Per˙ efnahagslÝfi­,
Flag of Peru


PER┌
EFNAHAGSL═FIđ

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Hrßefni Ý j÷r­u eru gÝfurlega mikil (kopar, jßrn, blř, sink, bism˙t, fosfat og magnesÝum).  Gull og silfur finnast Ý miklu magni auk annarra sjaldgŠfra mßlma og olÝusvŠ­in eru me­fram nyrztu str÷ndum.  Rannsˇknir Ý austustu regnskˇgasvŠ­unum gefa til kynna talsver­ar olÝubirg­ir Ý j÷r­u.  Fjßrmagnsskortur hefur tafi­ rannsˇknir, fjßrm÷gnun nßmuvinnslu og uppbyggingu samgangna og ver­sveiflur ß heimsmarka­i hafa valdi­ miklum erfi­leikum.  LandfrŠ­ileg lega hefur einnig hindra­ a­gang a­ m÷rgum ver­mŠtum efnum Ý j÷r­u, sem liggja vÝ­a ofar 3600 m uppi Ý fj÷llum e­a Ý frumskˇgum Amasˇn.

Orkumßl.  Vatnsafl til rafmagnsframlei­slu er Šri­ Ý landinu.  ┴rnar, sem streyma til austurs um AmasˇnlŠg­ina, eru einkum fřsilegar til virkjunar.  Stˇrar virkjanir voru bygg­ar vi­ ßrnar Santa og Mantaro og ߊtlanir eru uppi um beizlun vatnsaflsins og jar­hita vÝ­ar.  Flestar n˙verandi virkjana hafa ver­i samtengdar og r˙mlega 75% rafmagns er framleitt Ý vatnsorkuverum.  Mesta orku■÷rfin er Ý Lima, ■ar sem i­na­arframlei­slan er mest.

Landb˙na­ur hefur veri­ a­alatvinnuvegur ■jˇ­arinnar um langan aldur, ■ˇtt ■ßttur hans hans Ý efnahagslÝfinu hafi dvÝna­ eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina.  R˙mlega ■ri­jungur vinnuaflsins er enn ■ß bundinn Ý landb˙na­i, en afrakstur hans hefur ekki veri­ Ý takt vi­ Ýb˙afj÷lgunina og framlei­slan hefur minnka­ sÝ­an ß sj÷unda ßratugnum.  Per˙ ver­ur a­ flytja inn miki­ magn af korni (hveiti, hrÝsgrjˇnum og maÝs), grŠnmetisolÝu, mjˇlkurv÷rum og kj÷ti til a­ fŠ­a ■jˇ­ina.  Skortur ß rŠktanlegu landi stendur Ý vegi fyrir umbˇtum.  Mest er landb˙na­arframlei­slan Ý ßveitud÷lunum Ý strandhÚru­unum.  Ůar er a­allega rŠkta­ur sykurreyr, ba­mull, hrÝsgrjˇn, maÝs, vÝnvi­ur, ˇlÝfur og grŠnmeti.  Uppi Ý fj÷llum er rŠktanlegt land takmarka­ og gŠ­i jar­vegs rřr.  Ůar eru a­allega rŠkta­ar kart÷flur og korn (hveiti, maÝs, guinoa).  ═ AmasˇnlŠg­inni er a­allega stund­aur sjßlfs■urftarb˙skapur, ■ˇtt MontanaindÝßnarnir hafi l÷ngum rŠkta­ kˇkˇjurtina til eigin nota og v÷ruskipta vi­ fjallaindÝßnana.

Fiskvei­ar.  ┴ sj÷tta og sj÷unda ßratugi 20. aldar jukust fiskvei­ar gÝfurlega vegna mikilla gangna ansjˇsu, sem var unnin Ý fiskimj÷l og lřsi til ˙tflutnings sem dřrafˇ­ur.  ┴ri­ 1963 var Per˙ or­in mesta fiskvei­i■jˇ­ heims mi­a­ vi­ tonnat÷lu.  ┴ri­ 1970 var metaflaßr me­ r˙mlega 12 miljˇir tonna.  Ofvei­i og El Nino, sem rei­ yfir 1971-72, ollu samdrŠtti Ý fiskvei­um.  SÝ­ar ß sama ßratug og fram ß hinn nÝunda batna­i ßstandi­, ■ˇtt ekki tŠkist a­ nß fyrri st÷­u.  Aukin ßherzla er l÷g­ ß fiskvei­ar og vinnslu til manneldis innanlands og til ˙tflutnings.  Skˇgarh÷gg og timburvinnsla er a­allega stundu­ Ý Montana (Selva).  Margar nřtanlegar trjßtegundir vaxa ß AmasˇnsvŠ­inu en oft er erfitt a­ komast a­ ■eim og ˇttinn vi­ umhverfisspj÷ll hefur dregi­ ˙r nřtingunni.

I­na­ur.  Flestar verksmi­jur landsins eru ß Stˇr-LimasvŠ­inu, ■ˇtt rÝki­ hafi lagt ßherzlu ß dreifingu i­na­ar um landi­.  Talsvert er um samsetingarverksmi­jur, s.s. fyrir bÝla og heimilistŠki.  Stˇr hluti neyzluv÷ruframlei­slunnar fer fram Ý litlum verksmi­jum, sem starfa ß svarta marka­num.  RÝki­ leggur ßherzlu ß a­ auka hlut i­na­ar Ý vergri ■jˇ­arframlei­slu, ■annig a­ hann er Ý ÷rustum vexti atvinnugreina landsins.  Kapp er lagt ß a­ ■jˇ­in ver­i sjßlfri sÚr nŠg ß sem flestum svi­um i­na­ar, ■annig a­ hressilega er řtt ß eftir framlei­endum olÝuv÷ru, vefna­ar, matvŠla, stßls, sements, tilb˙ins ßbur­ar og efnav÷ru.  Margar ■essara verksmi­ja voru ■jˇ­nřttar e­a nutu sÚrstakrar skattame­fer­ar og verndartolla ß ßttunda ßratugnum.  Vi­leitni rÝkisstjˇrna landsins ß ■essum vettvangi hefur ekki bori­ tilskilinn ßrangur.

Fjßrmßl.  Helztu fjßrmßlastofnanir landsins eru rÝkisreknir bankar, sem střra ˙tlßnum, vi­skiptum me­ gjaldeyri og reglum um gjaldeyrismßl.  Stefna rÝkisins beinist a­allega a­ lŠkkun ver­bˇlgu og erlendra skulda, sem hafa vaxi­ ■jˇ­inni yfir h÷fu­ sÝ­an um mi­ja 20. ÷ldina.  A­albankarnir eru se­labankinn, Landsbankinn og Ůrˇunarbankinn.

Vi­skipti.  Erlend vi­skipti hafa veri­ grundv÷llur efnahags landsins sÝ­an ß nřlendutÝmanum.  Landsmenn hafa alla tÝ­ veri­ hß­ir innflutningi fullunninnar v÷ru en rÝkisstjˇrnir landsins hafa beitt sÚr fyrir breytingu ß ■essu svi­i me­ ■vÝ a­ styrkja innlendan i­na­ ßn mikils ßrangurs.  Allt frß sj÷tta ßratugnum hefur a­alinnflutningurinn veri­ matvara, neysluv÷rur og tˇl og tŠki fyrir i­na­inn.  OlÝuv÷ruinnflutningurinn ß ßttunda ßratugnum vˇg ■ungt Ý heildarinnflutningnum en aukin innlend framlei­sla, einkum ß AmasˇnsvŠ­inu, snÚri dŠminu vi­, ■annig a­ Per˙menn fˇru a­ flyta ˙t olÝu og olÝuv÷rur Ý kringum 1980.  A­rar mikilvŠgar ˙tflutningsafur­ir eru hrß- og unnir mßlmar (kopar, silfur, blř og sink) og landb˙na­arafur­ir (ba­mull, sykur og kaffi).  Allt frß sj÷unda ßratugnum hefur ˙tflutningur fiskimj÷ls veri­ mikilvŠgur.

A­alvi­skiptaland Per˙ eru BNA (u.■.b. ■ri­jungur inn- og ˙tflutnings).  Vestur-Evrˇpul÷nd og Japan koma nŠst Ý r÷­inni.  Ínnur vi­skiptal÷nd eru nßgrannal÷ndin.  ┴ri­ 1969 var­ Per˙ a­ili a­ frÝverzlunarsambandi AndesrÝkja en efnahagsvandamßlin hafa komi­ Ý veg fyrir a­ stefnu sambansins hafi veri­ framfylgt.

Samg÷ngur.  Andesfj÷llin og flˇki­ vatnakerfi AmasˇnlŠg­arinnar gera Per˙m÷nnum erfitt fyrir Ý samg÷ngumßlum.  Eina samfellda kerfin eru vegakerfi­ og flugsamg÷ngurnar.  Jßrnbrautakerfin tv÷ hafa ekki veri­ samtengd og samg÷ngur ß sjˇ byggjast ß ßŠtlunum al■jˇ­legra skipafÚlaga.  Umfer­ ß ßnum ß AmasˇnsvŠ­inu er ekki mikilvŠg vegna hinna miklu vegalengda og strjßlbřlis.  Ůjˇ­vegir liggja frß nor­ri til su­urs og ˙t frß ■eim til austurs yfir Andesfj÷llin.  MikilvŠgastur er Pan American-■jˇ­vegurinn, sem liggur me­fram str÷ndinni frß Ekvador til SÝle.  Annar megin■jˇ­vegur tengir Lima vi­ SÝle um Andesfj÷llin.

A­aljßrnbrautin byrjar Ý Callao ß str÷ndinni Ý grennd vi­ Lima og liggur yfir Andesfj÷llin (hŠst 4760m).  H˙n tengist hli­arsport til Cerro de Pasco, sem ■jˇnar nßmuvinnslunni ß ■vÝ svŠ­i.  Lengri jßrnbraut, Su­urbrautin svokalla­a, ■jˇnar Cuzco, Arequipa og ÷­rum borgum.  Nokku­ af umfer­inni um hana hefst Ý BˇlivÝu.  Callao vi­ Kyrrahafi­ er stŠrst margra hafnarborga landsins.  Iquitos vi­ Amasˇnfljˇti­, u.■.b. 3780 km frß ßrˇsunum, er a­alhafnarborgin Ý austurhlutanum.

Fj÷llˇtt landslag Per˙ krefst mikillar samgangna Ý lofti, ■ˇtt ■Šr sÚu ekki me­ ÷llu hŠttulausar.  Afskekktir sta­ir Ý ■Úttum regnskˇgunum og til fjalla eru mj÷g hß­ir ■eim.  Atvinnuflut hˇfst Ý landinu ßri­ 1928 og innanlandsfÚl÷g starfa vi­ hli­ margra erlendra.  Jorgo Chßvez millilandaflugv÷llurinn vi­ Callao er mikilvŠgasti flugv÷llur landsins.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM