bosnÝa herzegˇvÝna stjˇrnsřsla,
[Previous Flag of Bosnia and Herzegovina]


BOSN═A-HERZEGOVINA
STJËRNSŢSLA

.

.

UtanrÝkisrnt.

Stjˇrnsřsla og fÚlagsmßl.  ┴ri­ 1976 sam■ykkti ■ing AlbanÝu stjˇrnarskrß, sem vi­urkenndi Verkamannaflokk AlbanÝu (Komm˙nistaflokkur AlbanÝu til 1948) sem eina stjˇrnmßlaflokk landsins og stefnu Marx og LenÝns sem hugmyndafrŠ­i hans og ■jˇ­arinnar.  ┴ri­ 1991 var sam■ykkt nř stjˇrnarskrß, sem bygg­ist ß fj÷lflokka kerfi og trygg­i borgurunum tjßningar-, tr˙- og prentfrelsi, frelsi til stofnunar fÚlaga, fundarhalda og mˇtmŠlaa­ger­a.

Ůingmenn eru kosnir Ý almennum kosningum (18 ßra og eldri) til fj÷gurra ßra Ý senn.  Ůingi­ kemur reglulega saman fjˇrum sinnum ß ßri.  Forsetinn hefur umbo­ ■ingsins, ■egar ■a­ er ekki a­ st÷rfum og hann er einnig Š­sti ma­ur hersins.  Ůingi­ křs hann til fimm ßra Ý senn.  Hann getur lřst yfir ney­arßstandi, leyst upp ■ingi­ og efnt til kosninga.  Hann ˙tnefnir forsŠtisrß­herra me­ sam■ykki ■ingsins, sem sam■ykkir sÝ­an a­ra rß­herra.  Ůingi­ skipar dˇmara hŠstarÚttar og dˇmsmßlarß­uneyti­ hefur umsjˇn me­ rÚttarkerfinu.  Landi­ skiptist Ý 26 hÚru­ (rrethe).  Sveitarstjˇrnir og bŠjarstjˇrnir eru kosnar til ■riggja ßra Ý senn.

┴ri­ 1991 skipti Verkamannaflokkurinn um nafn og tˇk upp nafni­ SˇsÝalistaflokkurinn.  A­almarkmi­ Verkamannaflokksins var a­ fullkomna sk÷pun komm˙nista■jˇ­fÚlags, ■ar sem allir ßttu a­ leggja sitt af m÷rkum Ý samrŠmi vi­ hŠfileika sÝna og ■÷rfum allra yr­i sinnt.  Einungis 10% fullor­inna Albana voru flokksbundnir, ■annig a­ flokkurinn var­ a­ halla sÚr a­ fj÷ldasamt÷kum, s.s. Lř­rŠ­islega flokknum og Al■ř­usambandinu til a­ nß markmi­um sÝnum.  Mi­stjˇrn verkamannaflokksins (politburo) rÚ­i Ý rauninni ÷llu, sem h˙n vildi rß­a, m.a. vali rß­herra.  SˇsÝalistaflokkurinn tekur annan pˇl Ý hŠ­ina og lřsir yfir, a­ hann sÚ a­ flestu frßbrug­in Verkamannaflokknum sßluga.  Hann sty­st ekki vi­ kenningar Marx og LenÝns og stefnir ekki a­ slÝkri uppbyggingu ■jˇ­fÚlagsins.  Hann fylkir sÚr me­ vesturevrˇpskum flokkum sˇsÝaldemˇkrata og sty­ur hŠgfara framfarir og breytingar, sem lei­a til opins marka­skerfis.  Hann sty­ur fj÷lflokkakerfi, a­skilna­ flokksins frß rÝkisstjˇrn og mannrÚttindi.  Stefnum÷rkun er ßkve­in ß landsfundum, sem eru haldnir ß tveggja ßra fresti.  Milli funda er stjˇrn flokksins ßbyrg fyrir framkvŠmd stefnunnar og mi­stjˇrnin er Ý rauninni valdami­ja hans.

Auk SˇsÝalistaflokksins eru nokkrir a­rir lř­rŠ­is-, bŠnda- og nßtt˙ruverndarflokkar starfandi.  Lř­rŠ­isflokkurinn stefnir a­ uppbyggingu verstrŠns samfÚlags bygg­u ß l÷gum og reglu og vir­ingu fyrir mannrÚttindum.  Hann krefst afnßms afskipta komm˙nistastjˇrnarinnar af fj÷lmi­lum, einkavŠ­ingar rÝkisrekinna fyrirtŠkja og grei­rar lei­ar fyrir erlenda a­sto­ vi­ landi­.  Hann nřtur a­allega stu­nings st˙denta, menntafˇlks og sjßlfstŠ­ra verkalř­sfÚlaga.  Lř­veldisflokkurinn vill fara hŠgar Ý sakirnar Ý efnahags- og stjˇrnmßlum en a­lamarkmi­ hans er a­ gera AlbanÝu a­ gildri Evrˇpu■jˇ­.  Stefna annarra flokka er ekki eins ljˇs.

Skˇlakerfi­.  RÝkisstjˇrn landsins hefur veitt verulegum fjßrmunum til uppbyggingar og ■rˇunar menntakerfisins.  Skˇlaskylda nŠr til barna frß 7 til 15 ßra aldurs.  Barna- og gagnfrŠ­askˇlar eru frÝir og skˇlagj÷ld Šr­i menntastofnana mi­ast vi­ tekjur fj÷lskyldna nemendanna.  Hßskˇlinn Ý TiranŰ var stofna­ur 1957 og vÝ­a hefur fag- og i­nskˇlum veri­ komi­ ß fˇt.

Allt frß upphafi komm˙nistastjˇrnar landsins hafa yfirv÷ld stefnt a­ meiri menntun landsmanna og ßrangur hefur or­i­ talsver­ur.  Ůa­ ß sinn ■ßtt Ý stu­ningi vi­ SˇsÝalistaflokkinn.  ┴ri­ 1945 voru u.■.b. 80% ■jˇ­arinnar ˇlŠs og Ý kringum 1980 gßtu yfirv÷ld stßta­ sig af ■vÝ, a­ ˇlŠsi hef­i veri­ ˙trřmt.  Hva­ sem ■vÝ lÝ­ur, var menntakerfi­ Ý fj÷trum mi­střringar komm˙nista eins og a­rir ■Šttir ■jˇ­lÝfsins og a­alßherzlan var l÷g­ ß tŠknimenntun.  TŠkifŠri til framhaldsnßms voru fß vegna strangra skilyr­a, sem stjˇrnv÷ld settu, og b÷rn flokksmanna nutu forrÚttinda.  Skˇlastjˇrnir rÚ­u engu um nßmsskrßr og rß­ningu kennara.

HeilsugŠzla.  Heilbrig­iskerfi landsins er tilt÷lulega vel ˙r gar­i gert og ■jˇnustan er s÷g­ vera frÝ og einn lŠknir ß hverja 500 Ýb˙a.  Mj÷g hefur dregi­ ˙r smitsj˙kdˇmum.  MalarÝa og syfilis voru mj÷g ˙tbreiddir sj˙kdˇmar ß­ur fyrr.  Ůrßtt fyrir framfarir ß svi­um heilsugŠzlu, er barnadau­i verulegur Ý landinu, 25ë af lifandi fŠddum b÷rnum.  Ůessu veldur a­allega vannŠring og erfi­leikar vi­ a­ fß lŠknis■jˇnustu Ý afskekktustu hlutum landsins.  LÝfslÝkur landsmanna eru 69 ßr me­al karla og 75 ßr me­al kvenna, sem er nokku­ minna en annars sta­ar Ý Su­ur-Evrˇpu.

┴ri­ 1990 hrundi stjˇrnkerfi komm˙nista Ý J˙gˇslavÝu og fj÷lflokka kosningar voru haldnar Ý ÷llum sex lř­veldunum.  ═ BosnÝu-HerzegovÝnu bu­u lř­rŠ­isflokkurinn (m˙slimar), lř­rŠ­isflokkur serba og lř­rŠ­issamband krˇata fram saman.  Ůessir flokkar unnu stˇran sigur og mikinn meirihluta Ý bß­um deildum ■ingsins.  Ůeir komu fulltr˙um sÝnum lÝka fyrir Ý sj÷ manna forsetarß­i, sem stofna­ var til a­ koma Ý veg fyrir yfirrß­ eins ■jˇ­ernis framar ÷­ru.  Ůeir reyndu a­ koma ß fˇt fj÷lflokka forystu en Ý ljˇs kom, a­ stjˇrnmßlasko­anir og markmi­ voru ˇsamrŠmanleg.  Ůinginu tˇkst ekki a­ koma neinu Ý verk og strÝ­ skall ß vori­ 1992.

SamkvŠmt samkomulagi, sem komizt var a­ Ý Dayton, BNA, Ý nˇvember 1995, var BosnÝu og HerzegovÝnu skipt tv÷ sjßlfstjˇrnarsvŠ­i, Serbneska lř­veldi­ og SambandsrÝki­ BosnÝu-HerzegovÝnu, sem er bandalag bosnÝa og krˇata.  Hvorir um sig hafa eigi­ ■ing og forseta.  Einn forseti er kj÷rinn fyrir hvert ■jˇ­erni, ■annig a­ ■eir eru ■rÝr.  ForsetaembŠtti­ skipar rß­herra ˙r r÷­um allra ■jˇ­arbrotanna og tvo varaforsŠtisrß­herra, annan serba og hinn bosnÝa, sem skipta um hlutverk vikulega, og krˇakskan a­alforsŠtisrß­herra.  Ůingi­ starfar Ý tveimur deildum.  Ůingmenn fulltr˙adeildarinnar (42) eru kj÷rnir Ý beinum kosningum, og gert er rß­ fyrir 28 frß SambandsrÝkinu og 14 frß Lř­veldi serba.  ═ ÷ldungadeildinni sitja fimm ■ingmenn, sem hin ■rj˙ ■ing rÝkisins kjˇsa.

Hermßl.  J˙gˇslavneski al■ř­uherIinn var varnarher, sem nota­i mi­hluta BosnÝu-HerzegovÝnu sem birg­ast÷­ og til framlei­slu flestra hergagna sinna.  BosnÝskir serbar, sem b÷r­ust fyrir sÚrst÷ku rÝki serba, komust yfir mestan hluta ■essa vopnab˙rs me­ a­sto­ j˙gˇslavneska hersins.  KrˇatÝska herrß­i­ og bosnÝski herinn (a­allega bosnÝar) voru stofnu­ me­ a­sto­ frß Zagreb.  Samstarf bosnÝumanna og krˇata fˇr fljˇtlega ˙t um ■˙fur.  SamkvŠmt Daytonsamkomulaginu mßtti rÝki­ reka tvo heri, annan frß Serbalř­veldinu og hinn frß SambandsrÝkjunum.

Heilbrig­is- og fÚlagsmßl.  Ůessum mßlaflokkum var sinnt vel undir J˙gˇslavÝustjˇrn, ■ˇtt ■jˇnustan vŠri mismunandi Ý řmsum landshlutum.  Frambo­ sj˙krar˙ma var Švinlega minna Ý austantjalds en vestan og frambo­ ■jˇnustu minna Ý dreifbřli en ■Úttbřli.  Fˇsturey­ingar voru framkvŠmdar eftir ˇskum fram a­ 10. viku me­g÷ngu og mŠ­ur fengu eins ßrs fŠ­ingarorlof.

Ůrßtt fyrir st÷­ugar byggingarframkvŠmdir, tˇkst ekki a­ fullnŠgja eftirspurn eftir Ýb˙­um Ý borgum, ■annig a­ h˙snŠ­isleysi var or­i­ a­ stˇrvandamßli fyrir strÝ­i­.  Einkah˙snŠ­i var oft fjßrmagna­ me­ farandvinnu erlendis.  ═ fj÷lbřlish˙sum rÝkisins greiddu leigjendur mj÷g lßga leigu en bi­listarnir voru langir og oftast fengu starfsmenn stjˇrna ■eirra h˙snŠ­i­.

Mynd:  Mostarbr˙in endurbygg­.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM