Panama nßtt˙ran,
Flag of Panama


PANAMA,
N┴TT┌RAN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Vatnasvi­.  Margar stuttar ßr renna til sjßvar frß fjallendinu.  KarÝbamegin, Sixaola, Changuinola, Indio, Cricamola, La Miel og Chagres.  Kyrrahafsmegin, ChiriguÝ Viejo, Santa MarÝa, Chepo, Chucunaque og Tuira.  ┴ regntÝmanum er Tuiraßin skipgeng 60 km inn Ý land og Chepoßin 30 km.  Vatni­ Ý Panamaskur­inum streymir ekki hafa ß milli.  Ůa­ er leitt frß Gat˙n- og Alajuelav÷tnunum ß mi­hßlendinu.  Ůa­ rennur ■vÝ til beggja stranda um skur­inn.

Jar­vegur er vÝ­ast rau­- og b˙nleitur og miki­ blanda­ur leir.  Hann er misfrjˇsamur og sums sta­ar ver­ur a­ nota ßbur­.  Ůar sem hann er minna frjˇsamur er stundu­ skiptirŠktun.  VÝ­a eru smßskikar skˇglendis ruddir og nota­ir ß me­an ÷nnur rŠktunarsvŠ­i eru hvÝld og jar­vegurinn lßtinn jafna sig Ý nokkur ßr.  ┴rframbur­ur (leir, set, sandur og m÷l) er mj÷g frjˇsamur Ý ßrd÷lum og ßrˇsum.  Bananaplantekrur vi­ Puerto Armuelles og vesturhluta Bocas del Toro eru a­ mestu ß svŠ­um me­ ßrframbur­i.  Tilraunir til rŠktunar ß fenjasvŠ­um me­fram str÷ndum landsins hafa lÝka gefi­ gˇ­a raun.  Ískublanda­ur jar­vegur er vÝ­a mj÷g frjˇsamur.

Loftslagi­ er talsvert mismunandi Ý sunnan- og nor­anver­u landinu, einkum hva­ ˙rkomu snertir.  KarÝbamegin Tabasarßfjalla, sem sn˙a mˇti r÷kum sta­vindunum, er ˙rkoman 1500-3550 mm ß ßri og ■ar rignir meira og minna allt ßri­. Kyrrahafsmegin, ■ar sem er ■Úttbřlla, eru ■essar t÷lur 1140-2290 mm og ■ar er ˙rkoman mismunandi eftir ßrstÝ­um.  ═ ChiriquÝhÚra­i er ■urrkatÝmi frß jan˙ar til aprÝl og marz er venjulega ■urrasti mßnu­urinn.  Vegna ■essa loftslagsmunsturs er meira um regnskˇga KarÝbamegin en steppur ß milli Tabasarßfjalla og Kyrrahafsstrandarinnar.  Me­fram kˇlumbÝsku landamŠrunum rignir allt ßri­.

Vegna legu sinnar Ý hitabeltinu er hiti mj÷g sjaldan undir 26░C Ý landinu.  Fjalllendi­ skapar ■rj˙ loftslagsbelti, heitt og lßgt ne­an 700 m, sem er u.■.b. 10% landsins, tempra­ belti milli 700 og 1500 m, sem er nŠrri 90% lands, og kalt belti ofan 1500 m.  Hvert ■essara belta hefur sÚrst÷k grˇ­ursamfÚl÷g og mismunandi rŠktunarskilyr­i.  Kakˇ og bananar ne­st og kaffi Ý tempra­a beltinu.

Grˇ­ur og dřralÝf.  Ůrßtt fyrir smŠ­ landsins, er landslag fj÷lbreytt og ˇtr˙lega margir sta­ir hagstŠ­ir řmiss konar dřralÝfi og grˇ­ri:  Hitabeltisskˇgar, steppur, fjallaskˇgar, flŠ­il÷nd og fenjaskˇgar, kˇrallarif og strendur.  Lega landsins milli tveggja heimsßlfa ber rÝkulegan vott um tegundir beggja, ■ˇ einkum Su­ur-AmerÝku.  Ůar er ■vÝ a­ finna řmis villt landspendřr, s.s. apa, mauraŠtur, beltisdřr, jag˙ara, tapÝra og dßdřr.  Risaskjaldb÷kur verpa ß sendnum str÷ndum og fß sambŠrileg landsvŠ­i stßta af jafnm÷rgum fuglategundum, bŠ­i varp- og farfuglum.

Ůjˇ­gar­ar og ÷nnur verndarsvŠ­i nß yfir u.■.b. 17% landsins og eru rˇmu­ fyrir regnskˇgana og fj÷lbreytta flˇru og fßnu.  DariÚnsvŠ­i­ Ý austurhlutanum var gert a­ ■jˇ­gar­i 1980 og bŠtt ß heimsminjaskrß UNESCO ßri­ eftir.  La Amistad ■jˇ­gar­urinn var stofna­ur 1988 me­fram verndarsvŠ­inu Talamanca Range-La Amistad Ý KostarÝku og bŠ­i svŠ­in voru sameiginlega sett ß heimsminjaskrßna 1990.  A­rir ■jˇ­gar­ar eru m.a. Chagres (1984), Porotbelo (1976) og Coiba (1991).

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM