Armena meira,
[Armenia]

SAGAN
LANDI
EFNAHAGUR
BARNIR
STJRNSSLA
HAGTLUR
Kort

ARMENA MEIRA
.

.

Utanrkisrnt.

Sendir og rismenn

Um 600 f.Kr. settust Armenar, sem eru indevrpsk j, a ar sem ur var rki rart.  Persar ru landinu um tma en a var sjlfsttt fr 189-69 f.Kr.  komst landi undir stjrn Rmverja.  Kristni var ger a rkistr um ri 300 og v var Armena fyrsta kristna rki sgunni.  Armena var undir yfirrum Persa, Bsans og araba til u..b. 900 en var landi sjlfsttt njan leik.  Seldjkar unnu Armenu sari hluta 11. aldar og 16. ld nu Tyrkir landinu sitt vald.  Hluti ess var valdi Persa en Rssar innlimuu ann hluta ri 1828.

Sjlfstisbartta Armena hfst undir lok 19. aldar en Tyrkir svruu me fjldamorum, sem nu hmarki heimsstyrjldinni fyrri, egar rmlega ein milljn Armena var drepin og jinni a mestu trmt yfirrasvi Tyrkja. 

Rssneska Armena var lst sjlfsttt rki ri 1918 en sameinaist Sovtrkjunum tveimur rum sar og var Sovtlveldi ri 1936.  Upp r 1970 hfu Armenar a krefjast sjlfstis og 1988 kom fram krafa um a Nagorno-Karabak-hrai Azerbajdzhan, sem er a mestu byggt Armenum, yri sameina Armenu.  tk blossuu upp milli janna og var sovzki herinn sendur vettvang ri 1990.

A Armenu liggja rki, sem hafa tt tkum vi jina og me v a yfirgefa rkjasambandi eykst httan , a ngrannarkin seilist til valda.  rtt fyrir etta er flug jernishreyfing Armenu.

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM