KrˇatÝa Ýb˙arnir,
Flag of Croatia


KRËAT═A
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Flˇra ■jˇ­erna er talsver­ Ý landinu, ■ˇtt r˙mlega 95% Ýb˙anna sÚu slavar.  Auk krˇatanna, sem eru r˙mlega 75% ■jˇ­arinnar, og serbanna, sem eru Ý kringum 12%, er slavneskir m˙slimar, Unverjar, Slˇvenar, ═talar, Albanar, AusturrÝkismenn, B˙lgarar, TÚkkar, Ůjˇ­verjar og fleiri ■jˇ­erni Ý ■essari deiglu.  Menningareinkenni slava Ý KrˇatÝu byggjast a­allega ß tr˙arbr÷g­unum.  Krˇatar eru rˇmversk-katˇlskir og vestrŠnni en serbar, sem eru rÚtttr˙a­ir.  ═ flestum tilfellum eru mikil tengsl milli ■jˇ­ernis og tr˙arbrag­a me­al ■essara mismunandi ■jˇ­erna.

B˙setu■rˇun
eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina var­ Ý ■ß ßtt, a­ ■Úttbřli myndu­ust og stŠkku­u og Ýb˙ar rřrustu landshlutanna, s.s.karsthÚra­anna og mi­hßlendisins, flykktust brott.  Vinnuafl Ý landb˙na­i minnka­i ˙r 66% Ý 15% ß ßrunum milli 1948 og 1988.  SamtÝmis ■essari ÷ru ■Úttbřlismyndun drˇ mj÷g ˙r nßtt˙rulegri fj÷lgun Ýb˙anna, e­a ˙r 22,2 af hverjum 1000 ßri­ 1947 Ý 12,8 ßri­ 1988.  TÝ­ni barnadau­a vi­ fŠ­ingu mi­a­ vi­ 1000 Ýb˙a minnka­i ˙r 112 ßri­ 1949 Ý 12,4 ßri­ 1988.  Ůetta ■ř­ir, a­ fˇlksfj÷lgunin hÚlt ßfram, ■ˇtt miki­ drŠgi ˙r henni.  Mesta grˇzkan hefur veri­ Ý borgunum, einkum Zagreb, ■ar sem ═b˙afj÷ldinn r˙mlega tv÷falda­ist ß ßrunum milli 1948 og 1991.

Flestir serbanna b˙a Ý borgum en u.■.b. fjˇr­ungur ■eirra ß heima vÝtt og breitt Ý ■orpum ß strßlbřlli svŠ­um Ý fjalllendinu, s.s. Ý Lika, Banija og Nor­ur-DalmatÝu.  Auk ■ess břr lÝtill hˇpur ■eirra Ý SlavonÝu.  Margir krˇatÝsku serbanna eru afkomendur fˇlks, sem settist a­ vi­ landamŠri AusturrÝska keisaradŠmisins tÝmabilinu frß 15. til 18. aldar, Ý kj÷lfar innrßsa Ottomana Ý SerbÝu og BosnÝu.  Ůessir serbar voru ˙tver­ir gegn frekari framrßs Ottomana og bjuggu vi­ fßtŠkt og landfrŠ­ilega einangrun, sem ger­i ■eim illkleift a­ menntast.  Ůeir voru betur vopnum b˙nir og grimmari en a­rir Ýb˙ar ■essa landsvŠ­is.


Vi­ n˙verandi skipulag břr u.■.b. fimmtungur krˇata utan landamŠra landsins, flestir Ý BosnÝu-HerzegovÝnu, ■ar sem ■eir hafa b˙i­ sÝ­an slavar birtust fyrst ß Balkanskaga ß 6. og 7. ÷ld.  Krˇatar Ý nßgrenni DalmatÝu Ý HerzegovÝnu hafa l÷ngum ali­ ■ß von, a­ sameinast KrˇatÝu.  Krˇatar Ý BosnÝu og KrˇatÝu eru yfirleitt ekki sama sinnis.


Tungumßli­.  Krˇatar, serbar og bosnÝar tala serbo-krˇatÝsku, sem er su­urslavnesk tunga og tilheyrir indˇevrˇpska mßlastofninum.  Eftir skiptingu fyrrum J˙gˇslavÝu heitir ■etta sama mßl krˇatÝska, serbneska og bosnÝska eftir ■jˇ­ernunum.  A­almunurinn milli krˇatÝsku og serbÝsku er ritmßli­, ■vÝ krˇatar nota latneska stafrˇfi­ en serbar hi­ kyrillÝska.  Ůa­ mß finna ÷rlÝtinn mun Ý mßlfrŠ­i, frambur­i og or­afor­a, sem stafar a­allega af l÷ngum erlendum yfirrß­um Ý ■essum heimshluta.  Ůřzka, ungverska og Ýtalska hafa haft ßhrif ß tungu krˇata en serbar hafa or­i­ fyrir tyrkneskum og r˙ssneskum ßhrifum. 

Auk framangreinds blŠbrig­amunar lifa nokkrar sÝgildar, s÷gu- og landfrŠ­ilegar mßllřzkur gˇ­u lÝfi.  Hi­ sta­la­a ritmßl, sem byggist ß Shtokavian-mßllřzku serbˇ-krˇata, kom fram ß sÝ­ari hluta 19. aldar sem ßfangi Ý tilraunum til sameiningar allra su­ur-slava.  Ůessi mßllřzka var og er me­al hinna ■riggja mest t÷lu­u mßllřzkna (shtokavian, chakavian og kajkavian), en var ˙tbreiddust Ý krˇatÝsku hlutum Austur-SlavonÝu, Ý strandhÚru­unum milli Makarska til Dubrovnik, HerzegovÝnu, Svartfjallalandi og SerbÝu.  Fremstu bˇkmenntafr÷mu­ir 19. aldar kusu hana ■vÝ fremur ÷­rum.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM