Alaska nßtt˙ran BandarÝkin,
Flag of United States


ALASKA
N┴TT┌RAN
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Alaska er ß risastˇrum skaga.  ┌t frß honum su­vestanver­um teygjast Alaskaskaginn og Aleuteyjake­jan.  Til su­vesturs teygist 805 km l÷ng landrŠma me­fram landamŠrum Brezku KˇlumbÝu Ý Kanada.  Austan vi­ nor­urlandamŠrin er YukonsvŠ­i­ Ý Kanada.  Heildarflatarmßl fylkisins er 1,530.693 km▓, ■ar af v÷tn og ßr 52.243 km▓.  Strandlengjan er 54.562 km l÷ng, ■.m.t. allar eyjar me­fram str÷ndinni.

Nyrzti tangi landsins og ■ar me­ BNA er Barrowtangi, sem teygir sig ˙t Ý ═shafi­.  Ůri­jungur landsins er nor­an heimsskautsbaugs.  ═ vestri teygja Aleuteyjar sig inn ß hafsssvŠ­i Austurlanda fjŠr.  Vestasta eyjan, Attu er ß 173░ austur, beint nor­ur af Nřja Sjßlandi.  Ůa­ er lengra ß milli Attu og Ketchikan Ý su­urhlutanum en milli San Francisco og New York.  Frß yzta odda Sewardtanga Ý Alaska eru r˙mlega 80 km yfir Beringssund til R˙sslands.  Al■jˇ­lega dagslÝnan (180░) liggur um Beringssund.  Í­rum megin vi­ hana er Litla-Diomedeeyja Ý bandarÝskri l÷gs÷gu en hinum megin er Stˇra-Diomedeeyja Ý r˙ssneskri l÷gs÷gu.


Landslag og lega Landi­ skiptist Ý fj÷gur a­alsvŠ­i:  HeimsskautssvŠ­i, Klettafj÷ll, HßslÚttuna og innanlandsfarveg Yukonßrinnar  og Kyrrahafsfj÷llin.  ═b˙arnir skipta landinu ■ar a­ auki Ý ■rennt: Mjˇu landrŠmuna sy­st (The Panhandle), Alaskaskagann og Aleuteyjar og mi­su­urhlutann.

HeimsskautssvŠ­i­ er u.■.b. einn sj÷tti hluti landsins.  Loftslagi­ er samsvarandi, ˙rkoma lÝtil og stˇrar, trjßlausar t˙ndrur.  Sumardagar eru langir og grˇ­urinn, a­allega mosar og blˇmjurtir, tekur fljˇtt vi­ sÚr, ■ˇtt ˇfrosi­ yfirbor­i­ sÚ ■unnt (60-70 sm).  ┴ Barrowtanga sezt sˇlin ekki Ý 84 daga samfleytt.  ١tt sumrin sÚu stutt verpir meira en helmingur 12 tegunda fugla jar­ar ■ar, 24 nor­uramerÝskar tegundir eiga einu varpsvŠ­i sÝn ■ar og til vi­bˇtar 50 tegundir annarra nor­uramerÝskra tegunda, sem verpa lÝka annars sta­ar.

KlettafjallasvŠ­i­ er ß milli heimsskautssvŠ­isins og innanlandshßslÚttunnar.  A­alfjallgar­urinn er Brooks Range, 960 km langur og ■akinn Ýs og snjˇ.  Sumir tindarnir nß yfir 2400 m hŠ­ og skˇgur vex a­eins Ý su­urhlutanum.  Ůessi fjallgar­ur er allur nor­an heimsskautsbaugs.

InnanlandshßslÚttan er ÷ldˇtt og stŠrri en Texas.  Yukonßin rennur um hana vestanver­a.  H˙n og ■verßr hennar hafa mynda­ risastˇr ˇshˇlmasvŠ­i vi­ Kyrrahafi­.  SvŠ­i­ er ■aki­ skˇgum, v÷tnum og votlendi.  Rau­greni ■ekur margar hlÝ­ar og ba­mullartrÚ vaxa me­fram ßnum.  Ůarna rÝkir ekta meginlandsloftslag me­ miklum mun sumars og veturs.  Hitinn fellur ni­ur Ý -48░C ß veturna og me­al˙rkoma er 20-38 sm.  Sumrin eru stutt en dagsbirtan nŠr 21 klst., ■egar bjartast er, og hitinn fer upp Ý 38░C.  ┴ sumrin ■i­nar yfirbor­i­, en frosi­ undirlagi­ heldur vatninu kyrrstŠ­u, ef landhalli er lÝtill.

Kyrrahafsfj÷llin sveigjast me­fram allri su­urstr÷ndinni.  Loftslagi­ er kalt og rakt ˙thafsloftslag.  Hafstraumar eru heittempra­ir og hlřir vindar blßsa frß asÝska meginlandinu.  Ůegar Alaska var­ fylki Ý BNA missti KalifornÝa hei­urinn af hŠsta fjalli BNA (Mt. Whitney).  Kinleyfjall (6194m) er Ý ■essum hluta Alaska, nŠstum 1800 m hŠrra en Whitneyfjall.

Mjˇa landrŠman (P÷nnuskafti­) milli Kyrrahafsins og Brezku KˇlumbÝu er landfrŠ­ileg strandlegja kanadÝska fylkisins.  Ůessi landrŠma er a­ me­altali 48 km brei­ og um 800 km l÷ng.  Fj÷llin rÝsa nŠstum beint upp ˙r sjˇ og me­ str÷ndinni er langur eyjaklasi, Alexandereyjar.  Fegursta lei­in til Alaska er sjˇlei­in milli lands og ■essara r˙mlega 1000 eyja.  UndirhlÝ­ar fjallanna eru ■aktar ■Úttum rau­grenisskˇgum, fjalla■÷ll og sedrusvi­i, sem eru undirsta­a skˇgarh÷ggs.  Fjallaskallarnir eru ■aktir Ýs og snjˇ og skri­j÷klar mjakast ni­ur hlÝ­arnar og dřpka ßrdalina og grafi­ dj˙pa fir­i lÝka hinum norzku.

═ su­austurhluta landrŠmunnar er hitinn jafnari vegna Hawaiistraumsins, 10-16░C ß sumrin og -7-+5░C ß veturna.  LandrŠman er mesta ˙rkomusvŠ­i Nor­ur-AmerÝku og mest rignir mßnu­ina nˇvember til marz.  Ůessi mikla ˙rkoma heldur j÷klunum vi­ og skřrir hinar m÷rgu ßr og lŠki, sem Kyrrahafslaxinn rennur upp Ý til a­ hrygna.  Mestu skˇgar fylkisins eru Ý Tongass (Tongass National Forest).  Fßir tindar strandfjallanna eru hŠrri en 3000 m.  St. Eliasfj÷ll rÝsa hßtt Ý nor­ri, ■ar sem str÷ndin sveigir Ý vestur og stˇrir skri­j÷klar fylla dalina.  Malaspinaj÷kull, hinn stŠrsti, mjakast ni­ur frß St. Elias (5488m).  Hinn stˇrbrotni Muirj÷kull Ý ■jˇ­gar­inum Glacier Bay ß uppruna sinn ß s÷mu slˇ­um.

═ su­vesturhluta landrŠmunnar er Alaskaskaginn og Aleuteyjar.  Skaginn liggur Ý 800 km langri beygju frß Naknekvatni a­ ■eim sta­, ■ar sem Aleuteyjar teygja sig ßfram r˙mlega 1600 km.  Ůetta er a­ mestu fjalllendi me­ r˙mlega 50 eldfj÷llum.  Loftslagi­ er svalt, hitinn er 10░C e­a hŠrri ß sumrin en fer ni­ur Ý -7░C ß veturna.  Ůa­ er vinda- og ■okusamt ß Aleuteyjum vegna ■ess, a­ ■Šr eru a­ mestu trjßlausar.

Mi­su­urhlutinn nŠr frß landrŠmunni a­ Cookfir­i.  Hinn Šgifagri Alaskafjallgar­ur, 240 km brei­ur, teygir sig inn Ý land Ý 640 km l÷ngum boga og skilur ß milli strandlengjunnar og hßlandsslÚttunnar.  Kˇrˇnan ■essara fjalla er hŠsta fjall N.-AmerÝku, Mt. McKinley.  Me­fram str÷ndinni vestan St. Eliasfjallgar­sins gnŠfa Chugachfj÷ll.  Chugach National skˇgurinn ■ekur su­urhlÝ­ar ■eirra.  Ůessi fjallgar­ur rennur saman vi­ Kenaifj÷ll, a­alfjallgar­ Kenaiskaga og framhald ■eirra eru lßg fj÷ll Kodiakeyju.  Loftslagi­ ß skaganum og eyjunni er milt eins og Ý landrŠmunni og ˙rkoma er mikil.  Loftslagi­ ß meginlandinu er kaldara og ■urrara.  Dalirnir ■ar eru fallnir til landb˙na­ar.


Nßtt˙ruau­lindir
BNA ßttu 99% lands Ý AlaskahÚra­i, en ■egar landi­ var­ a­ fylki, afhenti BandarÝkjastjˇrn ■vÝ eignarrÚttinn a­ 418.257 km▓ innan 25 ßra.  Fylki­ mß selja einstaklingum og fyrirtŠkjum land fyrir bŠndabřli, heimili e­a verksmi­jur.  EignarrÚttur nŠr ekki til nßtt˙ruau­linda, s.s. jßrnnßma e­a olÝu Ý j÷r­u.  Ůa­ ver­ur a­ sŠkja um leyfi til nßmavinnslu til fylkisstjˇrnarinnar og grei­a henni leigu.

┴ri­ 1971 voru sam■ykkt l÷g ß ■ingi fylkisins, sem ßskildu frumbyggjum landsins, in˙Ýtum, nŠrri eins milljar­s dollara grei­slu og yfirrß­ yfir 160.000 km▓ lands.  In˙Ýtar stofnu­u fyrirtŠki til a­ annast umsjˇn me­ ■essum ver­mŠtum og ˙rvinnslu ■eirra.

Fylki­ ber ßbyrg­ ß stjˇrnun fiskvei­a og villibrß­ar alls sta­ar nema ß svŠ­um alrÝkisstjˇrnarinnar.  Stjˇrnarskrß fylkisins kve­ur ß um, a­ endurnřjanlegar au­lindir sÚu Ý eigu fylkisins og nřting ■eirra eigi a­ vera sjßlfbŠr.  SamkvŠmt ■essari stefnu mß ekki sker­a h÷fu­stˇlinn.  Milljˇnir fugla dvelja sumarlangt ß klettaeyjum og votlendissvŠ­um landsins.  Rßnfuglar eru helztir:  Skalla÷rninn, gull÷rninn, řmsar ugluteg., haukar og fßlkar.  Orrinn, sem sÚst Ý ■Úttum hˇpum svo hundru­um skiptir, er ■jˇ­arfugl Alaska.  Lßtur feldselanna eru ß Pribilofeyjum.  SŠotrum fj÷lgar n˙ talsvert sÝ­an ■eir voru fri­a­ir.

Beztu stˇrdřra- og fiskvei­im÷guleikar Ý BNA eru Ý Alaska.  Me­al hinna m÷rgu tegunda br˙nbjarna er hinn frŠgi Kodiakbj÷rn, stŠrsta villta kj÷tŠtan af spendřraŠtt ß ■urrlendi.  Hann vegur allt a­ 770 kg.  A­rar tegundir eru m.a. grßbj÷rninn, svartbj÷rninn og Ýsbj÷rninn.  Ínnur villt spendřr eru m.a. hreindřr, elgir, vÝsundar, sitkadßdřr, villifÚ og fjallageitur.  HreindřrarŠkt er stundu­ vÝ­a Ý Vestur-Alaska.

Vatnsorka fylkisins er grÝ­arleg.  B˙i­ er a­ finna r˙mlega 200 sta­i, ■ar sem vŠnlegt vŠri a­ byggja vatnsorkuver.  Flestir ■eirra eru ß landrŠmunni.  Snettisham (nŠrri Juneau) og Eklutna (nŠrri Anchorage) eru orkurÝkastir.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM