Hond˙ras sagan,
Flag of Honduras


HONDURAS
SAGAN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

LempiraŮegar Spßnverjar ger­u Hond˙ras a­ nřlendu, voru ■ar margar ŠttkvÝslir indÝßna, ■.ß.m. majar, sem voru ■rˇa­astir ■eirra.  Gulli­ la­a­i Spßnverja til landsins snemma ß 16. ÷ld og nßmubŠrinn Gracias var­ h÷fu­borg ■eirra Ý Mi­-AmerÝku ßri­ 1544.  Fjˇrum arum sÝ­ar var gulli­ uppuri­ og Santiago (Antigua Guatemala) var­ nřja h÷fu­borgin Ý konungsrÝkinu Gvatemala.  Hond˙ras me­ h÷fu­borgina Comayagua var hÚra­ Ý ■essu konungsdŠmi (audiencia) innan landstjˇrnarsvŠ­is Nřja-Spßnar.  Sk÷mmu eftir 1570 fannst silfur ß hßlendinu og fj÷ldi leitarmanna flykktist ■anga­. Mi­st÷­ ■eirra var Ý Tegucigalpa, sem stŠkka­i verulega og keppti vi­ Comayagua, einkum ß 18. ÷ldinni.  Landb˙na­urinn, sem var og er a­alstˇlpi efnahagslÝfsins Ý landinu, ■rˇa­ist mj÷g hŠgt.  Bygg­ir Spßnverja ßttu st÷­ugt undir h÷gg a­ sŠkja vegna sÝfelldra ßrßsa sjˇrŠningja, bŠ­i sjßlfstŠ­ra og sÝ­ar ß vegum brezka flotans, sem stefndi a­ yfirrß­um ß str÷ndum KarÝbahafsins.  Spßnverjar v÷r­ust ekki af h÷rku, heldur drˇgu sig fjŠr str÷ndinni og sÝ­ar yfir a­ Kyrrahafinu, ■ar sem ■eir voru nŠr samg÷ngukerfi sÝnu.  Ůannig nß­u Bretar fˇtfestu ß MoskÝtˇstr÷ndinni vi­ KarÝbahafi­ og sambo-miskito indÝßnarnir Ý strandhÚru­unum voru bandamenn ■eirra.  ┴ 18. ÷ld stˇ­u spŠnsku Bourbonkonungarnir fyrir ßtaki til a­ nß aftur yfirrß­um ß KarÝbastr÷ndinni me­ gˇ­um ßrangri og ■eir bygg­u m.a. Omoavirki­ vi­ Hond˙rasflˇa Ý kringum 1779.

Spßnverjar veittu landinu sjßlfstŠ­i ßri­ 1821 og losna­i ■a­ undan yfirrß­um MexÝkˇ, ■egar ■a­ tˇk ■ßtt Ý bandalagi hÚra­anna Ý Mi­-AmerÝku.  ┴greiningur milli frjßlslyndra og Ýhaldsamra afla innan bandalagsins var­ ■vÝ a­ falli.  Frjßlslyndir studdu lř­rŠ­i, frjßlsa verzlun, minni afskipti stjˇrnvalda, minnkun valda katˇlsku kirkjunnar og erlendar hugmyndir um fram■rˇun.  ═haldsmenn v÷r­u klerkaveldi­, voru hli­hollir einveldi, tortrygg­u erlendar hugmyndir og voru hlynntir Spßnverjum.  ┴ri­ 1830 var­ hinn frjßlslyndi Francisco Morazßn forseti bandalagsins og drˇ ˙r veldi klerkanna og jˇk ˙tflutning landb˙na­arafur­a.  Andsta­a Ýhaldsmanna og almennings olli hruni bandalagsins og Hond˙ras lřsti yfir algeru sjßlfstŠ­i 5. nˇvember 1838.  ═haldsmenn, sem studdu katˇlsku kirkjuna, tˇku vi­ v÷ldum me­ Francisco Ferrera Ý fararbroddi.  Hann var­ fyrsti forseti landsins, sem var kosinn samkvŠmt stjˇrnarskrßnni 1. jan˙ar 1841.  Stjˇrnv÷ld Ý Hond˙ras reyndu a­ endurvekja Mi­-AmerÝkubandalagi­ um mi­ja 19. ÷ld, ■rßtt fyrir sjßlfstŠ­isyfirlřsinguna, og ÷flugir nßgrannar landsins ger­u landsm÷nnum erfitt fyrir me­ framkvŠmd hennar.  ═haldsmenn voru vi­ v÷ld fram yfir 1870, sem nŠg­i katˇlsku kirkjunni til a­ tryggja sig aftur Ý sessi.  Stjˇrn landsins undirrita­i samninga vi­ Pßfagar­ 1861 Ý ■ß veru.

Eftir 1871, ■egar Justo Rufino Barrios kom til valda Ý Gvatemala, hneig­ust Hond˙rasb˙ar aftur til frjßlslyndis og Marco Aurelio Soto var­ forseti 1876.  ┴ri­ 1880 kunnger­u frjßlslyndir nřja stjˇrnarskrß, sem var Štla­ a­ lei­rÚtta ger­ir Ýhaldsmanna ß me­an ■eir voru vi­ v÷ld, og ■eir fluttu h÷fu­borgina frß Comayagua til Tegucigalpa.  Fimm arum sÝ­ar kom Ý ljˇs, a­ frjßlslyndir Ý Hond˙ras og annars sta­ar voru fyrst og fremst ■jˇ­ernissinnar, ■egar ■eir komu Ý veg fyrir tilraun Gvatemala til a­ sameina rÝki Mi­-AmerÝku me­ valdi.  Frjßlslyndir voru vi­ v÷ld langt fram ß 20. ÷ldina og studdu erlendar fjßrfestingar og hagv÷xt en samt sem ß­ur er landi­ enn ■ß hi­ fßtŠkasta Ý Mi­-AmerÝku.

┴ fyrsta ßratugi 20. aldar kom hinn valdamikli NÝgvaragvama­ur, JosÚ Santos Zelaya, Miguel Dßvila Ý forsetastˇlinn Ý Hond˙ras.  Ůessi rß­st÷fun leiddi til uppreisna og blˇ­s˙thellinga ß ßrunum 1911 og 1912.  BandarÝkjaforseti, William Howard Taft, sendi sjˇherinn til a­ vernda hagsmuni BNA Ý bananarŠktinni.  BandarÝsku fyrirtŠkin ■rj˙, sem um var a­ rŠ­a, h÷f­u stu­la­ a­ hafnarbˇtum, lagningu jßrnbrauta, byggingu verkamannab˙sta­a og ÷­rum ■arfaverkum.

┴ri­ 1918 lřsti Hond˙ras yfir strÝ­i gegn Ůřzkalandi en tˇk engan annan ■ßtt Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni.  Upp ˙r ■vÝ stofnu­u ˇßnŠg­ir frjßlslyndir og Ýhaldsmenn Ůjˇ­arflokkinn til mˇtvŠgis vi­ v÷ld frjßlslyndra.  ┴ri­ 1932 var lei­togi Ůjˇ­arflokksins, Tiburcio CarÝas Andino, kosinn forseti Ý kj÷lfar stjˇrnmßlalegrar upplausnar, sem heimskreppan olli.  Hann var vi­ v÷ld til 1949.  Stefna hans var lÝti­ frßbrug­in stefnu frjßlslyndra Ý stjˇrn- og efnahagsmßlum.

┴ri­ 1941 lřsti Hond˙ras yfir strÝ­i gegn Japan, Ůřzkalandi og ═talÝu.  Ëtryggir sjˇflutningar ollu mikilli upps÷fnun ˙tflutningsafur­a, efnahagskreppu og almennum ˇeir­um.  Stjˇrninni tˇkst engu a­ sÝ­ur a­ halda velli og stˇ­ fyrir řmiss konar breytingum Ý velfer­armßlum.  CarÝas stˇ­ af sÚr stjˇrnarbyltingu 1947 en fˇl varnarmßlarß­herra sÝnum, Juan Manuel Gßlvez, v÷ldin 1949 (-1954).

Julio Lozano DÝaz, 1954-56, střr­i ßfram Ý nafni Ůjˇ­arflokksins en stjˇrnmßlaˇrei­an og uppreisn hersins 1957 var­ til ■ess, a­ ■ingi­ kaus Ramˇn Villeda Morales (1957-63) forseta.  Honum tˇkst a­ gera samg÷ngukerfi landsins n˙tÝmalegra og bŠta vinnul÷ggj÷fina.  ┴ri­ 1963 tˇk Osvaldo Lˇpez Arellano ofursti v÷ldin Ý hallarbyltingu, lřsti sig forseta og kom Ůjˇ­arflokknum aftur til valda.  Sumari­ 1969 brauzt ˙t svokalla­ äfˇtboltastrÝ­ö milli Hond˙ras og El Salvador.  ١tt kappleik Ý knattspyrnu vŠri kennt um, lßgu rŠturnar dřpra, a­allega Ý efnahagsßstandinu og erjum milli ■jˇ­arbrota.  StrÝ­i­ stˇ­ skamma hrÝ­ og olli ■vÝ, a­ miki­ drˇ ˙r vonum um umbŠtur Ý efnahags- og stjˇrnmßlum Mi­-AmerÝku.

Herstjˇrnir voru vi­ v÷ld Ý landinu frß 1963 ■ar til Ramˇn Ernesto Cruz (1971-72) var kosinn forseti. Hann ßtti äfˇtboltastrÝ­inuö kosningu sÝna a­ ■akka, ■vÝ a­ Hond˙ras var­ a­ lßta Ý minni pokann ß vÝgvellinum gegn El Salvador.  Lˇpes, yfirma­ur herafla Hond˙ras, var engu a­ sÝ­ur allsrß­andi og Ý desember 1972 řtti hann Cruz frß v÷ldum.  Ungir li­sforingjar Ý hernum ■vingu­u Lˇpez til a­ koma ß řmsum endurbˇtum.  ═ jan˙ar 1974 tilkynnti hann ߊtlun um skiptingu lands milli Ýb˙anna en lÝti­ var­ um efndir.  Lˇpez neyddist til a­ draga sig Ý hlÚ 1975 vegna al■jˇ­legs m˙tuhneykslis.  ═ hans sta­ kom Juan Alberto Melgar Castro ofursti (1975-78).  Hagur landsins vŠnka­ist lÝtillega ß valdatÝma hans, einkum vegna hagstŠ­s heimsmarka­sver­s ß kaffi.  Stjˇrn hans missti t÷kin vegna margra hneykslismßla.  Policarpo Paz GarcÝa hersh÷f­ingi komst til valda me­ fri­samlegri hallarbyltingu sÝ­la ßrs 1978 og hÚt ■vÝ a­ halda ßfram ß s÷mu braut og Melgar en komst fljˇtt Ý hann krappan.  Byltingin Ý Nigvaragva, ■ar sem Anastatsio Somoza Debayle var rutt frß v÷ldum Ý j˙lÝ  1979, og byltingin Ý El Salvador sama ßr olli ˇlgu Ý Mi­-AmerÝku.  Hond˙ras tˇkst a­ standa ■essa ■rˇun af sÚr og st÷­ugleiki hÚlzt Ý landinu me­an alda hry­juverka gekk yfir nßgrannal÷ndin.  ═ nˇvember 1981 voru almennar kosningar Ý landinu og borgaraleg stjˇrn valin eftir nŠstum 17 ßra herstjˇrn.

Nři forsetinn, Roberto Suazo Dˇrdova, ˙r Frjßlslynda flokknum, var yfirlřstur andstŠ­ingur komm˙nista og ßkafur fylgjandi ÷flugs sambands vi­ BNA.  Miklar vŠntingar voru um umbŠtur Ý řmsum innanlandsmßlum en lÝti­ var­ ˙r ■eim vegna vaxandi innanlandsˇeir­a.  Mikil andsta­a var gegn veru kontraskŠruli­a Ý landamŠrahÚru­unum vi­ Nigvaragva, ■ar sem BandarÝkjamenn ■jßlfu­u ■ß til a­ berjast vi­ sandinistastjˇrnina.  Hond˙rasb˙ar voru lÝka mˇtfallnir herst÷­vum BNA, ■ar sem hermenn frß El Salvador voru ■jßlfa­ir til a­ efna til a­ bŠla ni­ur uppreisnina ■ar. Loks b÷nnu­u stjˇrnv÷ld Ý landinu rekstur ■essara herst÷­va ßri­ 1984.  NŠrvera BandarÝkjamanna olli meiri hervŠ­ingu Ý landinu og Gustavo ┴lvarez MartÝnez, yfir ma­ur heraflans, virtist hafa alla stjˇrnartauma Ý h÷ndum sÚr til 1984, ■egar ungir li­sforingjar hli­hollir Suazo řttu honum frß v÷ldum Ý miklum mˇtmŠlum gegn BNA Ý Tegucigalpa.  Stjˇrn Suazos hÚlt ßfram a­ sty­ja stefnu BNA gegn stjˇrn sandinista og fÚkk talsver­an fjßrstu­ning fyrir viki­, ■.ß.m. uppbyggingu flugvalla og annarra herna­armannvirkja.  SÝ­la ß nÝunda ßratugnum tˇk stjˇrnin ■ßtt Ý sameiginlegu ßtaki stjˇrna allra Mi­-AmerÝkulanda til a­ koma ß fri­i.  Ůessar a­ger­ir ur­u til ■ess a­ draga miki­ ˙r ßhrifum BNA Ý Hond˙ras og stu­ningi vi­ kontraskŠruli­a.

BandarÝkjastjˇrn haf­i vona­, a­ tengslin vi­ Hond˙ras yr­u til ■ess a­ landi­ yr­i fyrirmyndarlř­veldi Ý Mi­-AmerÝku.  ŮŠr vonir brustu, ■egar annar frjßlslyndur forseti, JosÚ Azcona Hoyo, tˇk vi­ af Suazo 1986, ■ˇtt hann hef­i fengi­ mun fŠrri atkvŠ­i en frambjˇ­andi Ůjˇ­arflokksins, Rafael Leonardo Callejas.  ┴ri­ 1989 var­ Callejas sigurvegari Ý kosningunum og var­ forseti 1990.  Hann var fyrsti forseti stjˇrnarandst÷­unnar Ý 57 ßr, sem haf­i komizt til valda ß fri­samlega hßtt.

Stjˇrn Callejas var­ brßtt a­ berjast vi­ vaxandi vandamßl ß vinnumarka­i, ÷ldu glŠpa og ofbeldis og ßsakanir um spillingu.  Mikill ßgreiningur kom upp milli sjßlfstŠ­ra bananarŠktenda og ChiquitafyrirtŠkisins ßri­ 1990, sem drˇgu verulega ˙r ˙tflutningi banana og ßri­ 1992 voru me­altekjur Ý Hond˙ras or­nar 40% af ■vÝ, sem ■Šr voru fyrir.  Ůessi efnahagskreppa ger­i frjßlslyndum kleift a­ nß v÷ldum aftur 1994.  Umbˇtalofor­ Carlos Roberto Reina trygg­u honum kosningu og frjßlslyndir voru endurkj÷rnir 1997, ■ˇtt ■eim hef­i ekki tekizt eins vel upp og ■eir lofu­u.  Nři forsetinn, Carlos Flores FacussÚ, verkfrŠ­ingur me­ mikil samb÷nd vi­ BNA, fulltr˙i Ýhaldsamra afla Ý Frjßlslynda flokknum, lofa­i a­ halda ßfram ß s÷mu framfarabraut og forverar hans.  ═ oktˇber 1998 olli fellibylurinn Mitch svo mikilli ey­ileggingur og manntjˇni Ý landinu, a­ efnahagur ■ess og samg÷ngukerfi voru r˙stir einar ß eftir.  Al■jˇ­asamfÚlagi­ hefur stutt vi­ enduruppbygginguna.


.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM