┌ralfj÷ll R˙ssland,
Flag of Russia


┌RALFJÍLL,
R┌SSLAND


.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

┌ralfj÷ll er geysilangur fjallgar­ur Ý mi­vesturhluta R˙sslands og myndar skilin ß milli Evrˇpu og AsÝu.  Hann er u.■.b. 2500 km langur frß ┌ralßnni Ý su­ri nor­ur a­ lßgum Pay-Khov-fjallgar­inum, sem teygist ßfram 400 km til nor­urs, ■ar sem ┌ralfj÷llin eru talin enda.  ┌ralfj÷llin eru ß tŠplega 3600 km l÷ngu fjallabelti frß Aralvatni Ý su­ri a­ nyrzta odda Novaya Zemlya Ý nor­ri.  Mughalzhar-hŠ­irnar mynda fleyg milli Aralvatna og KaspÝahafsins Ý nor­vestanver­u Kazakstan.  ┌ralfjallgar­urinn er tilt÷lulega mjˇr, frß 37 til 150 km brei­ur og liggur um nokkur loftslagsbelti, allt frß heimskautssvŠ­unum su­ur a­ hßlfey­im÷rkunum.  ═b˙ar ■essa stˇra svŠ­is eiga sÚr langa s÷gu og margir ■jˇ­flokkar hafa b˙i­ ■arna frß ÷rˇfi alda.

LandafrŠ­i
. 
┌ralfj÷ll skiptast Ý fimm svŠ­i.  Nyrzti hlutinn nŠr frß Konstantinov Kamen-fjalli Ý nor­austri a­ Khulga-ßnni Ý si­austri.  Flestir tindarnir ß ■essum slˇ­um eru 1000-1100 m hßir en Payer-tindur nŠr 1463 m.  NŠsta svŠ­i teygist u.■.b. 231 km til su­urs a­ Shchugor-ßnni.  Ůarna eru hŠstu tindar alls fjallgar­sins, ■.ß.m. Narodnaya (1895m) og Karpinsk (1867m).  BŠ­i ■arna og ß svŠ­inu nor­uraf rÝkir alpaloftslag og vÝ­a eru j÷kulkollar og t˙ndrur.  Sunnar eru Nor­ur-┌ralfj÷ll, sem nß u.■.b. 560 km til su­urs a­ Usa-ßnni.  Ůar nß fŠst fj÷ll meira en 1000 m hŠ­.  Hi­ hŠsta er Telpos-Iz (1608m).  Margir tindanna eru flatir, leifar fornra rofshßslÚttna, sem hafa risi­ vegna pl÷tuhreyfinga.  Nyrzt hefur rof og uppblßstur skili­ eftir geysistˇr stˇrur­arsvŠ­i Ý fjallshlÝ­um og ß fjallatoppum.  Sy­ri hluti Mi­-┌ralfjalla teygist u.■.b. 333 km su­ur a­ Ufa-ßnni og nŠr ˇvÝ­a 500 m hŠ­ en hŠsti tindur ■essa svŠ­is er Sredny Baseg (988m).  Tindarnir eru vÝ­ast ßvalir.  Sy­sta svŠ­i­ er Su­ur-┌ralfj÷ll.  Ůa­ teygist u.■.b. 560 km til su­urs a­ vesturbug­u ┌ralßrinnar.  Ůarna eru nokkrir samhli­a fjallgar­ar, sem nß allt a­ 1182 m hŠ­ og rÝsa hŠst Ý Yamantau (1630m). 

Ţmsar bergtegundir valda fj÷lbreyttu landslagi ┌ralfjalla.  HŠstu hlutarnir eru ˙r krist÷llu­u bergi, fl÷gubergi og gabbrˇi, sem ve­rast fremur hŠgt.  VÝ­a eru brattar, flattypptar hŠ­ir ˙r kalksteini me­ ßrd÷lum og ne­anjar­arßm.  ═ austurhlÝ­um ┌ralfjalla eru fŠrri slÝkar kalkhŠ­ir.  Ůar er meira um lßg og grřtt fj÷ll og hŠ­ir ˙t frß meginfjallabßkninu.

Jar­frŠ­i.  Fyrir u.■.b. 280 milljˇnum ßra var­ til miki­ fjalllendi vegna jar­skorpuhreyfinga og ■a­ ve­ra­ist ■ar til ■a­ var­ a­ a­ lßgri hßslÚttu.  ŮrjßtÝu milljˇnum ßrum sÝ­ar sk÷pu­u fellingahreyfingar a­ra fjallgar­a ß sama belti og hŠst risu ■eir Ý nor­urhlutanum.  ┴ vatnaskilunum er Ural-Tau Anticlinorium (steinbogar og ■r÷ngir dalir) og Ý su­urhlutanum, vestan ■essara bergmyndana, er Bashkir Anticlinorium.  BŠ­i ■essi svŠ­i eru myndu­ ˙r allt a­ 6 km ■ykkum og ummyndu­um bergl÷gum, s.s. gneiss (fl÷guberg), kvartsi og schist (hellugrjˇt), sem eru 570-395 milljˇna ßra.

VesturhlÝ­ar ┌ralfjalla eru ˙r setl÷gum frß paleozoik-tÝma (sand- og kalksteinn), sem eru u.■.b. 350 milljˇn ßra.  VÝ­a lŠkka ■au Ý st÷llum ni­ur a­ Cis-Ural-lŠg­inni, sem geymir miklar birg­ir af rofefni ˙r fj÷llunum frß sÝ­-paleozoik-tÝmanum (300 m/ßr).  Ůar eru vÝ­a mj÷g rofin kalksteins- (karst) og gipssvŠ­i me­ stˇrum hellum og ne­anjar­arßm.  ═ austurhlÝ­um skiptast ß hraun- og setl÷g frß mi­jum paleozoik-tima.  Ůau mynda Tagil-Magnitogorsk Synclinorium (steinbogar og dalir), sem er hi­ stŠrsta Ý ┌ralfj÷llum sinnar tegundar.  ═ sunnanver­um og mi­jum fjallgar­inum hverfa ■essi l÷g ni­ur Ý lßga rofhßslÚttuna, ■ar sem vÝ­a er a­ finna granÝt og ˇtr˙legar flattypptar og brattar hŠ­ir.  Nor­ar er rofhßslÚttan hulin lausum og fÝnger­um setl÷gum frß slÚttum Vestur-SÝberÝu.


Loftslagi­.  Meginlandsloftslag rÝkir Ý ┌ralfj÷llum og hitamunur er verulegur frß nor­ri til su­urs, og vestri til austurs.  Pay-Khoy-fjallgar­urinn og Heimskautsfj÷llin njˇta mildandi ßhrifa Nor­ur-═shafsins, einkum ß veturna.  ═ Mughalzhar-hŠ­um og Su­urfj÷llunum blßsa heitir og ■urrir sumarvindar frß Mi­-AsÝu.  RÝkjandi vindßtt er vestlŠg og ber me­ sÚr raka frß Atlantshafinu.  Fj÷llin eru ekki hß en hafa samt veruleg ßhrif ß dreifingu ˙rkomu, sem gŠtir meira Ý vesturhlÝ­unum.

Mestrar ˙rkomu gŠtir Ý mi­nor­urhlutanum (1000 mm) en bŠ­i sunnar og nor­ar minna (450 mm).  ═ austurhlÝ­unum er h˙n mun minni (300 mm).  Me­alsnjˇdřpi Ý vesturhlÝ­unum er tŠplega 9 sm en Ý austurhlÝ­unum 4,5 sm.  Mest er ˙rkoman ß sumrin en ß veturna beina hß■rřstisvŠ­i yfir SÝberÝu k÷ldu og ■urru lofti yfir fj÷llin.  Kaldast er Ý austurhlÝ­unum og veturinn rÝkir lengur en sumari­ Ý ÷llu fjalllendinu.  Me­alhiti jan˙ar Ý nor­urhlutanum er ľ21░C og Ý su­urhlutanum ľ15░C.  Me­al hitinn Ý j˙lÝ er 10░C og 22░C.

Flˇran.  ┌ralfj÷llin nß yfir nokkur grˇ­ursvŠ­i.  T˙ndrusvŠ­in Ý nor­ri eru vaxin stˇrum, bl÷ndu­um skˇgum en sunnar eru steppur og hßlfey­imerkur Ý kringum Mughalzhar-hŠ­irnar.  Ůar sem moldin er sv÷rt eru a­allega fja­urgras og engi en steppur, ■ar sem moldin er lÝti­ eitt ljˇsari.  Smßri, steppugras og fˇ­urgras eru ßberandi.  Sunnan ┌ralßrinnar tekur vi­ hßlfey­imerkurflˇra Ý ljˇsleitum jar­vegi, sem er vÝ­a mj÷g saltrÝkur.

Skˇglendi ┌ralfjalla er fj÷lbreytt.  ═ vesturhlÝ­um Su­urfjallanna eru a­allega blanda­ir skˇgar Ý grßum fjallajar­vegi.  Ůar vaxa brei­laufungar eins og eik, linditrÚ, ßlmur, sÝberÝufura og sÝberÝugreni.  Ůessir skˇgar nß upp Ý tŠplega 700 m hŠ­ yfir sjˇ og ■ar fyrir ofan fer a­ bera ß barrtrjßm.  ═ austurhlÝ­unum eru engir brei­laufungar nema linditrÚn en geysimiklir furuskˇgar prř­a landslagi­ og sums sta­ia  er lerki Ý bland.

═ Mi­-┌ralfj÷llum eru heimskautsskˇgar me­ greni, alls konar furutegundum og lerki Ý fjallajar­vegi frß podzolik-tÝmanum.  Enn nor­ar eru dekkri barrtrÚ og Ý Nor­ur-┌ralfj÷llum er sÝberÝskur sedrusvi­ur ˙tbreiddur.  Skˇgarlinan er Ý u.■.b. 850 m hŠ­ yfir sjˇ en ofan hennar er strjßlingur af lerki og birki og sÝ­an tekur fjallat˙ndran vi­.  ┴ heimskautssvŠ­inu tekur t˙ndran vi­ Ý tŠplega 400 m hŠ­.  Mosat˙ndrur eru algengar Ý fj÷llunum vestanver­um en flÚttut˙ndrur Ý ■eim austanver­um.  Fj÷ldi mosategunda vex Ý mřrum beggja vegna fjallanna.  ┴ Pay-Khoy-hryggnum er t˙ndrusvŠ­i me­ runna-, mosa- og flÚttugrˇ­ri.

Fßnan.  ┌ralfj÷llin stßta ekki af neinum kennitegundum vegna ■ess hve hŠ­armunur er lÝtill og grˇ­ursamfÚlagi­ er svipa­ Ý fj÷llunum og ß nßgrannasvŠ­unum Evrˇpu- og AsÝumegin.  MikilvŠgustu dřrategundirnar ß t˙ndrusvŠ­unum er heimskautsrefurinn, lŠmingjar, snŠuglur, t˙ndruhŠnur og hreindřr.  Ůarna verpir fj÷ldi anda-, gŠsa- og svanategunda.  Mesta fj÷lbreytnin Ý dřralÝfinu er Ý skˇgunum.  Ůar hafast vi­ m.a. br˙nbirnir, gaupur, ˙lfar og elgir.  Skinn sumra dřranna eru eftirsˇtt (safali, hreysik÷ttur, refur, m÷r­ur, sÝberÝuhreysik÷ttur og Ýkornar).  ═ nor­urbarrskˇgunum eru margar fuglategundir (skˇgarorri, svartorri, kaperorri, gaukur og hezlihŠna).  ═ blandskˇgunum me­ brei­laufungunum Ý vesturhlÝ­um su­urfjallanna eru dßdřr, greifingjar og pˇlkettir auk fj÷lda fuglategunda, sem eru algengar Ý Evrˇpuhluta R˙sslands (nŠturgali og gull■r÷stur).  Algengustu dřrategundir steppnanna og hßlfey­imarkanna eru nagdřr af řmsum tegundum.  Ůar eru einnig nokkrar snßkategundir.  St÷­uv÷tn og ßr Ý Nor­ur-┌ralfj÷llum eru full af fiski (nelma = hvÝtfiskur, lax, grßurri­i og vatnaurri­i).  ┴ ■Úttbřlli svŠ­um sunnar er dřralÝfi­ mun fßbreyttara.

Geysileg i­nvŠ­ing og fˇlksfj÷lgun Ý ┌ralfj÷llum ß 20. ÷ld breytti bŠ­i landslagi og a­stŠ­um villtra dřra.  ┴ SovÚttÝmanum var gripi­ til ■ess a­ fri­a m÷rg svŠ­i, s.s. Pechoro-Ilych, Basegi, Visim, Ilmen og Bashkir.

═b˙arnir.  ┌ralfj÷ll hafa veri­ bygg­ fˇlki frß ˇmunatÝ­.  Nenet- og Samoyed-fˇlki­ Ý Pay-Khoy-fj÷llum talar tungumßl, sem tilheyrir Samoyed-tungumßlum.  Ůau eru vÝ­a t÷lu­ Ý Nor­ur-SÝberÝu.  Komi, mansi og Khanty b˙a sunnar.  Ůeir tala ˙rgÝsk mßl, sem tilheyra finnˇ-˙rgÝska mßlaflokknum.  Fj÷lmennasti ■jˇ­flokkurinn er Bashkir, sem hefur b˙i­ Ý su­urfj÷llunum frß ÷rˇfi alda og talar tyrkneskt mßl.  Nokkrir kazakar b˙a Ý Mughalzhar-hŠ­unum Ý Kazakstan.  Flestir ■essara fyrrum hir­ingja■jˇ­flokka hafa teki­ sÚr fasta b˙setu.  Nenet, Komi, Mansi og Khanty eru Ý rauninni einu Ýb˙ar hßfjallanna, einkum Ý nor­urhlutanum, ■ar sem ■essir ■jˇ­flokkar hafa veri­ tr˙ir si­um sÝnum og venjum, rŠkta hreindřr og stunda vei­ar.  Bashkirfˇlki­ er afbrag­sgott Ý hestatamningum.  Frumbyggjar fjallanna eru n˙ or­i­ a­eins fimmtungur Ýb˙anna, R˙ssar eru langfj÷lmennastir.  Ůeir b˙a a­allega Ý borgum (Yekaterinburg, Chelyabinsk, Perm og Ufa) um mi­bik fjallgar­sins og Ý honum sunnanver­um.  ┴ steppum Su­ur-┌ralfjalla er a­allega stunda­ur landb˙na­ur.  Ůar er a­allega rŠkta­ hveiti, kart÷flur og annar nytjagrˇ­ur.

EfnahagslÝfi­.  ┌ralfj÷llin b˙a yfir gnˇtt ver­mŠtra jar­efna, ■ˇtt Ý mismunandi mŠli sÚ eftir bergtegundum ■eirra. VÝ­a Ý austurhlutanum finnst m.a. mßlmgrřti, magnetÝt, vanadium, titanium, kopar, nickel, bßxÝt, krˇm, gull og platÝna.  Einnig finns asbest, marÝugler, fÝnn leir o.fl.  Gimsteinar og hßlfe­alsteinar eru vÝ­a (ametřst, tˇpas og smarag­ar).  ═ vesturhlutanum finnst potassium salt, olÝa og gas.  Tj÷rukol og br˙nkol eru bß­um megin Ý fj÷llunum.  Mestu birg­irnar eru Ý Pechora Ý nor­urhlutanum.

Skˇgarnir Ý ┌ralfj÷llum eru mikil au­lind.  Ůeir eru nřttir til timburframlei­slu og ■eir hřsa lÝka fj÷lda vermŠtra dřrategunda, sem eru veiddar vegna skinnanna.  ┴ steppusvŠ­unum austan sunnanver­ra fjallanna er stunda­ur landb˙na­ur.  Ůar hefur mestur hluti landsins veri­ nřttur til rŠktunar hveitis, bˇkhveitis, hirsis, kartaflna og grŠnmetis.

Meginhluti nßmuvinnslu, vÚla- og efnai­na­ar landsins er ß ┌ralsvŠ­inu vegna nßlŠg­arinnar vi­ hrßefnin.  MikilvŠgustu i­na­arborgirnar eru Magnitogorsk, Chelyabinsk, Nizhny Tagil, Perm, Ufa, Orenburg og Yekaterinburg.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM