Botswana Ýb˙arnir,
Flag of Botswana


BOTSWANA
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

 

═b˙ar landsins b˙a a­allega Ý kringum hŠ­ahryggi austur-hareveld og me­fram ßnum Ý nor­urhlutanum me­ b˙smala sinn.  Nßlega ■ri­jungur ■jˇ­arinnar břr Ý dreif­um sveita■orpum, sem eru oftast bygg­ Ý kringum kvikfjßrrÚttir.  R˙mlega helmingur Botswanamanna břr Ý slÝkum ■orpum, sem hafa fleiri en 1000 Ýb˙a auk borga, sem hafa allt a­ 40.000 Ýb˙a.  Landnřting og ■orpager­ Ý austur-hardveld var hef­bundin.  Ůorpin voru hringlaga umhverfis mi­st÷­var ■eirra.  Fj÷lskyldurnar ßttu a­ala­setur ■ar og flestir me­limir ■eirra bjuggu ■ar allt ßri­ og stundu­u ßrstÝ­abundna rŠktun ß ÷krum Ý 1-2 daga g÷ngufjarlŠg­.  B˙fÚna­i fj÷lskyldnanna var beitt Ý nokkurra daga g÷ngufjarlŠg­ frß ■orpunum og handan beitilandanna voru vei­ilendur.

Ůorp og borgir landsins eru enn ■ß skipulag­ar umhverfis mi­svŠ­i (kgotla) og nautgriparÚttir (kraal) erf­ah÷f­ingjanna og er skipt Ý hverfi me­ eigin mi­svŠ­i me­ eigin kgotla og kraal.  N˙tÝmavegir hafa Ý m÷rgum tilfellum veri­ lag­ir (a­allega eftir 1970) ■vert Ý gegnum ■essar bygg­ir og skˇlar, skrifstofuh˙s, verzlanir og krßr reistar vi­ ■ß.  Hin hef­bundnu strß■÷k og leirh˙s hafa smßm saman viki­ fyrir m˙rsteinsh˙sum me­ bßrujßrns■÷kum.

TvŠr stŠrstu borga Botswana, Francistown (1897) og Lobatse (1902) voru upphaflega lÝtlir bŠir vi­ jßrnbrautina, sem tengdist landb˙na­arhÚru­um hvÝtra manna.  Bß­ar ■rˇu­ust Ý ßtt a­ ■jˇnustumi­st÷­vum eftir 1950.  H÷fu­borgin Gaborone var stofnu­ 1964 og Ýb˙um fj÷lga­i ■ar ÷rt.  Selebi-Phikwe (1971) og Jwaneng (1979) eru einu alv÷runßmubŠirnir.  Litli demantabŠrinn Orapa (1971) er undir stjˇrn stˇrfyrirtŠkis og umgirt hßum ÷ryggisgir­ingum.  Nřjasti nßmubŠrinn, Sua (1991) er Ý Austur-Makgadikgadi.

StŠrsti ■jˇ­flokkur landsins er Tswana.  Íll ■jˇ­in ber nafni­ Batswana (eintala: Motswana) ˇhß­ uppruna Ýb˙anna.  Ůjˇ­flokkamanntal hefur ekki fari­ fram sÝ­an 1946 en lÝklega er tŠpur helmingur ■jˇ­arinnar af Tswanastofni.  Fj÷ldi Tswanamanna er mun meiri Ý Su­ur-AfrÝku.  Fyrrum ßttu Tswanamenn ßtta rÝki, sem rÚ­u mestum hluta n˙verandi Botswana ß 19. ÷ld.  ═ su­austurhluta landsins eru Khalagarimenn (Ý Vestur-Sotho), sem hafa svipa­a st÷­u og Tswanamenn.  Ngwatomenn Ý mi­ju austanver­u landinu eru a­eins a­ fimmtungi af Tswanastofni.  Helztu ■jˇ­flokkar landsins eru Khalagari, Tswapong og Birwa (bß­ir Ý Nor­ur-Sotho) og Kalanga (Ý Vestur-Shona).  Yfirrß­asvŠ­i Klangafˇlksins Ý austurhlutanum hafa ekki a­ fullu veri­ innlimu­ Ý landi­ vegna andst÷­u Ýb˙anna.

TawanarÝki­ Ý nor­vesturhluta Botswana hefur sÝzt allra svŠ­a landsins or­i­ a­setur fˇlks af bl÷ndu­um uppruna.  Flestir Ýb˙anna eru af kyni Yei og Mbukushu, sem eru skyld fˇlki, sem břr ß KaprivisvŠ­inu Ý Angˇla og Simbabwe Ý nor­ri.  Fßmennari hˇpar Mbanderu og Herero eiga fleiri nßnari skyldmenni handan landamŠra NamibÝu.  Subiyafˇlki­, sem břr me­fram Chobe, er nßskylt fˇlkinu ß CaprivisvŠ­inu Ý Angˇla og Ý SambÝu.  Bretar rßku ■a­ ß brott frß Tawana-verndarsvŠ­inu.

Litlir og dreif­ir hˇpar Khoisanfˇlks břr Ý su­vesturhlutum Botswana og einnig annars sta­ar me­ ÷­rum ■jˇ­arbrotum.  Ůetta fˇlk talar tungur, sem hafa samnefni­ Khoe e­a Khwe og San og myndar samfÚl÷g me­ eigin h÷f­ingjum og b˙fÚna­i.  Hinir fßtŠkari me­al ■ess vinna gjarnan fyrir Tswanamenn og hvÝta bŠndur.  HvÝtir landnemar, a­allega AfrÝkanar og fŠrri enskir, settust a­ Ý landamŠrahÚru­unum og voru fŠrri en 3000 ß nřlendutÝmanum.

Kristnin barst til landsins ˙r su­ri me­ tr˙bo­um (David Livingstone) og var ger­ a­ ■jˇ­tr˙ hinna ßtta TswanarÝkja Ý lok 19. aldar.  Tr˙ar- og lŠkningasi­ir innfŠddra eru Ý anda forfe­ranna og hafa a­ sumu leyti blandast kristindˇmnum.  Íflugustu tr˙fÚl÷gin n˙ um stundir eru SÝon me­al verkafˇlks og rˇmversk-katˇlska kirkjan Ý sveita■orpum auk me■ˇdista, hollenzku si­bˇtarkirkjunnar og anglik÷nsku kirkjunnar.  Hˇpar folks eru m˙slimar, kvekarar, hind˙ og Bahaĺi.

Fyrsta alv÷rumanntali­ fˇr fram Ý landinu ßri­ 1964.  Ůß var ni­ursta­an 550.000, ■ar af 35.000 farandverkamenn, a­allega Ý Su­ur-AfrÝku.  Eftir 1964 hefur Ýb˙unum fj÷lga­ um 3,4% ß ßri.  Dregi­ hefur ˙r m÷guleikum til starfa Ý Su­ur-AfrÝku vegna hertra reglna og fleiri starfa heimafyrir. ┴ ßrunum 1950-1980 veitti landi­ fj÷lda flˇttamanna frß Su­ur-AfrÝku, Angˇla og Zimbabwe borgararÚttindi.

Aldurs- og kynskipting Ýb˙anna er ˇljˇs en me­alaldurinn er lßgur, u.■.b. fimmtungur undir 5 ßra aldri og nŠrri helmingur ■jˇ­arinnar er yngri en 15 ßra.  Konur eru fleiri en karlmenn Ý eldri aldurshˇpum.  Me­al yngra fˇlksins er meira jafnrŠ­i vegna ■ess, hve miki­ hefur dregi­ ˙r barnadau­a.  SamkvŠmt manntalinu 1991 hafa lÝfslÝkur batna­ verulega.  Konur geta vŠnzt ■ess a­ ver­a 63,1 ßrs og karlar 57 ßra (1981:  konur 61,2, karlar 54,7).  Botswana er eina AfrÝkurÝki­, sem břr vi­ lŠkkandi fŠ­ingartÝ­ni samfara auknum lÝfslÝkum.

 TIL BAKA           Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir                  HEIM