SˇmalÝa Ýb˙arnir,


SËMAL═A
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

NŠstum helmingur Ýb˙anna hefur fasta b˙setu en hinir eru hir­ingjar e­a hßlfhir­ingjar, sem stunda einnig akuryrkju til sjßlfs■urfta.  B˙setufˇlki­ břr ß svŠ­um, ■ar sem ■a­ nřtur hentugs loftslags og getur sÚ­ sÚr farbor­a me­ landb˙na­i, a­allega Ý su­ur- og nor­vesturhlutum landsins.  Ůa­ břr Ý ■orpum, sem er vÝ­a skammt ß milli vi­ ßrnar og Ý smß■orpum fjŠr ■eim.  ŮÚttbřli er einnig ■ar sem voru fyrrum verzlunarsta­ir vi­ str÷ndina, s.s. Ý Kismaayo, Baraawe, Marka, Mogadishu, Berbera og Boosaaso.

G÷mlu borgirnar ß str÷ndinni bera sterkt yfirbrag­ arabÝskra og persneskra ßhrifa og nokku­ ber ß Ýt÷lskum ßhrifum Ý Mogadishu.  Sterklegar byggingar ˙r kˇralkalksteini og n˙tÝmam˙rsteini eru einkennandi fyrir strandbygg­irnar.  ═ borgunum inni Ý landi eru timburh˙s me­ bßrujßrns- e­a strß■÷kum allsrß­andi.  Einkum er um a­ rŠ­a tvŠr tegundir hef­bundinna h˙sa Ý landinu.  Hringlaga h˙s (mundul) finnast a­allega inni Ý landi og ferhyrndu, arabÝsku h˙sin (caniish) me­ bßrujßrns■÷kum ß str÷ndinni e­a Ý nor­urhlutanum.

Hir­ingjar b˙a enn ■ß Ý fŠranlegum, hringlaga kofum (agal).  Um ■urrkatÝmann rÝsa heilu ■orpin af ■essum kofum um tÝma Ý ßrd÷lum Su­ur-SˇmalÝu og vi­ brynningarsta­i vÝtt og breitt um landi­.

Miki­ a­streymi frß sveitum til borga hefur valdi­ mikilli ˙t■enslu borganna, einna mestu Ý Mogadishu.  Hir­ingjarnir eru or­nir marka­ssinna­ri og hafa auki­ vi­ b˙smala sinn af ■eim s÷kum auk ■ess a­ fŠra sig minna ˙r sta­.  Ůessi ■rˇun hefur leitt til myndunar bygg­a hir­ingja, einkum me­fram ■jˇ­vegum og vegaslˇ­um inni Ý landi.


Menning, tunga og lifna­arhŠttir Sˇmala eru ß sama grunni og fˇlksins, sem byggir Kenja, Ogaden-svŠ­i­ Ý E■ݡpÝu og su­urhluta Djibouti.

Uppruni.  Sˇmalar skiptast Ý fj÷lda ŠttkvÝsla, sem sÝ­an skiptast Ý enn meiri fj÷lda undirkvÝsla, sem sameinast sÝ­an Ý stˇrfj÷lskyldum.  ŮŠr, sem byggja helzt vatnasvŠ­i Su­urlandsins, eru Rahanwayn og Digil, sem eru saman kalla­ar Sab.  Sabfˇlki­ er a­allega bŠndur og hßlfhir­ingjar, bŠ­i innfŠddir og a­fluttir Sˇmalar, sem hafa kosi­ b˙setu Ý ■essum loftslagslega ■Šgilega landshluta.  A­rar stˇrfj÷lskyldur eru m.a. Daaroodmenn Ý nor­austurhlutanum, Ogaden og vi­ landamŠrin a­ Kenja, Hawiye-fˇlki­, sem břr a­allega beggja vegna mi­hluta ßrinnar Shabeelle og Ý mi­su­urhluta landsins, og Isaaq-fˇlki­, sem břr Ý mi­- og vesturhlutum Nor­ur-SˇmalÝu.  Dirfˇlki­ břr Ý nor­austasta horni landsins en einnig dreift um Su­urlandi­.  Tunnifˇlki­ břr ß strandlengjunni milli Marka og Kismaayo.  Er nŠr dregur landamŠrunum a­ Kenja břr Bagiunisfˇlki­ ß str÷ndinni og ß eyjunum ˙ti fyrir.  Ůa­ er Swahili-fiskimenn.

Auk Sˇmala břr talsver­ur fj÷ldi Bantumanna Ý landinu.  Ůeir stunda a­allega ar­vŠnlegan ßveitub˙skap vi­ mi­- og ne­ri hluta ßnna Jubba og Shabeelle.  FÚlagslega eru ■eir ßlitnir ˇŠ­ri stÚtt vegna ■ess a­ margir ■eirra eru afkomendur ■rŠla.  ┴berandi greinarmunur er ger­ur ß hinum Š­ri Sˇm÷lum, afkomendum hir­ingjanna, og Bantum÷nnum.

Annar mikilvŠgur minnihlutahˇpur er nokkrir tugir ■˙sunda araba, a­allega frß Jemen.  ═ lok nÝunda ßratugarins haf­i ═t÷lum, sem voru a­allega bananabŠndur, fŠkka­ Ý nokkur hundru­.


Tungumßl Sˇmala er grein af mei­i k˙sÝtamßla.  Ůrßtt fyrir margar mßllřzkur ■ess, skilst ■a­ um allt land.  Anna­ opinbert tungumßl er arabÝska, sem er a­allega t÷lu­ Ý nor­urhlutanum og strandborgunum.  Vegna nřlendufortÝ­arinnar tala margir ensku og Ýt÷lsku, sem er einnig notu­ Ý Š­ri skˇlum og hßskˇlanum.  ═ su­urhluta landsins er einnig tala­ swahili.  ┴ri­ 1973 var teki­ upp ritmßl byggt ß latneska stafrˇfinu.  Fram a­ ■vÝ ßtti sˇmalskan ekkert ritmßl.

Tr˙arbr÷g­ Flestir Sˇmalar eru m˙slimar af shafiĺi-grein sunnÝta.  Helztu brŠ­ral÷g m˙slima Ý landinu eru Qadiriyah, Ahmadiyah og Salihiyah.

B˙seta.  ═b˙afj÷lgunin var r˙mlega vi­ 3% ß ßri nokkra ßratugi fyrir aldamˇtin 2000, ■rßtt fyrir mikinn barnadau­a og lÝfslÝkur innan vi­ 50 ßr.  Miklir flutningar fˇlks, a­allega ungra karla, til borganna hafa leitt til hŠrra hlutfalls eldra fˇlks Ý sveitunum og mikils atvinnuleysis Ý borgunum.  Eftir ßt÷kin Ý Ogaden 1977-78 fl˙­u hundur­ ■˙sunda Sˇmala frß E■ݡpÝu til SˇmalÝu og Ý borgarastyrj÷ldinni, sem kom Ý kj÷lfari­, leita­i r˙mlega miljˇn Sˇmala hŠlis Ý nßgrannarÝkjunum.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM