JˇrdanÝa sagan II,
Flag of Jordan


JËRDAN═A
 SAGAN II

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

JˇrdanÝa undir stjˇrn Husseins.  Saga JˇrdanÝu eftir 1953 mˇta­ist a­allega af stefnu konungs a­ tryggja v÷ld sÝn og endurheimta Vesturbakkann frß hasemÝtaŠttinni.  Samband JˇrdanÝu og ═sraels ß fyrsta ßratugi ═sraelsrÝkis var ˇtryggt en ■olanlegt, ■ˇtt bß­ir a­ilar ger­u ßrßsir ß hina og stundu­u skŠruherna­, sem jˇk ß spennuna.  Afskipti JˇrdanÝu af mßlefnum PalestÝnumanna ollu miklum deilum vi­ Egypta um framtÝ­ JˇrdanÝu og um ˇfri­inn vi­ ═sraelsmenn.  JˇrdanÝa var­ oft a­ leika jafnvŠgislistir vegna sambandsins vi­ og milli araba■jˇ­anna, PalestÝnumanna og Vesturlanda og ═sraels.  Almenn mˇtmŠli, a­allega ß Vesturbakkanum, og ■rřstingur frß Egyptum komu Ý veg fyrir a­ H˙ssein undirrita­ir Bagdadsamninginn 1955.  Ůessi gagnkvŠmi varnarsamningur , sem Bretar, Tyrkir, ═ranar og ═rakar h÷f­u komi­ til lei­ar, var hli­hollur Vesturl÷ndum, kom til mˇts vi­ almenningsßliti­ og virti tilraunir Egypta til a­ skipa sÚr Ý forystuhlutverk me­al arabarÝkja.  Hussein rak brezka rß­gjafa sÝna 1956, ■.ß.m. Glubb hersh÷f­ingja og felldi ˙r gildi samninginn vi­ ═sraela frß 1946.  Ůegar Vesturbakkahermenn Ý ■jˇ­var­li­inu reyndu a­ gera hallarbyltingu Ý aprÝl 1957, naut konungur stu­ninga bed˙Ýna ß Austurbakkanum til a­ koma l÷gum yfir palestÝnska ■jˇ­ernissinna og ÷fgamenn, banna stjˇrnmßlaflokka og koma ß einrŠ­i til a­ lŠgja ÷ldurnar heima fyrir.

Eftir a­ Egyptar og Sřrlendingar stofnu­u Sameina­a arabalř­veldi­ 1958 (UAR 1958-61), sannfŠr­i Faysal II Hussein, frŠnda sinn, a­ taka ■ßtt Ý samstarfinu vi­ ═rak.  ═ j˙li lÚtu Faysal og fj÷lskylda hans lÝfi­ Ý hallarbyltingu hersins Ý ═rak, sem Gamal Abdel Nasser, Egyptalandsforseti, skipulag­i.  Hussein ger­i sÚr ljˇst a­ veldi hans var Ý hŠttu og snÚri sÚr til Breta og BandarÝkjamanna, sem voru hlynntir ■vÝ a­ tryggja v÷ld hans.  BandarÝkin sam■ykktu a­ veita herna­ar- og efnahagsa­sto­ og Bretar komu fyrir fallhlÝfaherm÷nnum til ßrsins 1958.  Ůessar a­ger­ir ollu ■vÝ, a­ palestÝnskir andstŠ­ingar konungs, sem nutu stu­ning Nassers, forseta Egyptalands, treystu sÚr ekki til a­ velta konungnum ˙r sessi.  ═ upphafi sj÷unda ßratugarins styrktu BNA Hussein me­ US$ 100 miljˇnum ßrlega.  Ůetta fÚ li­ka­i fyrir hagstŠ­ri efnahags■rˇun og trygg­i v÷ld konungs, ■ˇtt oft vŠri sˇtzt eftir lÝfi hans.

PLO og strÝ­i­ Ý j˙nÝ 1967.  Upphaf PLO og skŠruli­asamt÷kunum Fatah sÝ­la ß sj÷unda ßratugnum var talsver­ ˇgnun vi­ yfirrß­ Jˇrdana ß Vesturbakkanum og ═srael.  Snemma ßrs 1965 hˇf Fatah blˇ­ugan og ey­andi skŠruherna­ gegn ═srael me­ stu­ningi Egypta og rˇttŠka Baĺth-flokksins Ý Sřrlandi.  ═sraelar snÚrust til varnar og ger­u ßrßsir ß Vesturbakkann til a­ koma Ý veg fyrir ■essar a­ger­ir.  Samband Jˇrdana vi­ Sřrland, Egyptaland og PalestÝnumenn versna­i.  Hussein hÚlt ßfram vi­rŠ­um vi­ ═sraela um ˇgnirnar, sem ste­ju­u a­ bß­um l÷ndum.  SÝ­la ßrs 1966 ger­i ═sraelsher har­a ßrßs ß ■orpi­ As-Samu ß Vesturbakkanum sunnan Hebron.  Hussein reyndi a­ st÷­va palestÝnska skŠruli­a frß Sřrlandi ß lei­ sinni um JˇrdanÝu til ═sraels og rauf loks stjˇrnmßlasambandi­ vi­ Sřrland.  Vori­ 1967 jˇkst spenna milli ═sraels annars vegar og Egypta og Sřrlendinga hins vegar og Jˇrdanar undirritu­u varnarsamning vi­ Egyptaland og Sřrland.  Herjum Jˇrdana og ═sraela lenti saman Ý Austur-Jer˙salem og Hussein lřsti yfir ■ri­ja strÝ­i araba og ═sraela me­ Egyptum og Sřrlendingum Ý j˙nÝ 1967.

Ůetta ßr marka­i tÝmamˇt Ý s÷gu JˇrdanÝu.  Innan 48 klst. h÷f­u hersveitir ═sraels nß­ undir sig ÷llu svŠ­inu vestan Jˇrdanßr, ■.m.t. Betlehem, Hebron, JerÝkˇ, Nablus, Ram Allah, Janin og Jer˙salem.  Mannfall var miki­ Ý li­i Jˇrdana og ■eir misstu ■ri­jung frjˇsamasta lands sÝns.  Ëst÷­ugur efnahagur landsins leyf­i ekki vi­bˇt 200.000 flˇttamanna.  Hussein haf­i vali­ skßrri kostinn af tveimur slŠmum.  Hann tr˙­i ■vÝ, a­ Egyptar og Sřrlendingar hef­u a­sto­a­ PalestÝnumenn vi­ a­ velta honum ˙r sessi, hef­i hann ekki teki­ ■ßtt Ý strÝ­inu.  Hann kaus ■vÝ heldur a­ missa Vesturbakkann og Jer˙salem en konungsrÝki sitt.

Sřrlendingar og Jˇrdanar stˇ­u frammi fyrir treg­u BNA til a­ birgja ■ß vopnum og samningi Egypta og ═sraela um SÝnaÝskagann.  ŮvÝ tˇku l÷ndin sig saman um sameiginlega stjˇrn herja landanna og samrŠmingu Ý stefnu Ý utanrÝkis- og hermßlum til a­ nß stjˇrn ß a­ger­um PLO.  ═ marz 1977 hitti Hussein Arafat Ý KaÝrˇ en ■eir h÷f­u ekki hitzt sÝ­an Hinn svarta september 1970.  ═ j˙lÝ 1977 rŠddu Hussein, Anwar el-Sadat forseti Egyptalands og Jimmi Carter forseti BNA m÷guleika ß tengslum JˇrdanÝu og PalestÝnumanna en hinir PLO tˇk slÝkt ekki Ý mßl.

Sigur Likud-bandalagsins me­ Menachem Begin Ý fararbroddi Ý ═srael Ý maÝ 1977 var­ til ■ess, a­ ■a­ fjara­i undan sambandinu milli ═sraels og JˇrdanÝu.  ═sraelar nefndu Vesturbakkann J˙deu og SamarÝu og Begin fyrirskipa­i hra­ar framkvŠmdir vi­ uppbyggingu gy­ingabygg­a ■ar og ß Gaza-svŠ­inu.  SamkvŠmt Camp David-samningunum frß 1978 hÚt ═srael ■vÝ, a­ veita PalestÝnum÷nnum heimastjˇrn og semja um framtÝ­arst÷­u hernuminna svŠ­a en Hussein hafna­i samningnum og sleit 15 ßra l÷ngum leynisamb÷ndum vi­ ═srael.  Frß seinni hluta ßrs 1977 til 1984 var lÝ­i­ um samneyti ■essara ■jˇ­a.  Hussein var brug­i­, ■egar vinsŠldir hugmyndar um nřja PalestÝnu Ý JˇrdanÝu fengu gˇ­an hljˇmgrunn Ý ═srael.  Innrßs ═sraela Ý LÝbanon 1982 jˇk enn ß ˇttann Ý Amman, ■ar sem ßliti­ var a­ ■arna vŠri stigi­ fyrsta skrefi­ til flutnings PalestÝnumanna til Austurbakkans.

Snemma ßrs 1980 reyndi Hussein a­ nß sßttum vi­ Arafat og PLO eftir a­ samt÷kin h÷f­u veri­ hrakin frß LÝbanon.  Ůeir ger­u samkomulag til brß­abirg­a en ■a­ stˇ­ v÷ltum fˇtum.  ┴ri­ 1984 leyf­i Hussein ■jˇ­arrß­i PalestÝnumanna a­ funda Ý Amman til a­ styrkja st÷­u sÝna Ý augum ■eirra.  ═ febr˙ar 1985 undirrita­i hann samkomulag vi­ Arafat um samvinnu vi­ PLO og samrŠmingu Ý fri­arvi­leitni.  Hussein ßleit, a­ Arafat sam■ykkti sameiningu Austur- og Vesturbakkanna sem heimastjˇrnarsvŠ­i PalestÝnumanna undir stjˇrn JˇrdanÝu.  Arafat hÚlt Ý vonina um sjßlfstŠtt PalestÝnurÝki ß Vesturbakkanum, ■ˇtt hann vŠri hlynntur slÝku sambandsrÝki.

═ febr˙ar 1986 var Hussein b˙inn a­ fß sig fullsaddan af tvÝskinnungi Arafats vegna drßttar ß vi­urkenningu ═sraelsrÝkis og fordŠmingu hry­juverka, sag­i upp Amman-samkomulaginu vi­ Arafat og hŠtti vi­rŠ­um vi­ PLO.  Konungur gŠtti ■ess, a­ hrekja PLO ekki alveg frß JˇrdanÝu, ■rßtt fyrir sÝfj÷lgandi ßrßsir skŠruli­a ß Vesturbakkanum, en lÚt loka skrifstofum samtakanna Ý Amman.  Hann snÚri frß stefnunni, sem haf­i veri­ fylgt eftir lei­togafund arabarÝkjanna Ý Rabat 1974 og lřsti ■vÝ yfir, a­ hann tŠki persˇnulega ßbyrg­ ß velfer­ PalestÝnumanna ß Vesturbakkanum.  Ůar a­ auki yr­i Vesturbakkinn hluti af nŠstu fimmßraߊtlun landsins og sam■ykkti a­ fj÷lga ■ingsŠtum PalestÝnumanna, ■annig a­ ■eir nŠ­u helmingi ■ingli­sins.  Markmi­ hans var a­ koma ß stjˇrn Jˇrdana, PalestÝnumanna og ═sraela ß Vesturbakkanum, ■annig a­ svŠ­i­ yr­i ˇhß­ PLO og hŠgt vŠri a­ nß samkomulagi vi­ ═srael um einhver v÷ld Jˇrdana ■ar.

═ aprÝl 1987 sam■ykktu Hussein og Shimon Peres, utanrÝkisrß­herra ═sraels, a­ taka ■ßtt Ý rß­stefnu Sameinu­u ■jˇ­anna me­ ÷llum, sem mßli­ snerti, til a­ komast a­ varanlegu samkomulagi um fri­.  PalestÝnumenn skyldu vera hluti jˇrd÷nsku sendinefndarinnar.  BandarÝkjamenn sta­festu till÷guna (Ronald Reagan) en forsŠtisrß­herra ═sraels, Yitzhak Shamir, vildi takmarka rß­stefnuna vi­ Jˇrdana eina og var andsn˙inn hugmyndinni um rß­stefnu um varanlegan fri­.  Hussein nß­i sÚr Ý rˇs Ý hnappagati­, ■egar hann kalla­i efndi til lei­togafundar arabarÝkja Ý Amman Ý nˇvember, ■ar sem ßkve­i­ var a­ endurvekja stjˇrnmßlasamband vi­ Egyptaland, sem haf­i veri­ rofi­ Ý kj÷lfar Camp David-samkomulagsins.  Ůa­ var mikilvŠgt fyrir Hussein, a­ PalestÝnuvandinn var ekki a­almßl fundarins, heldur strÝ­ ═raka og Ýrana, sem haf­i sta­i­ Ý 8 ßr.

Ve­ur skipa­ist geysilega Ý lofti Ý desember, ■egar heilagt strÝ­ (intifada) brauzt ˙t ß Vesturbakkanum.  Hussein ger­i sÚr fljˇtlega ljˇst, a­ uppreisninni var ekki sÝ­ur beint gegn stjˇrn hans en ═srael.  Vi­br÷g­ hans voru a­ sty­ja intifada opinberlega og bjˇ­a fˇrnarl÷mbum strÝ­sins a­sto­.  Lei­togar intifada h÷fnu­u till÷gum konungs og Arafat var­ talsma­ur uppreisnarinnar.  Intifada ger­i a­ engu fri­arvi­leitni ═sraela og Jˇrdana.  Hussein nam fimmßraߊtlunina fyrir Vesturbakkann ˙r gildi.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM