BˇlivÝa efnahagsmßl,


BËLIV═A
EFNAHAGSM┴L

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

BˇlivÝa er land nßtt˙ruau­linda.  Hßr framlei­slukostna­ur, skortur ß stofnfÚ, erfi­ar samg÷ngur og landlukt landi­ hafa dregi­ ˙r ■rˇuninni.  Me­altekjur eru lßgar, ■annig a­ ■jˇ­in er me­al hinna fßtŠkustu Ý ßlfunni.

Hin rˇttŠka umbˇtaߊtlun 1952-53 innifˇl skjˇt vi­br÷g­ Ý landb˙na­i me­ skiptingu stˇrra b˙gar­a og ■jˇ­nřtingu nßmanna.  Ůessar a­ger­ir ollu samdrŠtti Ý framlei­slu landb˙na­arafur­a, hrapi Ý nßmuvinnslu og launahŠkkunum.  ┴ ■essum tÝma var mikill pˇlitÝskur ˇrˇi og rÝkisstjˇrnin reyndi a­ mŠta kr÷fum hinna nřju verkalř­sfÚlaga me­ ■vÝ a­ fŠkka ekki verkam÷nnum Ý nßmunum og fresta ni­urskur­i Ý ÷­rum greinum efnahagslÝfsins.  Efnahagur landsins var mj÷g ß reiki sÝ­la ß 20. ÷ld vegna lŠkka­s heimsmarka­sver­s ß tini, uppskerubrests, erlendra skulda og logandi ver­bˇlgu.  Landi­ fÚkk ney­ara­sto­, tŠknia­sto­ og lßn frß Al■jˇ­abankanum.  ┴ri­ 1993 lÚtu Per˙menn BˇlivÝu eftir 162 ha spildu eftir, sem gaf BˇlivÝu a­gang a­ sjˇ eftir a­ landi­ haf­i veri­ landlukt Ý r˙mlega ÷ld.  Landi­ haf­i og hefur enn ■ß tollfrjßlsan a­gang a­ Atlantshafi um ParagvŠ, BrasilÝu og ArgentÝnu.

Nßtt˙ruau­Šfi.  Mßlmar Ý j÷r­u eru mestu nßtt˙ruau­Šfi landsins.  Ůa­ er me­al mestu framlei­enda tins, ß miklar birg­ir af sÝnki, anrÝmˇnÝ, tungsten, silfri, blři og kopar og smßbirg­ir af gulli.  Mest ßherzla er l÷g­ ß framlei­slu tins en samkeppnin er mikil ß heimsmarka­i og Su­austur-AsÝul÷nd framlei­a ■a­ me­ miklu minni tilkostna­i.  NßmufÚlag rÝkisins, Comibol, tilkynnti miki­ tap og minni framlei­slu ß nÝunda ßratugnum, ■egar offrambo­ var ß heimsmarka­i.  R˙mlega tveir ■ri­jungar verkamannanna Ý nßumunum ur­u atvinnulausir.

OlÝa.  Nřting olÝusvŠ­a Ý landinu hˇfst upp ˙r 1920, ■egar Standard Oil Company Ý New Jersey, BNA, fÚkk leyfi til rannsˇkna og olÝunřtingar vi­ rŠtur Andesfjalla Ý su­austanver­u landinu.  Ůar fundust m÷rg lÝtil olÝusvŠ­i, sem voru sÝ­an ■jˇ­nřtt ßri­ 1937.  Um mi­jan sj÷tta ßratuginn voru bandarÝsk fyrirtŠki hv÷tt til a­ hefja starfsemi ß nř og ßri­ 1956 hˇf Bolivian Gulf Oil Company, dˇtturfÚlag Gulf Oil Corporation, ßrangursrÝka leit a­ olÝu og gasi nŠsta ßratuginn ß Santa Cruz-svŠ­inu.  ┴ri­ 1966 hˇf fyrirtŠki­ ˙tflutning olÝu til Su­ur-KalifornÝu um olÝulei­slu a­ Kyrrahafi (Arica Ý SÝle) og efldi s÷lu rÝkisolÝufÚlagsins ß heimamarka­i og til ArgentÝnu.  Stjˇrnmßlalegur ˇst÷­ugleiki hefur margtrufla­ ■essa atvinnugrein og ßri­ 1969 ■jˇ­nřtti rÝkisstjˇrnin Gulf Oil Corporation.  Ůrßtt fyrir a­ BˇlivÝa reyndi a­ hvetja erlend olÝufÚl÷g til ■ßttt÷ku ß nř ßri­ 1972, fˇr framlei­slan minnkandi vegna skorts ß fjßrmagni til endurnřjunar borholna og tŠkja.  Mikil aukning eldsneytisnotkunar heima fyrir hefur valdi­ ■vÝ, a­ landsmenn hafa or­i­ a­ flytja inn olÝu.

Nßtt˙rugas.  Framlei­sla nßtt˙rugass hefur tekizt betur og sÝ­la ß 20. ÷ldinni, ■egar ver­ ß tini ß heimsmarka­i hrundi, var­ ■a­ mikilvŠgasta, l÷glega ˙tflutningsafur­ landsins um mi­jan nÝunda ßratuginn. ArgentÝna var stŠrsti kaupandinn.  GassvŠ­in eru eing÷ngu ß Santa Cruz-svŠ­inu og ■ar er nˇg af gasi.  Landi­ bř­ur upp ß gÝfurlega, lÝtt nřtta m÷guleika til nřtingar vatnsorku til rafmagnsframlei­slu.

Landb˙na­ur.  NŠstum helmingur vinnuafls landsins er bundinn Ý landb˙na­i en afrakstur hans mŠlist ekki nema 27% af vergri ■jˇ­arframlei­slu.  Kart÷flur og oka (Štileg s˙rurˇt) eru miki­ rŠkta­ar ß nor­urhluta Altiplano-hßslÚttunni, ■ar sem ■eirra er neytt ■urrka­ra (chuno e­a tunta).  TvŠr mj÷g nŠringarrÝkar korntegundir nß ■roska Ý ■essari hŠ­ yfir sjˇ, quinoa og canahu.  Lamadřr og alpaca (lamategund) eru rŠktu­ til margs konar nota Ý landb˙na­num en notkun ■eirra sem bur­ardřr hefur dregizt mj÷g saman eftir a­ v÷rubÝlar komu til s÷gunnar.

Ëtr˙legur fj÷ldi jar­ßvaxta er rŠkta­ur Ý Yungas, frßbŠrt kaffi, kakˇ, sÝtrusßvextir, avocado, ananas, mango, papŠja, melˇnur, sterkur pipar, kart÷flur (yams) og maniok.  Bßgar samg÷ngur standa Ý vegi fyrir frekari ■rˇun Ý ■essari rŠktun.  Eina jurtaafur­in, sem er eftirsˇtt ß heimsmarka­i, er bl÷­ kˇkajurtarinnar (kˇkein) og ■au gefa gott Ý a­ra h÷nd.  ═ heitu og ■Šgilegu loftslagi Valles (Dalanna) er rŠkta­ hveiti, maÝs, bygg, alfalfa, vÝnber, ferskjur og grŠnmeti auk sau­fjßr og mjˇlkurk˙a.  Ůessi landshluti er kalla­ur äGar­ur BˇlivÝuö.  Auka mŠtti uppskeru og framlei­slu ■ar me­ bŠttum ßveitum.

═ Oriente-hÚra­i, Ý kringum Santa Cruz, er rŠkta­ur sykurreyr, hrÝsgrjˇn, ba­mull og nautgripir til kj÷tframlei­slu (heimamarka­ur).  Einnig eru stˇrir nautgripab˙gar­ar Ý Beni.  Har­vi­artrÚ vaxa Ý hitabeltinu Ý quebracho-skˇgunum Ý Chaco og Ý nor­urregnskˇginum en nřtingin takmarkast af vegalendunum til marka­anna og samkeppninni frß svŠ­um, sem liggja betur vi­ flutningum utanlands.

I­na­ur.  I­nvŠ­ing hefur aukizt sÝ­an um mi­ja 20. ÷ldina en er enn ■ß tilt÷lulega smßr Ý sni­um, ■rßtt fyrir a­ild landsins a­ Andeshˇpnum, sem er vi­skiptabandalag Andeslandanna.  Nßmugr÷ftur, olÝuvinnsla og vinnsla landb˙na­arafur­a eru hef­bundnar greinar Ý landinu.  ┴ ßttunda ßratugnum kraf­ist i­na­urinn u.■.b. 10% vinnuafls landsins en ■etta hlutfall minnka­i ß nÝunda ßratugnum.

BˇlivÝska tini­ er a­allega sˇtt inn Ý fj÷llin um gong, sem eru oft mj÷g dj˙p.  Ůessar nßmur eru a­allega ß erfi­um og afskekktum svŠ­um Ý austurfj÷llunum Ý mikilli hŠ­ yfir sjˇ.  Tingrřti me­ allt ni­ur Ý 1% tininnihald var unni­ allt fram Ý lok 20. aldar.  Tinverksmi­jurnar gera venjulega ekki meira en a­ hßlfvinna hrßefni­ og senda ■a­ til lokavinnslu Ý verksmi­jur erlendis.  MatvŠlai­na­urinn nŠr yfir hveitimyllur, mjˇlkur- og mjˇlkurv÷ruframlei­slu, sykurvinnslu, bjˇrverksmi­jur og eimingu ßfengis.  ┴ ÷­rum svi­um er framleiddur vÚlb˙na­ur, vefna­arv÷rur, skˇr, gler, m˙rsteinn, sement, pappÝr og fj÷ldi annarra smßvara fyrir takmarka­an heimamarka­inn, ■ar sem kaupgeta almennings er lÝtil.  TŠplega 70% allrar framlei­slu landsins fer fram Ý La Paz og nßgrenni borgarinnar.  Mestur hluti ■ess, sem eftir er, er framleiddur Ý Cochabamba-hÚra­i.  Samkeppnin vi­ innfluttar v÷rur frß BrasilÝu, ArgentÝnu og Per˙ er mikil og miklu er smygla­ inn Ý landi­ af řmsum v÷rum, einkum neyzluv÷rum frß nßgrannal÷ndunum og BNA.  Ůessar v÷rur eru seldar ß lßgu ver­i, ■ar sem ekki eru greiddir skattar og tollar af ■eim.

Landi­ břr yfir mikilli orku, sÚrstaklega vatnsorku, en orkunotkun ß hvern einstakling er lÝtil.  Landsvirkjun BˇlivÝu (Empresa Nacional de Electricidad) sÚr a­allega helztu borgunum og nßmunum fyrir rafmagni.  Vatnsorkuver ■jˇna La Paz, Cochabamba og Oruro.  StŠrsta orkuveri­ er vi­ Corani-ßna Ý Cochabamba-hÚra­i.  Santa Cruz, Sucre, Tarija og Trinidad fß rafmagn frß olÝuorkuverum.  Litlir rafalar, bŠ­i Ý eigu hins opinbera og einkaa­ila, framlei­a rafmagn fyrir afskekkta sta­i Ý Oriente-hÚra­i.

Fer­a■jˇnustan er ekki stˇr bˇgur Ý efnahagslÝfinu en l÷g­ hefur veri­ ßherzla ß uppbyggingu hennar ß v÷ldum svŠ­um og umbŠtur Ý gistia­st÷­u, einkum Ý La Paz.  ═ lok 20. aldar var BˇlivÝa kominn ß korti­ me­al landa Su­ur-AmerÝku, sem fer­amenn frß BNA, Evrˇpu og Japan heimsˇttu Ý fer­um sÝnum um ßlfuna.  A­alßherzlan er l÷g­ ß svŠ­i­ umhverfis Titicaca-vatni­, r˙stir inkabygg­a ß Sˇlareyju, r˙stir Ý Tjahuanaco frß ■vÝ fyrir daga inka, vei­imenn, lÝf indÝßna ß Altiplano-hßslÚttunni og La Paz.  Aukafer­ me­ r˙tum yfir fj÷llin Cordillera Real og ni­ur Ý Yungas-regnskˇginn nŠst La Paz er spennandi og vinsŠl og bř­ur upp ß gÝfurlega fallegt fjallalandslag og loftslagsbreytingar ß nokkrum klukkustundum.

Vi­skipti.  ┌tflutningur mßlma (a­allega tins, en einnig sinks, silfurs og wolfram) hefur veri­ eftstu ß lista yfir ˙tflutningsv÷rur landsins um aldir.  Nßtt˙rugas komst Ý fyrsta sŠti­, ■egar ver­ ß tini hrundi ß heimsmarka­i ß nÝunda ßratugnum vegna offrambo­s.  Ver­mŠti ˙tflutnings ■ess og mßlma nemur u.■.b. 80% af heildar˙tflutningi.  Me­al landb˙na­arafur­a, sem eru fluttar ˙t, er kaffi, sykur og timbur auk lÝtils magns af g˙mmÝi, brasilÝuhnetna, h˙­a og skinna.  Innflutningurinn byggist a­allega ß vÚlb˙na­i og tŠkjum fyrir i­na­inn og samg÷ngur.  Hrßefni, neyzluv÷rur og matvŠli eru lÝka flutt inn Ý talsver­um mŠli.  Helztu vi­skiptal÷nd BˇlivÝu er ArgentÝna og BNA en landi­ ß einnig mikil vi­skipti vi­ ÷nnur l÷nd Su­ur-AmerÝku, Bretland, Ůřzkaland og Japan.

Ël÷gleg vi­skipti me­ kˇkein eru or­in veigamikill ■ßttur Ý efnahagslÝfi landsins.  Lauf kˇkˇrunnans hafa veri­ munntˇbak indÝßnanna Ý Andesfj÷llum um aldir, tuggi­ gegn kulda og ■reytu.  Kˇkˇlaufi­ hefur l÷ngum veri­ flutt ˙t Ý smßum stÝl ß l÷glegan hßtt til lyfjaframlei­slu.  ┴ sj÷unda ßratugnum jˇkst rŠktun kˇkˇrunnans gÝfurlega Ý Yungas, einkum ß ChaparÚ-svŠ­inu nor­austan Cochabamba, vegna mikillar eftirspurnar ß hinum ˇl÷glega heimsmarka­i eftir kˇkeini.  Ůegar eftirspurnin nß­i hßmarki Ý Nor­ur-AmerÝku og Evrˇpu ß ßttunda og nÝunda ßratugnum, komust smßbŠndurnir a­ ■vÝ, a­ engin ÷nnur uppskera vŠri ßbatasamari.  Ůeir fengu greitt Ý rei­ufÚ fyrir uppskeruna og ■a­ er au­velt a­ rŠkta runnann.  ═ lok aldarinnar var ߊtla­ a­ ■ri­jungur kˇkˇlaufs Ý heiminum vŠri rŠkta­ Ý BˇlivÝu, fjˇr­ungur ■ess ß ChaparÚ-svŠ­inu.  RÝki­ hefur barizt gegn ■essari ■rˇun me­ ■vÝ a­ kynna a­rar pl÷ntur til rŠktunar en Š stŠrri svŠ­i eru tekin undir rŠktun kˇkˇrunnans.  ┴ ßttunda ßratugnum var ver­mŠti kˇkein˙tflutningsins frß landinu ߊtla­ 5 miljar­ar US$ ß ßri.  Ůessi vi­skipti me­ eiturlyf hafa auki­ verulega verga ■jˇ­arframlei­slu Ý landinu og fjßrmunirnir hafa skila­ sÚr til rÝkisins, bŠndanna og ˇl÷glegra s÷lumanna.  Vi­ ■essar a­stŠ­ur er ˇlÝklegt, a­ hŠgt ver­i a­ koma Ý veg fyrir ■essi vi­skipti.

Samg÷ngur.  A­alhindranir fram■rˇunar Ý BˇlivÝu eru ■Šr, a­ landi­ er landlukt, ■ˇtt ■a­ hafi sami­ um a­gang a­ Kyrrahafi vi­ Per˙ og Atlantshafi vi­ BrasÝlÝu, ParagvŠ og ArgentÝnu, og erfi­u landslagi, hßum, og br÷ttum fj÷llum og slÚttum, sem vatnsflˇ­ flŠ­a um ßrstÝ­abundi­.  A­aljßrnbrautakerfi­ Ý vesturhlutanum var byggt upp ß tÝmabilinu frß 1890 fram ß ■ri­ja ßratug 20. aldar.  Ůa­ tengir helztu borgir ß AndessvŠ­inu og nßmusvŠ­i vi­ hafnirnar Ý Antofagasta og Arica Ý SÝle og Matarani Ý Per˙.  Tengingin vi­ Matarani fer um Titicaca-vatni­.  Santa Cruz er ekki tengd ■essu neti en er mi­st÷­ austurkerfisins, sem tengdist Corumbß Ý BrasilÝu og ArgentÝnu um Yacuiba ß sj÷tta ßratugi 20. aldar.  Umfer­ um austurbrautirnar er fremur lÝtil.

Vegakerfi­.  Flutningar ß vegum hßlendissvŠ­a landsins hafa aukizt verulega og Ý kringum Santa Criz sÝ­an um mi­jan sj÷tta ßratuginn.  Malbika­ar hra­brautir tengja La Paz-Oruro, Cochabamba-Santa Cruz, Santa Cruz-Montero og a­rar bygg­ir ß Santa Cruz-svŠ­inu.  Pan-American hra­brautin liggur um hßlendi BˇlivÝu milli Per˙ og ArgentÝnu og flutningabÝlar og r˙tur aka um malarvegi milli margra borga ß AndessvŠ­inu.  Fer­al÷g ß ■eim eru tÝmafrek og stundum hŠttuleg.  Ůar sem flˇ­a gŠtir mest Ý Oriente-hÚra­i, liggja slˇ­ar, sem eru nota­ir, ■egar flˇ­in sjatna.  Ůar er Ý rauninni ekkert vegakerfi.  Hi­ stˇra vatnakerfi landsins rennur vÝtt og breitt um hßslÚtturnar en umfer­ um ■a­ er takm÷rku­.  Litlir fljˇtabßtar eru mikilvŠg samg÷ngutŠki ß ßnum Ý regnskˇgunum Ý nor­urhlutanum.

Flugsamg÷ngur.  Samg÷ngur Ý lofti milli a­alborga landsins bjˇ­a fljˇtlegustu fer­irnar.  M÷rg afskekkt svŠ­i Ý Oriente-hÚra­i byggja samband sitt vi­ umheiminn ß ■eim.  Nokkrir ■řzkir vi­skiptaj÷frar stofnu­u flugfÚlagi­ Lloyd AÚreo Boliviano (LAB) ßri­ 1925 og ß sÝ­ari hluta aldarinnar.  Dagbl÷­um og ÷­rum upplřsingum er dreift ß fljˇtlegan hßtt me­ flugvÚlum til a­ Ýb˙ar hinna dreif­u bygg­a geti fylgzt me­ ■rˇun mßla innan- og utanlands.  LAB flřgur til h÷fu­borga annarra rÝkja Su­ur-AmerÝku auk Sao Paulo, Rio de Janeiro og Manaus (BrasilÝa), Panama City og Miami (Fla; BNA)

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM