Pisa tala,
Flag of Italy


PISA
TALA

.

.

Utanrkisrnt.

 

the leaning tower - ruskinPisa Toscana er 4 m h yfir sj.  bafjldinn er svipaur og Reykjavk.  Borgin er setur erkibiskups og hskla (fr 12. ld) bum bkkum Arno, 10 km fr Ligruhafi.  Strandlengjan er a hluta framburar Arno, sem frt hefur Pisa 7 km fjr sj san etrskar settust ar a.  Borgin er rmu fyrir byggingarnar vi **dmkirkjutorgi.  *Dmkirkjan.  **Babtisterium, marmarakldd kpulbygging.  **Skakki turninn.

rmverskum tma ht borgin Pisae (fr 180 f.Kr.)  Fr 11.ld var hn meal mestu hafnarborga vi Mijararhafi lkt og Gena og Feneyjar.  Borgarbar brust broddi fylkingar gegn mrum og sigruu mslima Sardinu, Sikiley og Tnis auk ess tku eir mjg virkan tt krossferunum.  Hinar fgru byggingar Pisa endurspegla alla essa sigra.  Nr kafli toskanskri list hfst me byggingu dmkirkjunnar 11.ld.  Eftir langt viskiptastr vi Gena var floti Pisa sigr-aur vi eyjuna Meloria ri 1284.

**Skakki turninn, 'Torre pedente' ea 'Campanile' var reistur tmabilinu 1173-1350 me 6 slnagangasvlum, hverri ofan annarri, 55 m hr.  Hallinn er n 530' til suausturs.  Turntoppurinn liggur u..b. 2,25 m fr lrttum xli.  egar unni var a byggingu hans, fr grunnurinn a sga og skkva.  var teki til ess rs a rtta hann af fr riju og fimmtu h.  Elis- og stjrnu-fringurinn Galileo Galilei (+1642), sem fddist Pisa, geri tilraunir me fallhraa hluta turninum.  Gott tsni yfir Pisa fr efsta palli (294 rep).

*Campo Santo er frgasti kirkjugarur sinnar tegundar (1278-83; Giovanni di Simone) toskansk-gotneskum stl.  Hornrttum hallargarinum, 126 m lngum og 52 m breium, var loki endanlega ri 1463.  Jarvegur garinn var sttur til Jersalem ri 1203.

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM