Kenja strandlengjan,


KENJA
STRANDLENGJAN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Str÷ndin me­fram Indlandshafinu er hafsjˇr af frˇ­leik og s÷gu.  Um mi­bik hennar er h÷fnin Ý Mombasa eins og safn minninga, sem nß aftur til fyrstu sjˇfer­a s÷gunnar.  SamkvŠmt äParadÝsarmissiö eftir skßldi­ John Milton var­ h÷fnin og af■reyingarsta­urinn Ý Malindi nor­an Mombasa til ßri­ 4026 f.Kr. eftir sk÷punina.  Ůessa er geti­ Ý kvŠ­inu, ■egar erkiengillinn Mikael var a­ gefa Adam yfirsřn yfir heiminn.

Tengsl vi­ gamla testamenti­.  Nˇi ßtti vÝnekru og ■ˇtti sopinn gˇ­ur.  Ůegar hann var eitt sinn undir ßhrifum, stofna­i hann til rifrildis vi­ fj÷lskyldu sÝna vegna sonar sÝns Hams og barnabarnsins Kanaans.  Ůa­ enda­i me­ ■vÝ, a­ Nˇi b÷lva­i afkomendum sÝnum HamÝtum og KanaanÝtum.  Ůetta leiddi til ■ess, a­ Jˇs˙a sigra­i ■ß Ý orrustu og rak ■ß frß PalestÝnu.  Ůeir hÚldu su­ur um ey­imerkur Nor­ur-AfrÝku.  SÝ­ar sameinu­ust ■eir skyldum Šttbßlkum shem og hÚldu lengra su­ur og austur um Horn til svŠ­a upp af str÷ndinni Ý Kenya. 

SamtÝmis ■essu voru Salˇmon og Seba virk Ý ■essum heimshluta.  ┴hrifasvŠ­i drottningarinnar  nß­i frß Rau­ahafi a­ MˇsambÝk samkvŠmt bˇkinni um dřr­ konunganna.  Floti Salˇmons flutti gull frß h÷fninni Ý Ophir, sem Milton minntist ß, en třndist ß dularfullan hßtt vi­ Atlantis.  SamkvŠmt nřlegustu rannsˇknum kynni ■a­ a­ hafa veri­ talsvert sunnar en MˇsambÝk.  Floti konungsins safna­i fÝlabeini, ÷pum og pßfuglum Ý h÷fnum ß lei­inni til baka, sem ■ř­ir lÝklega a­ hann hafi komi­ vi­ Ý Mombasa.

Um svipa­ leyti og hamÝtar og semÝtar voru ß lei­inni innan ˙r landi voru Egyptar a­ kanna strandhÚru­in.  Frßs÷gn af slÝkum lei­angri er a­ finna Ý hofinu Deir el Bahri Ý Ůebu vi­ NÝl, ■ar sem sjß mß mynd, sem lÝkist h÷fninni Ý Mombasa verulega.  ┴ myndinni sjßst skip fermd me­ reykelsi, mirru og appelsÝnutrjßm Ý b÷lum og apar eru a­ leik Ý m÷strum ■eirra. 

Nacho, sÝ­asti faraˇinn, hleypti ÷­rum lei­angri af stokkunum ßri­ 600 f.Kr.  Hann kanna­i hafnir Ý Puntlandi (Punt er bori­ fram Pwane a­ s÷gn EgyptalandsfrŠ­ingsins og prˇfessorsins Petrie), en ■etta nafn nota arabÝskir sŠfarar enn ■ß um strandlengju Kenya.   Ůar sem egypzkum heimildum sleppir taka hinar grÝsku vi­ og ■ar er Kenyastrandar geti­.  SamkvŠmt sjˇfer­abˇkum skipstjˇrans ß Periplus frß Eritreuhafi var siglt milli Egyptalands ArabÝu, Indlands og Mombasa um mi­ja 1. ÷ld Ý vi­skiptaerindum.  Ůar er meira a­ segja geti­ um helztu innfluttu v÷rutegundirnar, s.s. vefna­arv÷rur og fatna­ frß Aden og tvÝk÷gra­ar lÝnkßpur, muni ˙r tinnu, gler og lßt˙n til skrauts og Ý myntir, ■unnar koparskÝfur, jßrn, ˇlÝfuolÝu, verkfŠri, sver­, aktygi og hunang ˙r sykurhßlmi (sacchari),  fÝlabein, nashyrningshorn og skjaldb÷kuskeljar, eintrjßnunga o.fl.

Fˇlki­ frß Muza rÚ­i miklu Ý strandhÚru­um Kenya og sendi ■anga­ skipstjˇra og umbo­smenn, sem skildu og t÷lu­u mßl innfŠddra og margir ■eirra bl÷ndu­ust ■eim.  Ůa­ lÝtur ■vÝ ˙t fyrir a­ flutningar ß sjˇ hafi hafizt fyrir Krists bur­.  Ůß hafa Mombasa og Malindi veri­ mi­st÷­var vi­skipta og vi­skiptamßli­ svahili, sem er blanda arabÝsku og mßli innfŠddra, hefur or­i­ til.  Svahili byggir lÝka ß arabÝsku letri.  GrÝskir kaupmenn ßttu sitt blˇmaskei­ Ý Egyptalandi undir skipulegri stjˇrn Rˇmverja. 

Me­al kaupmannanna, sem sigldu lengst til su­urs me­ str÷ndinni, var Diogenes.  Hann sag­ist hafa teki­ land vi­ Rhaptum (Pangani) og gert ˙t lei­angur inn Ý landi­, ■ar sem hann sß tv÷ stˇr st÷­uv÷tn og snŠvi ■akinn fjallgar­ vi­ uppt÷k NÝlar.  Hann sag­ist hafa veri­ 25 daga Ý lei­angrinum, sem er ˇtr˙lega skammur tÝmi.  KlßdÝus Ptolemaeus fÚkk opinberlega hei­urinn af ■vÝ a­ finna uppt÷k NÝlar 17 ÷ldum sÝ­ar.  Frßsagnir hans voru helzta heimild um landafrŠ­i AfrÝku fram ß mi­aldir.  Hann sta­festi legu st÷­uvatna og fjalla og sag­i frß strandlengjunni milli Jubaßrinnar og Durnfordhafnar, en ■ar er ÷ll str÷nd Kenya innifalin.  Hann kalla­i ■etta strandsvŠ­i Parvum Litus, Lamu nefndi hann Serapion, Malindi var Essina og Mombasa var Tonika.  Fyrsta landakort, sem er eigna­ honum er frß ßrinu 130.

Vi­skipti og velmegun.  ١tt undarlegt sÚ, eru heimildir um vi­skipti Grikkja og Araba ß Kenyastr÷nd fßar.  Kristnir arabar hÚldu ßfram a­ setjast ■ar a­ og verzla vi­ Mombasa og Malindi.  Mestur var fj÷ldi arabÝskra innflytjenda eftir a­ spßma­urinn M˙hamme­ kom fram ß sjˇnarsvi­i­.  Ůetta fˇlk var ß flˇtta undan tr˙arlegri og stjˇrnmßlalegri ˇrei­u.  ┴ ■essum tÝma lif­u hafnarborgirnar ß austurstr÷ndinni blˇmaskei­ sÝn.  Arabarnir l÷g­u undir sig Mogadiscio, Mombasa, Malindi, Lamu og strandbŠi sunnar ß str÷ndinni.  Vegna hinnar miklu fˇlksfj÷lgunar var lÝti­ byggt af fallegum h˙sum Ý arabÝskum stÝl og kofar ˙r kˇr÷llum og le­ju spruttu upp eins og gork˙lur.  Landb˙na­urinn blˇmstra­i og fˇlki­ var vel klŠtt.  ArabÝski sagnaritarinn Mahsaudi, sem heimsˇtti austurstr÷ndina ß 9. ÷ld, skřr­i svo frß Ý bˇk sinni äGullinakrar og e­alsteinanßmurö, a­ Mombasa og Malindi vŠru rÝkar af gulli og fÝlabeini.

Um ■etta leyti, ß 8. og 9. ÷ld, fˇru hegiraarabar a­ verzla vi­ stˇrveldi, sem nß­i yfir Mi­jar­arhaf, sunnan Frakklands, vi­ Rau­ahaf og inn fyrir landamŠri KÝna og Indlands.  Ůessi vi­skipti voru m÷guleg vegna tilkomu ■rÝhyrnda seglsins, sem olli gj÷rbyltingu Ý sjˇfer­um vegna ■ess eiginleika ■ess, a­ sigla mß me­ ■eim upp Ý vindinn.

Austurstr÷nd AfrÝku var aldrei hluti af arabÝska stˇrveldinu, ■ˇtt Ýb˙ar hennar nytu vi­skipta vi­ ■a­.  TŠkniframfarir, nřjar v÷rutegundir, nřjar og breyttar ßherzlur og vi­skiptasi­ir voru afrakstur Austurstrandar-b˙a af vi­skiptum vi­ hinn fj÷lbreytta og stŠkkandi marka­.  Ůetta var tilt÷lulega fri­samlegt fimm til sex alda tÝmabil ■ar til Port˙galar komu til s÷gunnar.  Fˇlki­ Ý borgrÝkjunum var metna­argjarnt og vi­skiptin efldu st÷­ugleika og samkennd.  Ůr÷ngar g÷turnar (kitoto) i­u­u af lÝfi og ■rŠlar unnu sleitulaust a­ fermingu  og affermingu ßrabßta.

Ůegar lei­ a­ lokum 15. aldar fˇru evrˇpskir k÷nnunarlei­angrar a­ raska skipulaginu.  Jˇhann, konungur Port˙gals, og sonur hans, prins Henry sŠfari, voru a­alaflvakar k÷nnunarlei­angra fram undir aldamˇtin 1700.  ┴ri­ 1498 er port˙galska ßri­ ß Austurstr÷ndinni.  Ůa­ kom Ý kj÷lfar skipunar Henrys prins til Vasco da Gama um a­ sigla fyrir Gˇ­ravonarh÷f­a og finna sjˇlei­ina til Indlands.

Ůegar litli flotinn hans kom til stranda MˇsambÝk, fundu lei­angursmenn einna helzt araba fyrir.  Me­al ■ess, sem da Gama gat um Ý skřrslu sinni var, a­ nokkur arabÝsk smßskip hef­u veri­ Ý h÷fninni, hla­in hringjum, perlum, gimsteinum og r˙bÝnum.  Ar÷bunum, sem voru or­nir heimarÝkir, var ekki skemmt vi­ komu Evrˇpumanna.  Ůa­ kom upp ßgreiningur milli lei­angursmanna og arabanna og Port˙galarnir h÷f­u sig sem skjˇtast ß brott, en hugsu­u ar÷bunum ■egjandi ■÷rfina.  Eitt arabÝsku smßskipanna lag­i samtÝmis ˙r h÷fn til a­ a­vara fˇlki­ nor­ar ß str÷ndinni.  Ůa­ var­ til ■ess, a­ da Gamalei­angurinn var­ fyrir leifturßrßsum ß skipalŠginu vi­ Mombasa og skori­ var ß akkerisfestar skipa hans.  Da Gama vildi for­ast bein ßt÷k og hÚlt ■vÝ til Malindi, ■ar sem hann fann loksins vinveittan soldßn.

SamkvŠmt skřrslunni var heimsˇknin ßkaflega ßnŠgjuleg og sagt var, a­ h˙sin ■ar vŠru hßreist og hvÝtmßlu­ me­ m÷rgum gluggum.  Ofan bŠjarins voru pßlmalundir og allt um kring var rŠkta­ur maÝs og grŠnmeti.  ═ heila nÝu daga var haldin hßtÝ­ til hei­urs gestunum, sřndarbardagar og tˇnlist voru til skemmtunar.  Loksins voru port˙g÷lsku skipin hla­in ßv÷xtum, grŠnmeti og kj÷ti.  Soldßninn lag­i til lei­s÷gumann, sem ■ekkti lei­ina til Calicut (Kalk˙tta), ■annig a­ fer­in til Indlands var trygg­.

Langt samband vi­ Port˙gala.  Hi­ svonefnda ävinasambandö Port˙gala og Malindi nß­i yfir tvŠr aldir en a­rar hafnarborgir  ß str÷ndinni guldu fyrir ˇblÝ­ar mˇtt÷kur fyrstu Evrˇpub˙anna.  Cabral hernam og rŠndi Mombasa ßri­ 1500, Almeida ger­i hi­ sama 1505 og ßri­ 1528 hjˇ Nu˝a da Cunha Ý sama knÚrunn. 

═ annßlum sÝnum gßfu ■eir lřsingar ß borginni:  äMombasa er falleg borg me­ hßreistum h˙sum ˙r steini og steinlÝmi vi­ beinar g÷tur.  Timburverk er mj÷g vel fellt saman.  Fˇlki­ er klŠtt f÷tum ˙r silki og af gulli er nˇg.  Ůa­ er mikil umfer­ Ý borginni og h÷fnin er gˇ­ö.

┴ri­ 1593 hˇfu Port˙galar byggingu virkisins Fort Jesus ofan vi­ h÷fnina Ý Mombasa.  ═ fyrstu var ■a­ ekki anna­ en lßgreistir veggir, sem voru hŠkka­ir og stŠkka­ir ■ar til virki­ fÚkk n˙verandi ˙tlit.  Port˙g÷lum fannst ■eir ÷ruggir innan veggja ■ess.  Ůeir voru vel b˙nir vistum, skotvopnum og skotfŠrum og atvinnuher-menn sßu um varnirnar, ■annig a­ ■eir ■ˇttust standa betur a­ vÝgi en herskßir arabarnir og Šttbßlkar innfŠddra fyrir utan m˙rana.  Arabar b÷r­ust me­ kjafti og klˇm ß sjˇ og ß landi til a­ nß yfirrß­unum ß nř en ßn ßrangurs, jafnvel me­ a­sto­ Ali Bey, sem var Tyrki.  Ůeir ßttu lÝka vafasama bandamenn, WaSimba, herskßan Šttbßlk, sem ßtti um sßrt a­ binda eftir me­fer­ Port˙gala Ý MˇsambÝk.  Ůessir WaSimbar (Ljˇn ß kisvahili) hÚldu nor­ur ß bˇginn og skildu eftir svi­na j÷r­.  Ůeir rÚ­ust ßrangurslaust ß setuli­ Port˙gala Ý Mombasa og hÚldu til Malindi, ■ar sem ■eir bi­u annan ˇsigur.  Ůa­ nŠg­i til ■ess, a­ ■eir drˇgu sig Ý hlÚ og lÚtu ekki ß sÚr krŠla aftur.

Port˙galar l÷g­u Š meira af strandlengjunni undir sig og kr÷f­ust skatta.  ═b˙arnir li­u fyrir har­stjˇrnina og ■oldu mikla har­řgi fyrir minnstu brot.  ŮvÝ betur sem Port˙galar festu sig Ý sessi ■eim mun lakari var­ ßrangur kristinbo­s ■eirra me­al m˙slima og hei­inna innfŠddra.

Port˙galar voru Ý vonlausri a­st÷­u.  Ůeir reiddu sig ß innflutning allra nau­synja frß Gˇa ß Indlandi nema matvŠla.  MalarÝa og a­rir sj˙kdˇmar hjuggu stˇr sk÷r­ Ý herli­ ■eirra og skipin, sem fluttu ■eim li­sauka ur­u a­ berjast hatramlega til a­ komast inn Ý h÷fnina Ý Mombasa.  ┴ri­ 1696 hˇfu arabarnir og bandamenn ■eirra umsßtri­ um Jes˙svirki­, sem leiddi til falls Port˙gala.  ┴rßsin hˇfst me­ ■vÝ, a­ arabÝskur floti rÚ­ist ß Mombasa me­ sprengjuregni.  FimmtÝu Port˙galar og 2500 Ýb˙ar l÷g­u virki­ undir sig og bjuggu ■ar Ý nÝu mßnu­i vi­ ■r÷ngan kost og takm÷rku­um matvŠlum var smygla­ inn a­ nŠturlagi.  Varnarherinn var a­ ni­urlotum kominn ß jˇladag, ■egar fj÷gur port˙g÷lsk herskip skri­u inn ß h÷fnina.  F÷gnu­urinn var­ skammur, ■vÝ a­ fallstykkjum araba var beint gegn ■eim og ■au h÷rfu­u og sigldu brott.  Mßnu­i sÝ­ar brauzt svarti dau­i ˙t Ý virkinu.  Fßir lif­u pestina af, a­eins yfirma­ur virkisins, tv÷ b÷rn, nokkrir karlmenn og 50 konur.  Virkisstjˇrinn lÚzt mßnu­i sÝ­ar.  ═ september 1697 var virki­ endurmanna­ me­ 150 Port˙g÷lum og 300 indverskum herm÷nnum, sem komu frß MˇsambÝk.  Umsßtri­ hÚlt ßfram Ý 15 mßnu­i, unz ar÷bunum tˇkst a­ ry­jast yfir m˙rana me­ hjßlp velsks skipstjˇra og ßhafnar hans.  A­eins ellefu karlar og tvŠr konur Ý virkinu lif­u hildarleikinn af en voru miskunnarlaust l÷g­ Ý gegn me­ sver­um. 

Umsßtri­ haf­i teki­ 33 mßnu­i og Port˙galar hurfu endanlega ß brott.  Arabar rÚ­u landsvŠ­inu frß PatÚ til Vanga ■ar til Bretar og Ůjˇ­verjar komu Ý lok 19. aldar.  Ă­sti presturinn Ý Ëman, sem rÚ­i rÝkjum, var mßttlaust yfirvald.  Hann skipa­i karlmenn ˙r Nahabanfj÷lskyldunni landstjˇra Ý PatÚ, ˙r Mazruisfj÷lskyldunni Ý Mombasa og El-Hathisfj÷lskyldunni Ý Sansibar.  Landstjˇrarnir ßttu Ý innbyr­is illdeilum og Ýb˙ar strandarinnar li­u fyrir ■a­.  Ůa­ drˇ ˙r vi­skiptum og velmegunin var­ a­ engu.  Ůegar nřr valdhafi Ëmans kom til Austur-AfrÝku snemma ß 19. ÷ld, ur­u efnahags- og stjˇrnmßlalegar framfarir.  Ůessi ma­ur var Seyyid Said, sem sendi heri til PatÚ, Pemba og Mombasa ßri­ 1822 til a­ nß bŠjunum ˙r h÷ndum MazruisŠttarinnar.

┴ ■essu stigi hˇfust afskipti Breta ß ■essu heimssvŠ­i, ■vÝ a­ Mazruissoldßninn Suleiman bin Ali ba­ ■ß um vernd.  NŠsta ßr var unni­ a­ kortlagningu strandarinnar ß brezkum k÷nnunarskipum, HMS Leven og HMS Barracouta.  Ůegar Barracouta kom til Mombasa, ■rßbß­u Maruisarabarnir Vidal skipstjˇra a­ draga enska fßnann a­ h˙ni Ý virkinu og leggja Sansibar og nŠrliggjandi svŠ­i undir ensku kr˙nuna.  Vidal neita­i a­ gera ■a­, en Owen skipstjˇri ß Leven haf­i anna­ Ý sinni.  Hann fÚllst ß a­ ■etta yr­i brezkt verndarsvŠ­i og drˇ fßnann upp 7. febr˙ar 1824. 

Ůa­ var komizt a­ brß­abirg­asamkomulagi um stjˇrnina og ■rŠlahald var afnumi­.  J.J. Reitz, flokksforingi ß Leven var ger­ur a­ virkisstjˇra me­ embŠttism÷nnum, einum t˙lki, fjˇrum sjˇm÷nnum, sjˇli­■jßlfa og ■remur ˇbreyttum herm÷nnum.  ┴kv÷r­un Owens a­ taka vi­ v÷ldum var send til Indlands og London til sta­festingar.  Me­al fyrstu ßkvar­ana Reitz var a­ senda lei­angra me­fram str÷ndinni til frekari k÷nnunar.  Hann heimsˇtti Pangani Ý maÝ 1924, fÚkk malarÝu ■ar og dˇ.  Emery flokksforingi var skipa­ur Ý hans sta­.  Hann var strangur stjˇrnandi, sem lÚt til sÝn taka, en stjˇrnmßlamenn og kaupmenn Mombasa ger­u hann nŠstum vitstola me­ tv÷feldni sinni.  ═ ■eirra augum var enski fßninn ekki anna­ en tßknrŠn vernd gegn herjum Ëmans. 

A­ ■remur ßrum li­num hafna­i stjˇrnin Ý London a­ger­um Owens skipstjˇra og ■ar me­ lauk brezkri vernd Ý Mombasa.  Ůetta opna­i Seyyid Said valdhafa Ý Ëman lei­ til a­ endurheimta yfirrß­ sÝn ßri­ 1828.  Hann sendi flota ■anga­, kom herm÷nnum fyrir Ý virkinu Ý Mombasa og skipulag­i smßraakrana ß Sansibar, sem hafa veri­ st÷­ug tekjulind fˇlksins ■ar Š sÝ­an.  ┴ri­ 1832 flutti Seyyid hir­ sÝna frß Ëman til Sansibar og skei­ hagsŠldar fylgdi Ý kj÷lfari­.  Innan fßrra ßra var yfirrß­arÚttur soldßnsins ß Austurstr÷ndinni milli Guardafui- og Delgadoh÷f­a vi­urkenndur og hann fˇr a­ dreyma um afrÝskt stˇrveldi.

Opnun ■rŠlaflutningalei­a.  Ůegar hÚr var komi­ s÷gu var str÷ndin galopnu­ fyrir vi­skiptum og ■řzkir, brezkir og bandarÝskir kaupmenn komu sÚr fyrir.  Flutningalei­ir fyrir ■rŠlalestir voru opna­ar alla lei­ a­ ViktorÝuvatni.  LÝti­ var huga­ a­ skiptingu meginlandsins ß d÷gum Seyyids, en ■egar hann dˇ fˇru Frakkar, ═talar og Ůjˇ­verjar a­ huga a­ stofnun nřlendna.  Leopold BelgÝukonungur haf­i auga ß Malindi sem gˇ­um upphafssta­ jßrnbrautar til Kongˇ og ■rj˙ egypzk herskip undir stjˇrn McKillop Pasha sigldu su­ur me­fram str÷ndinni til a­ tryggja fˇtfestu Egypta Ý Mombasa, Malindi e­a Lamu.  Seyyid Majid, nři soldßninn ß Sansibar, ˙tvega­i skipunum vistir me­ ■vÝ skilyr­i, a­ ■au fŠru til baka til Egyptalands.  Ůegar hann dˇ 1870, kom brˇ­ir hans, Seyyid Bharghash til valda og ■ß var fari­ a­ skipta Austur-AfrÝku.  Skiptingin hˇfst me­ komu evrˇpskra landk÷nnu­a og tr˙bo­a og Ý kj÷lfari­ komu opinberir framherjar ver­andi nřlenduherra.

Brezka Austur-AfrÝkufÚlagi­.  ┴ri­ 1886 nß­u Bretar og Ůjˇ­verjar samkomulagi um ßhrifasvŠ­i Sansibar.  Soldßninn hÚlt yfirrß­um ß u.■.b. 17 km brei­ri landrŠmu me­ str÷ndum fram sem brezku verndarsvŠ­i.  Ůessi rß­st÷fun stˇ­ ˇbreytt ■ar til Kenya fÚkk sjßlfstŠ­i 1963, ■egar Seyyid Khalifa lÚt nřju stjˇrninni Ý Kenya ■etta svŠ­i eftir.  ┴ri­ 1887 fÚkk Brezka Austur-AsÝufÚlagi­ stjˇrnartaumana og verzlunarrÚttindin ß str÷ndinni milli Vanga og Kipini Ý hendur.  ┴ri sÝ­ar var gefi­ ˙t konunglegt leyfisbrÚf Ý ■essa veru en fÚlagi­ fˇr ß hausinn Ý j˙lÝ 1895.  Brezka stjˇrnin keypti eigur fÚlagsins fyrir 200.000 pund og lag­i landsvŠ­i­, sem er n˙verandi Kenya, undir sig og skÝr­i ■a­ Brezku Austur-AfrÝku.  Bretar greiddu soldßninum ß Sansibar 17.000 pund ß ßri fyrir a­ fß a­ halda hinni 17 km brei­u strandlengju undir brezkri vernd. 

Skotinn Sir William Mackinnon, fyrrum forseti fÚlagsins, skipulag­i fyrstu gufuskipafer­ir til hafna Austur-AfrÝku og lÚt leggja veg frß Mombasa til Kibwezi.  Ůar me­ var komi­ ß vi­skiptum vi­ innri hluta landsins og ■a­ var­ til lagningar jßrnbrautar til Uganda og ■rŠlaverzlun lei­ undir lok.  Lagning jßrnbrautar frß Mombasa hˇfst ßri­ 1896.  H˙n nß­i til Nairobi ■remur ßrum sÝ­ar Ý maÝ 1899.  Hinn 2. desember 1901 kom fyrsta lestin til Port Florence (Kisumu) vi­ ViktorÝuvatn.  A­alvi­skiptin fluttust frß Sansibar til Mombasa og gufuskip tˇku forystuna Ý flutningum milli borgarinnar og Evrˇpu.  ArabÝsku smßskipin me­ ■rÝhryndu seglunum hÚldu ßfram flutningum til og frß Indlandi og ArabÝu.  

Malindi, sem haf­i glata­ sinni fornu frŠg­, var­ a­ mi­st÷­ plantekrurŠktunar.  Botninn datt fljˇtlega ˙r ■eirri starfsemi vegna ■verrandi marka­a fyrir g˙mmÝ og ■urrka­a kˇkoshnetukjarna.  Evrˇpsk og asÝsk fyrirtŠki settu upp ˙tib˙ Ý Lamu.  Jßrnbrautin haf­i fŠrt Mombasa velmegun en rß­amenn fyrirtŠkja ■ar komust fljˇtlega a­ ■eirri ni­urst÷­u, a­ framtÝ­ ■eirra vŠri betur trygg­ Ý Nairobi.  Plantekrumenn, kaupmenn og stjˇrnarskrifstofur fluttu sig lÝka um set, ■egar fyrirtŠkin Ý Mombasa fluttust til Nairobi.  Seglskipin ur­u aftur allsrß­andi Ý Mombasah÷fn og rß­ager­ir voru uppi um byggingu stˇrskipahafnar Ý Kilindini.  RafvŠ­ing hˇfst ßri­ 1908 og fyrsti bÝllinn ˇk um g÷tur.  ┴ri­ 1902 var gefi­ ˙t dagbla­ Ý Mombasa og gufu■vottah˙s hˇf starfsemi.  Barcleysbankinn stˇ­ vi­ RÝkissjˇ­storg (Treasury Square) og brßtt var Standardbankinn kominn ■anga­ lÝka.  Opinber gjaldmi­ill var indverska r˙pÝan.

Heimsstyrjaldirnar og ßhrif ■eirra.  Stˇr skipafÚl÷g notu­u ■jˇnustu innlendra skipami­lara og innflytjendur nß­u undir sig mestum hluta vi­skipta vi­ ┌ganda.  Jßrnbrautalei­irnar voru grei­ar fyrir v÷ruflutninga og far■ega.  ═ fyrri heimsstyrj÷ldinni fˇru miklir li­s- og hergagnaflutningar um h÷fnina Ý Mombasa og vi­skiptin blˇmstru­u.  Nř ferja hˇf fer­ir frß eyjunni til Likoni ß sunnanver­ri str÷ndinni.  Eftir strÝ­i­ hÚldu mikil vi­skipti ßfram Ý nokkur ßr ß­ur en heimskreppunnar fˇr a­ gŠta.  Kaffi fÚll miki­ Ý ver­i og var selt ß 32.- pund tonni­ og sÝsal ß 11.- pund.  Laun voru mj÷g lßg.  FyrirtŠki, sem ■rauku­u, fˇru a­ rÚtta ˙r k˙tnum ß fjˇr­a ßratugi 20. aldar.  Smßm saman blˇmstra­i efnahagurinn ß nř, ■annig a­ hßlfrar aldar tÝmabili­ frß 1940 er tali­ hi­ bezta Ý s÷gu strandbygg­a Kenya.

Mombasa og Malindi n˙tÝmans.  Hver, sem kynntist ■essum bŠjum ß fjˇr­a ßratugi 20. aldar, ■ekkti ■ß ekki aftur n˙.  Bß­ir hafa ■eir stŠkka­ mun meira en b˙izt var vi­.  Mombasa er n˙ stŠrsta borgin ß nor­austurstr÷nd meginlandsins.  Miki­ er um stˇr- og smßi­na­.  ═verusta­ir fer­amanna Ý Bamburi hafa breytzt ˙r kofum me­ pßlmabla­a■÷kum Ý al■jˇ­leg glŠsihˇtel me­fram allri str÷ndinni og hundru­ ■˙sunda fer­amanna ˙r ÷llum heimi lßta fara vel um sig ■ar.

Gamla flugfÚlagi­ Wilson Airways nota­i litla flugbraut ■ar sem er n˙ al■jˇ­aflugv÷llurinn Changamwe.  Vegakerfi­, sem bygg­ist ß malarvegum og moldarslˇ­um, er n˙ hi­ bezta Ý sv÷rtu AfrÝku.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM