Senegal Ýb˙arnir,


SENEGAL
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Ferlo er stˇrt svŠ­i Ý mi­hluta Senegal.  Ůar er hßlfey­im÷rk og jar­vegur ˇfrjˇsamur, ■annig a­ grˇ­ur ■rÝfst einungis Ý su­urhluta ■ess en Ý nor­urhlutanum eru Sahel-steppur milli Sahara og venjulegra steppna.  Ůar er nŠgur grˇ­ur til beitar fyrir b˙smala fulanihir­ingjanna.

Fouta-Toro er vi­ Senegalßna ß svŠ­inu milli Bakel Ý austri til Dagana Ý nor­ri.  Ůar er landrŠma, sem er tilt÷lulega ■Úttbřl.  Ůar eru nota­ar ßveitur ß ■urrkatÝmanum og land og grˇ­ur nřtt til hins Ýtrasta me­ n˙tÝmaa­fer­um.  Ůarna břr a­allega fulanimŠlandi (tukulor) fˇlk.  Vesturm÷rk Fouta-Toro eru vi­ falska lˇni­ (Qualo), sem eru bygg­ wolofm÷nnum, sem rŠkta hirsi og lßta fulanihir­ingja gŠta b˙smala sins.

Dianbour, Cayor, Djolof og Baol er fj÷lbreytt svŠ­i milli Ferlo og Atlantshafs, allt frß Oualo Ý nor­ri a­ GrŠnh÷f­a Ý su­ri.  Jar­vegur ■ess er sendinn, vetur svalir og a­aluppskeran er jar­hnetur.  MannlÝfi­ er lÝka fj÷lskr˙­ugt, wolofmenn Ý nor­ri, serer ß ThiÚs-svŠ­inu og lebu ß GrŠnh÷f­a.

S˙dansvŠ­i­ nŠr til GrŠnh÷f­a Ý nor­vestri, Ferlo Ý nor­ri og ne­ri hluta Casamance-dals Ý su­vestri.  ŮvÝ er skipt Ý hÚru­in Sine-Saloum (Litlustr÷nd), Rip, Yacine, Niani, Boundou, Foulandou og dali GambÝußrinnar og Efri-Casamance-ßrinnar.  VÝ­ast er nŠgileg ˙rkoma, sem er mest Ý su­urhlutanum.  Leirkenndur jar­vegurinn er hentugur til rŠktunar, ■annig a­ ■essi landshluti er tilt÷lulega ■Úttbřll.  Vatni­ Ý ˇsunum er gruggugt og Ýsalt.  ═b˙arnir eru blanda allra ■jˇ­flokka landsins en maninkemenn (mandingo) eru Ý meirihluta.

SvŠ­i­ vi­ Ne­ri-GasamanchÚ-ßna er lÝti­ en hefur sterk sÚreinkenni.  Ůar er mikill og ■Úttur grˇ­ur og mest ber ß fenjatrjßm, olÝu- og raffÝapßlmum.  Mikil ˙rkoma er hentug til rŠktunar hrÝsgrjˇna.

Meirihluti Ýb˙a landsins břr Ý sveitunum.  Ůar er mikill fj÷ldi lÝtilla ■orpa me­ nokkur hundru­ Ýb˙a hvert.  ═ flestum ■eirra eru samkomuskřli, moska og brunnar, lindir e­a lŠkir.  Ůau eru undir stjˇrn h÷f­ingja, sem eru tilnefndir a­ g÷mlum hef­um e­a stjˇrnskipa­ir.  Tr˙ari­kanir eru undir stjˇrn ämaraboutö, sem er lŠs ß arabÝsku, e­a t÷framanns.  Yfirbrag­ ■orpanna fer eftir uppruna Ýb˙anna.

Ůorp wolofmanna eru lÝtil, hvort sem ■au eru Ý Ferlo e­a Cayor.  ═ hverju ■eirra b˙a Ý kringum 100 bŠndur.  H˙sin eru ˙r byggingarefnum, sem eru a­gengileg ß hverjum sta­.  Fˇlki­ ß au­velt me­ a­ flytja ■orpin, ■vÝ engar hindranir eru Ý landslaginu.  Uppskerugeymslurnar eru Ý ÷ruggri fjarlŠg­ frß ■orpunum, svo ■au ver­i ekki eldi a­ brß­.  ┴ Austur-Saloum-svŠ­inu eru ■rj˙ sammi­ja grˇ­ursvŠ­i umhverfis wolof■orpin.  NŠst ■eim eru akrar og grŠnmetisgar­ar (Tol-keur).  ŮvÝ nŠst kemur land Ý hvÝld, sem ■ˇ er nřtt til jar­hneturŠktunar (diatte).  FjŠrst eru kornakrar (Gor).

DŠmiger­ ■orp ß s˙danska svŠ­i Casamance-ßrinnar eru bygg­ malinkem÷nnum.  Ůau standa Ý ■yrpingu hvert innan um anna­ eins og ß tÝmum yfirrß­a s˙danskra ■jˇ­flokka ß svŠ­inu.  ═ hverju ■orpi b˙a 200-300 manns ■r÷ngt innan skÝ­isgar­s Ý ferhyrningslaga kofum.  Ůorpsb˙ar stunda a­allega rŠktun og kvikfjßrrŠkt.  H÷f­ingi hvers ■orps er vÝ­ast Ýhaldssamur ämaraboutö.

Serer■orpin eru ÷­ruvÝsi ˙tlits en ■orp wolof- og malinkemanna hva­ snerti fj÷lskylduh˙sin, MĺBinds, sem standa dreift, og hvert ■eirra er sjßlfstŠ­ eining.  ┴ eyjunum Ý ˇsum Saloum-ßrinnar eru h˙s serer nyiominka-fˇlksins traustbygg­ og snyrtileg.  Korngeymslurnar eru inni Ý ■orpum ■ess.

Diola■orpin standa Ý ■yrpingum me­ allt a­ 5000 Ýb˙um e­a fleiri.  VÝ­ast standa ■essi ■orp vi­ ja­ar hßslÚttna e­a ofan hrÝsgrjˇnaakra diolamanna.  LÝkt og Ý ■orpum serermanna ra­ast fj÷lskyldur Ý h˙s eftir st÷­u Ý samfÚlaginu.  Ůessi ■orp eru hin bezt bygg­u og varanlegustu Ý landinu.  Stundum eru ■au velvÝggirt eins og ß Thionck-Essyl og Oussouye svŠ­unum.  Ůorpin Ý Essyl eru oft b˙in regnvatnsgeymum.  Ůorpsh÷f­ingjar diola- og serermanna eru mun valdaminni en Ý ■orpum wolof- og malinkemanna
.

Borgin St Louis var stofnu­ ßri­ 1633 og Dakar 1857.  A­rar borgir eru mun yngri og allar voru ■Šr stofna­ar ß nřlendutÝmanum.  Dakar er h÷fu­borgin en St Louis gegndi ■vÝ hlutverki ß­ur.  Hinar borginar bygg­ust ß jar­hnetuframlei­slunni og jßrnbrautunum, sem trygg­u samg÷ngur og flutninga (ThiÚs, Tivaouane, MÚkhÚ og Louga).  Nokkrir hafnarbŠir uxu og ur­ borgir, s.s. Kaolack, foundiougne og Fatick vi­ Sine-Saloum-ßrnar og Ziguinochor, SÚdhiou og Kolda vi­ Casamance-ßna.  Allar borgir landsins, ■.m.t. St Louis, Rufisque og GorÚe, sem voru mikilvŠgar fyrrum, byggja afkomu sÝna a­ meira e­a minna leyti ß Dakar, ■ar sem fimmtungur landsmanna břr.

Beztu rŠktarl÷nd Senegal eru Ý vesturhlutanum og ßrd÷lunum.  A­rir hlutar landsins eru hrjˇstrugri og strjßlbřlli, einkum til nor­urs og austurs.

Tungumßlarannsˇknir Ý Senegal eru skammt ß veg komnar, ■annig a­ haldgˇ­ar upplřsingar skortir.  Engu a­ sÝ­ur ver­a sÚrfrŠ­ingar varir vi­ mismun milli svŠ­a, sem ■eir kenna vi­ Atlantahafi­ (wolof, lebu, serer, tenda og diola), Fulfulde (fulani), me­ fj÷lda sÚrkenna og mßllřzkna og flˇkinni mßlfrŠ­i og Mande (bambara, dyula, malinke og soninke e­a sarakole).

═ landinu b˙a sj÷ stˇrir ■jˇ­flokkar og tr˙arhˇpar auk annarra minni.  Fj÷lmennustu hˇparnir b˙a a­allega Ý Sahel og ß steppusvŠ­unum, sem voru fyrrum bakbein fornu konungsdŠmanna Ý Vestu-S˙dan, s.s. Ghana, Mali og Songhai.  Ůar til fyrir sk÷mmu rÝkti mikil stÚttaskipting Ý ■essum hˇpum (prinsar, a­alsmenn, frjßlst fˇlk, lßgstÚtt og ■rŠlar).

Wolofmenn eru u.■.b. ■ri­jungur landsmanna og tunga ■eirra er ˙tbreiddust.  Ůeir eru Ý yfirgnŠfandi meirihluta Ý vesturhlutanum.  ═ Cayor-hÚra­i voru ■eir upphafsmenn Tijani-m˙slimabrŠ­ralagsins.  Muridiyah-brŠ­ralagi­ er mj÷g ßhrifarÝkt og nŠr yfir rŠktunarsvŠ­i jar­hnetna Ý landinu Ý su­urßtt.  Me­limir ■ess eru strangtr˙a­ir bŠndur.

ŮÚttasta bygg­ serermanna er Ý su­vesturhluta Ferlo-hÚra­s.  Ůeir eru reyndir bŠndur, sem stunda bŠ­i rŠktun og kvikfjßrrŠkt.  Fyrrum voru ■eir andatr˙ar en Š fleiri ■eirra sn˙ast til islam e­a rˇmversk-katˇlsku.

Fulanimenn (peuls, foulah, fulbe og fellata) b˙a dreift um allt land.  Mest er um ■ß Ý Ferlo, vi­ Efri-Casamance-ßna og Ý Oualo-hÚra­i, ■ar sem ■eir b˙a Ý ■Úttum bygg­um.  Upprunalega voru ■eir hir­ingjar en fj÷ldi ■eirra hefur setzt a­ vi­ b˙skap, einkum Ý fouta-Toro-hÚra­i vi­ landamŠrin a­ GÝneu.  Ůeir eru m˙slimar.

Tukulormenn (touchouleur) lÝkjast wolof- og fulanim÷nnum, sem ■eir hafa blandast me­ mŠg­um.  Nafn ■essa ■jˇ­flokks er afb÷kun Ýb˙a Tekrur-rÝkisins.  Ůeir b˙a a­allega umhverfis mi­bik Senegalfljˇtsins.  Dreif­ir hˇpar ■eirra b˙a einnig vi­ ßrnar GambÝu og Saloum.  Ůeir voru fyrstir Senegala til a­ taka islamska tr˙ ß 11. ÷ld og margir ■eirra lesa og tala arabÝsku.  Flestir ■eirra eru bŠndur en Š fleiri streyma til borganna (Dakar og St Louis).

Diolamenn b˙a Ý ne­ri hluta Casamance-dalsins og Ý su­vesturhluta GambÝudals.  Ůeir eru gˇ­ir bŠndur og einbeita sÚr a­ hrÝsgrjˇnarŠkt en sn˙a sÚr Ý auknum mŠli a­ rŠktun jar­hnetna og hrisis, er lengra dregur frß sjˇ.  ═ Fogni-hÚra­i eru ■eir m˙slimar en langflestir eru ■eir andatr˙ar.  Fßeinir hafa sn˙izt til krisni.

Malinkemenn komu upprunalega frß NÝgerdalnum og hafa dreifzt vÝtt og breitt um landi­ en mest er um ■ß Ý d÷lum ßnna GambÝa, Efri-Casamance og Saloum.  Ůeir eru bŠndur, kaupmenn og m˙slimar.

Soninkemenn eru minnihlutahˇpur, sem er kominn af berbum og afsprengi malinkefj÷lskyldna Ý Mali.  N˙ hafa flestir ■eirra yfirgefi­ ˇfrjˇs÷m b˙svŠ­i sÝn og flutzt til borganna, ■ar sem ■eir taka oftast upp kaupmennsku.  Ůeir eru m˙slimar.

Hinn fßmenni hˇpur, sem kalla mß Senegala, nŠr m.a. til ■jˇ­flokkanna mauri, sem b˙a a­allega Ý nor­urhlutanum og stunda kvikfjßrrŠkt og kaupmennsku, lebu ß GrŠnh÷f­a, sem eru fiskimenn og sumir au­ugir landeigendur, og basari, sem er forn ■jˇ­flokkur ß grřttri hßslÚttu Fouta Djallon.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM