Kaupmannah÷fn g÷ngulei­ir um mi­borgina Danm÷rk,
[Flag of Denmark]

SKOđUNARVERđIR STAđIR     UMHVERFI KAUPMANNAHAFNAR

KAUPMANNAHÍFN
GÍNGULEIđIR UM MIđBORGINA
DANMÍRK

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

G÷ngugatan Striki­ (Str°get) teygist 1,8 km ß milli Rß­h˙sstorgs og Kongens Nytorv.  Ůa­ er upplagt a­ hefja g÷ngu um gamla mi­bŠinn frß gamla dˇmsh˙sinu, sem er lÝklega hreinasta dŠmi­ um danska, klassÝska byggingu..  Ůa­an er haldi­ yfir Kongens Nytorv um N°rregade a­ Fr˙arkirkjunni.  Nor­an kirkjunnar, handan Biskupstorgs (minnismerki um si­bˇtina), er a­alhßskˇlabyggingin, sem Kristjßn I stofna­i 1478 og var endurskipulag­ur ßri­ 1537.  N˙verandi bygging  frß 1831-36 er blanda af nřklassÝskum og sÝ­gotneskum stÝlum undir ßhrifum frß enskum hßskˇlabyggingum.  ═ anddyri eru freskur me­ ■jˇ­sagnaverum eftir Constantin Hansen.

HŠgra megin hßskˇlans er gamla bˇkasafni­.  Handan N°rregade er elzta kirkja borgarinnar, kirkja hl. PÚturs, sem var upprunalega bygg­ Ý sÝ­gotneskum stÝl og endurnřju­ 1816.  Turn hennar frß 1756 er 78 m hßr.  SÝ­an 1586 hefur h˙n veri­ sˇknarkirkja ■řzkra Ýb˙a borgarinnar.  Vi­ hana er fallegur blˇmagar­ur me­ grafsteinum

G÷ngufer­ frß rß­h˙sinu, austur Striki­, sem er ■verskori­ m÷rgum stuttum g÷tum, lei­ir til Kongens Nytorv.  Vi­ Striki­ eru margar verzlanir, veitinga- og kaffih˙s.  Skammt austan Rß­h˙sstorgsins breikkar g÷ngugatan og heitir ■ar Gamla torg og Nřja torg, ■ar sem standa g÷mul a­alsmannah˙s frß ■vÝ um 1800.  Vinstra megin Striksins er Heilagsandakirkjan, ■ar sem var eitt sinn Klaustur og ■vÝ tilheyrandi Heilagsandah˙si­, sem stendur enn ■ß.  Ůa­ er eina mi­aldah˙s borgarinnar.  H˙s nr. 6 vi­ Amagertorg er lÝklega elzta einbřlish˙s borgarinnar.  Hansen borgarstjˇri lÚt byggja ■a­ Ý hollenzkum barokstÝl ßri­ 1616.  ═ fallegum sandsteinsa­alinngangi ■ess er verzlun Konunglegu postulÝnsverksmi­janna.  ═ h˙si nr. 10 er verzlunarh˙s Illums, sem verzlar me­ danska listmuni.  Handan Storkabrunnsins er Kongens Nytorv, sem var lagt Ý lok 17. aldar og nŠr yfir 3,3 hektara.  ═ mi­ju ■ess er riddarastytta af Kristjßni V.  Vi­ torgi­ sunnanvert er Konunglega leikh˙si­, sem var byggt Ý sÝ­endurreisnarstÝl ß ßrunum 1872-74.  Framan vi­ inngang ■ess eru bronsminnismerki skopleikjah÷fundarins Ludwig Holberg og harmleikjaskßldsins Adam ěrenschlńger.

H÷llin Charlottenborg er vi­ austurenda torgsins.  Ůar hefur Konunglega tˇnlistarakademÝan veri­ til h˙sa sÝ­an1754.  Bak vi­ h÷llina sÚst til g÷mlu gaflh˙sanna vi­ Nyh÷fn, ■ar sem stendur risaakkeri til minningar um fallna danska sjˇmenn.  Skemmtifer­abßtar bÝ­a eftir far■egum Ý Nřh÷fn, ■ar sem var ß­ur lastabŠli borgarinnar.  Litskr˙­ug, lÝtil h˙sin ß vinstri skur­bakkanum gera ■ennan borgarhluta mj÷g a­la­andi.  Ůar eru gistiheimili, krßr, h˙­fl˙rsstofur o.fl.  SkÝ­abßtar flytja fˇlk ß milli Nřhafnar og Malm÷ ß 35 mÝn˙tum.  Efst vi­ Nřh÷fn er Bredgade, sem lei­ir g÷ngumanninn fram hjß gamalli h÷ll a­ Marmara- e­a Fri­rikskirkjunni.  Bygging hennar var hafin ßri­ 1749 en ekki loki­ fyrr en 1894 vegna fjßrskorts.  K˙pull kirkjunnar er 84 m hßr og a­ utanver­u er h˙n skreytt styttum af m÷nnum ˙r biblÝunni og kirkjus÷gunni, ■.ß.m. postula Nor­urlanda, Ansgar og si­bˇtarmanninum Grundtvig.  Inni Ý kirkjunni er m.a. kross ˙r fÝlabeini, ■řzk eikarlßgmynd af Kristi, ■egar hann var tekinn af krossinum og hinn sj÷arma gullkertastjaki Grundtvigs.

Beint ß mˇti Marmarakirkjunni, Ý gegnum Frederiksgade, er Amalienborgarh÷ll, setur d÷nsku drottningarinnar.  Ůessi ßtthyrnda og brei­a h÷ll geislar frß sÚr fjˇrum ßlmum, sem voru fyrrum sÚrstŠ­ hibřli a­alsmanna.  ┴ mi­ju torginu er riddarastytta af Fri­riki V (1771).  Su­austan ■ess er h÷ll Kristjßns IX, sem n˙ er heimili drottningarfj÷lskyldunnar.  Vi­ hli­ina er h÷ll Fri­riks VIII, ■ar sem drottningarmˇ­irin, Ingrid, bjˇ til dau­adags Ý nˇv. 2000.  Ůß kemur h÷ll Kristjßns VIII og h÷ll Krisjßns VII, ■ar sem konunglegar mˇtt÷kur fara fram og hßtÝ­arsalir fyrir řmis tilefni.  Drottningin er vi­st÷dd vaktaskipti lÝfvar­arins ß hßdegi ß hverjum degi.  LÝfv÷r­urinn, sem er klŠddur blßum b˙ningi og hßum bjarnarskinnsh÷ttum, er or­inn a­ einu kennimerkja borgarinnar.

N˙ sn˙um vi­ okkur aftur a­ Bredgade, ■ar sem vi­ finnum Alexander Newskij kirkjuna me­ ■remur gylltum laukk˙plum.  Ůß kemur LandsrÚtturinn, fyrrum ˇperuh˙s og herakademÝa me­ herb˙­um.  Eftir a­ Kristjßnsborg brann ßri­ 1884 var­ h˙si­ a­setur ■ingsins til 1918.  Handan g÷tunnar er Ansgarkirkjan, elzta katˇlska kirkja borgarinnar.  H˙n hefur veri­ biskupakirkja sÝ­an 1942.  Vi­ hli­ hennar er Listi­na­arsafni­ me­ munum frß flestum heimshornum, bŠ­i g÷mlum og nřjum.  TrÚskur­armunir frß 16. og 17. ÷ldum eru athyglisver­ir.  Bredgade endar Ý Esplanade (Virkisfl÷t).  ┴­ur en haldi­ er til Kastell til hŠgri er heillarß­ a­ stÝga nokkur skref til vinstri til a­ kÝkja ß Nyboder-hverfi­, sem stßtar af lßgreistum, gulum h˙sum, sem voru bygg­ fyrir hßseta ß herskipum hans hßtignar ß 17. og 18. ÷ldum.  H˙sin vi­ Sct. Paulsgade 20-40 eru elzt.

Kastell var ß­ur virki­ Frederikshavn.  Elztu hlutar ■ess voru bygg­ir ßri­ 1625.  Ůegar Danir misstu Ýt÷k sÝn austan Eyrarsunds ßri­ 1658 og Kaupmannah÷fn var­ a­ ˙tver­i landsins Ý austri, var­ a­ efla varnir borgarinnar.  Innri mannvirki virkisins hafa sta­izt tÝmans t÷nn, ■.ß.m. fallegu hli­in tv÷.  ═ skemmtigar­inum vi­ hli­ virkisins er Frelsissafni­, sem stofna­ var Ý tilefni af barßttunni gegn nasismanum ß ßrum sÝ­ari heimsstyrjaldarinnar, enska kirkjan Sct. Alban og Gefionbrunnurinn, sem var bygg­ur ßri­ 1908.  Stytturnar Ý brunninum sřna gy­juna Gefion plŠgja eyjuna Sjßland frß SvÝ■jˇ­ me­ uxum sÝnum.  Ůß liggur lei­in ni­ur ß strandg÷tuna L÷ngulÝnu, a­ litlu hafmeyjunni, sem Edv. Eriksen skapa­i eftir Švintřri H.C. Andersens.  Ůar er lÝka smßbßtah÷fn.  Vi­ vesturhorn Kastellvirkisins er ěsterport brautarst÷­in og andspŠnis henni er Den frie Udstilling, listasafn.  Nor­vestan skemmtigar­sins er Stokkhˇlmsgata.  ═ h˙si nr. 20 er myndasafni­ Hirschsprungske billedersamling, ■ar sem l÷g­ er ßherzla ß danska myndlist frß 19. ÷ld.  Ůa­an liggur Dag Hammarskj÷lds AllÚ a­ Falled gar­inum (Ý■rˇttaleikvangur).  Vi­ vestanver­an Hßskˇlagar­inn er DřrafrŠ­isafni­ (Zoologisk Museum). 

Nor­an og vestan gamla borgarhlutans eru margir stˇrir skemmtigar­ar, sem gaman er a­ sko­a.  Nor­vestan Rß­h˙sstorgsins er hinn rˇmantÝski ěrstedsgar­ur, sem var ger­ur ß r˙stum virkis og er ■ess vegna svolÝti­ hŠ­ˇttur.  Ůß er haldi­ ßfram um R°mersgade, fram hjß ═sraelstorgi, ■ar sem er flˇamarka­ur ß laugard÷gum, a­ Grasagar­inum, Pl÷ntusafninu, Pßlmah˙sinu, Jar­frŠ­isafninu og TŠkniskˇlanum.  Gothersgade tekur vi­ og ■ß Konungsgar­urinn (Rosenborg Have), ■ar sem Kaupmannahafnarb˙ar slappa af ß sumrin.  Ůar er fj÷ldi styttna og Herk˙lesarskßlinn, ■ar sem er br˙­uleikh˙s ß sumrin.  ═ efri hluta gar­sins er Rosenborgarh÷ll, sem Kristjßn IV lÚt reisa sem lystih÷ll.  Ůar dv÷ldu d÷nsku konungarnir vor og haust ■ar til h÷llin var ger­ a­ konunglegu fj÷lskyldusafni 1833 og opnu­ almenningi.  Marmarasalur Fri­riks III er einn athyglisver­asti hluti hallarinnar auk krˇnuskartgripanna, rÝkisinnsiglin og dans- e­a riddarasalurinn.

Skßhallt gegnt nor­urinngangi gar­sins er annar gar­ur me­ Listasafni rÝkisins (Statens Museum for Kunst; 1891-96).  ═ mßlverkasafninu eru sřnishorn af evrˇpskri list frß 13. ľ 18. aldar.  ═ Ýt÷lsku deildinni eru frßbŠr verk Tizians og Tintoretto, Ý hinni hollenzku og flŠmsku eftir Rubens og Rembrandt, Ý hinni ■řzku eftir Lucas Cranach, auk fj÷lda danskra verka frß fyrstu tugum 20. aldar, en samt ekki n˙tÝmalistaverk.  ═ einkasafni, sem Listasafn rÝkisins fÚkk a­ gj÷f mß finna verk eftir Braque, Matisse og Picasso.  ═ koparstungusafninu, sem er hluti Konunglega bˇkasafnsins, eru u.■.b. 100.000 sÝ­ur.

Frß N°rregade er fari­ um eina ■verg÷tuna a­ FiolstrŠti, sem liggur samsÝ­a N°rregade.  Ůar er fj÷ldi bˇka- og forngripaverzlana.  Vi­ Kristalg÷tu er gu­sh˙s gy­inga (synagˇga) ˙r gulum m˙rsteini.  Handan ■ess er K°bmagergade (g÷ngugata), sem er vinsŠl verzlunargata.  Ůar er äRegensenö (1623), st˙dentaheimili me­ fallegum bogagangi og beint ß mˇti er SÝvaliturn.

NŠst liggur lei­in um GrßbrŠ­ratorg frß Skindergade og Kejsergade.  Ůetta er eitt mest a­la­andi torg borgarinnar me­ g÷mlum og litrÝkum h˙sum frß 18. ÷ld.  ┴ f÷grum sumard÷gum hittast st˙dentar, draumˇramenn og anna­ fˇlk hÚr.  Svo er haldi­ eftir Strikinu a­ Nřjatorgi aftur.

TÝvolÝ.  SÚ haldi­ yfir H.C. Andersens Boulevard er komi­ a­ hinu nřlega n˙si samtaka i­na­arins (listi­na­arsafn).  ┴ bak vi­ ■a­ er hinn heimskunni skemmtigar­ur TÝvolÝ me­ a­alinngang frß Vesterbrogade.

Vi­ H.C. Andersens Boulevard er einnig a­ finna Vaxmyndasafni­ (Tussaud Museum) og bezta listasafn borgarinnar Nřja Carlsberg h÷ggmyndasafni­ vi­ Dantetorg me­ Dantes˙lunni, sem var gj÷f frß Rˇmarborg.

AndspŠnis h÷ggmyndasafninu er gengi­ eftir Nřju Vesturg÷tu a­ Ůjˇ­minjasafninu, sem er fallega Ý sveit sett vi­ Frederikholms skur­inn.  Handan skur­arins, ß Hallareyjunni, er Kristjßnsborgarh÷ll, setur rÝkisstjˇrnar og ■ingssins (Folketinget).  Undir h÷llinni er hŠgt a­ sko­a r˙stir virkis Absalons frß ßrinu 1167.

Handan T°jhusgade er ┴haldah˙si­ me­ Hersafninu og vi­ hli­ina er Konunglega bˇkasafni­ me­ tŠplega 2 milljˇnir binda og 52 ■˙sund handrit, sem eru sřnd ß skiptisřningum.  Ůarna var ß­ur hluti hafnarinnar. 

Nor­vestan hallarinnar er Thorvaldsenssafni­ me­ verkum ■ekktasta myndh÷ggvara Dana, sem var af Ýslenzkum Šttum (1770-1844).  Ůa­ var byggt eftir teikningum Gottliebs Bindesb°lls ß ßrunum 1839-48.  Myndirnar ß h˙shli­inni skur­armegin sřna endurkomu Thorvaldsens frß Rˇm 1838.  ═ safninu er lÝka einkasafn Thorvaldsens og vinnua­fer­ir hans eru sřndar.

Handan skur­arins, vi­ Gammel Strand, er stytta gamallar fisks÷lukonu.  Ůar er n˙ rekin flˇamarka­ur alla morgna.

Su­austan Kristjßnsborgar, Ý ßttina a­ h÷fninni, er kauph÷llin (1619-20).  Ůetta er falleg bygging Ý hollenzkum endurreisnarstÝl me­ 54 m hßan turn.  Fjˇrir drekahalar sn˙ast upp turnspÝruna.

Holmenskirkjan, sem var bygg­ Ý upphafi 17. aldar ■ar sem var akkerasmi­ja, er ß hinum skur­bakkanum.

SÚ haldi­ ßfram yfir Knippelsbr˙na (reisibr˙; 29 m span) blasir vi­ borgarhlutinn Kristjßnsh÷fn.  Fj÷ldi skur­a sker hann og minnir helzt ß Amsterdam.  Frelsarakirkjan er vi­ g÷tu hl. Ínnu. ═ g÷mlu hermannaskßlunum vi­ Bňdsmands StrŠde er FrÝrÝki­ KristjanÝa.  ═b˙ar ■ess lřstu yfir sjßlfstŠ­i sÝnu ßri­ 1971.  Ůar fˇr fram opinber fÚlagsleg tilraunastarfsemi ß ßrunum 1973-1975.  SÝ­an hefur ■etta samfÚlag li­ist ßn afskipta yfirvalda, ■ˇtt ■arna sÚ h÷ndla­ me­ eiturlyf og ■eirra neytt.  Yfirv÷ld hafa geta­ rřmt svŠ­i­ l÷gum samkvŠmt en hafa lßti­ ■a­ ˇgert, ■ˇtt d÷nsk yfirv÷ld hafi ekki veri­ kunn fyrir tilslakanir og umbur­arlyndi Ý řmsum fÚlagslegum mßlum.

═ vesturhluta borgarinnar er Frederiksberg og samnefndur gar­ur me­ h÷ll Ý Ýt÷lskum stÝl, dřragar­urinn me­ ˙tsřnisturni.  Ůanga­ liggja g÷turnar Vesterbrogade og Frederiksberg AllÚ.  Carlsberg verksmi­jurnar, sem bjˇ­a gestum Ý sko­unarfer­ir, eru Ý ˙thverfinu Valby.  FÝlaturninn vi­ Carlsberg Vej er kŠliturn, sem stendur ß fjˇrum fÝlum ˙r granÝti.  ═ Bispebjerg, 6 km nor­vestan mi­borgarinnar, stendur Grundtvigskirkjan (P.V. Jensen-Klint; 1921-40) Ý stÝl danskra sveitakirkna.  H˙n er bygg­ ˙r gulum m˙rsteini og vesturhli­in lÝkist einna helst risaorgeli.  Kirkjuskipi­ er hßtt, bjart og r˙mgott og hentar vel til tˇnleikahalds vegna gˇ­s hljˇmbur­ar, enda ß kirkjan stŠrsta orgel ß Nor­url÷ndum.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM