ParagvŠ efnahagslÝfi­,
Flag of Paraguay


PARAGVĂ
 EFNAHAGSL═FIđ

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Landb˙na­ur er algengasta atvinnugreinin me­ r˙mlega 40% vinnuaflsins og 25% vergrar ■jˇ­arframlei­slu.  Af ■essum s÷kum er efnahagslÝfi­ hß­ duttlungum ve­urfars og ver­s ß heimsmarka­i.  Alfredo Str÷ssner Matiauda hersh÷f­ingi (forseti 1954-89) hvatti til fjßrfestinga innan- og utanlands, einkum Ý framlei­slulandb˙na­i.  Fram ß mi­jan ßttunda ßratuginn var lÝti­ um fjßrfestingar almennings og ■Šr beindust a­allega a­ samg÷ngu- og fjarskiptaumbˇtum.  Stofnun nokkurra rÝkisfyrirtŠkja, s.s. Itaip˙ Binacional (1973), sem var stofna­ til a­ byggja risastÝflu fyrir orkuver vi­ Paranß-ßna, stßl-, sements- og ßfengisverksmi­ja, breyttu ■essari ■rˇun.  ┴ sÝ­ari hluta 20. aldar ˇx rÝkisgeirinn verulega og kraf­ist Ý kringum 10% vinnuafls landsins.  Fram til ßrsins 1982, ■egar Itaip˙-ߊtluninni lauk, tˇkst rÝkinu a­ mŠta vi­skiptahallanum me­ erlendum lßnum.  Ůa­ sem eftir lif­i ßratugarins stˇ­ stjˇrnin frammi fyrir vaxandi vi­skiptahalla, hßum afborgunum af lßnum og dvÝnandi m÷guleikum til erlendrar lßnt÷ku.

┴ blˇmaskei­i efnahagslÝfsins, einkum ß ßttunda ßratugnum, tˇkst rÝkisstjˇrninni ekki a­ nřta ■a­ til hagsbˇta fyrir ■ß, sem minnst mßttu sÝn.  Tekjuskatti var haldi­ lßgum, m.a. til a­ la­a a­ erlenda fjßrfesta, sem einnig annara skattaÝvilnana.  L÷greglan og herinn fengu til sÝn stˇran skerf fjßrlaganna.

Stjˇrn Andres RodrÝguez hersh÷f­ingja (1989-93) kom ß talsver­um umbˇtum til a­ laga efnahag landsins a­ opnu marka­skerfi.  Fj÷lgengi var afnumi­, dregi­ var ˙r styrkjum til opinberra fyrirtŠkja, ˙tflutningstollar voru afnumdir og ger­ar voru ߊtlanir um s÷lu rÝkisfyrirtŠkja.

═ valdatÝ­ Str÷ssners hersh÷f­ingja voru verkalř­sfÚl÷g undir str÷ngu eftirliti, ■annig a­ laun hÚldust lßg og lengst af voru flestir launamenn me­limir Ý stŠrsta verkalř­sfÚlaginu (CPT).  Eftir a­ hann fˇr frß spratt upp fj÷ldi sjßlfstŠ­ra verkalř­sfÚlaga.  BNA h÷f­u afnumi­ verzlunarfrelsi ParagvŠ 1987 vegna ˇfrelsis verkalř­sfÚlaganna en kom ■vÝ aftur ß 1991.
 

Nßmugr÷ftur.  Mestur hluti jar­efna landsins finnast austan ParagvŠßrinnar.  Magnesium finnst nŠrri Emboscada, malakÝt og az˙rÝt (kopar) nŠrri Caapuc˙, Encarnaciˇn og San Miguel, feldspat og mÝka nŠrri Concepciˇns og marÝugler og pÝroflÝt nŠrri Caapuc˙ og San Miguel.  Jßrnleir finnst ß Cordillera-svŠ­inu og gips og kalksteinn nŠrri ParagvŠßnni.  Talsver­ur mˇr er nŠrri Pilar.  Marmari, leir (kaolin) og salt er unni­ ˙r j÷r­u.  Kopar, bßxÝt, jßrn og uranium hefur fundizt.  Ůrßtt fyrir fj÷lbreytni nßtt˙ruau­Šfa Ý j÷r­u, hefur lÝti­ veri­ gert til a­ nřta ■au.

Orka.  Mesta nßtt˙ruau­lind landsins er vatnakerfi­.  Rafmagn var a­ mestu framleitt me­ eldivi­i og olÝu Ý Asunciˇn ■ar til Acaray-vatnsorkuveri­ var gangsett 1968.  Ůa­ var stŠkka­ Ý 190 mW.  Rafmagnsframlei­sla fimmtßnfalda­ist frß 1970-1990 og mesta aukningin kom frß vatnsorkuverum.  Rafmagnsveitur rÝkisins (1949) stjˇrna dreifingu orkunnar.

Stˇrar virkjanir voru reistar Ý samvinnu vi­ BrasilÝu og ArgentÝnu.  Hafizt var handa vi­ Itaipu-virkjunina vi­ Paranß-ßna, u.■.b. 17 km nor­an Vinßttubr˙arinnar vi­ Ciudad del Este.  Stˇru stÝflunni var loki­ 1982.  H˙n er 188 m hß og 3715 m l÷ng.  A­ baki hennar mynda­ist 2260 km▓ lˇn ß landi BrasilÝu og ParagvŠ.  ┴ri­ 1990 skila­i virkjunin 60% afk÷stum og loki­ var ni­ursetningu sÝ­ustu 18 rafalanna 1991.  StÝflan er me­al hinna stŠrstu Ý heimi og afk÷st virkjunarinnar eru 12.600 mW.  SamkvŠmt upprunalegum samningi milli rÝkjanna ßtti ParagvŠ a­ fß helming orkunnar og var skuldbundi­ til a­ selja BrasilÝu umframorku ß f÷stu ver­i.  Verki­ var fjßrmagna­ af einkab÷nkum og al■jˇ­legum fjßrmßlastofnunum og kosta­i Ý kringum 20 miljar­a US$.  Samningi milli rÝkjanna um ver­ umframorku frß ParagvŠ var breytt 1985 og ver­i­ hŠkka­ en paragvŠskir ■jˇ­ernissinnar eru enn ■ß ˇßnŠg­ir me­ ni­urst÷­una.  VirkjunarframkvŠmdir Ý samvinnu vi­ ArgentÝnumenn ß Yacyretß-ApipÚ-svŠ­inu vi­ Paranß-ßna eru smŠrri Ý sni­um (2700 mW).  Ůessi virkjun var tekin Ý notkun um mi­jan tÝunda ßratuginn.  ParagvŠ notar a­eins lÝtinn hluta orkunnar frß bß­um ■essum stˇru virkjunum og er ■vÝ or­inn einhver stŠrsti seljandi orku Ý heiminum.

Landb˙na­ur.  Fimmtungur lands ParagvŠ er hentugt til rŠktunar en a­eins 5,6% ■ess eru nřtt.  Mestur hluti ■ess er setinn sjßlfseignarbŠndum.  Landleigukerfi­ er brengla­ og byggist ß lands÷lu eftir strÝ­ ■rÝbandalagsins.  ┴ sÝ­asta hluta 20. aldar ßtti 1% landeigenda r˙mlega 75% lands.  FßtŠkum bŠndum hefur sÝ­an veri­ ˙thluta­ landi, einkum Ý austurhlutanum, en fj÷ldi landlausra smßbŠnda er samt mikill.

Allt fram a­ 1970 bygg­ist efnahagslÝfi­ a­allega ß ˙tflutningi litunarefnis, kj÷ts, tes og tˇbaks.  Framlei­sla ■essara vara hefur dregizt saman og miki­ er rŠkta­ af sojabaunum og ba­mull.  A­rar mikilvŠgar afur­ir eru kassava, sykurreyr, maÝs, hrÝsgrjˇn, hveiti, jar­hnetur, kaffi og sÝtrusßvextir.  Miki­ er rŠkta­ af kannabisjurtinni.  Landi­ er a­ mestu sjßlfu sÚr nŠgt me­ matvŠli.

KvikfjßrrŠktin byggist a­allega ß nautgripum og lÝtillega ß svÝnum, sau­fÚ, hŠnsnum og hestum.  NautgriparŠktin er a­allega Ý Chaco og su­urhÚru­unum Misiones og Neembuc˙.  Kj÷ti­, mjˇlkurv÷rur og h˙­ir eru seldar innanlands og fluttar ˙r landi.  Timbur hefur l÷ngum veri­ mikilvŠgt til ˙tflutnings.


Fiskvei­ar eru ekki stunda­ar Ý stˇrum stÝl.  Ferskvatnsfiskur (surubÝ, pac˙ og dorado) er mikilvŠgur fyrir innanlandsmarka­inn.

I­na­ur.  Ůrßtt fyrir grˇzku Ý i­na­i ß ßttunda og nÝunda ßratugnum, ver­ur a­ telja ParagvŠ me­al minnst i­n■rˇu­u landa ßlfunnar.  Vegna litilla kanna­ra birg­a hrßefna Ý j÷r­u, er a­alßherzlan l÷g­ ß nřtingu kalksteins, gips og leirs fyrir byggingari­na­inn.  Framlei­slui­na­urinn er yfirleitt lÝtill Ý sni­um og einkum ß svi­i vinnslu landb˙na­arafur­a, s.s. sojaolÝu, sykurs, kj÷tni­ursu­u, vefna­ar, le­urv÷ru, ßfengis, bjˇrs og vindlinga.  Byggingari­na­urinn blˇmstra­i sÝ­la ß ßttunda og fyrri hluta nÝunda ßratugarins, ■egar ItaipustÝflan og a­rar stˇrframkvŠmdir voru Ý fullum gangi.  RÝki­ rekur margar verksmi­jur, s.s. lÝtla stßlverksmi­ju (frß 1986) og etÝlalkˇhˇlverksmi­ju (frß 1980).

Fer­a■jˇnustan er lÝtilvŠgur ■ßttur Ý efnahagnum.  Flestir erlendir gestir koma frß BrasilÝu og ArgentÝnu vegna mikils ˙rvals innfluttrar neyzluv÷ru.

Fjßrmßl.  Helztu rÝkisbankarnir eru Banco Central del Paraguay (se­labanki) og Banco Nacional de Fomento, sem annast landb˙na­inn, framlei­slui­na­inn og timburframlei­sluna.  Erlendir bankar hafa lÝka komi­ sÚr fyrir Ý landinu.  Erlendur gjaldeyrir er a­gengilegur Ý b÷nkum og skiptib÷nkum.  ┴ri­ 1992 voru sam■ykkt l÷g, sem hvetja til erlendrar fjßrfestingar og ■rˇunar kauphallarvi­skipta.  Gjaldmi­ill landsins, guaranÝ, hefur veri­ tilt÷lulega st÷­ugur mi­a­ vi­ ÷nnur latnesk-amerÝsk rÝki.

Verzlun og vi­skipti.  Helztu ˙tflutningsv÷rur landsins, sojabaunir, ba­mull, kj÷t, tungolÝa og fleiri frŠolÝur og unni­ timbur, eru a­allega fluttar til BrasilÝu, BNA, ArgentÝnu, Hollands, ═talÝu, Ůřzkalands og Sviss.  Helztu innflutningsv÷rur, vÚlb˙na­ur, benzÝn og olÝur, efnav÷rur og farartŠki, eru fluttar inn frß BrasilÝu, BNA, Japan og ArgentÝnu.  Fyrri hluta nÝunda ßratugarins var halli ß vi­skiptaj÷fnu­i landsins.  Vegna mikils smygls gefa opinberar t÷lur litla hugmynd um heildarvi­skipti landsmanna.  ┴ri­ 1988 fŠkka­i stjˇrn RodrÝguez hersh÷f­ingja gengisskrßningunum ni­ur Ý eina og lÚt gengi­ fljˇta og sameina­i fj÷lda skattaßlagna Ý fßar.  Ůessar rß­stafanir drˇgu mj÷g ˙r smygli til landsins.

ParagvŠ er a­ili a­ LAIA (Latin America Integration Association), sem var fyrrum LAFTA (Latin American Free Trade Association).  ┴ri­ 1991 undirritu­u ParagvŠ, BrasilÝa, ┌r˙gvŠ og ArgentÝna frÝverzlunarsamning (Mercado Com˙n del Cono Sur (Mercosur).


Samg÷ngur.  Um mi­ja 20. ÷ldina fˇr mestu hluti fraktflutninga um ßrnar ParagvŠ og Paranß frß h÷fnum vi­ Atlantshafsstr÷ndina Ý BrasilÝu.  Flutningar ß ■jˇ­vegum hafa aukizt frß Buenos Aires (ArgentÝnu) og brasilÝsku borgunum Santos og Paranaguß.

Vegakerfi landsins er nokku­ stˇrt og b˙i­ ■okkalegum br˙m en talsver­ur hluti ■ess er enn ■ß ßn slitlags.  A­al■jˇ­vegirnir tengja Asunciˇn og Ciudad del Este, ■ar sem Vinßttubr˙in liggur yfir Paranß-ßna og brasilÝska vegakerfi­ tekur vi­.  Ůessi malbika­i ■jˇ­vegur heldur ßfram til hafnarborgarinnar Paranaguß, sem annast mestan hluta ˙tflutnings sojabauna frß ParagvŠ.  Annar malbika­ur ■jˇ­vegur tengir Asunciˇn vi­ Encamaciˇn.  Hengibr˙ ß Pan-American-■jˇ­veginum tengir Asunciˇn og Clorinda Ý ArgentÝnu.  Ínnur br˙ tengir Encarnaciˇn og Posadas Ý ArgentÝnu.  Trans-Chaco-■jˇ­vegurinn liggur til nor­vesturs frß Villa Hayes til bˇlivÝsku landamŠranna.  Hann er malbika­ur til Filadelfia.

Jßrnbrautir.  Flest brautarkerfin tilheyra Ferrocarril Presidente Carlos Antonio Lˇpez.  Ůau eru 375 km l÷ng til su­austurs til Encarnaciˇn, ■ar sem jßrnbrautarferja ■jˇnar sambandinu vi­ Posadas Ý ArgentÝnu.

Flota Mercante del Estado er rÝkisreki­ kaupskipafyrirtŠki, sem var stofna­ 1945 til flutninga ß ßnum ParagvŠ og Paranß.  Einnig er talsvert um einkarekin fyrirtŠki ß ■essu svi­i.  Asunciˇn er stŠrsta hafnarborgin me­ n˙tÝmalegustu h÷fnina.

LÝneas AÚreas Paraguayas-flugfÚlagi­ hefur auki­ ■jˇnustu sÝna miki­ sÝ­an ■a­ var stofna­ 1962.  FlugfÚl÷gin LÝneas AÚreas de Transporte Nacional og Transporte AÚreo Militar ■jˇna borgum innanlands.  Silvio Pettirossi-al■jˇ­aflugv÷llurinn var opna­ur 1980 15 km frß Asunciˇn.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM