MßritÝus meira,


M┴RIT═US
MEIRA

Map of Mauritius
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Ůarna rÝkir ja­artrˇpÝskt ˙thafsloftslag og hitastig er mj÷g jafnt allt ßri­.  Me­alßrshitinn er 23░C vi­ sjßvarmßl og 19░C ß hßslÚttunni.  ┴rstÝ­irnar eru tvŠr, desember til aprÝl me­ heitu ve­ri og j˙nÝ til sept. me­ svalara ve­ri.  Me­alßrs˙rkoman er 900 mm ß vesturstr÷ndinni, 1525 mm ß su­urstr÷ndinni og 5080 mm ß mi­hßslÚttunni.  Flˇran nŠr til 600 tegunda, ■ˇtt lÝti­ sÚ eftir a­ upprunalegum skˇgum.  Fßnan nŠr m.a. til d÷kkbr˙nna haladßdřra (samber), broddaskordřraŠtu (tenrec) og hreysikatta auk mikils fj÷lda fugla- og skordřrategunda.  R˙mlega helmingur lands er rŠktanlegur.  Mest er rŠkta­ af sykurreyr.

═b˙arnir. 
Meirihluti (u.■.b. 60%) Ýb˙anna er kreˇlar og Ý kringum 40% af indverskum uppruna.  Evrˇpumenn og kÝnverjar eru litlir minnihlutahˇpar.  Helmingur ■jˇ­arinnar stundar hindu, ■ri­jungurinn er kristinn og restin m˙slimar.  Fj÷ldi tungumßla er tala­ur Ý ■essum blanda­a hˇpi en enska er opinber tunga landsins og kreˇl er almenn samskiptatunga.

Eyjan er me­ ■Úttsetnustu bygg­um bˇlum heims.  ═b˙unum fj÷lga­i ˙r hˇfi eftir a­ tˇkst a­ vinna ß malarÝu Ý heiminum ß sj÷unda ßratugi 20. aldar.  Nßtt˙ruleg fj÷lgun Ýb˙anna hefur veri­ tilt÷lulega hß, ■ˇtt fj÷ldi fˇlks flytti ˙r landi ß nÝunda ßratugnum.  NŠstum ■ri­jungur ■jˇ­arinnar er undir 15 ßra aldri.

EfnahagslÝfi­ byggist a­allega ß lÚttum i­na­i, landb˙na­i og fer­a■jˇnustu.  RÝkisstjˇrnum landsins hefur tekizt a­ auka fj÷lbreytnina Ý atvinnulÝfinu, ■annig a­ Ýb˙arnir byggja ekki lengur eing÷ngu ß ˙tflutningi sykurs.  Verg ■jˇ­arframlei­sla jˇkst mun meira en Ýb˙um fj÷lga­i ß tÝunda ßratugnum.  Landb˙na­urinn stendur undir u.■.b. ßttunda hluta ■jˇ­arframlei­slunnar og vi­ hann starfa 17% vinnuaflsins.  Sykurframlei­slan stendur undir ■ri­jungi ˙tflutningstekna og reyrinn er rŠkta­ur ß 80% rŠktanlegs lands.  Landsmenn eru mj÷g hß­ir innflutningi matvŠla, einkum hrÝsgrjˇna.  TerŠktunin hefur aukizt og rŠktun karfaflna, tˇmata, kˇkoshnetna og banana er mikilvŠg.  TŠknia­sto­ frß Japan og ┴stralÝu hefur hleypt nřju lÝfi Ý fiskvei­ar landsmanna.  I­na­urinn stendur undir u.■.b. fjˇr­ungi ■jˇ­arframlei­slunnar og vi­ hann starfa u.■.b. 40% vinnuaflsins.  I­nframlei­slan hefur st÷­ugt aukizt og mannfrekar framlei­slugreinar, sem byggjast a­allega ß innfluttum hrßefnum e­a hßlfunnum v÷rum, hafa la­a­ til sÝn erlenda fjßrfesta.  Innflutingurinn byggist a­allega ß vefna­arv÷ru, elektrˇnÝskum tŠkjum, plast- og le­urv÷ru og gervigimsteinum.  Mestur hluti raforkunnar er framleiddur me­ innfluttu eldsneyti. 

Ůjˇnustugeirinn stendur undir r˙mlega helmingi vergrar ■jˇ­arframlei­slu og vi­ hann starfa 40% vinnuaflsins.  MikilvŠgur v÷xtur fer­a■jˇnustunnar ß ßttunda ßratugnum ger­i ■essa atvinnugrein a­ stŠrstu tekjulindinni Ý erlendum gjaldeyri.  Innflutningur neyzluv÷ru, vÚlb˙na­ar og matvŠla er mun meiri en ˙tflutningur fatna­ar, sykurs fisks, unninna demanta og gervie­alsteina.  Helztu vi­skiptal÷nd MßritÝus eru ESB (Bretland, Frakkland, Ůřzkaland) og BNA.

Stjˇrnsřsla og fÚlagsmßl.  SamkvŠmt stjˇrnarskrßnni frß 1968 var landi­ ■ingbundi­ konungsrÝki Ý Brezka samveldinu.  ┴ri­ 1991 var sam■ykkt breyting ß stjˇrnarskrßnni Ý ßtt til lř­rŠ­isstjˇrnar og forseta Ý fararbroddi.  Ůessar breytingar tˇku gildi 1992.  Ůingi­ er kosi­ til 5 ßra Ý senn og ■ar sitja 62 kj÷rnir ■ingmenn og 4 skipa­ir.  Forseti og varaforseti eru kosnir Ý ■inginu til 5 ßra.  FramkvŠmdavaldi­ er Ý h÷ndum rÝkisstjˇrnar undir forystu forsŠtisrß­herra.  HŠstirÚttur er Š­sta dˇmsstig landsins.

Velfer­arkerfi­ byggist ß sj˙krah˙sum og heilsugŠzlust÷­vum og fÚlagsmi­st÷­var annast takmarka­a ■jˇnustu, ■ar sem full heilbrig­is■jˇusta er ekki veitt.  Tryggingastofnun annast grei­slur eftirlauna, fj÷lskyldubˇta o.fl. ■ess hßttar.  ═ ■Úttbřlinu eru ■rengslin mest og rÝkissjˇ­ur styrkir sveitarfÚl÷g til uppbyggingar h˙snŠ­is.  R˙mlega 90% barna ß skˇlaskyldualdri ganga Ý skˇla.  Sta­all framhaldsmenntunar er hßr og MßritÝushßskˇli (1965) bř­ur nßm ß svi­um landb˙na­ar, tŠkni, menntunar og stjˇrnsřslu.

RÝkis˙tvarpi­ ˙tvarpar erlendum ˙tvarps- og sjˇnvarpssendingum auk innlends efnis.  Skˇla˙tvarp- og sjˇnvarp gegnir mikilvŠgu hlutverki.  Nokkur dagbl÷­ og vikubl÷­ eru gefin ˙t ß ensku, fr÷nsku, kÝnversku og ÷­rum tungumßlum.

Menningarmßl.  Frjßls samt÷k ßhugafˇlks stendur undir listalÝfi landsins.  Ůjˇ­in hefur ali­ af sÚr m÷rg skßld og rith÷funda.  Mßlaralist er Ý hßvegum h÷f­.  Helztu menningarstofnanir landsins eru MßritÝusstofnunin og Ůjˇ­skjalasafni­.  Leikh˙s eru vinsŠl og leikarar eru a­allega ßhugafˇlk.  Allm÷rg opinber og stofnanabˇkas÷fn standa fˇlki til bo­a.

Sagan.  ArabÝskir sŠfarar hafa lÝklega veri­ kunnugir landinu allt frß 10. ÷ld e­a jafnvel fyrr.  Port˙galar komu ■anga­ snemma ß 16. ÷ld en ■eir settust ekki a­.  Hollendingar rÚ­u landinu frß 1598-1710 og nefndu ■a­ MßritÝus eftir landstjˇranum Maurice af Nassau og reyndu landnßm ß ßrunum 1638-58 og aftur 1664-1710.  Ůeir yfirgßfu eyjuna og lÚtu sjˇrŠningjum hana eftir.  ┴ri­ 1721 lag­i Franska AusturindÝufÚlagi­ eyjuna undir sig og nefndu hana ╬le de France.  NŠstu 40 ßrin gekk landnßmi­ hŠgt fyrir sig og franska siglingarß­uneyti­ tˇk a­ sÚr stjˇrn eyjarinnar ßri­ 1767.  A­alatvinnuvegurinn var sykurrŠkt og nřlendan dafna­i.  ═ upphafi 19. aldar, ■egar Frakkar og Bretar stˇ­u Ý strÝ­i, var MßritÝus Bretum st÷­ug ˇgn ß siglingalei­um um Indlandshaf.  ┴ri­ 1810 l÷g­u Bretar eyjuna undir sig ßri­ 1814 fengu ■eir framtÝ­aryfirrß­ yfir henni Ý fri­arsamningunum Ý ParÝs.

Eyjaskeggjar hÚldu fr÷nskum si­um, l÷gum og tungu en nafni landsins var breytt til fyrri vegar.  ŮrŠlahald var afnumi­ 1935 og indverskir verkamenn tˇku vi­ verkefnum ■eirra.  MßritÝus blˇmstra­i ß sj÷tta ßratugi 19. aldar en auki­ frambo­ rˇfusykurs Ý Evrˇpu leiddi til hnignunar.  MalarÝuplßgan ß ßrunum 1866-68 drˇ mj÷g ˙r skipakomum og opnun S˙ezskur­arins 1869 enn frekar.  ═ fyrri heimsstyrj÷ldinni, ■egar sykurver­ hŠkka­i, kom uppsveifla en heimskreppan ß fjˇr­a ßratugi 20. aldar leiddi eymd yfir ■jˇ­ina og verkamenn ger­u uppreisn 1937.  SÝ­ari heimsstyrj÷ldin bŠtti ekki efnahaginn og eftir strÝ­ var hafizt handa vi­ umbŠtur Ý efnahagslÝfinu.  UmbŠtur Ý stjˇrnmßlum landsins leiddu til sjßlfstŠ­is ■ess 1968 innan Brezka samveldisins..  ┴ri­ 1979 rei­ fellibylurinn Claudette yfir landi­ og olli gÝfurlegu tjˇni.  Lßgt heimsmarka­sver­ ß sykri ß nÝunda ßratugnum leiddi til mikilla umbˇta Ý landb˙na­i og ■rˇunar Ý framlei­slui­na­i ˙r innfluttum hrßefnum e­a hßlfunninni v÷ru til endur˙tflutnings.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM