mull fyrir port˙galska vefna­ari­na­inn.  S÷fnun demanta Ý ßrfarvegum var a­alatvinnuvegurinn Ý nor­austurhlutanum frß 1912.  Fiskvei­ar og vinnsla jˇkst og tekinn var upp framlei­sla margs konar nau­synjav÷ru Ý sta­ ■ess a­ flytja hana inn.

Eftir a­ BelgÝska-Kongˇ fÚkk sjßlfstŠ­i og var­ Kongˇ (Kinshasa) ßri­ 1960 ger­u Nor­ur-Angˇlar stˇruppreisn 1961 og skŠruherna­ur kom Ý kj÷lfari­.  Upptaka lands og ■egnskylduvinna leiddi til uppreisnar ß kaffisvŠ­inu og bŠndur Ý Kwangodalnum ger­u uppreisn vegna ba­mullarrŠktunarinnar.  ËßnŠg­ir kreˇlar ger­u ßrßs ß fangelsi­ Ý Luanda.  Port˙galar sendu mikinn fj÷lda hermanna til landsins og komu ■eim fyrir Ý herna­arlega mikilvŠgum ■orpum, sem Angˇlar h÷f­u veri­ neyddir til a­ byggja, og hv÷ttu port˙galska bŠndur til a­ flytjast til Angˇla.  Ůessar a­ger­ir fj÷lgu­u hvÝtu Ýb˙unum Ý 330 ■˙sund ßri­ 1974.  SamtÝmis ■essu reyndu port˙g÷lsk yfirv÷ld a­ milda ÝnnfŠdda me­ ■vÝ a­ afnema skyldurŠktun ba­mullar, ■egnskylduvinnuna og grei­a a­gang a­ borgaralegum rÚttindum.  Ůeir efldu einnig menntun, heilsugŠzlu og velfer­arkerfi­ og hŠttu a­ reka innfŠdda af l÷ndum sÝnum.  Efnahagurinn batna­i vegna aukinnar i­nvŠ­ingar og aukinnar olÝuframlei­slu, sem leiddi til batnandi kjara og lÝfsskilyr­a me­al verkamanna.

Herna­arßt÷k hÚldu ßfram en bardaga■rek skŠruli­a minnka­i vegna li­hlaups ˙r r÷­um ■eirra.  MPLA-hreyfingin (Movimento Popular de Libertacao de Angola) var stofnu­ me­ a­sto­ hins leynilega, port˙galska komm˙nistaflokks ßri­ 1956.  Lei­togi hreyfingarinnar frß 1962 var Agostinho Neto .  H˙n var vinsŠl Ý Luanda og me­al mbundumanna Ý dreifbřlinu og fÚkk stu­ning frß SovÚtrÝkjunum.  H÷fu­st÷­var MPLA var Ý Brazzaville Ý upphafi en voru fluttar til ZambÝu ßri­ 1965.  FNLA (Frente Nacional de Libertacao de Angola) var stofnu­ ßri­ 1957 undir ÷­ru nafni og forystu Holden Roberto.  Ůessi hreyfing bygg­ist ß stu­ningi bakongo og mbundum÷nnum Ý dreifbřlinu.  H÷fu­st÷­var hennar voru Ý Kongˇ (Zaire frß 1971-97) og h˙n naut stu­nings BNA og KÝna.  ┴ri­ 1966 stofna­i Jonas Savimbi ■ri­ju hreyfinguna, UNITA (Uniao Nacional para a Independencia Total de Angola), sem var a­allega undir stjˇrn ovimbundumanna og naut stu­nings chokwe- og ovambomanna.  UNITA fÚkk lÝtinn stu­ning erlendra rÝkja (smßvegis frß KÝna) og ßtti ekki ÷ruggt athvarf utan Angˇla vegna stu­nings ZambÝu vi­ MPLA.  Innbyr­is ßt÷k Ý ■essum samt÷kum og ■eirra ß milli ger­i Port˙g÷lum kleift a­ nß yfirhendinni snemma ß ßttunda ßratugnum.  Port˙g÷lum haf­i tekizt a­ mestu a­ gera ■essar frelsishreyfingar ˙tlŠgar ˙r Angˇla, ■egar einrŠ­isstjˇrninni Ý Port˙gal var steypt Ý hallarbyltingu Ý aprÝl 1974.

Frelsishreyfingunum tˇkst ekki a­ vinna saman eftir byltinguna Ý Port˙gal.  Stu­ningur vi­ FNLA innanlands dvÝna­i innanlands en ßtti trygg tengsl vi­ yfirv÷ld Ý Zaire og var vel vopnum b˙in.  ═ krafti ■essa vopnab˙na­ar ger­i h˙n tilraun til a­ nß Luanda me­ valdi.  MPLA, sem naut sÝaukins stu­nings Port˙galska komm˙nistaflokksins, K˙bu og SovÚtrÝkjanna, hratt ■essari ßrßs FNLA og snÚrist sÝ­an gegn UNITA og rak fulltr˙a hennar frß Luanda.  UNITA var lakast b˙in vopnum og verst ■jßlfu­ Ý herna­i en fagna­i mestu fylgi almennings (ovimbundu), ■annig a­ kosningafylgi hennar var mest.  Port˙galski herinn var kalla­ur heim frß Angˇla Ý nˇvember 1975 og flestir hvÝtir landnemar fl˙­u ˙r landinu.

MPLA, sem rÚ­i h÷fu­borginni, lřsti yfir stofnun rÝkisstjˇrnar sjßlfstŠ­s Angˇla og fÚkk vi­urkenningu margra AfrÝkurÝkja.  UNITA og FNLA myndu­i eigin rÝkisstjˇrn Ý Huambo og hÚtu ß Su­ur-AfrÝkumenn a­ reka MPLA frß Luanda.  K˙bverjar sendu mikinn fj÷lda hermanna MPLA til stu­nings, hr÷ktu hersveitir Su­urafrÝkumanna ˙r landi og l÷g­u undir sig hÚra­sh÷fu­borgir landsins.  K˙buherinn (40-50 ■˙sund manns) var um kyrrt Ý landinu til a­ stu­la a­ fri­i og verja ■a­ gegn ßrßsum Su­urafrÝkumanna.  ┴ri­ 1977 bŠldi MPLA ni­ur byltingartilraun eins lei­toga hreyfingarinnar og ger­ist Marx-LenÝnÝskur flokkur efir miklar innbyr­is hreinsanir.  MPLA hˇf uppbyggingu komm˙nÝsks efnahagskerfis me­ hro­alegum aflei­ingum.  Eina undantekningin var olÝui­na­urinn, sem var undir stjˇrn erlendra fyrirtŠkja.  Hann ˇx og dafna­i og kom Ý veg fyrir algert hrun efnahagslÝfsins og hers landsins.  Neto forseti dˇ ßri­ 1979 og eftirma­ur hans var fyrrum skipulagsrß­herrann JosÚ Eduardo do Santos.

FNLA leystist upp Ý ˙tleg­ en UNITA var endurskipul÷g­ me­ erlendri a­sto­ og stunda­i skŠruherna­ me­ gˇ­um ßrangri.  ┴framhaldandi ßrßsir Su­urafrÝkumanna me­ a­sto­ UNITA bygg­ust a­allega ß stu­ningi MPLA vi­ SWAPO (South West Africa Peopleĺs Organization) skŠruli­a, sem b÷r­ust fyrir sjßlfstŠ­i NamibÝu.  ┴ri­ 1985 hˇfu BNA hernar­arstu­ning vi­ UNITA Ý gegnum Zaire.  Bardagar m÷gnu­ust um allt land.  SÝ­la ßrs 1988 lofu­u Su­urafrÝkumenn a­ veita NamibÝu sjßlfstŠ­i og hŠtta stu­ningi vi­ UNITA gegn ■vÝ a­ K˙bverjar flyttu her sinn heim um mitt ßr 1991.  Fyrstu vi­br÷g­ MPLA vi­ brotthvarfi Su­urafrÝkumanna voru a­ gera ßrßs ß flugv÷llinn vi­ Mavinga.  Ůa­an var hŠgt a­ gera ßrßsir ß h÷fu­st÷­var UNITA.  Ůessi dřru ßform MPLA mistˇkust og styrkur UNITA ˇx me­ ßrangursrÝkum ßrßsum ß olÝust÷­var MPLA til a­ knřja fram sŠttir milli a­ila.  ═ j˙nÝ 1989 var s÷gulegur atbur­ur, ■egar Santos og Savimbi tˇkust Ý hendur ß sßttarfundi, sem yfirv÷ld Ý Zaire stˇ­u fyrir og leiddi til vopnahlÚs.  Ůa­ var rofi­ en hrun komm˙nismans Ý Austur-Evrˇpu styrkti st÷­u fri­arafla innan MPLA.  Um mitt ßr 1990 ßkva­ mi­stjˇrn MPLA a­ lßta Marx-LenÝnismann sigla og stefna ekki lengur ß eins flokks rÝki.  Samningar vi­ UNITA fˇru ß gott skri­ og samkomulag um vopnahlÚ nß­ist Ý maÝ 1991, nřja stjˇrnarskrß, sem trygg­i fÚlagsleg- og pˇlistÝsk rÚttindi, sameiningu herja beggja fylkinga og fj÷lflokka kosningar Ý lok ßrs 1992.  MPLA fÚkk flest atkvŠ­i Ý ■essum kosningum en ekki nŠgilega m÷rg til a­ nß yfirhendinni yfir UNITA, sem var­ Ý ÷­ru sŠti.  Savimbi hafna­i ni­urst÷­um kosninganna og borgarastyrj÷ldin hˇfst ß nř.

 TIL BAKA           Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir                  HEIM