Madrid sagan Spßnn,


MADRID
SAGAN
SP┴NN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

MßrÝska borgin (medina) ■rˇa­ist Ý kringum kastalann (alcazar) ofan Manzanares-ßrinnar.  Nafni­ Majerit kom fyrst fram ßri­ 932, ■egar kristni konungurinn Ramiro II af Leˇn braut ni­ur m˙ra hennar.  Fundizt hafa minjar um fors÷gulega b˙setu ß ■essum slˇ­um.  Kristni konungurinn Alfonso VI af KastilÝu og Leˇn nß­i borginni ß sitt vald ßri­ 1083 og fj÷ldi konunga KastilÝu dvaldi ■ar um hrÝ­ upp frß ■vÝ.  Ůing landsins (Cortes) var fyrst kalla­ saman ■ar ßri­ 1309.  Kastalinn skemmdist Ý jar­skjßlfta ßri­ 1466 og mi­aldah÷llin, sem kom Ý sta­inn, tˇk miklum breytingum undir stˇrn margra konunga Ý tÝmans rßs, ■ˇ einkum ß valdatÝma Karls I og Filips II. 

┴ ■essum tÝma teyg­i borgin sig til austurs, beggja vegna n˙verandi A­alg÷tu (Calle Mayor) og Segovia-g÷tu.  Mßrarnir, sem fluttust ekki ß brott fyrr en Spßnverjar h÷f­u nß­ undir sig ÷llu landinu (1492), bjuggu ■Útt saman Ý su­vesturhorni borgarinnar, sem er enn ■ß kalla­ur Moreria.  ┴ mßrÝskum tÝma var borgin ß svŠ­i sem mŠldist 457 x 847 m.  Nokkur gatnamunstrin sÝ­an fyrir aldamˇtin 1600 sjßst enn ■ß en a­eins fß h˙s standa frß ■eim tÝma.  Eitt ■eirra, Casa de los Lujanes, hefur veri­ endurnřja­.  Tali­ er, a­ franski konungurinn, Francis I, hafi veri­ ■ar Ý haldi um hrÝ­.  Karl I haf­i gaman af vei­um Ý nßgrenni Madrid.  Sagt er, a­ borgarhli­in hafi veri­ brekku­ til a­ vagnar hans kŠmust um ■au.  Ůetta var­ upphafi­ a­ aukinni umfer­ um ■r÷ngar g÷turnar, sem jˇkst enn, ■egar hir­in fluttist til Madrid.  ┴ri­ 1598 var ═b˙afj÷ldinn or­inn 60.000.  Ůegar fyrsta borgarskipulagi­ (Pedro Teixeira) leit dagsins ljˇs 1656 var ═b˙afj÷ldinn 100.000 og fj÷ldi h˙sa Ý kringum 11.000.

┴ valdatÝ­ Habsborgara stŠkka­i borgin enn ÷rar.  UtanrÝkisrß­uneyti­, Casa de Cisneros, og Segovia-br˙in eru frß ■essum tÝma.  San Isidro el Real-kirkjan, sem er enn ■ß brß­abir­gadˇmkirkja borgarinnar, er einnig frß ■essum tÝma.  Dˇmkirkjan sjßlf, Nuestra Senora de la Almudena, er b˙in a­ vera Ý byggingu sÝ­an 1883.  Me­al arkitekta, sem l÷g­u h÷nd ß plˇginn vi­ fegrun borgarinnar, voru Juan de Herrera (ć1597) og Francisco de Mora.  Stˇratorg (Plaza Mayor) er tali­ vera fegursta framlag ■essa tÝma.  Juan Gˇmez de Mora hanna­i ■a­ og ■a­ var byggt ß ßrunum 1617-19.  Eftir eldsvo­an mikla 1790 var ■vÝ breytt.  Ůa­ er umkringt fimm hŠ­a h˙sum me­ sv÷lum og turnum.  Torgi­ tengist nŠstu g÷tum me­ nÝu bogag÷ngum, sem halda ßfram me­fram verzlunum og veitingah˙sum.  Ůarna fˇr fram nautaat a­alsmanna ß hestbaki, flugeldasřningar og margs konar leikir.  Ljˇtar athafnir rannsˇknarrÚttarins fˇru lÝka fram ■arna.  Allt fram til 1765 fˇru kyrkingaraft÷kur fram ß torginu.  SÝ­asta nautaati­ var haldi­ ß torginu vegna giftingar Isabellu ßri­ 1846.

Ůrˇunin ß tÝmum B˙rbˇnkonunga.  NŠsta glŠsta tÝmabil Ý s÷gu borgarinnar var ß valdatÝma B˙rbˇnkonunga, sem Madridingar studdu Ý SpŠnska erfs­astrÝ­inu (1701-14), ■ˇtt hersveitir hlynntar Habsborgurum hÚldu borginni um tÝma.  Filip V lÚt hefja byggingu konungshallarinnar eftir elsdsvo­ann ß jˇlanˇtt 1734, sem granda­i kastalanum.  Teikningar hans innfˇlu 23 inngar­a og miklu stŠrri h÷ll.  ١tt ߊtlanir hans nŠ­u ekki fram a­ ganga, var­ herbergjafj÷ldinn 500.  H÷llin fellur vel inn Ý borgarmyndina ßsamt ÷­rum byggingum, sem hann lÚt reisa, s.s. Konunglega spŠnska akademÝan, Ůjˇ­arbˇkhla­an og Konunglega s÷guakademÝan.  Loft kr˙nusals konungshallarinnar skreytti Tiepolo og Ý vopnab˙rinu er eitthvert bezta safn brynja og sver­ sigurvegaranna Hernßn CortÚs og Francisco Pizarro.  Alfonso XIII, var sÝ­asti konungurinn, sem bjˇ Ý h÷llinni, og Ýb˙­arhlutinn hefur veri­ var­veittur ˇbreyttur sÝ­an hann sag­i af sÚr ßri­ 1931.  Konungsfj÷lskyldan břr n˙ Ý minna ßberandi h÷ll, La Zarzuela, nor­vestan borgarinnar.  B˙rbˇnkˇngar kunnu lÝka vel a­ meta minna ßberandi h÷ll, Palacio del Buen Retiro.  Gar­ar hennar Ý fr÷nskum stÝl nutu a­dßunar og enn ■ß er mikil a­sˇkn a­ ■eim

Karl III var mesti bygginga- og skipulagskˇngur B˙rbˇna (1759-88) ß upplřsingatÝmanum.  Hann reyndi a­ finna jafnvŠgi milli af■reyingar og vÝsinda, menningar og i­na­ar.  StÝll hans var heimsborgarlegur og lřsir smekk Evrˇpub˙a ß ■essu tÝmabili.  Hann lÚt sÚr mj÷g annt um ˙tlit borgarinnar, hli­a hennar, brei­g÷tur og trjßgrˇ­ur og naut a­sto­ar samtÝmah÷nnu­a.  Hann bygg­i miki­ ß ßŠtlunum og verkum ■riggja nřklassÝskra arkitekta, Francisco Sabatini, Ventura RodrÝgues og Juan de Villanueva.  ┴ ■essum tÝma ˇx borgin til austurs a­ n˙verandi SjßlfstŠ­istorgi (Plaza de la Independencia), ■ar sem stendur stˇr bogi Puerta de Alcalß (1778), eitt kennimerkja borgarinnar.  Anna­ merkt kennileiti, pˇsth˙si­ Ý Puerta del Sol, er frß sama tÝma og allar vegalengdir Ý landinu mi­ast enn ■ß vi­ 0-steininn vi­ vegg ■ess.  Torgi­ sjßlft er vinsŠlt.  Ůar eru ßrleg hßtÝ­arh÷ld ß gamlßrskv÷ld, ■egar Ýb˙arnir koma til a­ hlusta ß klukkuna slß 12 ß mi­nŠtti og bor­a 12 vÝnber, sem eiga a­ stu­la a­ hagsŠld nŠsta ßri­.  Fyrr ß tÝmum var torgi­ mikilvŠgt vegna ■ess, a­ hestvagnar til far■ega- og v÷ruflutninga l÷g­u af sta­ ■a­an til allra sta­a Ý landinu.  Ůar sß fˇlk oft fyrstu nřjungarnar, s.s. gaslřsingu (1830), fyrstu vagnana, sem m˙ldřr drˇgu ß sporum, fyrstu almenningssalerni, fyrstu raflřsingu gatna og fyrstu rafkn˙nu sporvagnana.  Karl III hef­i vafalaust veri­ hrifin af ÷llum ■essum nřjungum.  Hann kom fyrsta grasagar­inum, sem enn er vi­ lř­i, ß fˇt.  Ůar var og er fˇlki enn ■ß heimilt a­ safna lŠkningajurtum.  Hann skipulag­i nßtt˙rugripa- og vÝsindasafn en lÚzt ß­ur en ■a­ var­ a­ veruleika.

Frakkar hersßtu Madrid Ý Napˇleonsstyrj÷ldunum og Jˇsef brˇ­ir hans var settur Ý hßsŠti­.  Hinn 2. maÝ 1808 var efnt til uppreisnar, sem Spßnverjar kalla sjßlfstŠ­isbarßttuna, gegn honum.  Ferdinand VII settist aftur Ý konungsstˇl 1814 eftir setu Ý fangelsi Napˇleons og lřsti Madrid Hetjuborg.  Fimm ßrum sÝ­ar var loki­ vi­ bygginguna, sem Karl III haf­i skipulagt sem Nßtt˙rugripa- og vÝsindasafn.  Ferdinand III lÚt flytja ■anga­ konungleg listaverk, sem voru ß vÝ­ og dreif Ý konungsh÷llum landsins.  Ůetta var upphafi­ a­ hinu heimsfrŠga Pradosafni.  Enn ■ß er hŠgt a­ sko­a Madrid ■essa tÝma Ý smßatri­um vegna nßkvŠmrar eftirlÝkingar Leˇn Gil Palacios frß 1830.  ┴ ■essu tÝmabili teyg­ist borgin til nor­urs undir stjˇrn a­alsmannsins og borgarstjˇrans JoaquÝn VizcaÝno.  Hann var­ einnig kunnur fyrir a­ ver­a fyrstur til a­ n˙mera h˙s, g÷tulřsingu og sorphir­ingu.  Paseo del Prado var lengd me­ nřrri brei­g÷tu, Paseo de los Recoletos.  ┴rum saman var ■arna sveitalegt umhverfi, byggt stˇrum Ýb˙­arh˙sum me­ stˇrum g÷r­um, en n˙ eru ■ar hßreistar skrifstofu- og Ýb˙­ablokkir, l˙xushˇtel og sendirß­ auk Ůjˇ­arbˇkhl÷­unnar, Forngripasafnsins og SamtÝmalistasafnsins.  Eitt Ýb˙­arh˙sanna, sem n˙ er banki, var Ý eigu MarquÚs de Salamanca, sem hanna­i 28 g÷tur samhli­a Paseo Ý nor­urßtt frß Calle de Alcalß.  Ůetta hverfi, sem ber enn ■ß nafn hans, er me­al fallegustu hverfa borgarinnar.

Sk÷mmu ß­ur, Ý kringum 1860, haf­i Castro-skipulagi­ (Ensanche = vÝkkun) leitt til frekari ˙t■enslu borgarinnar og n˙tÝmavŠ­ingar hennar.  Ůetta var fyrsta heildarframtÝ­arskipulag borgarinnar en ■a­ dug­i ekki til vegna hra­rar fj÷lgunar Ýb˙anna, landabrasks og fßtŠkrahverfa, sem risu utan skipulag­ra svŠ­a.

N˙tÝmaborgin.  ═ kj÷lfar Castro-skipulagsins fylgdu fleiri:  Arturo Soria (1892) og N˙nez Granes (1910), sem hvorugur fengu hljˇmgrunn fyrir hugmyndir sÝnar.  ┴ri­ 1910 var l÷g­ brei­gata Ý gegnum San Bernardohverfi­ frß g÷tunni Calle de Alcalß ni­ur a­ Spßnartorgi (Plaza de Espana), ■ar sem fyrstu hßhřsi borgarinnar voru reist.  Ůetta brei­strŠti, Gran Via, var hanna­ til a­ ver­a a­algata borgarinnar og ber nafn me­ rentu.  Ůar eru kvikmyndah˙s, kaffih˙s, verzlanir og banker.  Eftir borgarastyrj÷ldina var strŠti­ nefnt Avenida JosÚ Antonio eftir stofnanda spŠnska fasistaflokksins (Falange Espanola).  Margar g÷tur og torg fengu nř n÷fn ß sama tÝma en eftir dau­a Francos hafa g÷mlu n÷fnin veri­ tekin upp.

┴ upphafsßrum lř­veldisins (1931) voru bygg­ir hringvegir og Paseo de la Castellana var lengd.  Miklar skemmdir ur­i Ý borginni Ý borgarastyrj÷ldinni.  Miki­ var um loft- og stˇrskotali­sßrßsir Ý tv÷ ßr og vÝglÝnan var Ý grennd vi­ hßskˇlahverfi­.  StrÝ­sskemmdar, opinberar byggingar voru lagfŠr­ar og metna­arfullar ߊtlanir um endurbyggingu voru ger­ar ßn ■ess a­ ver­a a­ veruleika.  Borgin ■andist ˙t og ß ßrunum 1948-51 nß­i h˙n yfir u.■.b. 850 km2 svŠ­i.  Lˇ­abrask og stjˇrnlaus ˙t■ensla og i­n■rˇunin leiddu til breytinga ß sj÷unda ßratugnum, sem leiddu oft til ˇafturkrŠfra spjalla ß menningarver­mŠtum lÝkt og Ý m÷rgum ÷r­um borgum Evrˇpu.  ┴ri­ 1963 stu­la­i borgarskipulagi­ a­eins a­ stjˇrnlausum vexti.  Loks voru sett l÷g til verndar dřrmŠtustu byggingum borgarinnar.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM