Haifa sagan ═srael,
Flag of Israel


HAIFA
SAGAN - ═SRAEL

.

.

UtanrÝkisrnt.

Haifa er hvergi minnst Ý biblÝunni en ß ■essum slˇ­um voru tvŠr bygg­ir.  Salmona, sem var austar vi­ Kishonßna hjß Tell Abu Hauwam, sem var j÷fnu­ vi­ j÷r­u ß sÝ­ari tÝmum til a­ rřma fyrir i­na­i.  Vestar var Shiqmona, sem var grafin upp sunnan Hafrannsˇknarstofnunarinnar.  Ůessar r˙stir eru frß d÷gum Salˇmons konungs (10. ÷ld f.Kr.) og minjar ■a­an eru Ý safni, sem hřsir g÷mul listaverk borgarinnar.  ═ Talmud er Haifa geti­ ß milli ■essara bygg­a og nafn n˙verandi borgar fŠr­ist yfir allar bygg­irnar ß břzantÝskum tÝma.  Haifa var l÷g­ Ý r˙st ß 7. ÷ld en er kominn ß korti­ aftur og ■ekkt fyrir Talmudskˇla og skipasmÝ­ar ß 11. ÷ld.  ┴ri­ 1099 v÷r­ust borgarb˙ar ßrßsum krossfara Ý hßlft ßr en ■ß var borginni eytt.  Saladin soldßn tˇk vi­ v÷ldum Ý borginni 1187 eftir brottf÷r krossfaranna en RÝkhar­ur ljˇnshjarta nß­i henni aftur 1191.  ┴ri­ 1265 rak Baibars soldßn krossfarana endanlega ß brott.  KarmelÝtaklaustrin, sem Berthold munkur stofna­i 1150 voru ey­il÷g­, ■egar Akko fell 1291 og munkarnir fluttu til Evrˇpu.

┴ tÝmum mamel˙ka og osmana (eftir 1517) var Haifa a­eins fiskimannabŠr.  ┴ri­ 1740 nß­i Dahir el Umar, Š­strß­andi Ý GalÝleu, Haifa undir sig og bygg­i ■ann hluta, sem n˙ er gamli bŠrinn milli ParÝsartorgs (Kikar Paris) og pˇsth˙ssins.  Hann lÚt gera h÷fnina ■annig ˙r gar­i, a­ h˙n anna­i ˙tflutningi kornv÷ru til Egyptalands.  Eftirma­ur Dahirs, Ahmed Jezzar Pascha, sem tˇk vi­ v÷ldum 1775, leyf­i karmelÝtum a­ sn˙a aftur og setjast a­ vi­ ElÝashellinn.  Klaustur ■eirra var nota­ sem sj˙kraskřli, ■egar Napˇleon rÚ­ist ß Akko.  Ahmed Jezzar lÚt drepa allt bŠkla­ fˇlk, ■egar Napˇleon yfirgaf borgina.  Eftirma­ur Ahmeds, Abdallah Pascha lÚt reisa vita (Stella Maris) vi­ Eliashellinn Ý 105 m hŠ­ yfir sjˇ ß tÝmum grÝska sjßlfstŠ­isstrÝ­sins.  Hann ofsˇtti rÚtttr˙na­arfˇlk en leyf­ karmelÝtum a­ byggja nřtt klaustur vi­ ElÝashellinn ßri­ 1828.

MikilvŠgi Haifa ˇx vi­ umfer­ gufuskipa, ■vÝ a­ h÷fnin Ý Akko var of lÝtil fyrir ■au.  ┴ri­ 1868 bŠttust ■řzkir templarar frß WŘrttemberg vi­ gy­ingasamfÚlagi­.  H˙s ■eirra eru var­veitt beggja vegna Karmelg÷tunnar (Shderot Hakarmel).  Kirkjugar­ur ■eirra er a­eins vestar vi­ Jaffag÷tu.  Ůegar templararnir vildu fŠra ˙t kvÝarnar kom til ßtaka vi­ hina fr÷nsku karmelÝta, sem girtu fjalli­ af me­ m˙r.  SÝ­an hefur ■essi hluti borgarinnar veri­ kalla­ur äFranski karmelö.

┴ri­ 1898 kom Wilhelm II, Ůřzkalandskeisari, Ý heimsˇkn.  ═ ■vÝ tilefni var bygg­ bryggja, sem var upphaf a­ hafnarbˇtum Ý borginni.  Keisarinn hvatti til ■ess, a­ Hedschasbahn yr­i innlima­ Ý borgina, sem var­ til ■ess a­ bakland hennar var lagt undir hana.  Uppgangur Haifa var­ til ■ess, a­ gamla borgin ■andist ˙t til nor­vesturs, Ý ßttina a­ ■řzku nřlendunni.  ┴ri­ 1881 var fyrsti gy­ingaskˇlinn opna­ur.  Kristi­ fˇlk frß LÝbanon og arabar fluttust til borgarinnar.  Tr˙arhˇpar Bahßĺi frß PersÝu og Ahmediya frß Indlandi, sem klofnu­u frß islam, ger­u borgina a­ mi­st÷­ sinni.

═ upphafi tuttugustu aldar h÷f­u gy­ingar frumkvŠ­i a­ flestu, sem borgina snerti.  ┴ri­ 1902 lřsti rith÷fundurinn Theodor Herzl Haifa Ý bˇk sinni äGamla nřjalandi­ö sem borg framtÝ­arinnar.  ┴ri­ 1903 bygg­ist ˙thverfi­ Herzliya.  ┴ri­ 1906 stofnu­u ■rÝr r˙ssneskir sÝonistar sßpuverksmi­juna Atid (framtÝ­).  ┴ri­ 1912 var Technion stofna­ og Tyrkir notu­ bygginguna sem sj˙kraskřli 1914.  Loksins, ■egar hŠgt var a­ opna hßskˇlann 1925, var hebreska notu­ sem kennslumßl en ■řzku stofnfÚlagarnir h÷f­u Štla­ ■řzkunni ■ann sess.  Ůessi ßkv÷r­un olli miklum deilum.  Technion ■rˇa­ist hratt og var stŠkka­ur 1953 (Qiryat Hatechnion).

Hinn 23. september 1918 l÷g­u Bretar borgina undir sig og l÷g­u jßrnbraut um Gaza til Egyptalands.  ┴ri­ 1920 var verkamannasambandi­ Histadrut stofna­.  Nř ˙thverfi voru bygg­:  Hadar Hakarmel (hei­ur Karmel) 1920, Ahusat Samuel 1921, Bat Galim (hafmeyjan) 1922 Geula (bj÷rgunin) og Neve Sahĺan (fri­arsta­ur).  Nř i­nfyrirtŠki risu og ■rˇunin hÚlt ßfram, ■rßtt fyrir ˇsŠtti og ßrekstra milli gy­inga og araba borgarinnar.  ┴ri­ 1933 var loki­ vi­ ger­ hafskipahafnar borgarinnar og ßri­ 1934 var olÝuh÷fnin bygg­ vi­ enda Ýr÷ksku olÝulei­slunnar.

┴ri­ 1936 neyddust gy­ingar, sem bjuggu Ý austurhluta ne­ri borgarinnar, a­ flytja brott vegna ßtaka vi­ araba og setjast a­ ß Hadar Hakarmel.  Ůar me­ var borgin klofin Ý tvo tr˙arhluta.  ═ sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni voru ■řzku templararnir flutti ß brott.  Eftir styrj÷ldina kom til ßtaka milli andspyrnuhreyfingar gy­inga (Hagannah), brezka setuli­sins og araba og Hagannah fˇr me­ sigur af hˇlmi.  ═ kj÷lfar stofnunar ═sraelsrÝkis 1948 ˇx mikilvŠgi Haifahafnar vegna st÷­ugs straums innflytjenda frß Evrˇpu.  Borgin blˇmstra­i og fer­a■jˇnustunni ˇx fiskur um hrygg.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM