Ashdod srael,
Flag of Israel


ASHDOD
SRAEL

.

.

Utanrkisrnt.

Ashdod er ltil hafnarborg vi Mijararhafi, u..b. 40 km sunnan Tel Aviv, 0-10 m h yfir sj.  Borgin er svaxandi feramannastaur og fjldi skemmtiferaskipa heimskir hana r hvert.  Gamla Ashdod var sunnan nverandi byggar.  samt Gaza og Gath var hn nefnd Borg enakta (12.-11. ld f.Kr.; Jsa 11.22).  essar byggir auk Askalon og Ekron mynduu furstadmi filistea (Jsa 13.3).  Eftir a filistear hfu n sttmlsrkinni fr sraelsmnnum fluttu eir hana til Askalon og komu henni sar fyrir Dagonhofinu Ashdod (1. Sam. 5, 1-5).

ri 710 f.Kr. var hn sjlfst rkisborg undir stjrn Assrumanna og efldist sem hafnarborg tmum Persa 6.-5. ld f.Kr.  Hellenar, sem ru henni 3. ld f.Kr., breyttu nafni hennar Azolus.  Krossfararnir hldu essu nafni 12. ld en arabar klluu borgina Minat el Qala (Virkishfn).  Sustu aldirnar fr lti fyrir henni sgusviinu.

ri 1957 kvu sraelsmenn a reisa inaarborg noran gmlu borgarinnar og nefna hana Ashdod.  Byggin stkkai undraskmmum tma.  Fjldi in- og samgngufyrirtkja hsluu sr vll og hfnin var brtt hin nstmikilvgasta eftir Haifa.  Borgin sr ga bastrnd og liggur vel vi skounarferum til Tel Aviv (40. km), Jersalem (72 km.) og Beersheva (90. km).

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM