MakedˇnÝa meira,
Flag of Macedonia, The Former Yugoslav Republic of

TÍLFRĂđI

MAKEDËN═A,
MEIRA

Map of Macedonia, The Former Yugoslav Republic of
.

.

UtanrÝkisrnt.

SENDIR┴đ og RĂđISMENN

Booking.com

Landslag og lega.  Landslagi­ er a­ mestu mˇta­ af myndbreyttum fellingajar­l÷gum, sem hafa ve­rast Ý vesturhlutanum ni­ur ß eldri granÝtl÷g.  ═ mi­hlutanum eru yngri setl÷g.  Misgengi, sem jar­skjßlftar mynda Ý jar­skorpuna, eru ßberandi ß lei­inni frß nor­ri til su­urs Ý gegnum landi­.  StŠrsti jar­skjßlfti, sem hefur mŠlzt Ý landinu, rei­ yfir Debar 1967, 9 ß Richter.  Ůß hrundi Skopje a­ mestu Ý jar­skjßlftum 1963.  Ůessar jar­skorpuhreyfingar hafa lÝka mynda v÷tnin Prespa og Ohrid Ý su­vesturhlutanum, nokkarar ÷lkeldur og laugar.

Landi­ er a­ mestu fjalllent og margir tindar teygja sig upp fyrir trjßlÝnu, sem er Ý u.■.b. 2000 m hŠ­.  HŠst rÝs Korabfjall (2753m) ß landamŠrunum a­ AlbanÝu.  Landi­ er skˇgi ■aki­ Ý nor­vesturhlutanum vi­ Sarfj÷llin.  Ůar sem skˇgur hefur veri­ h÷ggvinn, blasa vi­ aflei­ingar ofbeitar og ofnřtingar.  Allur jar­vegur hefur ey­zt.  Ůarna eru lÝka vÝ­ir og frjˇsamir dalir, sem eru vel fallnir til rŠktunar.

Vatnasvi­.  Mestur hluti vatna MakedˇnÝu (87%) falla til su­austurs Ý Eyjahafi­, a­allega til Vardaßr og ■verßa hennar.  LÝtill hluti rennur til Doiranvatns og til Eyjahafs um Strumica- og Strumaßrnar.  Anna­ vatn fellur til AdrÝahafs um Crni Drimßna.  Misgengislandslagi­ veldur ■vÝ, a­ margar ßnna eru mj÷g bug­ˇttar og falla vÝ­a um mjˇ og Šgif÷gur glj˙fur.  Ůessar a­stŠ­ur au­velda virkjun vatnsorkunnar.

Loftslag.  Landi­ er ß m÷rkum tveggja loftslagssvŠ­a, Mi­jar­arhafsins og meginlandsins.  Nor­an- og sunnanvindar eru ßrstÝ­abundnir.  Ůeir berast yfir fj÷llin og valda miklum andstŠ­um Ý ve­urlagi.  Nor­anvindurinn er kalla­ur vardarac.  ═ heildina teki­ er meginlandsloftslagi­ tempra­ og me­alhiti jan˙ar er 0░C og j˙lÝ 20░-25░C.  Me­al˙rkoma er milli 500 og 700 mm.  Minnst rignir Ý j˙lÝ og ßg˙st en mest Ý oktˇber til nˇvember.  Landslagi­ ß mikinn ■ßtt Ý ve­urlagi ß hverjum sta­, ■annig a­ Ý austurhlutanum eru vetur mildari og sumur heitari og ■urrari en Ý vesturhlutanum, sem er fjalllendari.

Pl÷ntu- og dřralÝf.  Fjalllendi nor­vesturhlutans er skˇgi vaxi­.  LŠgra Ý hlÝ­unum eru laufskˇgar en ofar eru barrskˇgar allt upp Ý 2000 m hŠ­ yfir sjˇ.  Sums sta­ir hefur skˇgurinn veri­ h÷ggvinn til a­ halda b˙smala Ý seli.  Skˇgarnir veita fj÷lda villtra dřra skjˇl og Šti, s.s. villisvÝnum, ˙lfum, bj÷rnum og gaupum.  Ůurr og hlř sumur eru tilvalin fyrir tegundarÝkt skordřralÝf, s.s. engisprettur og auk ■ess eru margar tegundir e­lna.

B˙seta.  Ůjˇ­flutingar fyrri alda snertu ■etta landsvŠ­i eins og ÷nnur vÝ­ast Ý Evrˇpu.  Efnahags- og stjˇrnmßla■rˇun hefur sett sÝn merki ß b˙setuval ■essa fˇlks.  Uppi ß hßlendinu b˙a enn ■ß fjßrhir­ar Ý afskekktum ■orpum og fjallaseljum.  ┴ landb˙na­arsvŠ­unum b˙a bŠndur Ý smß■orpum eins og ■eir hafa gert um aldir.  Norkkir marka­sbŠir eru enn ■ß eins ˙tlits og ■eir voru til forna.  ┴ tÝmum Rˇmverja var Bitola verzlunarsta­ur, sem hÚt Heraclea Lyncestis.  Ohrid var­ mi­st÷­ stjˇrnsřslu og kirkjuvaldsins snemma ß mi­÷ldum.  Ůegar Tyrkir hˇfu landvinninga ß 14. ÷ld, ˇx Skopje og dafna­i sem stjˇrnsřslusetur, mi­st÷­ hersins og stˇrar lendur voru brotnar til landb˙na­ar.  SÝ­ar ur­u ■essi landb˙na­arsvŠ­i a­ samyrkjub˙um Ý h÷ndum komm˙nista og voru nřtt til vÚlvŠdds landb˙na­ar.  Ůessi ■rˇun leiddi til uppgangs Ý Kavardarci og Veles.

I­nvŠ­ingin ß sÝ­ari hluta 20. aldar haf­i gÝfurleg ßhrif ß b˙setu Ý landinu. ═b˙um Skopje fj÷lga­i Ý u.■.b. fjˇr­ung Ýb˙a landsins.  Vaxandi fer­a■jˇnusta umhverfis og Ohrid hefur virka­ sem hemill ß a­drßttarafl Skopje og mikil fˇlksfj÷lgun me­al Albana Ý nor­vesturhlutanum lÝka.  Flˇttinn ˙r sveitunum er mest ßberandi austan Vardarßrinnar vegna hŠgfara ■rˇunar Ý efnahagsmßlum.

Ůjˇ­erni og tungumßl.  Ůjˇ­ernislegur grundv÷llur MakedˇnÝu er talsvert flˇkinn.  MakedˇnÝumenn eru fj÷lmennastir, u.■.b. 67%.  Ůeir eru afkomendur slavneskra ■jˇ­flokka, sem komu til ■essa heimshluta ß 6.-8. ÷ld e.Kr.  Tungumßl ■eirra eru mj÷g skyld b˙lg÷rsku og ritmßli­ er kyrillÝskt.  Minnihlutahˇparnir voru komnir ß ■essar slˇ­ir l÷ngu ß undan sl÷vunum.  Fj÷lmennastir ■eirra (22,9%), eru Albanar, sem segjast vera afkomendur hinna fornu illřra.  Ůeir b˙a saman Ý nor­vesturhlutanum, me­fram landamŠrunum a­ albanska hluta Kosovo Ý SerbÝu.  Ůeir eru Ý meirihluta Ý ■remur af 32 sveitarfÚl÷gum MakedˇnÝu (Tetovo og Gosivar) og hafa mikil ßhrif Ý sj÷ ÷­rum.  Einn minnihlutahˇpurinn er kalla­ur vlachs.  Ůeir tala mßl, sem er nßskylt r˙m÷nsku.  StŠrstur hluti ■eirra břr Ý g÷mlu fjallaborginni Krusevo.  Tyrkneski minnihlutinn břr a­allega Ý landinu vestanver­u og um mi­bik ■ess.  Ůeir eru afkomendur Tyrkja, sem fluttust til landsins ß d÷gum Ottomanaveldisins.  SÝgaunar eru lÝka afsprengi ■essara tÝma og s÷mu s÷gu er a­ segja um ■ß, sem skilgreina sig a­eins sem m˙slima.

Tungan, tr˙mßlin og sagan tengja Makedˇna nßnari b÷ndum vi­ B˙lgara en serba.  Bß­ar ■essar ■jˇ­ir hafa haft sÝn ßhrif ß Makedˇna, einkum serbar eftir 1918, og ■a­ eru enn ■ß hˇpar ■eirra Ý landinu, serbar a­allega Ý Kumanovo og Skopje.

Tr˙arbr÷g­.  Tr˙arbr÷g­in skiptast a­allega eftir ■jˇ­ernum.  Flestir slavnesku hˇpanna eru rÚtttr˙a­ir en Tyrkirnir og mikill meirihluti Albana og sÝgauna eru m˙slimar.

═b˙arnir.  Fˇlksfj÷lgun hefur veri­ mikil ß s÷gulegum tÝmum ß Balkanskaga.  Ůessi ■rˇun breyttist verulega vi­ i­nvŠ­inguna og ■Úttbřlismyndun.  Ůessarar ■rˇunar gŠtti a­allega me­al kristnu, slavnesku ■jˇ­flokkanna Ý MakedˇnÝu og var­ minna vart me­al m˙slima.  Tyrkjum og m˙slimum fj÷lgar u.■.b. 2Ż sinnum hra­ar en sl÷vunum og Alb÷num og sÝgaunum ■risvar sinnum hra­ar.  Ůessi mismunur hefur veri­ rˇt pˇlitÝskrar spennu en samt Ý minna mŠli en Ý KosovohÚra­i Ý SerbÝu.  Hrun J˙gˇslavÝu 1991 olli miklu efnahagslegu umrˇti og spennu milli ■jˇ­flokka og tr˙arhˇpa Ý MakedˇnÝu.

Ůrˇun sˇsÝalismans.  Mikil breyting var­ ß efnahagslÝfi rÝkjanna ß Balkanskaganum eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina og Makedˇnar upplif­u ■Šr sem eitt al■ř­ulř­velda J˙gˇslavÝu.  Ůrßtt fyrir bŠtt kj÷r ß řmsum svi­um, var MakedˇnÝa fßtŠkasta lř­veldi­ ßfram og var ß lista ■eirra AustantjaldsrÝkja, sem ■ß­u styrki frß hinum rÝkari.  Ůessi a­sto­ leiddi til talsver­rar uppbyggingar, sem nřttist illa vegna ■ess, a­ Švinlega vanta­i herzlumuninn og lei­ir til marka­a fyrir framlei­slu landsins voru ˇgrei­ar.  Gott dŠmi um uppbygginguna var vali­ ß Skopje til stßli­na­ar.  Ůar var mikilvŠg framlei­sla ß stßli, jßrnblendi, sÝnki, blři og kopar fyrir j˙gˇslavneska marka­inn.  Me­al annarra velheppna­ra i­nfyrirtŠkja voru ■au, sem framleiddu vefna­arv÷rur ˙r gerviefnum, lyf og byggingarefni.  Landb˙na­urinn var samt sem ß­ur mikilvŠgastur fyrir efnahag landsins, s.s. rŠktun tˇbaks, hrÝsgrjˇna, ßvaxta, grŠnmetis og vÝns.  ┴ nÝunda ßratugnum var­ fer­a■jˇnustan Š mikilvŠgari ■ßttur.

Einkaframtaki­.  Helztu atvinnuvegir landsins voru reknir ß grundvelli sˇsÝalismans frß 1945 til 1991.  Samt sem ß­ur var einkaframtaki­ ß svi­um landb˙na­ar, framlei­slu farartŠkja og smßs÷lu mikilvŠgt fyrir ■jˇ­arb˙i­.  Nßlega 70% rŠkta­s lands var Ý einkaeigu og ■a­an komu u.■.b. 50% framlei­slunnar.  Ůessi einkarekstur var Švinlega mj÷g einsleitur og hef­bundinn, ■annig a­ lÝti­ hefur breytzt sÝ­an landi­ losna­i ˙r vi­jum komm˙nismans 1991.

Verzlun og vi­skipti.  ═ kj÷lfar borgarastyrjaldarinnar Ý J˙gˇslavÝu 1991 ri­a­i efnahagslÝf landsins.  Lř­veldi­ haf­i selt framlei­slu sÝna innanlands fremur en a­ vinna marka­i erlendis og ˙tflutingur J˙gˇslavÝu beindist fremur til annarra Austantjaldslanda en Ý vesturßtt.  Vi­skiptabann Sameinu­u ■jˇ­anna gegn SerbÝu jˇk ■essa erfi­leika, ■ar e­ miki­ drˇ ˙r v÷ruflutningum um MakedˇnÝu.  Bitrar deilur vi­ Grikki um nafn lř­veldisins drˇgu ˙r sˇkn Makedˇniumanna eftir al■jˇ­legri vi­urkenningu ß sjßlfstŠ­i landsins, sem leiddi til drßttar ß erlendum fjßrfestingum og efnahagsbata.

Samg÷ngur.  HagstŠ­ lega borgarinnar ß lei­inni gegnum Morava- og Vardar lŠg­irnar frß Belgrad Ý SerbÝu til ŮessalˇnÝku Ý Grikklandi leiddi til nokku­ gˇ­ra jßrnbrauta- og vegatenginga ß nor­vestur-sau­austurlei­inni.  Jßrnbrautin um Bitola til Grikklands og hli­arspor hennar eru or­in ˙r sÚr gengin og ■arfnast vi­ger­ar.  UmbŠtur ß řmsum svi­um ■jˇ­lÝfsins hafa fremur or­i­ ß svi­um, sem tengjast al■jˇ­legum kr÷fum, og ■arfir Ýb˙anna sjßlfra veri­ minna metnar.  Af ■essum s÷kum hefur samg÷ngumßlum Ý austurhluta landsins lÝtt veri­ sinnt, svo a­ framfarir hafa veri­ hŠgfara ■ar.  Ůrˇun fer­a■jˇnustunnar ß Mavrovo-OhridsvŠ­unum Ý vesturhlutanum řtti undir vegager­ og byggingu flugvallar vi­ Ohrid.

Stjˇrnarskrßin frß 1991 kve­ur ß um lř­rŠ­islegt ■ing (Sobranie; 120 ■ingmenn) og fj÷lflokka kerfi.  H˙n kve­ur lÝka ß um algeran a­skilna­ l÷ggjafar-, dˇms- og framkvŠmdavalds og rß­herrar rÝkisstjˇrnarinnar hafa ekki leyfi til a­ sitja ß ■ingi.  ForsŠtisrß­herran střrir framkvŠmdavaldinu, sem ver­ur a­ fara a­ l÷gum og ˙rskur­um dˇmstˇla.  Ůingmenn eru kosnir Ý meirihlutakosningum en forsetinn ver­ur a­ fß atkvŠ­i meirihluta allra, sem eru ß kj÷rskrß.  ForsetaembŠtti­ er svipa­ hinu Ýslenzka, ■ar sem forsetinn er einungis tßknrŠnn ■jˇ­h÷f­ingi.

Landinu er skipt Ý 32 sveitarfÚl÷g (opstine), sem rß­a řmsu Ý eigin mßlum, s.s. ß svi­um fÚlags-, dˇms- og efnahagsmßla.


Menntun.  Skˇlaskylda er 8 ßr frß sj÷ ßra aldri.  Kennslan fer fram ß mismunandi tungumßlum eftir ■÷rfum.  Nemendur eiga kost ß tveggja ßra mi­skˇla eftir a­ skˇlaskyldu lřkur.  Ůar er l÷g­ ßherzla ß sÚrnßm, sem beinist gjarnan a­ ■÷rfum hvers sveitarfÚlags e­a svŠ­is fyrir sig.  Eini hßskˇli landsins er Ý Skopje en hann rekur deildir vÝ­a Ý ÷­rum borgum og bŠjum.

MenningarlÝf.  Mikil ßherzla hefur veri­ l÷g­ ß stu­ning vi­ menningu og tungumßl Ý landinu, bŠ­i Ý skˇlum landsins og menningarstofnunum.  RÝki­ rekur ˙tvarps- og sjˇnvarpsst÷­var, sem ljß ■essum mßlaflokki verulegt li­.  Fjßrskortur gerir rÝkinu erfitt um vik a­ sinna ■essum mßlaflokki sem skyldi, ■annig a­ a­almenningarstofnanirnar eru Ý Skopje.  Minnihlutahˇpar sinna sÝnum ■÷rfum sjßlfir eins og ■eir hafa getu til.  MakedˇnÝumenn hafa lßti­ til sÝn taka ß al■jˇ­amenningarsvi­inu ß ßberandi hßtt, einkum me­ Struga ljˇ­ahßtÝ­inni og leikritum Goran Stefanovskis.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM