Panama Ýb˙arnir,
Flag of Panama


PANAMA
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Bygg­a■rˇun.  ŮÚttbřlasta svŠ­i landsins er Ý grennd vi­ skipaskur­inn ß brei­u belti hafa ß milli, ■ar sem landi­ er lŠgst og mjˇst.  Ůetta svŠ­i er ■ekkt sem Chagres e­a äFer­alei­inö.  Innan ■essa beltis er h÷fu­borgin Panamaborg og Colˇn Ý San MiguelitohÚra­i og borgirnar Balboa, La Chorrera, Gamboa og Cristˇbal.  Panamaborg er vi­ Kyrrahafi­ vi­ Panamaflˇa.  H˙n er langfj÷lmennust og mi­st÷­ i­na­ar, verzlunar, stjˇrnmßla og menningar.  San Miguelito er nŠststŠrst og Colˇn Ý ■ri­ja sŠti.  Sveitirnar milli Azueroskaga og Tabasarßfjalla eru ■Úttbřlustu dreifbřlissvŠ­i landsins.  Minnst er bygg­in Ý austustu hlutunum, einkum Ý DariÚnhÚra­i og Ý hlÝ­um Tabasarßfjalla, sem sn˙a a­ KarÝbahafinu.

═b˙arnir og tungumßlahˇpar.  Ůegar Spßnverjar komu til Panamaei­isins ß 16. ÷ld, bjugg ■ar kuna-, guaymÝ-, chocˇ- og a­rir indÝßnaŠttbßlkar.  Mestizos var ˙tkoma bl÷ndunar Spßnverja og indÝßnanna.  ┴ nřlendutÝmanum voru negrar fluttir ■anga­ frß AfrÝku sem ■rŠlar og fleiri bl÷ndur ur­u til.  Frakka og kÝnverjar bŠttust Ý hˇpinn, ■egar jßrnbrautin milli Panamaborgar og Colˇn var l÷g­ ß 19. ÷ld.  Fj÷ldinn allur af fˇlki frß Vestur-IndÝum kom til a­ vinna vi­ ger­ Panamaskur­arins (a­allega frß Brezku-Barbados, JamaÝka og Martinique) auk BandarÝkjamanna, Spßnverja ═tala og Grikkja.

Hreinir indÝßnar eru vÝ­a Ý smßhˇpum, ■ˇtt ■eir sÚu me­al minnstu ■jˇ­fÚlagshˇpanna.  Ůeir eru m.a. Ý regnskˇgunum.  Fj÷lmennastir eru guaymÝindÝnßnarnir, sem b˙a ß vestustu svŠ­um ChiriquÝ-, Bocas del Toro- og VeraguashÚru­anna.  NŠstfj÷lmennastir eru kunaindÝßnar, sem eru a­allega ß San Blaseyjum og nŠrliggjandi strandsvŠ­um.  ChocˇindÝßnar eru a­allega Ý DariÚnhÚra­i.  Ůessir Šttbßlkar hafa var­veitt tungur sÝnar en margir ■eirra tala lÝka spŠnsku.  Langflestir ■eirra stunda sjßlfs■urftarb˙skap, rŠktun og vei­ar, en nokkrir kunaindÝßnar standa Ý vi­skiptum, vinna sem farmenn e­a stunda ÷nnur f÷st st÷rf.  Margir guaymÝindÝßnar vinna ß bananaplantekrunum Ý vesturhlutanum.

Mestizos eru stŠrsti ■jˇ­fÚlagshˇpurinn.  Ůeir b˙a ß steppunum vestan skipaskur­arins og Ý mi­hÚru­unum, Panamß og Colˇn, ■ar sem ■eir hafa blandast fˇlki frß Vestur-IndÝum og AfrÝku.

AfrÝskir Panamab˙ar b˙a vÝtt og breitt um landi­, s.s. ß heitum og r÷kum lßglendissvŠ­um Chagreßrinnar, Ý DariÚnhÚra­i, ß lßglendum vi­ KarÝbahafi­.  Vestur-IndÝar komu sÝ­ar til skjalanna og eru lÝtill minnihlutahˇpur.  Ůeir b˙a a­allega Ý Panamaborg og Bocas del TorohÚra­i.

BNA hafa haft mikil ßhrif ß efnahag og menningu landsins.  BandarÝkjamenn b˙a a­allega Ý grennd vi­ skipaskur­inn og Ý Panamaborg.  KÝnverjar, Austur-IndÝar, gy­ingar (m.a. frß Hollenzku-Antilleyjum) og Mi­asÝub˙ar eru minnihlutahˇpar, sem leika oft stˇr hlutverk Ý vi­skiptum, i­na­i, stjˇrnmßlum og ÷­rum greinum atvinnulÝfsins.  Panama var­ fyrst vestrŠnna rÝkja til a­ kjˇsa gy­ing sem forseta ß ßttunda ßratugnum (Eric Arturo Del Valle).

SpŠnska er opinbert tungumßl landsins og langflestir Ýb˙anna tala hana.  FŠrri en 10% ■jˇ­arinnar tala tungur indÝßna.  Flestir Panamab˙ar frß Vestur-IndÝum tala ensku, sem er lÝka kennd Ý skˇlum.

Tr˙arbr÷g­.  Rˇmversk-katˇlska nŠr til u.■.b. 80% landamanna.  Fj÷ldi mˇtmŠlenda jˇkst hratt ß sÝ­ustu ßratugum 20. aldar, einkum gy­ungum.  Afrˇpanamar Ý Bocas del TorohÚra­i eru mˇtmŠlendur af g÷mlum merg og talsver­ur fj÷ldi indÝßna lÝka.  Nokkrir Panamar blanda saman katˇlskunni og vesturindÝskum hef­um og ˙tkoman er Santeria.  Tr˙frelsi er tryggt Ý stjˇrnarskrß.

B˙setu■rˇun.  SamkvŠmt manntali ßri­ 1911 voru Panamar 336.000.  ┴ tÝunda ßratugnum haf­i ■essi fj÷ldi meira en ßttfaldast, ■ˇtt nßtt˙ruleg fj÷lgun vŠri nßlŠgt me­altali Mi­-AmerÝku■jˇ­a.  ═ sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni fluttist margt verkafˇlk til landsins tÝmabundi­.

┴ seinni hluta 20. aldar fj÷lga­i borgarb˙um mj÷g Ý landinu.  Flestir Ýb˙anna b˙a n˙ Ý ■Úttbřli en samt b˙a fleiri Ý dreifbřli ■ar en Ý flestum ÷­rum Mi­-AmerÝkul÷ndum.  U.■.b. 40% landsmanna b˙a Ý ■orpum e­a ß afskekktum landsvŠ­um og b˙a vÝ­a vi­ sjßlfs■urftarb˙skap.  Frß mi­ri 20. ÷ld hefur veri­ miki­ um flˇtta ˙r sveitunum, einkum til Panamaborgar og Colˇn.  Ůetta fˇlk er a­ leita a­ tryggari afkomu fyrir sig og sÝna.  BŠndur, sem stunda skiptirŠktun, hafa lÝka lagt land undir fˇt til a­ leita sÚr a­ betra rŠktunarlandi.

NŠstum 75% heildar■jˇ­arframlei­slunnar ver­ur til Ý ■jˇnustugeiranum, sem er mun hŠrra hlutfall en Ý ÷­rum l÷ndum Latnesku-AmerÝku.  Ůjˇnustugeirinn hefur ■anizt ˙t vegna fjßrmßlastarfsemi og umfer­ar■jˇnustu Ý Panamaskur­inum.  Stjˇrnsřsla og a­rar ■jˇnustugreinar vega lÝka ■ungt.  Landb˙na­ur og fiskvei­ar vega minna en 10% ■jˇ­arframlei­slunnar en krefjast u.■.b. fimmtungs vinnuaflsins.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM