Jer˙salem sko­unarvert ═srael,
Flag of Israel


JER┌SALEM
═SRAEL - PALEST═NA

.

.

UtanrÝkisrnt.

Gamla borgin og Austur-Jer˙salem.  Best er a­ byrja sko­unarfer­ina vi­ Damaskushli­i­ (Shechem-hli­i­), sem er ß milli nřju hverfanna Ý nor­ri og g÷mlu borgarinnar Ý su­ri.  Suleyman II soldßn lÚt reista ■etta fallegasta hli­ borgarinnar ß grunni borgarm˙ra Herˇdesar.  Ůa­an liggur  lÝfleg Basargatan (Zuq Khan ez-Zeit) til su­urs yfir Via Dolorosa. 

*Grafarkirkjan.  A­eins sunnar til vinstri, beint ß mˇti stˇru, grÝsku klaustri, liggur sund a­ Grafarkirkjunni (arabÝska = Keniset el Kijame = upprisukirkjan), sem er mesti helgista­ur kristinna manna ˙r ÷llum tr˙arflokkum.  Hana prř­ir k˙pull me­ gylltum krossi, sem sÚst vÝ­a a­.  Grafarkirkjan stendur lÝklega ß GolgatahŠ­inni (Golgotha = h÷fu­k˙pa), ■ar sem Kristur var krossfestur.  Ůarna hafa sta­i­ margar kirkjur og kapellur, sem st÷­ugt voru endurnřja­ar e­a endurbygg­ar og allir tr˙arflokkar (rˇmversk-katˇlskir, rÚtttr˙a­ir, koptar o.fl.).  Hin helga gr÷f uppg÷tva­ist ß d÷gum KonstanÝns keisara og hann lÚt reisa ■ar hringlaga kirkju  og fimmskipa  basilÝku helga­a hinum heilaga krossi ßri­ 336.  Eusebius frß SesarÝu, h÷fundur elztu kirkjus÷gu heims (ć um 340), segir frß ■essum atbur­um, en til er frßs÷gn frß ■vÝ Ý lok fjˇr­u aldar um pÝlagrÝmsfer­ heilagrar Helenu (ć um 330), mˇ­ur KonstantÝns, til Golgata, ■ar sem h˙n er s÷g­ hafa fundi­ hinn heilaga kross.

Persar brenndu bß­ar kirkjurnar ßri­ 614.  Helgidˇmurinn, sem Modestus ßbˇta Teodˇsiusklaustursins bygg­i ■ar ß nř ß ßrunum 616-626, var oft ey­ilag­ur.  ═ byrjun 12. aldar fˇlu krossfararnir Jourdain byggingarmeistara a­ reisa stˇrhřsi Ý rˇmverskum stÝl, sem nß­i yfir flesta helga sta­i ß svŠ­inu og enn ■ß sjßst merki um ■essa byggingu.  SaladÝn og sÝ­ar karesmiar (1244) ollu spj÷llum ß svŠ­inu en ßri­ 1310 er sagt frß nřrri og fallegri kirkju ß Golgata.  Enn var­ tjˇn ß mannvirkjum ß hŠ­inni ßri­ 1808, ■egar nřbygging frß 1719 brann.  Ůß endurnřju­u Armenar og Grikkir byggingarnar 1810.  Ůß var var komi­ fyrir hinu grÝska äKatholikonö Ý mi­ju kirkjuskipi krossfarabasilÝkunnar og k˙pull hennar var endurbŠttur eftir jar­skjßlfta ßri­ 1927.  ┴ri­ 1949 olli bruni miklu tjˇni ß nř og ß ßrunum 1958-77 stˇ­u allir kristnu tr˙arflokkarnir a­ umfangsmiklum endurbˇtum og endurbyggingu kirkjunnar.  Til vinstri Ý forgar­i kirkjunnar er klukkuturninn, sem var upprunalega sÚrstŠ­ur.  Forhli­ kirkjunnar, sem var styrkt me­ jßrnrenningum ßri­ 1935, er a­ mestu leyti frß tÝmum KonstantÝns.

Innvi­ir Grafarkirkjunnar
.  ═ su­urarmi ■verskipsins er smursteinninn, ■ar sem Nikˇdemus smur­i lÝk Krists (Jˇhannes 19,38-40).  Til vinstri er komi­ inn Ý hringbygginguna, ■ar sem stendur byggingin yfir gr÷fina heil÷gu, sem var endurnřju­ 1810.  Inngangurinn Ý hana er um Engilskapelluna.  Bur­ars˙lur hringbyggingarinnar, sterkbygg­ir ˙tveggirnir a­ vestanver­u og altarisskotin ■rj˙ eru frß d÷gum krossfaranna.  Vi­ hina heil÷gu gr÷f er 14. ■rep g÷ngunnar um Via Dolorosa.  Austurhluti kirkjunnar er andspŠnis gr÷finni heil÷gu.  Ůar er hi­ grÝska Katholikon.  Oddbogagluggarnir, knippiss˙lurnar og krosshvelfingin bera enn merki krossfaratÝmans.  ═ mi­jum framhlutanum er marmaraskßl me­ k˙lum, sem er tßkn um mi­ju heimsins.

A­alkapellan Ý svokalla­ri Vitunarkirkju var bygg­ ß 14. ÷ld fyrir rˇmversk-katˇlska, ■ar sem Kristur birtist mˇ­ur sinni.  ═ skoti Ý veggnum er var­veitt brot af hř­ingars˙lunni.  Vi­ kˇrganginn Ý austurbyggingunni eru ■rj˙ kapelluskot.  Hin sy­sta er Kapella ■yrnikrřningarinnar me­ s˙lu hß­ungarinnar.  Vinstra megin kapellunnar liggja 29 ■rep ni­ur Ý hina armensku Helenukapellu, ■ar sem basilica KonstantÝns stˇ­ ß grunni kirkju Modestus.  Ůrettßn ■repum ne­ar er Krossfundarkapellan.  Tr÷ppurnar hŠgra megin vi­ Ůyrnikrřningarkapelluna liggja upp a­ bß­um Golgatakapellunum me­ Stabat-Mater-altarinu og hinni katˇlsku Krossneglingarkapellu, sem teljast vera 10.-13. ■rep Via Dolorosa.

Vi­ torgi­ sunnan Grafarkirkjunnar er Muristan, 155 m langt og 137 m breitt hverfi, ■ar sem evrˇpskir pÝlagrÝmar voru hřstir allt frß 9. ÷ld og annast um sj˙ka.  Jˇhannesarmunkar bygg­u ■ar fagrar byggingar ßri­ 1140.  Ůar Ý grenndinni er Lausnarkirkjan, sem stendur ß grunni krossfarakirkju.  H˙n var vÝg­ a­ vi­st÷ddu ■řzku keisarahjˇnunum ßri­ 1898.  *Gott ˙tsřni ˙r turni kirkjunnar.  Vi­ hli­ina ß kirkjunni er Ůřsk-evangelÝska stofnunin fyrir fornleifarannsˇknir Ý landinu helga.  Sunnar er gamli basarinn.  Nři basarinn er vestan Muristang÷tu og ■ar er yfirrß­asvŠ­i grÝska patrÝarkarß­sins.  Muristanhverfi­ nŠr a­ DavÝ­s- og Ke­jug÷tunum, sem eru a­alumfer­arg÷tur gamla bŠjarins, sem tengja MusterishŠ­ina vi­ Jaffahli­i­.  G÷turnar til su­urs, Gy­ingahverfisgata og suq El-Hussor liggja a­ SÝonshli­i og utan ■ess a­ SÝonshverfinu.  Vi­ Jˇhannesklaustri­ sveigir Kristnigata me­ aragr˙a verzlana til nor­urs.  Frß henni liggur sund a­ Nřja basar.  DavÝ­sgatan endar vestar vi­ Omar Ibn El-Khattabtorg og Jaffahli­i­ (BÔb el-Chalil), sem snřr a­ vestari nřja borgarhlutanum.  Vi­ hli­i­ stendur 15.-16. aldar virki, sem stendur ß grunni hallar Herˇdesar og nor­austurturninn samsvarar Phasaelturni Herˇdesar.  Ůar er safn um s÷gu Jer˙salem.

Gamli basarinn, rÚtt austan Muristanhverfisins, er ˇsvikinn austurlenzkur basar.  Hann er vi­ ■rjßr samsÝ­a g÷tur (Suq el-Lahhamin, el-Attarin og el-Khavajat), sem tengjast a­alg÷tunum milli SÝons- og Damaskushli­anna.  Mi­gatan teygist lengra nor­ur undir nafninu Khan ez-Zeit og vi­ Via Dolorosa er hŠgt a­ ganga um blindg÷tu til vinstri a­ AbessÝnÝska klaustrinu.  A­eins sunnar er KoptÝska klaustri­, ■ar sem er 9. ■rep Via Dolorosa.

Via Dolorosa, pÝslarvegurinn, sem Jes˙s gekk me­ krossinn ß bakinu frß b˙sta­ PÝlatusar upp ß GolgatahŠ­, var fyrst nefndur ß ■essum slˇ­um ß 16. ÷ld.  Lei­inni er skipt Ý 14 ßfanga e­a ■rep, sem eru merkt me­ t÷flum.  SÝ­ustu fimm ■repin eru inni Ý Grafarkirkjunni og hin fj÷gur fyrstu eru milli Armenska klaustursins (nr. 4) og Antoniavirkisins (nr. 1), sem er handan Ecce-Homo-bogans sunnan Al-Mujahideenhverfisins.  Ljˇnshli­svegurinn liggur a­ Ljˇnshli­inu, sem er lÝka nefnt Hli­ hl. Stefßns.  Um ■a­ fˇru Ýraelskir hermenn Ý SexdagastrÝ­inu 1967 inn Ý G÷mlu borgina.  Lei­in a­ Getsemanegar­inum og upp ß OlÝufjalli­ liggur lÝka um ■etta hli­.

Innan hli­sins liggur sund a­ Kirkju hl. Ínnu (Es-Salahije), sem er velvar­veitt minnismerki frß tÝmum krossfaranna (12.÷ld).  H˙n er s÷g­ standa ß grunni h˙ss Jˇakims og Ínnu, foreldra MarÝu.  Grafhvelfing hennar er meitlu­ inn Ý bergi­.  Sagt er, a­ MarÝa hafi fŠ­zt ■ar og ■ar er n˙ lÝti­ safn.

┴ bakalei­inni um Via Dolorosa er anna­hvort hŠgt a­ sn˙a til hŠgri um El-Wadveginn a­ Damaskushli­inu e­a til vinstri um Typrop÷on a­ *MusterishŠ­inni.  *Musteristorgi­ (Haram esch-Scharif) er ßhugaver­asti sta­ur Jer˙salem. Lei­in ■anga­ liggur um Bab en-Nadhir, sem M˙hame­ en-Nadhir bygg­i 1318 e­a um Mřrarhli­i­ vi­ grßtm˙rinn.  Ůessi sta­ur var lÝka tr˙arlega mikilvŠgur ß forkristilegum tÝmum.  DavÝ­ konungur reisti ■ar altari Ý kringum 1000 f.Kr. (II Sam˙lesbˇk 24,25).  H÷ll Salˇmons konungs og musteri hans stˇ­u ■arna og gy­ingar reistu ■ar f÷gur musteri ■ar eftir heimkomuna ˙r ˙tleg­inni ß ßrunum 520-516 f.Kr.  Ůri­ja musteri­, sem Herˇdes hinn mikli byrja­i a­ byggja 20 f.Kr., var aldrei fullklßra­.  HadrÝan keisari lÚt reisa stˇrt J˙ppÝtermusteri, sem var a­alhelgidˇmur borgarinnar me­an h˙n hÚt Aelia Capitolina.  LÝti­ er vita­ um byggingar ß hŠ­inni ß fyrstu ÷ldum kristninnar.  Ůessi sta­ur er nŠstheilagasti sta­ur m˙slima ß eftir Mekka.  Strangtr˙a­ir gy­ingar stÝga aldrei fŠti ß Musteristorgi­ fyrir hrŠ­slu sakir.

Torgi­ hvÝlir ß grunni stˇrbygginga frß tÝmum Herˇdesar.  Austurhli­in er 474 m l÷ng, vesturhli­in 490 m, nor­urhli­in 321 m og su­urhli­in 283 m.  ┴ ■vÝ mi­ju er Klettakirkjan og El Aqsamoskan vi­ su­urm˙rinn.  ═ nor­vesturhorninu, ■ar sem Antoniavirki­ og Makkaeakastalinn stˇ­u, er hŠsta mÝnaretta musterissvŠ­isins.  VÝ­a ß torginu eru ämastabasö, upphŠkkanir me­ bŠnaskotum (mihrab) og brunnar (sebils), sem m˙slimar nota til skyldu■votta fyrir bŠnir.  Margar og sumar dj˙par vatns■rŠr frß řmsum tÝmum eru undir torginu, einkum su­vestan kirkjunnar.  Ůriggja metra hßar tr÷ppur liggja upp ß pall kirkjunnar.  A­gangur a­ ■eim er vi­ vesturhli­ina nema ß f÷stud÷gum.  Allir, sem fara inn Ý moskuna ver­a a­ fara ˙r skˇnum og konur ver­a a­ vera Ý f÷tum, sem hylja lÝkamann.

*Klettakirkjan (Kubbet ex-Sachra ß arabÝsku).  Fyrrum var henni ranglega lřst sem Omarmoskunni og krossfararnir hÚldu a­ h˙n vŠri Salˇmonsmusteri­.  H˙n stendur gnŠfir yfir heilaga klettinum, ■ar sem gy­ingamusteri­ stˇ­.  Omaijadinn Abd el Melik lÚt reisa hana ßri­ 72 (tÝmatal islams) eftir flˇtta M˙hame­s (691-692) af pˇlitÝskum ßstŠ­um, ■vÝ a­ Omaij÷dum var meina­ur a­gangur a­ Kaaba Ý Mekka.  Byggingin lÝkist basilÝku Ý sÝ­gotneskum og rˇmverskum stÝl, ßtthyrningur (hver hli­ 20,5 m) me­ 53 m ■vermßli og tveimur hringg÷ngum.  Yfir hinum innri hvelfist *k˙pullinn upp Ý 30 m hŠ­.  ┌tveggirnir eru enn ■ß prřddir g÷mlu marmarapl÷tunum.  Ofan gluggakistanna voru veggirnir prřddir glermˇsaÝk frß d÷gum Suleymans, sem n˙ skarta f÷grum, persneskum fayenceflÝsum.  ┴ri­ 1066 lÚt Ez-Zahir (1021-36) endurnřja k˙pulinn og Saladin lÚt skreyta hann.  Yngsti hlutinn er vesturinngangurinn.

═ mi­junni innan innri gangsins stendur heilagi kletturinn upp ˙r gˇlfinu (1╝-1 m hßr 13 m brei­ur og 18 m langur; Es-Sachra).  E.t.v. stˇ­u brennisfˇrnir gy­inga ■ar fyrrum. Hellirinn undir honum var lÝklega vatns■rˇ fyrrum (16 ■rep).  ËlÝklegt ■ykir a­ Š­starß­ gy­inga hafi ßtt sÚr fundarsta­ ■arna.  SamkvŠmt gy­ingatr˙ og islam er kletturinn sta­urinn, ■ar sem Abraham Štla­i a­ fˇrna syni sÝnum, ═sak, og ■ar sem M˙hame­ var hrifinn til himna ß undrahestinum Burak.  Ůegar a­ heimsenda kemur, ver­ur hßsŠti gu­s sett ß ■ennan klett.

Handan austurhli­s Klettakirkjunnar er hin svonefnda Ke­jukirkja e­a Kubbet es-Silsele og lÝka Dˇmstorg DavÝ­s (Mahkamet Daud) frß sama tÝma og Klettakirkjan.  A­ utanver­u er h˙n sexk÷ntu­ en a­ innan ellefukanta­ur s˙lnasalur.  Stˇra bŠnakrˇknum vi­ su­urhli­ina (Ý ßtt til Mekka) var bŠtt vi­ ß 13. ÷ld.  Ne­an vi­ su­urtr÷ppurnar frß Klettakirkjunni er hringlˇtt tj÷rn (El-Kas) fyrir framan El-Aqsamoskuna.

*El-Aqsamoskan (Mesdschid el-Aksa) er me­al helgustu vÚa islam fyrir tÝ­ M˙hame­s.  Ekki eru allir ß einu mßli um tilkomu hennar og flestir telja, a­ Justinian hafi lßti­ reisa basilÝku til hei­urs Marias.  A­rir telja hana hafa veri­ bygg­a ß svipu­um tÝma og Klettakirkjan.  H˙n skemmdist oft Ý jar­skjßlftum og ß 8. ÷ld lÚt El-Mehdi (775-785) endurbyggja hana.  Krossfararnir k÷llu­u hana Musteri herrans.  Ůar bjuggu konungar um tÝma og sÝ­an tiddarar.  N˙verandi mynd hennar var­ til ß ßrunum 1327-1330 (M˙hamed en-Nadhir) og fßtt eitt er eftir af upprunalegri basilÝku anna­ en grunnurinn og nokkrar s˙lur.  Moskan, ßn vi­bygginga, er 80 m l÷ng og 55 m brei­.  ┴ri­ 1951 var Jˇrdanskonungur, Abdullah, langafi n˙verandi konungs, skotinn, ■egar hann var a­ fara inn Ý hana.  ═ SexdagastrÝ­inu var­ h˙n fyrir skotum og 1969 var kveikt Ý henni.  SÝ­an hefur veri­ gert vi­ hana. ┌tskorni trÚpredikunarstˇllinn er frß 12. ÷ld, gj÷f frß SaladÝn.  Hann skemmdist talsvert Ý brunanum 1969.  MˇsaÝkverki­ ß gullgrunni hßhvelfingarinnar er lÝka gj÷f frß SaladÝn.  BŠnakrˇkurinn me­ fallegu marmaras˙lunum er frß sama tÝma.  Konur bi­jast fyrir Ý HvÝtu moskunni (frß tÝmum musterisriddaranna) Ý ■verskipinu vestanver­u.

═ su­austurhorni musterissvŠ­isins liggja tr÷ppur ni­ur a­ svok÷llu­um hesth˙sum Salˇmons.  Ůau voru lÝklega bygg­ ß eldri undirst÷­um ß arabÝskum tÝmum og Frankakonungar og riddarar notu­u h˙sin sem hesth˙s.  Frß m˙rnum milli Jaffa- og Ljˇnshli­sins er gott ˙tsřni yfir Kidrondalinn og til OlÝufjallsins.  Eina hli­i­ Ý austurm˙rnum er Gullna- e­a Nß­arhli­i­, sem er Ý n˙verandi mynd frß 7. ÷ld e.Kr.

*Grßtm˙rinn (Kotel Maĺaravi = Vesturm˙rinn) er utan musterissvŠ­isins su­vestanver­s.  Hann er 48 m langur og 18 m hßr og stendur ß undirst÷­um gamla musterisins (fornleifauppgr÷ftur).  Gy­ingar bi­ja ■arna til a­ minnast tortÝmingar musterisins og skilja gjarnan eftir mi­a me­ bŠnum sÝnum og ˇskum Ý rifum m˙rsins.  Torgi­ vi­ Grßtm˙rinn var stŠkka­ eftir SexdagastrÝ­i­.  Sunnar er svokalla­ Mykjuhli­.

Rockefellersafni­ e­a Forgripasafn PalestÝnu er vi­ nor­austurhorn G÷mlu borgarinnar.  John D. Rockefellar yngri stofna­i ■a­ og opna­i ßri­ 1934.  Ůar er a­ finna muni frß forn÷ld til rˇmversks tÝma.  ┴ri­ 1924 uppg÷tvu­ust h÷fu­k˙pur frummanna frß sÝ­stein÷ld, skyldum Neanderdalsmanninum, vestan Genesaretvatns.  ┴ri­ 1948 fundust **handritar˙llur Ý leirkerjum Ý Qumran vi­ Dau­ahafi­ (Dau­ahafshandritin me­ ritum gamla testamentisins frß 3. ÷ld f.Kr. til 1. aldar e.Kr.) og hluti ■eirra er Ý safninu.

MarÝugr÷fin er austan m˙ra G÷mlu borgarinnar vi­ veginn frß Ljˇnshli­inu Ý Getsamegar­inn og a­ OlÝufjallinu.  Ůar er fallegt hli­ frß krossfaratÝmanum og forgar­ur.  Gengi­ er ni­ur 48 ■rep til a­ komast inn Ý grafhřsi­, sem var meitla­ Ý bergi­.  Svikakapellan er skammt frß.  Ůar fann Kristur lŠrisveinana sofandi eftir sÝ­ustu kv÷ldmßltÝ­ina ß SÝonsfjalli, ■egar hann haf­i brug­i­ sÚr afsÝ­is til a­ bi­ja og ■ar sveik J˙das hann.

Getsemanegar­urinn (getsemane = olÝupressa) er su­austan G÷mlu borgarinnar.  Hann er umgirtur m˙r og Ý honum standa enn ■ß ßtta eldg÷mul ˇlÝfutrÚ (lÝklega frß 15.÷ld).  Byggingu Getsemanekirkjunnar lauk ßri­ 1927.  Forhli­ hennar er Ý břzantÝskum stÝl.  Inni Ý henni er kletturinn, sem Kristur ba­ vi­.  Alexander III, R˙ssakeisari, lÚt reisa MarÝu-Magdalenukirkjuna til minningar um mˇ­ur sÝna ßri­ 1888.  Ůar hvÝlir stˇrfurstafr˙in ElÝsabet Feodorowna, sem var myrt 1918.  Dominus Flevitkirkjan (1955) stendur ß grunni kirkju frß 5. ÷ld.  Ůarna er tali­ a­ Jes˙s hafi fengi­ a­ vita um ÷rl÷g Jer˙salem og grßti­ (L˙kas 19, 41).  A­eins sunnar er ne­anjar­argr÷f spßmannanna, grafreitur gy­inga og Intercontinentalhˇteli­.  Uppi ß OlÝufjallinu er ■orpi­ Et-Tur e­a A-Tur me­ Fa­irvorskirkjunni, ■ar sem Kristur er sag­ur hafa kennt lŠrisveinunum Fa­irvori­ (L˙kas 2, 11).  ═ kirkjunni eru t÷flur me­ bŠninni ß 50 tungumßlum. 

OlÝufjalli­; 805m; hebr.: Har Ha-Mishkha = Smurfjalli­; arab.: Djebel et-Tur) er fasttengt minningunni um dv÷l Krists ß j÷r­inni.  Ůar kynnti hann lŠrisveinunum yfirvofandi tortÝmingu musterisins (Mark˙s 13, 1 ff) og ■a­an hÚlt hann vi­ fagna­arlŠti fˇlksins innrei­ sÝna Ý Jer˙salem (Matteus 21; Mark˙s 11; L˙kas 19; Jˇhannes 12).  SamkvŠmt gu­spj÷llunum steig hann upp til himna frß OlÝufjallinu.  Uppstigningarkapellan var bygg­ ß ßrunum 1834-35 Ý ■orpinu Et-Tur.  Ůar er sagt vera fˇtafar Jes˙s.  Kirkjan ■jˇnar n˙ sem moska.  A­eins austar er r˙ssneska uppstigningarkirkjan me­ 60 m hßum klukkuturni (214 ■rep), sem er ekki alltaf opinn en ■a­an er stˇrkostlegt ˙tsřni yfir borgina og alla lei­ a­ lŠg­ Dau­ahafsins, Jˇrdandalnum og til blßrra Moabitfjalla me­ Nebofjalli (806m), ■a­an sem Mˇses sß fyrirheitna landi­ (Mˇses 34).

Kidrondalurinn er a­gengilegur eftir g÷ngustÝg 200 m sunnan MarÝugrafarinnar.  Dalurinn heitir Wadi Sitti Marjam ß arabÝsku.  Hann er ranglega nefndur Jˇsafatsdalur ß einum sta­ Ý gamla testamentinu (Jˇel 3, 7) ß 4. ÷ld e.Kr.  Hann var ßlitinn sta­ur hins Š­sta dˇms ß forkristilegum tÝmum og ■ess vegna grˇfu bŠ­i gy­ingar og m˙slimar sÝna lßtnu ■ar, hinir fyrrnefndu Ý austurhlÝ­um Musterisfjallsins og hinir sÝ­arnefndu Ý vesturhlÝ­um OlÝufjallsins.  Ůarna vex miki­ af krist■yrni (paliurus spina Christi), sem ■yrnikˇrˇna Krists hefur vafalÝti­ veri­ flÚttu­ ˙r.  Vinstra megin vi­ gangstÝginn er Absalomsgr÷fin og lengra er Jakobushellirinn, lÝka klettagr÷f og přramÝdi SakarÝas (allar frß grÝsk-rˇmverskum tÝmum).  MarÝulindin er ne­an fjalla■orpsins Siloa, sem er lÝklega hi­ sama og kalla­ er Gichon Ý gamla testamentinu og veitir vatni Ý Siloatj÷rnina (635m). Hinnomdalur (Wadi er-Rababi) teygist til vesturs fr+a Siloatj÷rninni.  Givĺat Hananiafjall (Djebel Abu Tor) lokar honum til su­urs.  Lei­in frß Siloatj÷rninni til G÷mlu borgarinnar liggur yfir Ophelfjall.  Mi­lei­is til vinstri er kirkja hl. PÚturs Ý Gallicantu.  Ůar er h÷ll Kaifasar s÷g­ hafa veri­, ■ar sem PÚtur afneita­i Kristi ■risvar ß­ur en haninn gala­i tvisvar.  Mykjuhli­i­ a­ gy­ingahverfinu er 400 m nor­austan kirkjunnar.

Vesturhluti nřju borgarinnar.  Ziontorg er lÝflegasti hluti mi­ju vesturhlutans.  A­alverzlunargatan ■ar er Jaffagata, sem er jafnframt a­alumfer­arŠ­in.  ═ nor­vesturßtt liggur h˙n til Tel Aviv-Jaffa og Haifa en til su­austurs a­ Salˇmons konungsg÷tu og til vesturs liggur lei­in um Ben-Jehudag÷tu a­ Georgskonungsg÷tu.  Nor­an Ziontorgs, ß milli Straussg÷tu, Mea-Shearimg÷tu og Shivtei-Israelg÷tu er rÚtttr˙na­arhverfi­ *Mea Shearim (hundra­falt), sem var nefnt eftir blessun ═saks sonar Abrahams (1 mˇsesbˇk 26, 12).  Ůar spÝgspora enn ■ß karlmenn og st˙dentar Toral÷gskˇlans Ý kaftanfr÷kkum og me­ kringlˇtta hatta.  Ůa­ er ßhugavert a­ sko­a marka­ina og sřnagˇgurnar.  Sunnar er R˙ssneska hverfi­, ■ar sem r˙ssneska dˇmkirkjan trˇnir ß hŠsta sta­.  H˙n er vegleg bygging ˙r hvÝtum marmara og fallegum k˙pli.  ═ grennd vi­ hana eru řmsar stofnanir, ■.ß.m. hŠstirÚttur.

Zahaltorg er su­austan Ziontorgs vi­ vesturhorn G÷mlu borgarinnar.  Ůar Ý grenndinni er veglegt Klaustur og sj˙krah˙s Notre Dame de France reist ßri­ 1887.

Skammt su­vestan torgsins er brei­ DavÝ­skonungsgata.  ┴ri­ 1933 var reist ■ar h˙s KFUM og hßr turn, sem bř­ur gott ˙tsřni yfir umhverfi­ og G÷mlu borgina.  ┴ jar­hŠ­ h˙ssins er lÝti­ forngripasafn.  AndspŠnis KFUM er DavÝ­skonungshˇteli­.  Herˇdesarhellirinn er vi­ litla hli­arg÷tu rÚtt hjß ■vÝ og leifar einsteinungs vi­ grafhřsi, sem hefur veri­ kalla­ Herˇdesargr÷fin.  Stˇr veltisteinn vi­ innganginn vekur athygli.  Gr÷fin er Ý formi kross en vita­ er, a­ Herˇdes var grafinn Ý fj÷llunum vi­ Betlehem.  Kisturnar Ý gr÷finni, sem a­standendur konungsfj÷lskyldunnar voru lÝklega lag­i Ý, hafa ekki veri­ Ý henni frß sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni.  Yemin Moshehverfi­ (listamannanřlenda) er a­eins austar.  

Givĺat Hananiahli­i­ (Djebel Abu; Fjall rß­abruggsins;  777m) er su­austan brautarst÷­varinnar.  Ůar er sagt, skv. s÷gu frß14. ÷ld, a­ Kaifas Š­stiprestur og gy­ingar hafi brugga­ Kristi launrß­ Ý sveitarsetri prestsins.  Fj÷ldi hellagrafa fj÷lskyldna, sem voru nota­ar ÷ldum saman, Ý hlÝ­um fjallsins.  Ůar bjuggu lÝka gu­hrŠddir einsetumenn og fßtŠklingar og b˙fÚ leita­i ■ar skjˇls.

Nor­an brautarst÷­varinnar liggur vegur framhjß skozku St.-Andreaskirkjunni og vatnsgeymi frß d÷gum DavÝ­s konungs, Soldßnstj÷rnin, sem Suleyman soldßn lÚt endurnřja, ni­ur Ý Hinnomdalinn.  Ůa­an bug­ast vegurinn upp SÝonsfjalli­, ■a­an sem ═sraelsmenn sßu markmi­ vona sinna, ■egar ■eir komu heim ˙r ˙tleg­inni.  Vafasamt er, a­ DavÝ­ konungur hafi veri­ grafinn ■arna uppi.  LÝklega liggur hann grafinn me­al annarra konunga rÝkisins uppi ß Ophelfjalli Ý grenndinni.  SamkvŠmt biblÝunni settust Kristur og lŠrisveinarnir a­ sÝ­ustu kv÷ldmßltÝ­inni uppi ß SÝonsfjalli ß skÝrdag.  Ůarna ■vo­i Jes˙s fŠtur lŠrisveinanna og ■arna dˇ MarÝa.  Postulakirkja var reist ß fjallinu ß 4. ÷ld og ß krossfaratÝmanum heil dˇmkirkja og ┴g˙stÝnaklaustur.  ┴ 14. ÷ld bygg­u Fransiskumunkar gotneska kirkju, sem var breytt Ý mosku einni ÷ld sÝ­ar.  Allt fram a­ sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni var kristnum og gy­ingum meina­ur a­gangur a­ henni.  ┴ hŠsta hluta fjallsins er BenediktÝnaklaustri­ Dormitio Santae Mariae, sem Beuron stofna­i 1906 og skÝr­i eftir dßnarsta­ MarÝu.  S˙lnag÷ng liggja a­ salnum, sem nota­ur var til fˇta■votta, en ■ar er n˙na sřnagˇga.  Ůa­an er gengi­ um gang inn Ý hvelfingu, ■ar sem gr÷f DavÝ­s er s÷g­ vera?  Fleiri minningarsta­ir eru Ý klaustrinu, s.s. Salur ˙trřmingarinnar, sem minnir ß helf÷rina Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni.  Salur sÝ­ustu kv÷ldmßltÝ­arinnar, Coenaculum, sem tilheyr­i kirkju Fransiskana en var­ sÝ­ar a­ mosku.  Hann er prřddur s˙lum og pÝlßrum og er Ý gotneskum stÝl (16.÷ld).  MarÝukirkjan var reist ß ßrunum 1900-1910 Ý nřrˇm÷nskum stÝl ß sta­, sem Abdul Hamid soldßn gaf Vilhjßlmi II Ůřzkalandskeisara Ý heimsˇkn hans.  Kirkjan minni ß Hallarkirkjuna Ý Aachen og Ý grafhvelfingunni undir henni, undir mˇsaÝkk˙pli er stytta af hinni sofandi MarÝu.

Heichal Shlomo, Š­starß­ gy­inga, er stˇr og ■unglamaleg bygging, sem hřsir lÝka sřnagˇgu.  Vi­ hli­ina ß ■vÝ til nor­urs er Gy­ingaumbo­i­, stˇr bygging, sem hřsir Al■jˇ­asamband SÝonista.  Stofnandi ■ess var Dr. Theodor Herzl, rith÷fundur frß VÝn, sem stofna­i ■a­ Ý Basel Ý Sviss 1897.  A­eins nor­ar er Yeshurun-sřnagˇgan og Ratisbonneklaustri­ (1874), sem er n˙ skˇli.  Listamannah˙si­ er a­eins nor­vestar vi­ Rehov Shmuel Haganid 12 og hřsir sřningar listamanna borgarinnar.  SjßlfstŠ­isgar­urinn er hŠgra megin Georgs-konungsg÷tu.  ═ austurenda hans er gamalt veitulˇn, Mamillatj÷rnin.  Nřja leikh˙si­ var opna­ 1971.

Dřragar­urinn er Ý Somemahverfinu Ý nor­urhluta borgarinnar.  Ůar eru a­eins dřrategundir, sem geti­ er Ý biblÝunni.  ┴ gir­ingum og b˙rum er vÝsa­ til tilheyrandi texta Ý biblÝunni um hverja tegund.  Lengra til nor­austurs er Sanhedriyagar­urinn.  Ůar eru ■rjßr grafhvelfingar meitla­ar Ý bergi­ ß 2. ľ 1. ÷ld f.Kr. fyrir dˇmara ■ess tÝma. 

Hebreski hßskˇlinn er samansafn margra bygginga, ■.ß.m. stj÷rnufrŠ­isafn, stˇr ßheyrendasalur, Ý■rˇttaleikvangur, st˙dentagar­ar, ■jˇ­arbˇkhla­an, ˙tileiksvi­ og sřnagˇga.  Knesset, ■ingh˙si­, er Ý Stjˇrnarhverfinu.  Ůa­ var vÝgt 30. ßg˙st 1966.  MˇsaÝkverk og veggteppi ■ar eru eftir M. Chagall.  ┌ti fyrir a­alinngangi h˙ssins er *Menora, risastˇr sj÷arma ljˇsastjaki ˙r steini, gj÷f frß brezka ■inginu eftir ■řzka myndh÷ggvarann Benno Elkan.

**═sraelska safni­ stendur andspŠnis ■ingh˙sinu.  Ůa­ er samansafn bygginga Ý mismunandi stÝlum og hřsir allt milli himins og jar­ar, sem snertir s÷gu lands og ■jˇ­ar.  *SkrÝni bˇkarinnar hřsir m.a. 7 handritanna frß Qumran vi­ Dau­ahafi­ (kaflar ˙r bˇk spßmannsins Jesaja, ritu­ u.■.b. 100 f.Kr.).  Vi­ innganginn er svartur blßgrřtisveggur me­ 12 logum til minningar um fˇrnarl÷mb ofsˇkna nasista.

GrÝska Heilagskrossklaustri­ er ß sta­, sem 4. aldar heimildir telja trÚ­, sem kross Krists var smÝ­a­ur ˙r, hafi sta­i­.  Silfurhringur ß bak vi­ altari klausturskirkjunnar markar sta­ ■ess nßkvŠmlega.  Tali­ er lÝklegt, a­ Helena keisaraynja Ý BřzantÝum hafi lagt stofnun klaustursins li­ ß 6. ÷ld og Ý aldanna rßs hafi fj÷ldi bygginga veri­ reistar.  Varnarm˙rar klaustursins eru enn ■ß traustir og voldugir og inngangurinn er svo lßgur og lÝtill, a­ ■ar ver­ur a­ ganga um boginn Ý baki.  K˙pull klaustursins og freskur ■ess eru ßhugaver­ar.  Vi­haldi hefur ekki veri­ sinnt sem skyldi.

Herzlfjall.  Uppi ß ■essu fjalli er gr÷f stofnanda Al■jˇ­asamtaka SÝonista, Theodor Herzl rith÷fundar frß VÝn (1860-1904).  RÚtt hjß gr÷finni er Herzlsafni­ me­ eftirlÝkingu af vinnuherbergi hans Ý VÝnarborg, bˇkasafni og skjalasafni Herzl.  Yad Vashem var reist til minningar um 6 milljˇnir gy­inga, sem lÚtu lÝf sitt fyrir og Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni.  Ůar logar eilÝfur eldur.

Herzlbrei­gatan liggur a­ En Kerem■orpinu (Hl. Jˇhannes), ■ar sem Jˇhannes skÝrari er talinn hafa fŠ­zt.  Ůar eru tvŠr Fransiskukirkjur.  ┴ nŠstu hŠ­ til vesturs er Hadassah heilsugŠzlust÷­in, sem er jafnframt hßskˇlasj˙krah˙s.  ═ sřnagˇgu ■ess eru 12 steindar r˙­ur eftir M Chagall.  U.■.b. 9 km sunnan borgarmi­junnar er minnismerki um Kennedy frß 1966.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM