Napoli tala,
Flag of Italy


NAPOLI
TALA

.

.

Utanrkisrnt.

 

Napoli Campanu er 10 m h yfir sj og bafjldinn er u..b 1,3 milljnir.  Suur-talska hafnarborgin Napl var eitt sinn hfuborg samnefnds konungsrkis en n hfuborg hrasins auk ess a vera hskla- og erkibiskupssetur.  Hn er rija strsta borg landsins og stendur noranvert vi hinn fagra Naplfla (Tyrrska hafi).  gamla bnum eru va rngar trppugtur og h hs me svlum.  vestur- og norur-hlutanum eru einblishs en inaur austurhlutanum.  Napl breyttist allmiki vegna skemmda sari heimsstyrjldinni og endurskipulagningar eftir hana, s.s. gatnager vi hfnina.  borginni eru mrg minnismerki og styttur fr u..b. 3000 ra sgu hennar, einkum minjar sfnum fr bjunum vi Vesvus.  nvember 1980 uru miklar skemmdir jarskjlftum.

Stofnun Napl m rekja til Grikkja.  egar 8.ld f.Kr. settist ar a flk fr Rhodos, sem nefndi byggina 'Parthnope'.  5.ld f.Kr. kom flk fr Euba (Chalkidear), sem reisti nja borg og kallai Neapolis.  Bandalagi vi Rmverja sameinai borgrkin rj, sem hldu sjlfsti snu og grskum hefum vegna gra samskipta, ar til keisaratmanum.  Strmenni Rmar dvldu gjarnan Napl, m.a. lauk Virgil ar fegurstu ljum snum.  jflutningatmanum lgu gotar Napl undir sig (543) en borgin varist san (fr 553) llum rsum me asto fr Byzans.  a var ekki fyrr en 1139, a Napl var innlimu konungsrki Sikiley (Roger II).  Barnabarn Rogers II, Fririk II, stofnai hsklann ri 1224.  Undir Karli fr Anjou (1266-85) var Napli hfu-borg samnefnds konungsrkis.  ri 1442 endursameinai Alfons I fr Aragnu Napl og Sikiley.  rin 1503-1707 bjuggu spnskir varakonungar borginni.  spnska erfastrinu komst borgin undir Habsborgara (1713) og austurrska erfastrinu undir Brbna.  San 1860 hefur Napl tilheyrt talu.

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM