═srael menning saga,
Flag of Israel


═SRAEL
MENNING og SAGA

.

.

UtanrÝkisrnt.

Ůrˇa­rar borgarmenningar fˇr fyrst a­ gŠta Ý JerÝkˇ ß ßttundu tein÷ld f.Kr., ■egar bygg­ voru hringh˙s og 8,5 m hßr sÝvalur turn me­ steintr÷ppum vi­ 3 m ■ykkan og 4 m hßan vegg, sem var lÝklega hluti borgarm˙ranna.  Fundizt hafa leifar ferningslaga h˙sa ß sama sta­ frß sj÷undu tein÷ld f.Kr. og h÷fu­k˙pur, sem voru nota­ar til skrauts.  L÷ngu sÝ­ar, ß  eftir a­ JerÝkˇ og a­rir bŠir h÷f­u veri­ yfirgefnir, hˇfu hir­ingjar fasta b˙setu ■ar ß 5. tein÷ld f.Kr.  Minjar frß 4. tein÷ld f.Kr eru m.a.  koparmunir og ne­anjar­ar■orp Ý Negevey­im÷rkinni (beershevamenning).  Frß ■vÝ u.■.b. 3000 f.Kr. standa r˙stir vÝggirtra ■orpa, Megiddo, Gezer, Lachish, Arad o.fl.

Ůegar hebrear komu, voru ■eir hir­ingjar.  Ůeir fˇru a­ taka sÚr fasta b˙setu ß 13.-12. ÷ld f.Kr. ßn nokkurrar sÚrst÷­u Ý byggingar- e­a myndlist.  ═ 2. Mˇsebˇk, 37 versi, segir frß ger­ sßttmßlsarkarinnar, sem var fagurlega ˙tskorin.  Salˇmon konungur naut a­sto­ar fagmanna frß Tyros Ý F÷nikÝu vi­ byggingu fyrsta hofsins ß 10. ÷ld f.Kr.  ═sraelsmenn voru kreddufullir og b÷r­ust st÷­ugt gegn nßgr÷nnum sÝnum og utana­komandi yfirrß­um, sem ger­i ■a­ a­ verkum, a­ list ■eirra ■rˇa­ist ekki sem skyldi.  Tr˙arlegir og s÷gulegir ■Šttir Ý andlegu lÝfi ■eirra, sem komu sÝ­ar fram Ý gamla testamentinu og ÷­rum tr˙arritum, ollu einstrengingslegri tr˙ ■eirra ß ritninguna.

Ůessi ■rˇun breyttist vi­ innrei­ fornmenningar Grikkja ß 3. ÷ld f.Kr. og Rˇmverja ß 1. ÷ld f.Kr.  Ůß voru bygg­ leikh˙s, skei­vellir, hof og vatnslei­slur eins og finnast annars sta­ar ß fyrrum yfirrß­asvŠ­um ■essara ■jˇ­a en ■ˇ mismunandi eftir ■eim ßhrifum, sem hef­ir og si­ir innfŠddra h÷f­u ß byggingarlistina o.fl.  Herˇdes lÚt reisa stˇrkostlegar byggingar vÝtt og breitt um landi­.  Banni vi­ myndger­ manna og dřra (skur­go­) ˙r mˇsaÝk var framfylgt fullum fetum nema Ý h÷ll Herˇdesar Antipas Ý TÝberÝas, ■ar sem ger­ar voru myndir af dřrum.  ŮŠr voru dŠmdar ˇl÷glegar og ey­ilag­ar vi­ fyrsta tŠkifŠri.  Ůetta myndabann var afnumi­ frß og me­ 3. ÷ld e.Kr.  Sřnagˇgur Ý GaÝleu voru prřddar myndum af m÷nnum og dřrum og grÝski sˇlgu­inn HelÝos var jafnvel nota­ur sem mi­punktur dřrahringsins.  ═ sřnagˇgu Ý Dura Europos vi­ Efrat (3. ÷ld) voru myndir bygg­ar ß biblÝunni.  Grafsi­ir voru grÝsk-rˇmverskir og palmřrÝskir og lÝkkistur voru skreyttar ■jˇ­sagnakenndum verum.

┴ fjˇr­u ÷ld fˇr ßhrifa kristninnar a­ gŠta verulega samhli­a ■essari ■rˇun.  Frß tÝmum KonstantÝns keisara og enn frekar ß valdatÝma JustinÝans keisara ß 6. ÷ld voru bygg­ar Š fleiri kirkjur og klaustur.  SamtÝmis bygg­ust borgir og stŠkku­u Ý Negevey­im÷rkinni.  ŮŠr tengdust bygg­um og vatnsveitum araba■jˇ­arinnar Nabatea.  SÝ­an rÚ­i Ýsl÷msk menning rÝkjum ß 7.-11. ÷ld og OmanakalÝfar lÚtu reisa helgidˇma, hallir og kastala.  Allt fram ß 8. ÷ld haf­i sambŠrilegt myndabann m˙slima ekki ßhrif ß skreytingar mannvirkja.

┴ krossfer­atÝmanum blanda­ist vesturevrˇpsk menning ■eirri, sem var fyrir, og vestrŠn  12. og 13. aldar (gotnesk) byggingarlist kemur fram Ý k÷stulum og kirkjum ■essa tÝmabils.

NŠsta tÝmabil einkenndist af Ýsl÷mskum ßhrifum, einkum ß tÝmum osmana (1517-1917) og m÷rg mannvirki hafa var­veitzt frß ■vÝ.  Kristinna ßhrifa gŠtti Ý vaxandi mŠli ß ■essum tÝma eins og sÚst Ý klaustrum og kirkjum.

SÝ­asta skei­i­ hˇfst me­ stofnun ═sraelsrÝkis 1948.  Ůß bl÷ndu­ust byggingarstÝlar vÝ­a a­ frß Evrˇpu og BNA saman vi­ s÷gulegar byggingar fortÝ­arinnar.

Hinn 14. maÝ 1948, deginum ß­ur en yfirrß­um Breta lauk ß svŠ­inu, lřsti ■ingi­ yfir stofnun ═sraels og fyrsti forseti ■ess var­ Chaim Weitzmann (til 1952.  Frelsissveitir araba h÷f­u ■egar komi­ sÚr fyrir Ý GalÝleu Ý jan˙ar sama ßr og Ý aprÝl nß­u ■Šr Haifa undir sig.  Ůessar a­ger­ir voru upphaf strÝ­s, sem leiddi til ■ess, a­ ═sraelsmenn nß­u undir sig mestum hluta ■ess lands, sem ■eim var Štla­, ■rßtt fyrir lakan ˙tb˙na­ og undirb˙ning til ■essara ßtaka.  Ůeir nß­u undir sig GalÝleu, svŠ­unum me­fram Mi­jar­arhafinu og lei­inni til Vestur-Jer˙salem.  Ůegar hlÚ var­ ß og sami­ var um vopnahlÚ, stˇ­u ═sraelsmenn me­ pßlmann Ý h÷ndunum og landvinningarnir voru lßtnir rß­a framtÝ­arlandamŠrum landsins.  Austur-Jer˙salem og arabÝsk svŠ­i Ý Vestur-JˇrdanÝu tilheyr­u jˇrdanska konungsrÝkinu.  SÝ­an ■etta vopnaskak hˇfst hefur ekki rÝkt fri­ur Ý neinn teljandi tÝma milli araba og ═sraelsmanna.  ═ strÝ­inu milli ═sraels og Egyptalands Ý oktˇber 1956 nß­u gy­ingar GazasvŠ­inu og SÝnaÝskaga undir sig.  Ůeir lÚtu hi­ sÝ­arnefnda aftur af hendi nŠsta ßr.  ═ SexdagastrÝ­inu 5-10/6 1967 hernßmu ═sraelsmenn SÝnaÝskagann aftur auk Vestur-JˇrdanÝu, GˇlanhŠ­ir og Austur-Jer˙salem, sem ■eir innlimu­u strax.  Jom-KippurstrÝ­i­ Ý oktˇber 1973 enda­i me­ samkomulagi um, a­ ═srael skila­i m.a. SÝnaÝskaga og jˇrd÷nsku svŠ­unum ß Austurbakka­num.

┴ri­ 1977 heimsˇtti Egyptalandsforseti (Sadat) Jer˙salem og rÚtti fram sßttah÷nd.  Eftir fri­arvi­rŠ­ur milli ═sraela og Egypta undir eftirliti BNA nß­ust samningar milli rÝkjanna 1978.  ┴ri­ 1980 lřstu ═sraelar ■vÝ yfir, a­ austurhluti Jer˙salem yr­i ˇa­skiljanlegur hluti ═sraelsrÝkis og borgin h÷fu­borg ■ess um alla framtÝ­.  Ůessar a­ger­ir juku spennuna og ollu mikilli gagnrřni ß stefnu ═sraela um allan heim.

Ůrßtt fyrir alla vi­leitni til a­ stilla til fri­ar milli PalestÝnumanna og ═sraela ß GazasvŠ­inu og Vesturbakkanum, hefur ekki enn ■ß (2003) tekizt a­ st÷­va blˇ­ba­i­.  BandarÝkjamenn hafa l÷ngum haft millig÷ngu um fri­arvi­rŠ­ur.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM