Amsterdam Holland,
Flag of Netherlands

DEMANTABORGIN SKOđUNARVERT . .

AMSTERDAM
HOLLAND
.

.

UtanrÝkisrnt.

Mi­borgin
Damtorgi­ er a­alumfer­armi­ja mi­borgarinnar.  Ůar stendur Ůjˇ­arminnismerki­ um fallna Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni.

Vestan torgsins , ■ar sem rß­h˙si­ stˇ­ fyrrum, er n˙ konungsh÷llin, sem hvÝlir ß 13.659 staurum.  H˙n er merkasta dŠmi­ um klassÝskan, hollenzkan byggingarstÝl ß 17. ÷ld ˙r h÷ndum arkitektsins Jacob van Campen.  Turninn er 51 m hßr me­ klukkuspili.  *Vistarverur konungsfj÷lskyldunnar eru skreyttar stˇrkostlegum marmarastyttum, en Borgarasalurinn ber ■ˇ af, enda einhver fegursti hßtÝ­arsalur Ý Evrˇpu.  ═ hßsŠtissalnum er frŠgt mßlverk eftir Ferd. Bol.  ═ anddyrinu eru fjˇrar äkaryatidenö-styttur eftir A. Quellinus eldri.

Nřjakirkja
(Nieuwe Kerk) stendur vi­ nor­vesturhorn Damtorgsins.  H˙n var bygg­ ß 15. ÷ld en hefur oft veri­ endurnřju­ og lagfŠr­.  Einvaldar Hollands flytja ßv÷rp sÝn Ý kirkjunni og ■ar er fj÷ldi grafsteina frŠgra sŠfara, s.s. vi­ hßaltari­, ■ar sem er granÝtsteinn M.A. de Ruyter (ć1676) a­mÝrßls.  Grßturnar og predikunarstˇllinn (1649) eru lÝka ßhugaver­ auk minningart÷flu um hollenzka skßldi­ J. van den Vondel, sem var grafinn Ý kirkjunni.

Damrakbrei­gatan liggur Ý nor­austur frß Dam til a­albrautarst÷­varinnar og vi­ hana er kauph÷llin (Koopmansbeurs), sem H.P. Berlage bygg­i ˙r m˙rsteini 1899-1903 og var­ fyrirmynd nřlegri bygginga Ý landinu.  Vi­ nor­urenda g÷tunnar, vi­ gatnamˇt Prins-Hendrik-kade og br˙na yfir skur­inn äOpen Havenfrontö, er brottfararsta­ur skemmtisiglinga um skur­akerfi borgarinnar og hafnirnar.  Handan br˙arinnar er Stationsplein og a­albrautarst÷­in, sem var reist ß uppfyllingu Ý ßnni IJ ßri­ 1889.

Hafnarmannvirkin voru bygg­ Ý tengslum vi­ ger­ Nor­ursjßvarskur­arins ßri­ 1872 til a­ standast samkeppni vi­ Rotterdam, sem haf­i meira vŠgi sem hafnarborg ■ß  sem n˙.  Ůa­ er ˇhŠtt a­ mŠla me­ framangreindum skemmtisiglingum, sem eru bo­nar ˇsliti­ ß sumrin og takmarka­ ß veturna.  H÷fnin var ger­ Ý ßnni IJ me­ dŠlingum og uppfyllingum og me­fram su­urb÷kkunum er hver vi­legukanturinn ß fŠtur ÷­rum, hver me­ sÝnu nafni.  Vestan Vesturdokkar eru Houthaven, Minervahaven, Coenhaven og OlÝuh÷fnin, sem er vi­ enda Nor­ursjßvarskur­arins.  St÷­ugt er unni­ a­ hafnarbˇtum til a­ mŠta kr÷fum tÝmans.  ┴ nor­urbakka IJ er lÝka fj÷ldi minni vi­legukanta og gßttastÝflur Nor­ursjßvarskur­arins.  Skammt vestan a­albrautarst÷­varinnar er hi­ 13 hŠ­a (60m) hßa Hafnarh˙s me­ gˇ­u ˙tsřnisveitingah˙si og vi­ Austurdokk er Sjˇminjasafni­.

Sunnan skur­arins Open Havenfront og Austurdokkar liggur Prins-Hendrik-Kade, sem hÚt ß­ur Buitenkant.  Austar, handan innri hafnarinnar, er Nikulßsarkirkjan (1885-85; katˇlsk).  Enn austar er Harmakveinaturninn (1487), sem er sag­ur heita svo vegna eiginkvenna og barna, sem voru a­ kve­ja eiginmenn og fe­ur, ■egar ■eir hÚldu til hafs.  Vi­ horn Buitenkant er Sjˇfer­ah˙si­ (1913), ßhugavert dŠmi um hollenzkan j˙gendstÝl og setur skipafÚlaga.  De Tuyter a­mÝrßll bjˇ Ý h˙si nr. 131 vi­ Prins-Hendrik-Kade.

Gatan Zeedijk er alrŠmdasta gata Amsterdam, ■ar sem fˇlk Štti ekki a­ vera eitt ß fer­.  H˙n liggur frß Nikulßsarkirkju a­ Nřjamarka­i.  H˙s nr. 1 er elzta h˙si­, sem haldi­ er vi­ Ý borginni.  Ůa­ er frß 15. ÷ld.  Skammt su­vestar, vi­ hina hrÝfandi Oudezijds Voorburgwal, er Amstelkringsafni­ Ý h˙si nr. 40.  Ůar eru fornir kirkjumunir, myndir og koparstungur.  Sunnar er Gamlakirkja (Oude Kerk) frß 13. ÷ld me­ hßum vesturturni frß 15/16. ÷ld (gott ˙tsřni).  Inni Ý henni eru f÷gur *glermßlverk (hollenzkur hßendurreisnarstÝll; 1555) og grafsteinar merkra a­mÝrßla.

Borgarhli­i­ frß 1488, sem heitir St. Anthonieswaag, er ß Nřjamarka­i.  Ůar er S÷gusafn Amsterdam, sem rekur m.a. s÷gu gy­inga og er me­ skiptisřningar, bŠ­i Ý safninu sjßlfu og Ý fyrrum muna­arleysingjahŠli.  Hollenzka vÝnsafni­ er Ý h˙si vi­ Koestraat, vestan Nřjamarka­ar.  Austan marka­arins, vi­ Oudeschans, er Montelbaanshli­, sem sřnir leifar borgarm˙ra frß 15. ÷ld. Ůa­ er fagurt a­ lÝta yfir Kloveniersburgwal-skur­inn og -g÷tu sunnan marka­arins.  Austan hans er Konunglega vÝsindaakademÝan (nr. 29; 1662).  Sunnar er fyrrum Su­urkirkjan (Zuiderkerk; 1603-11), sem H. De Keyser bygg­i og var sÝ­ar grafinn ■ar.

Milli gatnanna Oudezijds Voorbugwaal og Achterburgwal er Rß­h˙si­, ß­ur setur yfirstjˇrnar sjˇhersins og landstjˇrans.  Sunnan ■ess er Borgarhßskˇlinn (1632; u.■.b. 20 ■˙s. st˙d.) milli Oudezijds Acterburgwal og Kloveniersburgwal me­ inngangi gegnum Oudenmanhuisportje.  H˙snŠ­i st˙dentanna var fyrrum elliheimili (1754).  Ůar sem Oudezijds Voorburgwal, Oudezijds Achterburgwal og Grimburgwal skerast er hi­ frŠga *Ůriggjaskur­ah˙s frß 1610.

Fj÷lfarin Rokingatan liggur ß milli Dam og Muntplein.  Ůa­ ■urfti a­ fylla hluta af Amstel upp til a­ byggja ■essa g÷tu.  Vestar og samsÝ­a liggur *Kalverstraat lÝka ß milli Dam og Muntplein.  H˙n er vinsŠlasta verzlunargata borgarinnar og er g÷ngugata.  Vestast vi­ hana er fallegur inngangur (1581) fyrrum muna­arleysingjahŠlis og L˙sÝuklausturs.  Sunnar er Beginenhof (14.-17. ÷ld).  Vaxmyndasafni­ er vi­ Kalverstraat 156. Vi­ Singelskur­ Ý h˙si nr. 423 er Borgarbˇkasafni­ (stŠkka­ 1966) me­ hßtt ß ■ri­ju milljˇn bˇkatitla auk handrita.

═ vesturhluta mi­borgarinnar eru tvŠr sko­unarver­ar kirkjur vi­ Prinsenskur­inn:  Nor­urkirkjan (H. de Keyser; 1622) og Vesturkirkjan (H. de Keyser; 1620-31) vi­ Vesturmarka­, ■ar sem Rembrandt liggur grafinn.  Vesturkirkjan stßtar af 85 m hßum turni, hinum hŠsta Ý borginni (klukkuspil, ˙tsřni). H˙si­, sem Rembrandt dˇ Ý, stˇ­ vi­ Rozengracht (nr. 184).  Ůar stendur n˙ einungis minningartafla um hann.  Anne-Frankh˙si­ er nr. 263.  Ůar faldi fj÷lskylda hennar sig ß sÝ­ari strÝ­sßrunum eins og Anne lřsti svo ljˇslega Ý dagbˇkum sÝnum.  Ůar er n˙ safn um hana.

Su­urborgin
Myntturninn
ß Mynttorgi (Muntplein) er hluti gamals borgarhli­s frß 15. ÷ld.  Ůa­ er ˇhŠtt a­ segja, a­ hann sÚ mi­punktur Ý fallegri borgarmynd.  Austar er lÝflegt Rembrandtstorgi­ me­ styttu af listmßlaranum og Ý nŠsta nßgrenni er Tˇbakssafni­ Niemeijer (Amstel 57).  Umhverfi­ vi­ Herengracht minnir ß Amsterdam eins og h˙n var ß 17. og 18. ÷ld.  Willet-Holthuysensafni­ Ý h˙si nr. 605 geymir h˙sg÷gn frß 16.-18. ÷ld,, postulÝn og gl÷s og ˙rvalsbˇkasafn.  Leikh˙ssafni­ er Ý h˙si nr. 168.  SixtÝska mßlverkasafni­ er Ý h˙si nr. 218 vi­ Amstel.  Ůa­ er merkilegast einkasafn Ý Hollandi, sem stßtar m.a. af Rembrandt: **Jan Six, 1654.  Fodorsafni­ er Ý h˙si nr. 609 vi­ Keizergracht.  Ůetta mßlverkasafn stofna­i kaupma­urinn Ch. J. Fodor (ć1860).  Mest er af verkum frß mi­ri 19. ÷ld.

Hi­ heimsfrŠga **RÝkissafn er Ý m˙rsteinah˙sinu Stadhouderskade 42 (P.J.H. Cuypers; 1877-85).  Ůar eru frßbŠr og einst÷k mßlverk og h÷ggmyndir auk ■ess sem safni­ gefur Ýtarlega mynd af hollenzkum listi­na­i, mi­aldah÷ggmyndager­ og n˙tÝmamßlverkum.  Ůa­ Štti enginn a­ lßta hjß lÝ­a a­ heimsŠkja ■etta stˇrmerka safn.  Bezt er a­ kaupa bŠkling um safni­ til a­ njˇta ■ess til hins Ýtrasta.

Su­vestan RÝkissafnsins liggur Paulus Potterstraat.  Ůar er Van-Goghsafni­ Ý h˙sum nr. 7-9, sem voru bygg­ 1968-73 eftir teikningum Rietveld, Van Dillen og Van Tricht.  Ůetta h˙snŠ­i er tilt÷lulega ■r÷ngt fyrir 200 mßlverk, 500 teikningar og 700 brÚf mßlarans auk verka samtÝmalistamanna, s.s. Gauguin og Toulouse-Lautrec.  *Borgarsafni­ er Ý h˙si nr. 13 me­ ˙rvali hollenzkra og franskra mßlverka frß 19. og 20. ÷ld.  Sunnan RÝkissafnsins er Tˇnlistarh÷llin vi­ van-Berle-Straat.  Ůar leikur Tˇnlistarhallarhljˇmsveitin, sem var stofnu­ 1888.

G÷turnar sunnan ■essara safna eru flestar prřddar frßbŠrum sřnishornum af hollenzkum h˙sum Ý j˙gendstÝl og flestum finnst g÷turnar Apollo- og Churchilllaan bera af.  Rß­stefnuh÷llin R.A.I. (1959-65; >45.000 m│) er vi­ Evrˇputorgi­, sunnan Churchilllaan.  ËlympÝuleikvangurinn me­ 60.000 sŠtum er su­vestan Vondelpark.

Austurborgin
Gy­ingahverfi­ fyrrverandi er ß milli Houtkoopersburgwal Ý nor­ri og Innri-Amstel Ý su­ri.  ═ sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni voru r˙mlega 70% gy­inga borgarinnar flutt nau­ug brott.  Mi­ja hverfisins er Waterlooplein, ■ar sem er enn ■ß stundu­ fj÷rug smßverzlun me­ fatna­ og flˇamarka­ur er me­al ■ess, sem ßhugavert er a­ staldra vi­.  Heimsspekingurinn Baruch Spinoza fŠddist lÝklega Ý h˙si nr. 41 ßri­ 1632.  A­algata hverfisins er Jodenbreestraat og vi­ hana er *Rembrandth˙s (nr. 4; 1606), sem mßlarinn bjˇ Ý ß ßrunum 1639-1658.  SÝ­a 1911 er ■ar safn teikninga og koparstungna.  Nor­an torgsins Meijerplein trˇnir Port˙galska gy­ingakirkjan (1671-75).

Austan gy­ingahverfisins og handan Nieuwe Herengracht, ■ar sem heitir Plantage-hverfi­, er Grasagar­urinn me­ inngangi frß Middenlaan 2.  Austar er Dřragar­urinn (Natura Artis Magistra; inngangur Kerklaan 40) me­ sŠdřrasafni og dřrasafni (Midddenlaan 53), stˇru bˇkasafni og veitingah˙sum.  Vi­ austurenda Middenlaan liggur br˙ Ý ßtt a­ Muiderpoort (18. ÷ld) og lengra, yfir Singelgracht a­ hinu vÝ­kunna *Hitabeltissafni me­ inngangi frß Linaeusstraat 2a.

Umhverfi Amsterdam
┴ sumrin bjˇ­ast řmsar bßtsfer­ir frß Stationstorgi e­a Ruyterkade.  Me­al ■eirra er fer­ um IJsselmeer e­a Nordholland-skur­inn til Monnikendam og Volendam og e.t.v. er skotizt til eyjarinnar Marken.  Frß Ruyterkade er lÝka fari­ til Hardervijk.  Frß Sloterkade 162 er siglt um Aalsmeer til Brassemer Meer og fuglagar­sins Avifauna.  Ůa­ er einnig vinsŠlt a­ sigla frß Stadthouderskade eftir Amstel um gar­ahverfi­ Kalfje til ■orpsins Ouderkerk, ■ar sem er fj÷ldi fallegra grafa port˙g÷lsku gy­inganna.  Einnig borgar sig a­ sigla til Zaandam Ý nor­vestanver­ri borginni.  I­na­arbŠrinn Zaanstadt erß bß­um b÷kkum Zaan.  Ůar er mi­st÷­ timburvi­skipta Ý landinu, ˙tisafni­ Zaanse Schans (s÷guleg timburh˙s og myllur og mjˇir skur­ir). Vi­ stÝfluna er minnismerki PÚturs mikla, keisara, sem lŠr­i skipasmÝ­ar ■arna ßri­ 1967.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM