Ekvador Ýb˙arnir,


EKVADOR
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

┴ nřlendutÝmanum og fram ß sÝ­ari hluta 20. aldar bjˇ meirihluti Ýb˙anna Ý fjalllendinu (Sierra) en ■ß f┤ˇru lßglendissvŠ­in a­ byggjast, einkum Costa.  Ůorp og dreif­ir bˇndabŠir ß hßlendinu eru tengdir ferk÷ntu­um skikum, ■ar sem er rŠkta­ur maÝs, kart÷flur, bygg, hveiti, baunir og l˙pÝnur.  Akrarnir eru hvÝldir reglulega og nřttir sem beitiland fyrir sau­fÚ, sem er einnig beitt ofar Ý fj÷llunum.  Hi­ hef­bundna h˙snŠ­i ˙r tßgum og klÝningi, me­ strß■aki og leirveggjum, vÝkur smßm saman fyrir h˙sum ˙r m˙rsteini e­a steypu me­ spŠskum flÝsa■÷kum e­a bßrujßns■÷kum.  Fyrir 1960 bjuggu smßbŠndur undir verndarvŠng stˇrbřla (hasiendas), sem rÚ­u bezta landinu og ˙thaganum uppi Ý fj÷llum.  Ůß var stˇrbřlunum skipt Ý mi­lungsstˇr břli, sem voru ar­bŠrari.  Tekin var upp rŠktun nřrra tegunda kartaflna, ßvaxta og grŠnmetis.  G÷mlu, spŠnsku h˙sin, sem stˇrbŠndurnir bjuggi Ý, standa enn ■ß vÝ­a.  Ínnur hafa veri­ yfirgefin e­a breytt Ý hˇtel.  Fjalla■orpin og bŠirnir voru oftast bygg­ eftir spŠnskum fyrirmyndum ß ferningslaga fleti umhverfis eitt e­a fleiri torg, ■ar sem stˇ­u kirkjur og opinberar byggingar.

┴ str÷ndinni stunda bŠndur blanda­a rŠktun ß litlum skikum, s.s. kassava, jar­hnetur, banana, kaffi, kakˇ og maÝs.  Ůeir b˙a Ý staurakofum me­ bambusveggjum og strß■÷kum.  StŠrri břli rŠkta miki­ magn hrÝsgrjˇna, kakˇs,banana og afrÝska olÝupßlma.  B˙gar­arnir einbeita sÚr a­ kj÷tframlei­slu me­ rŠktun nautgripa.  Mestizos bygg­u hluta strandhÚra­anna um mi­ja 20. ÷ldina, einkum svŠ­in vestan og nor­vestan Quito, kringum Santo Domingo de los Cororados.  Einangra­ir hˇpar indÝßna hafa or­i­ a­ vÝkja og b˙a vi­ bßg kj÷r.  Svipu­ ■rˇun ßtti og ß sÚr sta­ Ý Oriente, ■ar sem olÝusvŠ­i og nřir ■jˇ­vegir gera hßlendisindÝßnum og mestizos kleift a­ flytjast inn ß svŠ­i AmsˇnindÝßna.

Vi­ manntali­ ßri­ 1982 kom Ý ljˇs, a­ helmingur ■jˇ­arinnar var or­inn borgarb˙ar og helmingur ■eirra bjˇ Ý Guayaquil og Quito.  A­rar borgir landsins eru mun minni en Esmeraldas, Manta, Portoviejo og Machala eru mikilvŠgar landb˙na­ar- og vi­skiptaborgir ß str÷ndinni og Ambato og Cuence eru stŠrstu og athafnas÷mustu borgirnar ß hßlendinu utan Quito.

Ůjˇ­erni og tungumßl.  Me­al ■jˇ­flokka Ekvador eru nokkrir Šttbßlkar indÝßna, sem tala sÝna eigin tungu, negrar, mestizos (kynbl. hvÝtra og indÝßna), hvÝtir menn og innflytjendur frß m÷rgum l÷ndum, s.s. LÝbanon, KÝna, Kˇreu, Japan, ═talÝu og Ůřzkalandi.  ═ flestum tilfellum, ■egar manntal hefur fari­ fram, hefur ekki veri­ spurt um uppruna fˇlksins, ■annig a­ t÷lur um fj÷lda hvers ■jˇ­ernishˇps eru ekki skrß­ar.  Lungi Ýb˙anna er mestizos uppi ß hßlendinu og ß lßglendissvŠ­unum.

Um mi­jan nÝunda ßratug 20. aldar voru lÝklega 700.000 manns mŠlandi ß tungum indÝßna, einkum quechua ß hßlendinu.  Skammt er sÝ­an ■eir fˇru a­ samsama sig vi­ ßkve­na hluta landsins, utan b˙setusta­a sinna, og nefna sig ärunaö (fˇlk).

Negrarnir Ý Ekvador eru afkomendur innfluttra ■rŠla frß AfrÝku.  Ůeir skiptast Ý tvo menningarhˇpa, hßlendisnegra og lßglendisnegra.

Flestir Ýb˙a landsins tala spŠnsku, sem er ■jˇ­artungan.  H˙n er notu­ Ý vi­skiptum og stjˇrnsřslu, ■ˇtt mismunar gŠti Ý mßllřzkum Ýb˙anna ß hßlendinu og lßglendinu.  LÝklega munu nokkur tungumßla indÝßna halda velli, ■ar sem mikill ßhugi hefur vakna­ fyrir var­veizlu upprunalegrar menningar me­al ■eirra.

Tr˙arbr÷g­.  R˙mlega 90% Ýb˙anna jßta rˇmversk-katˇlska tr˙.  Fylgi řmissa tr˙flokka mˇtmŠlenda eykst tilt÷lulega hratt, einkum me­al hinna lŠgst settu.  Quito, Ambato og Guayaquil hafa veri­ mi­st÷­var ■essara tr˙flokka og margir indÝßnar Ý Oriente og ß hßlendinu hafa skipt um tr˙.  ═ Quito er lÝtill hluti Ýb˙anna gy­ingar og ■ar b˙a einnig nokkrir bahßÝar.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM