Belgrad J˙gˇslavÝa sko­unarvert,
Flag of Serbia and Montenegro


BELGRAD
SKOđUNARVERđIR STAđIR
J┌GËSLAV═A

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Kalemegdan kastalinn hefur lengi veri­ ÷xull s÷gu borgarinnar.  Hann stendur ß hŠ­inni Ý tungunni milli fljˇtanna tveggja S÷vu og Dˇnßr.  Ůa­ er upplagt a­ hefja sko­unarfer­ Ý borginni ■ar og Ý samnefndum gar­i, ■vÝ a­ ■ar endurspeglast ■rˇun borgarinnar einna bezt.  Nafn kastalans er komi­ ˙r tyrknesku, kale = borg og megdan = svŠ­i.  Minjar um rˇmverska virki­ Singidunum eru litlar og koma fram Ý m˙rar˙stum.  Ůa­ sem ber fyrir augu gesta eru mannvirki frß 18. ÷ld, sem AusturrÝkismenn reistu ofan ß eldri m˙rum.  ŮvÝ er tala­ um efri og ne­ri kastala.

M÷rg hli­ opna lei­ inn Ý Efri-Kastalann.  Ůar tekur vi­ brei­ gryfja me­ fallbyssum og ÷­rum vopnum, brynrei­um og farartŠkjum ˙r bß­um heimsstyrj÷ldunum.  Ůar er lÝka fallbyssubßtur, sem ■jˇ­freslisli­arnir notu­u ß Dˇnß.  ┴tthyrndur klukkuturn (Sahat kula; 18. ÷ld) gnŠfir yfir gryfjunni.  Bezta ˙tsřni­ yfir S÷vu og Dˇnß fŠst frß pallinum fyrir framan skrifstofu ■jˇ­arminnismerkja landsins.  Ůar er s˙la (13m) me­ bronzpalli, sem myndh÷ggvarinn Ivan MeÜtrovic ger­i 1928 til minningar um sigur Pobednik hersh÷f­ingja ß vÝglÝnunni vi­ Saloniki tÝu ßrum ß­ur.

Stj÷rnuathugunarst÷­in er Ý 15. aldar turni.  Framar eru tveir sterkbygg­ir, sÝvalir turnar, hengibr˙ og fyrrum fangelsi.  ┴ lei­inni ni­ur Ý Ne­ri-Kastalann er Ruzikakirkjan me­ veggmyndum af gu­smˇ­ur og serbÝskum konungum og Petrakirkjan.  Tyrkir notu­u ne­ra virki­ til varnar gegn ßrßsum frß ßnum eftir 1521.  Ůessi hluti virkisins var endanlega lag­ur Ý rust Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni.  Prins Eugenhli­i­, sem var reist ßri­ 1719, tveimur arum eftir a­ hann sigra­i Tyrki, stendur enn ■ß ß engi til minningar um sigurinn.  NebojÜaturninn, sem var bygg­ur ß 15. ÷ld stendur vi­ hli­ina ß ■vÝ.  Hann var oft nota­ur til a­ pyndinga og sem dřflissa.

┴ milli virkisins og borgarinnar er lystigar­ur me­ fj÷lda brjˇstmynda skßlda og lŠr­ra manna.  Vi­ a­alstÝginn stendur ■akkarminnismerki um brŠ­ralag vi­ Frakka Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni.  Dˇnßrmegin er listalaufskßliinn Cvijeta Zuzoric, ■ar sem mßlarar og myndh÷ggvarar halda sřningar.  Dřragar­ur borgarinnar er Ý ne­ri hluta gar­sins.

Dˇmkirkja rÚtttr˙a­ra (1837-45) me­ hßum barokturni er ß horni 7. j˙lÝg÷tu.  Kaffista­urinn Spurningarmerki­, einhver frumlegasti veitingasta­ur Belgrad, sem var stofna­ur ß me­an ß byggingu dˇmkirkjunnar, er andspŠnis kirkjunni.  Ůß var sta­urinn kalla­ur Kaffih˙si­ vi­ hli­ina ß kirkjunni.  Prestunum lÝka­i ekki a­ svona veraldlegur sta­ur vŠri kenndur vi­ kirkjuna, en vertinn ■jˇska­ist vi­ a­ velja sta­num nřtt nafn og enda­i me­ ■vÝ a­ kalla hann spurningarmerki­.

H÷ll Ljubica furstynju er listafalleg bygging Ý grennd vi­ dˇmkirkjuna.  Forhli­ hennar ver ger­ upp ßri­ 1978.  Ůetta er hrein balkanbygging frß ßrunum 1829-31 og ■ar bjˇ MiloÜ fursti og fj÷lskylda hans ß 19. ÷ld.  Safn hinnar serbÝsku rÚtttr˙na­arkirkju er ■arna ß einu horninu.  Ůa­ er Ý athyglisver­ri byggingu, sem hřsir řmsa muni kirkna og klaustra.  Knez Mihajlova, g÷ngugatan, er a­alverzlunargata borgarinnar.  Um mi­bik hennar er sřningarsalur Serbnesku vÝsinda- og listaakademÝanna.  Vi­ enda hennar opnast brei­gatan Boulevard Terazije.  ═ fyrstu undirg÷ngunum undir hana er upplřsingami­st÷­ fer­amanna.  Ůetta svŠ­i var mřri og flŠ­iland fram ß fyrri hluta 19. aldar, en n˙na er ■ar fallegt brei­strŠti me­ fallegum, n˙tÝmah˙sum, ■.ß.m. hßhřsi­ Albanija, hˇtelin Moskva, Balkan og Kasina auk g÷mlu- og nřju hallarinnar, sem voru a­setur konunga.  N˙ er ■ar rß­h˙s borgarinnar og ■ingh˙s SerbÝu.

Byltingarsafni­ er ß jar­hŠ­ gamals hßhřsis vi­ hli­ina ß byggingu flokksbla­sins Borba vi­ Marx-Engelstorg.  ┴ efri hŠ­um safnh˙ssins bjuggi me­limir mi­stjˇrnar komm˙nistaflokksins frß 1948 til 1965.

Ůingh˙s J˙gˇslavÝu (SkupÜtina) frß 1932 er stˇr k˙pulbygging.  Framan vi­ ■a­ er bronzverki­ äDans sv÷rtu hestannaö frß 1939.  Skammt ■a­an er Mark˙sarkirkjan (1932-42), eftirmynd klausturkirkjunnar Ý Gracanica og ß bak vi­ hana er r˙ssneska rÚtttr˙na­arkirkjan Sv. Trojice, sem r˙ssneski hersh÷f­inginn P.N. von Wrangell lÚt byggja.  H˙s SynfˇnÝuhljˇmsveitar Belgrad er skammt frß Hßskˇlanum og lÝti­ eitt lengra er Lř­veldistorgi­ (Trg Republike).  Ůar er riddarastytta Michael Obrenovic fursta eftir Enrico Pazzi (1862).  Furstinn, sem bar­ist fyrir frelsun SerbÝu undan oki Tyrkja, bendir Ý ßttina til svŠ­is, sem var ■ß undir stjˇrn Tyrkja. 

Ůjˇ­leikh˙si­ (1868) er vinstamegin torgsins.  InnrÚttingar ■ess og svi­stŠkni eru a­ hŠtti VÝnar.  Leikh˙si­ hefur veri­ gert upp ■risvar sÝ­an ■a­ var byggt, sÝ­ast ßri­ 1965.  H˙si­ ■jˇnar sem leik-, ballet- og ˇperuh˙s.  **Ůjˇ­minjasafni­ er vi­ nor­anvert torgi­,  Ůar fŠst nŠstum ˇsliti­ yfirlit yfir s÷gu menningar og listar lř­veldisins allt frß fors÷gulegum tÝma og Ý listaverkas÷lum hanga verk eftir meistara eins og Tintoretto, Rubens, Claude Monet, Paul Gauguin og Picasso.

Gr÷f M˙stafa sjeiks (1783) er vi­ enda St˙dentatorgs (Studentski trg).  Ůa­ er eitt fßrra merkja um veru m˙slima Ý borginni.  Gy­ingas÷gusafni­ er vi­ 7. j˙lÝg÷tu, ■ar sem var fyrrum gy­ingahverfi og eitt hi­ elzta Ý borginni.  Safni­ stofnu­u hinir fßu gy­ingar, sem lif­u sÝ­ari heimsstyrj÷ldina af.

Bajrakmoskan (1690) vi­ Gospodar-Jevremg÷tu (Fßnamoskan) er eina eftirstandandi moskan af 100, sem voru Ý borginni ß tyrkneskum tÝmum.  Fßnamerki voru gefin frß mÝnarettu hennar til hinna moskanna um bŠnastundir.  ┴ ßrunum 1717-1739, ■egar AusturrÝkismenn rÚ­u rÝkjum, var h˙n kristin kirkja.

*Freskulistasafn Ůjˇnminjasafnsins er vi­ Ulica Cara UroÜag÷tu nr. 20.  Ůar eru saman komnar eftirmyndir af mikilvŠgustu mi­aldamßlverkum klaustra og kirkna SerbÝu, MakedˇnÝu, Svartfjallalands og BosnÝu-HerzegowÝnu.

SerbÝska leiklistarsafni­ er vi­ enda Gospodar-Jevremg÷tu.  Ůar er rakin saga leiklistar frß upphafi til okkar daga me­ mßlverkum, brjˇstmyndum, auglřsingaspj÷ldum, svi­setningum, b˙ningum, a­g÷ngumi­um og ljˇsmyndum.  Vuk og Dositejsafni­ (1808) er Ý g÷mlu skˇlah˙si ■arna rÚtt hjß.

Novi Beograd er handa ßrinnar Sava.  Ůar eru nokkrar ßberandi byggingar og lystigar­ar, sem vert er a­ gefa gaum.  Rß­stefnumi­st÷­in (Sava Centar) stßtar af 12 stˇrum rß­stefnus÷lum auk fleiri minni, bla­amannami­st÷­, pˇsth˙si, banka og verzlunum, stˇru veitingah˙si auk skyndibitasta­a. Allt a­ 5000 manns geta teki­ ■ßtt Ý rß­stefnum Ý ■essari stˇru h÷ll.

*SamtÝ­arlistasafni­
(1960-65) er falleg bygging.  Ůar eru r˙mlega 3000 verk eftir j˙gˇlsavÝska listamenn 20. aldar, teikningar, h÷ggmyndir, mßlverk o.fl.  Safni­ er nota­ til kennslu ß vÝ­u svi­i tengdu nřlist.  Vinßttugar­urinn (25 ha) er vi­ hli­ina ß safninu.  H˙s fyrrum mi­stjˇrnar rÝkjasambandsins (24 hŠ­a) er ßberandi frß safninu.  Skammt frß ■vÝ er bygging (1961) FramkvŠmdanefndar rÝkisins.  Nor­ar er St˙dentahverfi­.

Nßgrenni Belgrad
Zemun
var ˙tv÷r­ur AusturrÝkis.  ┴ hŠ­ Ý bŠnum eru r˙stir virkis frß 9. ÷ld og mannvirkis frß 15. ÷ld me­ turni Ý mi­ju (1869).  ═ bŠnum er fj÷ldi gamalla h˙sa og sko­unarver­ra kirkna, ■.ß.m. Nikolajkirkjan, sem er a­ hluta til frß 745.

Topcidergar­urinn
er vinsŠll ˙tivistarsta­ur Belgradb˙a.  Hann er Ý dalverpi me­ samnefndum lŠk og h÷ll MiloÜ fursta, Konak (blanda balkanskrar- og mi­evrˇpskrar byggingarlistar; 1834).  Ůar er n˙ serbÝskt safn.  Ůarna er lÝka mi­st÷­ ungra frumherja, Ý■rˇttami­st÷­, golfkl˙bbur og tjaldstŠ­i­ KoÜutnjak uppi ß hŠ­inni.

*Avalafjall
(511m) er vinsŠll ßfangasta­ur Ý ■riggja tÝma sko­unarfer­um frß Belgrad (daglega 5. maÝ-30. sept.).   Fj÷ldi annarra sko­unarfer­a er Ý bo­i, m.a. skÝ­abßtafer­ ß Dˇnß a­ Jßrnhli­inu.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM