In˙Ýtar Eskimˇar Kanada GrŠnland,
Flag of Greenland

Flag of Canada

Flag of Russia

Flag of United States


KANADA
ESKIMËAR / IN┌═TAR
.

.

UtanrÝkisrnt.

In˙Ýtar, ßsamt nßskyldum aleutum, er ■jˇ­flokkur, sem břr a­allega ß heimskautssvŠ­um GrŠnlands, Alaska, Kanada og nor­austustu svŠ­um SÝberÝu.  Frekari skipting hinna mismunandi hˇpa ■eirra fer eftir tungumßlinu og mßllřzkum ■ess, s.s. in˙Ýtar, Yupik og alutiit.  Allt frß 16. ÷ld hafa Evrˇpumenn og a­rir kalla­ ■etta fˇlk eskimˇa, en ■etta nafn ß uppruna Ý montagnais, sem er algonquantunga.  Fyrrum var ßliti­ a­ nafni­ ■řddi äsß, sem bor­ar hrßtt kj÷tö, sem er n˙ tali­ rangt˙lkun.  Merking nafnsins er ekki enn ■ß ljˇs, en tali­ a­ ■a­ eigi skylt vi­ snjˇ■r˙gur.  Heimskautsb˙ar GrŠnlands og Kanada kjˇsa a­ lßta nefna sig in˙Ýta en Ý Alaska eskimˇa.

Elzta ■ekkta menning in˙Ýta, sem er kennd vi­ aleuta, er Ý kringum 3000 ßra.  ┴ sÝ­ari hluta 20. aldar var fj÷ldi eskimˇa u.■.b. 117.000, 51.000 ß GrŠnlandi og Ý Danm÷rku, 43.000 Ý Alaska, 21.000 Ý Kanada og 1600 Ý SÝberÝu.

Eskimˇar eru af asÝskum stofni og um margt ˇlÝkir amerÝsku indÝßnunum.  Ůeir eru asÝskari Ý ˙tliti, me­ smŠrri hendur og fŠtur og bera ÷nnur ˇljˇsari einkenni.  Einnig er B-blˇ­flokkurinn ßberandi me­al eskimˇa en finnst ekki Ý indÝßnunum.  Blˇ­flokkar eru mj÷g st÷­ugir mi­a­ vi­ arfgengi og ■vÝ skjˇta ■eir sto­um undir kenningar um mismunandi uppruna indÝßna og eskimˇa, ■vert ß kenningar frŠ­imanna fyrri tÝma, sem t÷ldu ■ß af sama stofni og ■eir hef­u ■rˇast Ý mismunandi ßttir ß nor­urslˇ­um.  Tungumßl eskimˇa og aleuta skiptist Ý fj÷lda mßllřzkna, lÝklega vegna ■ess, hve dreift ■eir b˙a.

Hin hef­bundna menning eskimˇa bygg­ist ß lÝffskilyr­unum ß ■essum miskunnarlausu svŠ­um nor­urhjarans, ■ar sem fŠ­a ˙r jurtarÝkinu fyrirfinnst varla og trjßgrˇ­ur sjaldgŠfur.  Ůar er aftur ß mˇti gnŠg­ nŠringar ˙r dřrarÝkinu, s.s. hreindřr, selir, rostungar, hvalir, snjˇhÚrar, sau­naut og hvÝtabirnir.  Eskimˇarnir notu­u skutla til a­ vei­a seli, bŠ­i Ý gegnum vakir og me­ kaj÷kum.  Til hvalvei­a notu­u ■eir stŠrri bßta, sem eru kalla­ir umiakar.  ═ Kanada veiddu ■eir a­allega hreindřr og ÷nnur landdřr ß sumrin me­ bogum og ÷rvum.  Helzta samg÷ngutŠki ■eirra var hundasle­inn og fatna­urinn var ger­ur ˙r h˙­um hreindřra, sem veittu gˇ­a v÷rn gegn gÝfurlegum kuldanum.  Ůeir bjuggu a­allega Ý snjˇh˙sum, iglu, e­a h˙sum ˙r grjˇti, torfi og vi­i e­a hvalbeini ß veturna.  ┴ sumrin bjuggu margir ■eirra Ý skinntj÷ldum.  Kjarni ■jˇ­fÚlags ■eirra var fj÷lskyldan og ■eir voru andatr˙ar.

LÝfshŠttir eskimˇa breyttust mj÷g ß 20. ÷ldinni vegna aukinna tengsla vi­ hina svonefndu si­menningu.  VÝ­ast hafa vÚlkn˙in ÷kutŠki, a­allega snjˇsle­ar, teki­ vi­ hlutverki hundasle­anna og rifflar komi­ Ý sta­ skutlanna vi­ vei­ar.  N˙ knřja utanbor­smˇtorar bßtana ßfram og fatna­urinn er keyptur Ý verzlunum.  Breytingar eru vissulega vÝ­tŠkari en ■essi lřsing gefur til kynna og peningar voru ˇ■ekktir me­al eskimˇa fyrrum.  Margir ■eirra hafa hŠtt hir­ingja- og vei­ilÝfi og flutzt til borga og bŠja til a­ stunda fiskvei­ar og vinnslu, vinna Ý nßmum og vi­ olÝuvinnslu.  VÝ­a Ý Kanada hafa ■eir stofna­ samvinnufÚl÷g um vi­skipti me­ listmuni sÝna, fisk og fyrirtŠki Ý fer­a■jˇnustu.

Eskimˇa-aleutmßlin eru t÷lu­ Ý GrŠnlandi, Alaska og Austur-SÝberÝu.  Aleut er ein greinin, sem lifir Ý tveimur mßllřzkum.  Eskimˇamßli­ skiptist Ý yupik, sem er tala­ Ý SÝberÝu og Su­vestur-Alaska, og in˙Ýt, sem er tala­ Ý Nor­ur-Alaska, Kanada og GrŠnlandi.  Hver ■essara greina skiptist Ý nokkrar mßllřzkur.  Eskimˇa- og aleutmßlin eru skyld og verulega a­greind.  Ůau eiga engin skyld mßl, sem vita­ er um.  Aleutmßli­ er mj÷g vÝkjandi og or­i­ fßtÝtt.  Ůa­ er einungis tala­ ß Aleuteyjum og ß Pribilofeyjum Ý Beringhafi, ■ar sem aleutar settust a­ Ý kringum 1800.

Hljˇ­kerfi ■essarar mßlafj÷lskyldu er tilt÷lulega einfalt.  Yupik hefur fj÷gur greinileg sÚrhljˇ­ en in˙Ýt og aleut a­eins ■rj˙.  Samhljˇ­ eru 13 ľ 27, allt eftir mßllřzkum.  Beygingakerfi eskimˇmßlsins er flˇki­, fj÷ldi vi­skeyta er mikill en forskeyti er a­eins eitt og engin samsett or­.  Or­myndir aleut eru einfaldari en or­skipunin fj÷lbreyttari.  Vi­skeytunum fylgja oft breytingar Ý stofni or­anna, sem ■au tengjast.  Fj÷ldi ßvarpsor­a er ßberandi, allt a­ 30, Ý vesturmßllřzkum aleuta og eskimˇa.  M÷guleikar til myndunar aflei­sluor­a er ˇtŠmandi og fj÷ldi or­stofna er tilt÷lulega lÝtill.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM