Port˙gal landi­ nßtt˙ran,
Flag of Portugal


PORT┌GAL
N┴TT┌RAN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Vatnasvi­.  Allar meginßr landsins eiga uppt÷k sÝn ß Spßni og renna um m÷rg ■r÷ng glj˙fur Ý Meseta og eru ■vÝ ekki nřtilegar til samgangna og fremur hindanir Ý vegager­.  Flestar ßrnar eru skipgengar stuttan sp÷l frß sjˇ.  Lengsta ßin, sem stemmir a­ ˇsi Ý Port˙gal er Douro (330 km).  Lengsta ßin, sem ß uppt÷k innanlands, Ý Serra da Estrela, er Mondego (214 km).  Flˇ­ eru algeng, ■egar miki­ rignir Ý sunnanroki og sjˇr stendur hßtt vi­ ßrˇsana.  ┴rnar Guadiana, sem hverfur Ý Cadizflˇa og Minho Ý nor­ri mynda hluta landamŠranna a­ Spßni.

Loftslagi­
skiptir landinu Ý ■rj˙ grˇ­ursvŠ­i lÝkt og ß Spßni.  Loftslagstegundirnar ■rjßr eru kenndar vi­ Atlantshafi­, Mi­jar­arhafi­ og meginlandi­.  Hi­ fyrstnefnda er rÝkjandi og veldur hßum loftraka, einkum Ý nor­vesturhlutanum, ■ar sem ■a­ er milt og ˙rkomusamt.  Me­alhiti sumarsins vi­ sjßvarmßl er u.■.b. 24░C en lŠkkar, ■egar ofar dregur.  Vetrarhitinn er 3-4░C, ■ˇ ÷llu hlřrra sunnan Douroßrinnar.  Me­alßrs˙rkoma er r˙mlega 1000 mm en bŠ­i minni og meiri eftir landshlutum og landslagi.  Me­alhiti er hŠstur og me­al˙rkoma minnst me­ su­urstr÷ndinni, s.s. Ý Algarve, ■ˇtt dŠmi­ sn˙ist vi­ Ý fj÷llunum ofan hennar.  Madeiraeyjar b˙a vi­ loftslag kennt vi­ Mi­jar­arhafi­, Sahara og ˙thafi­, ■annig a­ ˙rkoman er ßrstÝ­abundin og ■urrir og heitir vindar inn Ý milli en hitafari­ er tilt÷lulega st÷­ugt.  ┴ Azoreeyjum rÝkja lßg■rřstisvŠ­i, ■annig a­ ve­urfar er mj÷g breytilegt.  ┌rkoman Ý Horta ß Faialeyju getur nß­ 1000 mm en stundum koma alvarleg ■urrkatÝmabil.

Grˇ­urinn Ý Port˙gal er blanda vesturevrˇpskrar og Mi­jar­arhafsflˇru me­ dßlÝtlu afrÝsku Ývafi.  Blandan er ˇj÷fn, ■vÝ a­ hin evrˇpska er tveir ■ri­ju hlutar ßn ■ess a­ h˙n sÚ mj÷g ßberandi vegna dreifingar hennar ß milli landsvŠ­a.  Nor­an Mondegodals nŠr h˙n 57% (innar Ý landinu nŠr h˙n 86%) og hin sÝ­arnefnda a­eins 26%.  ═ su­urhlutanum er skiptingin Ý s÷mu r÷­ 29% og 46%.  Ůri­jungur tegundanna er innfluttur, a­ mestu frß fyrrum nřlendum landsins.  Aflei­ingar mannvistar Ý landinu Ý nokkrar teinaldir eru m.a. ■Šr, a­ a­eins fjˇr­ungur skˇglendis er eftir.  VÝ­a annars sta­ar er runnalendi og steppur, ■ar sem land er ekki rŠkta­.  Blanda­ir laufskˇgar eru Ý nor­urhlutanum, ■ar sem landslag Minho er grŠnt nema ß hei­um uppi, ■ar sem ber mest ß beitilyngi, sÝgrŠnum runnum og burknum.  ┴ svŠ­um, ■ar sem eik (quercus robur) var allsrß­andi, hafa fura og korkeik vÝ­ast komi­ Ý sta­inn auk eucalyptus.  ┴ rˇmverskum tÝmum var miki­ um ˇlÝfurŠkt og trÚn vaxa me­fram str÷ndinni upp Ý allt a­ 360 m hŠ­ en inni Ý landi, ■ar sem er ■urrara loftslag ■rÝfast ■au Ý allt a­ 670 m hŠ­.  ═ Dourodalnum var stˇrum brei­um af eini rutt ˙r vegi vegna vÝnrŠktarinnar.

ŮÚttustu skˇgar landsins eru Ý Beira AltahÚra­i, ■ar sem skˇgrŠktin er takm÷rku­ vi­ fjˇr­ung ■ess.  Furan er mest ßberandi Ý nor­urhlutanum, kastanÝutrÚ ß granÝtsvŠ­um og beitilyng ß grřttum svŠ­um.  Tegundaskiptingin eftir hŠ­ er mj÷g ßberandi Ý Serra da Estrela, ■ar sem přrenneaeikin er ofar blˇmaeikinni, kastanÝutrjßnum og furunni upp a­ 1700 m hŠ­ og su­urhlÝ­ar eru ■aktar runnum (cistus crispus og c. ladanifer).  ┴ AlgarvesvŠ­inu eru a­allega Mi­jar­arhafstrÚ, s.s. ˇlÝfutrÚ, vÝnvi­ur, fÝkjutrÚ, m÷ndlutrÚ og (ceratonia siliqua).  Hin tegundarÝka flˇra Madeira- og Azoreeyja hefur veri­ EvrˇpuvŠdd, u.■.b. 100 tegundir eru sÚrstŠ­ar fyrir Madeira, anna­hvort sem upprunalegar e­a einst÷k afbrig­i.  Fj÷ldi margra pl÷ntutegunda, s.s. burkna, mosa, lyngs (allt til jar­lŠgra runnategunda) og einis eru aflei­ingar b˙fjßrbeitar og annarra Ýhlutunar mannsins Ý nßtt˙runni.  Eina eyjan, sem stßtar af skˇglendi, er Madeira, en ■a­ er mannanna verk, ■vÝ a­ ■ar hefur miki­ veri­ grˇ­ursett af ÷sp, furu og tr÷llatrjßm (eucalyptus).

Fßna Port˙gals er blanda af evrˇpskum og nor­urafrÝskum tegundum.  ═ sveitum landsins eru villigeitur, villisvÝn og dßdřr jafnalgeng og ß Spßni.  ┌lfar eiga sÝn sÝ­ustu hŠli Ý Serra da Estrela og gaupur Ý Alentejo.  Refir, kanÝnur og ÝberÝski hÚrinn eru algengar tegundir.  Fuglategundir eru fj÷lmargar, m.a. vegna ■ess, a­ ═berÝuskaginn er vi­komusta­ur fj÷lda farfugla.  ┴ Azoreeyjum finnast a­eins smßvaxnar tegundir spendřra, s.s. kanÝnur, hreysikettir, mer­ir, br˙nrottur, svartrottur, mřs og le­urbl÷kur.  Fuglategundir, sem leyft er a­ vei­a, eru m.a. akurhŠnur, lynghŠnur og hrossagaukar.  Heimkynni munkasela eru ß Madeiraeyjum.  Ůar verpa 40 tegundir fugla en a­eins m˙sarindillinn er upprunalegur varpfugl.  Tegundafj÷ldi bjalla, tŠplega 700 og mřflugna u.■.b. 100 (fjˇr­ungur ■eirra er innlendur) er einstakur.  Hafi­ fyrir str÷ndum Port˙gals er rÝkt af tegundum, einkum evrˇpskum sardÝnum, og krabbadřr eru algeng fyrir klettastr÷ndum nor­urhlutans.  ═ Aveirolˇninu og ßrˇsum Tagus- og Sadoßnna er miki­ um ostrur.  StŠrri fiskar, s.s. t˙nfiskur og mulli, eru veiddir fyrir str÷ndum Azore- og Madeiraeyja.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM