Flˇrens ═talÝa,
Flag of Italy


FLËRENS
═TAL═A

.

.

UtanrÝkisrnt.

 

Flˇrens, h÷fu­borg Toscana er Ý 50 m hŠ­ yfir sjˇ me­ u.■.b. 470.000 Ýb˙a.

Borgin er a­setur hßskˇla og erkibiskups.  H˙n er oft nefnd 'La Bella' og stendur ß bß­um b÷kkum ßrinnar Arno, umlukin Ne­ri-AppennÝnafj÷llunum.  Ůegar Rˇmverjar l÷g­u ═talÝu undir sig, var Flˇrens mi­st÷­ menningar Ý landinu og allt fram ß mi­aldir.  H˙n var mi­st÷­ ■rˇunar Ýtalskrar tungu og bˇkmennta (Dante, Boccaccio, Petrarca) og ■ar blˇmstra­i Ýt÷lsk list.  Hinn ˇtr˙legi fj÷ldi listaverka ß jafnlitlu svŠ­i gerir Flˇrens a­ einni fj÷lsˇttustu borg veraldar.

Flˇrens er lÝti­ geti­ ß me­an h˙n var ß valdi etr˙ska og Rˇmverja.  ═ upphafi 12. aldar var­ h˙n a­ mikilvŠgustu borg Mi­-═talÝu fyrir velgengni Ý strÝ­um og ullar- og silkii­na­, ■rßtt fyrir a­ rÝkjandi a­alsŠttir, Gnelfen og Glubel, Šttu Ý deilum, sem veiktu st÷­u borgarinnar.  I­na­armanna-gildin, sem myndu­u rÝkisstjˇrn 1282, efldu st÷­u Flˇrens.  Forystumenn ■eirra (priori) ur­u forsprakkar rÝkisstjˇrnar sem 'Signoria'.  ┴ri­ 1434 komst hin rÝka kaupmannsŠtt 'Medici' til valda og upphˇfst ■ß mesta blˇmaskei­i­.  Flˇrens var­ mi­st÷­ lista og vÝsinda.  ┴ri­ 1494 hrakti yfir-bˇtapredikarinn Girolamo Savonarola MediciŠttina frß v÷ldum.  Hann var brenndur fyrir galdra ßri­ 1498.  MediciŠttin komst aftur til valda me­ a­sto­ spŠnsks hers ßri­ 1512 en hvarf aftur 1527.  Ůegar Karl V nß­i Flˇrens undir sig 1530, ger­i hann Alessandro af Medici a­ erf­ahertoga (myrtur 1537).  Eftirma­ur hans, Cosimo I, var­ erkihertogi Toscana 1569.  Eftir a­ MediciŠttin dˇ ˙t var­ landi­ a­ rÝkislÚni, sem leigt var LotringenŠttinni, sem sat a­ v÷ldum til 1860, a­ frß-dregnum Napˇleonsßrunum 1801-1814.  Ůß sameina­ist Toscana hinni nřju ═talÝu og Flˇrens lif­i nřtt blˇmaskei­.

Sko­unarver­ir sta­ir
Fortezza da Basso. 
DŠmigert borgarvirki frß 14. ÷ld.  Hluti eldri borgarm˙ra, sem voru rifnir til a­ mynda hringbraut um bŠinn, voru reistir 1534-35.  Innan m˙ra eru jafngamlar bygging-ar auk nřrra.  List- og a­rar sřningar ßrlega.

Ůingh˙si­ vi­ hli­ a­albrautarst÷­varinnar.

Dˇmkirkjan, Santa Maria Del Fiore, nefnd eftir liljunni, sem er Ý skjaldarmerki Flˇrens.  Gotnest bygging, sem hˇfst 1296 (Arnolfo di Cambio).  ┴framhaldi­ eftir 1357 anna­ist Francesco Talenti og kirkjan var vÝg­ 1436.  K˙pullinn er frß 1420-34, meistaraverk Filippo Brunelleschi.  Forhli­in er frß 1875-87.

San Maria Novella, Dˇminikanakirkja frß 1278-1350.  Bygg­ Ý gotneskum stÝl.  Forhli­in er l÷g­ marmara Ý endurreisnarstÝl.  ═ kˇr eru freskur eftir Ghirlandaio.  Vi­ vinstri hli­ kirkjunnar er inngangur Ý bogag÷ngin Chiostri Monumentali.

Babtisterium.  ┴tthyrnd k˙lubygging, sem var reist yfir r˙stir frß rˇmverskum tÝma ß 11.-13.÷ld.  Endurnřju­ me­ marmara.  Ůrjßr hur­ir gylltar og me­ lßgmyndum (1330-1452).  Inni er mˇsaÝk frß 13. og 14.÷ld.

Loggia Dei Lanzi er klassÝsk bygging frß 1376-83.  ┴­ur notu­ vi­ opinberar athafnir Ý borginni.  Styttur dyg­anna eftir Agnolo Gaddi frß 1384-89 voru ger­ar a­ ˇsk 'Signoria', sem var ß fallanda fŠti.  Tv÷ skjaldarmerkisljˇn gŠta inngangsins, anna­ frß klassÝska tÝmanum, hitt frß 14.÷ld.

Or San Michel frß 1284-91. Var­ kornmarka­ur.  Endurbygg­ 1337-1404.

Palazzo Vecchio, rß­h˙si­ frß 1298-1314.  Bygg­ fyrir Signoria.  BŠtt vi­ ■a­ a­ aftan-ver­u ß 16. ÷ld.  Vinstra megin vi­ inngang er n˙tÝma˙tgßfa af 'DavÝ­' eftir Michelanglo.  ═ skraut-legum forgar­inum er endurger­ mynd af frummyndinni, sem er ß annarri hŠ­, af 'drengnum me­ fiskinn' eftir Andrea del Verroccho.

Galleria Degli Ufizzi (loka­ ß mßnud÷gum)  Byggt 1560-74, fyrst sem stjˇrnsřsluh˙s og er n˙na mßlverkasafn me­ 4.500 myndum.  700 myndir eru sřndar hverju sinni og nß Švinlega yfir ■rˇun flˇrenskrar menningar auk feneyskrar ß svi­ mßlaralistar (+hollenzkrar og ■řzkrar).

Ponte Vecchio.  Elzta br˙ borgarinnar (endurnřju­ 1345).  Gullsmi­ab˙­ir ß br˙nni.

Piazza Pitti.

Forte di Belvedere.

Piazza Michelangelo. 
┌tsřni.  Stytta af DavÝ­ auk nokkurra annara eftir Michelangelo.  LÝtil kirkja, Salvatore al Monte (cronaca 1495).  Inni endurreisnarstÝll.  Klßru­ ß 16. ÷ld.

Campanile.  82 m hßr klukkuturn frß 14. ÷ld.  Litskr˙­ug marmaraklŠ­ning.  Einn fegursti gotneski klukkuturn ═talÝu.  Gott ˙tsřni.  Styttur eftir Donatello og hjßlparmann hans Rosso o.fl. frß 1420.

Palazzo Strozzi.  GlansdŠmi flˇrenskrar kastalalistar frß 1489-1536.  Arkitekt Bernadetto Maiano og Cronaca.  Var Ý vi­ger­ 1988.

San Lorenzo, elzta kirkja Flˇrenzs a­ upplagi utan borgarm˙ra.  Bygg­ fyrst 393 af hl. AmbrosÝusi.  Endurreist ß 11.÷ld.  MediciŠttin lauk byggingunni.  Latnesk krosskirkja.  LÝklega lag­i Leonardo da Vinci h÷nd ß plˇginn 1472, ■egar hann var tvÝtugur.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM