Lesˇtˇ Ýb˙arnir,


LESËTË
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Beitil÷ndin uppi Ý hlÝ­um hßslÚttunnar og fjallad÷lum eru ˇbygg­ og ■ar hafast smalar vi­ ß sumrin langt frß mannabygg­um me­ hjar­ir sau­fjßr og nautgripa.  Sums sta­ar Ý d÷lunum eins og Ý Senqunyane er rŠkta­ hveiti, baunir og linsubaunir.  R˙mlega 80% Sˇtˇmanna b˙a ß lßglendinu, sem nŠr mest 40 km breidd me­fram Kaledˇnßnni.

Sˇtˇmenn (Basuto) eru langfj÷lmennasti ■jˇ­flokkur landsins.  Ůeir lifa bŠ­i n˙tÝma- og hef­bundu lÝfi, sem heldur velli, ■rßtt fyrir truflanir, sem ver­a af farandlÝfi verkamanna.  H÷f­ingjaveldi­ heldur enn ■ß velli, ■rßtt fyrir stjˇrnmßla■rˇunina sÝ­an landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i 1966.  H÷f­ingjarnir eru ßbyrgir gagnvart konungi og annast skipulagningu vinnu og verkefna og skiptingu lands, ■ˇtt l÷g frß 1979 sker­i vald ■eirra verulega ß ■vÝ svi­i.

Eftir a­ landi­ var­ sjßlfstŠtt hefur gŠtt talsver­ra b˙ferlaflutninga til h÷fu­borgarinnar Maseru.  Engu a­ sÝ­ur b˙a u.■.b. 75% ■jˇ­arinnar enn ■ß Ý dreifbřli.  H÷fu­borgin stßtar af n˙tÝmakjarna og umhverfis eru ˙thverfi me­ skrifstofubyggingum og erlenda hjßlparstarfsmenn og starfsfˇlk erlendra samtaka um ■rˇunara­sto­.  FßtŠkrahverfi eru ß vÝ­ og dreif Ý grennd vi­ borgina.  Maseru er eina stˇra borg landsins.

Fj÷lskyldur og ŠttkvÝslir halda enn hˇpinn Ý fj÷lda sveita■orpa og l÷g­ er ßherzla ß trygg­arb÷nd innan hvers hˇps e­a fj÷lskyldu.  Ůorpin eru misstˇr, allt frß stˇrfj÷lskyldu til fj÷gurra e­a fimm fj÷lskyldna.  Ůorpin eru oft falleg og velsta­sett me­ gˇ­u ˙tsřni til fjalla.  ┴ slÚttunum eru ■au umkringd aloe-kaktusum og trjßm.  Veggir og hur­ir margra heimila eru skreyttar munstrum.  H˙sin eru anna­hvort hringlaga e­a ferhyrnd og bygg­ ˙r torfi, ˇbrenndum m˙rsteini e­a grjˇti.  Ů÷kin eru anna­hvort strß■÷k e­a bßrujßrns■÷k.

Hver fj÷lskylda břr Ý 2-3 kofum.  Hinn stŠrsti er nota­ur til Ýb˙­ar og hinir minni sem eldh˙s og b˙r og svefnsta­ur fyrir b÷rnin.  H˙snŠ­i h÷f­ingjanna er oftast Ý mi­ju ■orpinu og umhverfis ■a­ eru kofar a­aleiginkonunnar og hinna eiginkvennanna.  Torgi­ e­a opna svŠ­i­ Ý hverju ■orpi er fyrri framan kofa h÷f­ingjans og til hli­ar vi­ ■a­ eru kvikfjßrrÚttir fyrir nautgripi og hesth˙s.  ŮorpslÝfi­ snřst a­allega um vinnuna ß ÷krunum, a­altorgi­, rÚttirnar, skˇlann, kirkjuna og vÝgsluh˙si­.  Umskur­ur er undirst÷­uatri­i Ý helgisi­unum, ■egar ungir drengir eru vÝg­ir til manndˇms og ver­a fullgildir me­limir fj÷lskyldunnar, ŠttkvÝslarinnar og ■jˇ­arinnar.  Margir ungir drengir eru enn ■ß smalar ÷ll unglingsßrin en konur og ungar st˙lkur annast a­ mestu erfi­isvinnuna ß ÷krunum.

Eftir a­ landi­ fÚkk sjßlfstŠ­i hafa veri­ lag­ir varanlegir vegir til afskekktra ■orpa ß lßglendinu, malarvegir ß hßlendinu fyrir aldrifsbÝla og flugvellir bygg­ir fyrir innanlandsflug.  Samt sem ß­ur er hinn smßvaxni og kr÷ftugi basotho-hestur enn ■ß miki­ nota­ur Ý sveitunum og sums sta­ar er einungis hŠgt a­ fer­ast gangandi e­a rÝ­andi.  Karlar og konur klŠ­ast gjarnan marglitum teppum vegna mismunandi loftslags og sothohatta, sem eru ofnir ˙r st÷r og keilulaga me­ skrÝtinn toppsk˙f.

Lesˇtˇ er ■Úttbřlt land Ý samanbur­i vi­ ÷nnur l÷nd ßlfunnar, ■rßtt fyrir hve fj÷llˇtt ■a­ er.  Fˇlksfj÷lgunin er hŠgari en vÝ­ast annars sta­ar en samt hŠrri en heimsme­altali­.  Stˇr hluti Ýb˙anna břr ß vesturlßglendinu, ■ar sem ■Úttbřli er mest.  R˙mlega 40% landsmanna eru yngri en 15 ßra.

Lesˇtˇ er fßtŠkt land og nßtt˙ruau­Šfi ■ess eru ˇnˇg.  Ënřttar birg­ir ˙rans Ý grennd vi­ Teyateyaneng, 50 km nor­austan Maseru, gŠtu rÚtt efnahaginn vi­.  Rekstur ■jˇ­fÚlagsins vŠri ekki m÷gulegur ßn nßlŠg­ar Su­ur-AfrÝku, sem er Ý tollabandalagi vi­ Lesˇtˇ og deilir vegakerfi me­ ■vÝ.  Fj÷ldi Lesˇtˇmanna sŠkir atvinnu til nßgrannans, ■rßtt fyrir auknar h÷mlur um mi­jan nÝunda ßratug 20. aldar.  NŠstum ■ri­jungur vinnufŠrra karlmanna eru atvinnulausir.

Flest vinnandi fˇlk starfar fyrir rÝki­ e­a Ý landb˙na­i.  Lunginn af tekjum rÝkisins fer Ý launakostna­.  ┴ tÝunda ßratugnum bygg­ist r˙mlega helmingur tekna rÝkisins ß tollum en ■a­ hefur veri­ a­ reyna a­ auka sjßlfstŠ­i sitt me­ innheimtu tekju- og s÷luskatts.  ═ landinu starfa nokkur verkalř­sfÚl÷g.

Sˇtˇmenn tala sˇtˇ, sem er af sama stofni og bantutungumßlin kennd vi­ NÝger-Kongˇ.  Ůessar tungur samhŠf­ust vegna sameiginlegrar hollustu vi­ konungsŠtt Mshweshwe, sem er rakin til Moketeli-greinar KwenaŠttarinnar.  Innbyr­is skipting milli go­or­a og innan konugsŠttarinnar hefur haft pˇlitÝsk ßhrif en ˙t ß vi­ kemur ■jˇ­in fram sem ein heild.  Sˇtˇ og enska eru opinber tungumßl.  LÝtill en voldugur hˇpur zulumanna talar eigin tungu.  ═ landinu b˙a nokkur ■˙sund manna af asÝsku e­a bl÷ndu­u kyni.  Flestir Evrˇpumenn Ý landinu eru kennarar, tr˙bo­ar, hjßlparstarfsmenn, tŠknifˇlk og ■rˇunarrß­gjafar.

Landi­ er allt of ßsetir fˇlki, ■annig a­ brottflutningur er mikill.  Um mi­jan tÝunda ßratuginn var r˙mlega fjˇr­ungur vinnufŠrra karla starfandi Ý Su­ur-AfrÝku.  Flestir ■essara farandverkamanna eru yngri en 40 ßra og ungum konum, sem sŠkjast eftir vinnu Ý Su­ur-AfrÝku, l÷glega e­a ˇl÷glega, fj÷lgar st÷­ugt.

Flestir Sˇtˇmenn eru rˇmversk-katˇlskir, evangelistar, Ý ÷ldungakirkjunni e­a angikanar.  Ëhß­ir s÷fnu­ir starfa einnig Ý landinu ßsamt sÝonistum.  Ůri­jungur landsmanna a­hyllist tr˙ forfe­ranna.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM