Pompei tala,
Flag of Italy


POMPEI
TALA

.

.

Utanrkisrnt.

 

Pompei Campania er 16 m h yfir sj me u..b. 12.000 ba.  Pompei er u..b. 20 km suaustan Napl vi rtur Vesvusar.  Rstir gmlu Pompei eru eitthvert strkostlegasta dmi um fornleifauppgrft heillar byggar fr rmverskum tma.  Austan rstanna er nja byggin, sem ht 'Valle di Pompei' til 1929.  ar er kpulkirkjan Santa Maria del Rosario, sem laar a sr tal plagrma hvaanva a r hvert, einkum 8. ma og fyrsta sunnudag oktober.

Osker-jflokkurinn stofnai lklega Pompei, sem var rmversk eftir samniterstrin 290 f.Kr. og blmstrandi hrashfuborg 1.ld e.Kr. me u..b. 20.000 ba.  ri 63 e.Kr. eyddist borgin a mestu jarskjlfta.  Enduruppbyggingunni var ekki nrri loki, egar Vesvus gaus ri 79 og grf Pompei og Herkulaneum undir 6-7 m ykku gjskulagi.  Aeins hluta banna tkst a komast undan og Pompei var ekki bjarga.  eir, sem lifu af, nu a grafa upp mis vermti og drgripi.  san 18.ld hafa u..b. 40% af bnum veri grafin upp (borgarmr 3,1 km) skipulegan htt.  tt hs og mannvirki su meira og minna rstum, gefst gestum kostur a sj ar ummerki, sem gefa eim einna bezta innsn lifnaarhtti flks essum tma.

nvember 1980 olli mikill jarskjlfti allmiklu tjni.  Gtur Pompei eru lagar marghyrndum hraunhellum me upphkkuum gangstttum.  gatnamtum eru lka hellur til a auvelda gangandi vegfarendum a fara yfir gturnar.  Djp hjlfr hraunhellurnar benda til mikillar umferar vagna.  gatnamtunum eru lka brunnar.  mlaar auglsingar hsum benda til borgarstjrakosninga og aus er a graffitismi blmstrai sem n.

rmversku hsi er fyrst komi inn lti anddyri (fauces ostium), oft me litlum bum ea verkstum (tabernae) sitt hvorum megin, san stra forstofu me aki, sem hallar inn vi a ferhyrndu opi (compluvium), sem var nota til a safna regnvatni ker (impluvium) glfinu.  til hgri og vinstri og oft beint framundan eru svefnherbergi (cumiculae).  Fr fjru hli aalher-bergisins hssins (atrium) er komi inn strt herbergi (tablinum).  Handan fremri hluta ess, ar sem teki var mti gestum, var fjlskylduhluti hssins.  Hsagarur, umkringdur slnagngum (peristylium) var miju hssins auk hliargars (xystos).  t a slnagngunum snru eldhs (culina) og stofur (oecus).  Mrg hs voru tveggja ha me svlum.  Gaman er a bera hsin Pompei saman vi fjgurra ha hsin (keisarastll) Ostia (fornleifauppgrftur).

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM