Su­ur Kˇrea efnahagsmßl,
Flag of Korea, South


SUđUR-KËREA
EFNAHAGSM┴L

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Efnahagur landsins hefur batna­ grÝ­arlega frß ■vÝ ß sj÷unda ßratugnum.  SÝ­an ■ß hefur ■jˇ­in breytzt ˙r fßtŠku bŠndasamfÚlagi Ý eitthvert ■rˇa­asta i­na­arsamfÚlag heims.  Ůessi ■rˇun hefur einkum or­i­ vegna ˙tflutningsi­na­ar Ý skjˇli rÝkisins.  Stjˇrnmßlamenn og vi­skiptaj÷frar l÷g­ust ß eitt vi­ skipulagningu og markvissar a­ger­ir, sem var hrint af stokkunum 1962 samtÝmis ߊtlunum um ■rˇun efnahagsmßla.  Fyrst var kr÷ftunum beint a­ framlei­slu vefna­arv÷ru og řmsum ÷­rum lÚttum i­na­i og ß ßttunda ßratugnum fylgdi ■ungai­na­ur, jßrn-, stßl- og efnai­na­ur.  SÝ­ar voru bygg­ar verksmi­jur til framlei­slu bÝla, elektrˇnÝskra vara o.fl.

RÝkisstjˇrnir landsins střr­u i­n■rˇuninni og styrktu a­allega ■rˇun Ý ßtt til stˇrreksturs (chaebol).  Ůessi stefna ger­i litlum og mi­lungsstˇrum fyrirtŠkjum sÝfellt erfi­ara a­ afla fjßrmagns og ■au runnu Ý sÝauknum mŠli ß h÷nd stˇrfyrirtŠkjanna sem undirverktakar.  Endurfjßrm÷gnun ˙tflutningsi­na­arins olli samdrŠtti Ý framlei­slu neyzluv÷ru og allmennri ey­slu.  Umskipti ß ■essu svi­i ur­u Ý kringum 1980 og a­gangur almennings a­ lßnsfÚ batna­i, ■egar rÝki­ drˇ smßm saman ˙r afskiptum af i­n■rˇuninni.

Verkalř­sfÚl÷g nß­u verulegum ßrangri Ý samningum um hŠkkun launa ß 9. ßratugnum og marka­urinn innanlands naut gˇ­s af.  Aukinn launakostna­ur ger­i samkeppnisst÷­una ß heimsmarka­num erfi­ari. 

Nßmuvinnsla og orkugeirinn.  Au­Šfi Ý j÷r­u eru af skornum skammti Ý Su­ur-Kˇreu.  MikilvŠgustu birg­irnar eru h÷r­ kol, jßrngrřti, grafÝt, gull, silfur, tungsten, blř og sink, sem vega u.■.b. 2/3 af vinnslu jar­efna Ý krˇnum tali­.  GrafÝt- og tungstenbirg­irnar eru me­al hinna mestu ß j÷r­inni.  Mest ßherzla er l÷g­ ß vinnslu kola og jßrngrřtis.  Allt fljˇtandi eldsneyti er flutt inn og einnig mestur hluti mßlma, ■.m.t. jßrn.

R˙mlega helmingi orku■arfa landsins er mŠtt me­ kola- e­a olÝuorkuverum.  OlÝan hefur sˇtt ß eftir a­ fyrsta olÝuhreinsunarst÷­in var opnu­ 1964.  Vatnsorkuver eru fß og flest ■eirra eru vi­ Hanßna Ý grennd vi­ Seoul.  Kjarnorkuver ver­a sÝfellt mikilvŠgari Ý raforkuframlei­slunni.

Landb˙na­ur.  RŠkta­ land nemur tŠplega fjˇr­ungi heildarflatarmßls landsins.  Hluti landb˙na­ar Ý vergri ■jˇ­arframlei­slu fer sÝminnkandi og er ekki svipur hjß sjˇn mi­a­ vi­ mikilvŠgi hans allt fram ß sj÷tta ßratuginn.  Framfarir Ý landb˙na­i hafa takmarkast af smŠ­ b˙anna, ■ar sem mest er byggt ß hef­bundnum vinnua­fer­um.   Ůar a­ auki hefur fˇlki fŠkka­ mj÷g Ý sveitum landsins og m÷rg b˙ standa ˇnřtt, ■egar eigendur ■eirra falla frß.  MikilvŠgustu uppskerurnar eru hrÝsgrjˇn, bygg, hveiti, sojabaunir, kart÷flur, hirsi og miki­ ˙rval grŠnmetis.  Algengt er, a­ tvŠr uppskerur fßist af hrÝsgrjˇnum og byggi ß ßri Ý su­urhÚru­unum.

Skˇgarh÷gg og fiskvei­ar.  TrjßrŠkt var hafin fyrir alv÷ru ß ßttunda ßratugnum ß svŠ­um, sem voru or­in skˇglaus.  Timburframlei­sla stendur a­eins undir broti af ■÷rfinni.  Skˇgarh÷gg byggist ß barrtrjßm Ý fjalllendi Kangwon og Nor­ur-Kyongsang-hÚru­unum.  Framlei­sla bor­vi­ar byggist a­allega ß innfluttu timbri.

Fiskvei­ar hafa l÷ngum veri­ mikilvŠg atvinnugrein, bŠ­i sem sjßlfs■urftarb˙skapur og til ˙tflutnings.  Landi­ er n˙ Ý r÷­ mestu ˙thafsvei­ilanda heims.  Vei­ar me­ str÷ndum fram og fiskirŠkt hafa ■rˇast samhli­a auknum ˙thafsvei­um.

I­ana­ur.  Vefna­ur og annar mannfrekur i­na­ur lif­i sitt blˇmaskei­ Ý efnahagslÝfinu og er enn ■ß veigamikill Ý tengslum vi­ ˙tflutning.  Ůungai­na­ur er hß■rˇa­ur.  Fjßrfrekur i­na­ur og tŠknii­na­ur ur­u mikilvŠgari ß nÝunda ßratugnum, s.s. skipasmÝ­ar, framlei­sla farartŠkja og elektrˇnÝsks varnings.  SamtÝmis var l÷g­ aukin ßherzla ß lÝfefnai­na­ og tŠki til geimfer­a ßsamt vaxandi ■jˇnustui­na­.  Ůungami­ja framlei­slui­na­ar er Ý Seoul og nßgrenni en ■ungai­na­ur a­allega Ý su­austurhluta landsins.  Me­al stŠrstu fyrirtŠkjanna ■ar eru stßlverksmi­jurnar Ý Pĺohang.

Fjßrmßl og vi­skipti.  Kˇreubanki er rÝkisrekinn se­labanki me­ h÷fu­st÷­var Ý Seoul.  Hann sÚr um se­la˙tgßfu og eftirlit me­ rekstri annarra fjßrmßlastofnana.  Allir bankar landsins voru ■jˇ­nřttir semma ß sj÷unda ßratugnum en var a­ mestu skila­ eigendum sÝnum snemma ß tÝunda ßratugnum.  Erlendum b÷nkum og fjßrmßlastofnunum var veittur a­gangur a­ landinu eftir 1960 og ßri­ 1992 hˇfu erlend fyrirtŠki kauphallarvi­skipti Ý kauph÷llinni Ý Seoul.

Su­ur-Kˇrea hefur fengi­ stˇrfÚ a­ lßni ß al■jˇ­am÷rku­um til a­ standa undir ˙trßsinni ß svi­i i­na­ar og gˇ­ur ßrangur hefur gert landinu kleift a­ standa vi­ skuldbindingarnar og minnka skuldirnar.  Vi­skiptaj÷fnu­ur ■jˇ­arinnar hefur l÷ngum veri­ hˇflega neikvŠ­ur.  Innflutningurinn byggist a­allega ß vÚlakosti, fljˇtandi eldsneyti, framlei­sluv÷rum, hrßefni til vefna­ari­na­ar, mßlmgrřti og brotajßrni.  ┌tflutningurinn byggist a­allega ß velum, vefna­arv÷ru, farartŠkjum, fatna­i og skˇm.  A­alvi­skiptal÷nd Su­ur-Kˇreu eru BNA, Japan, ESB og l÷nd Su­austur-AsÝu.

Samg÷ngur.  Samg÷ngukerfi landsins var bŠtt og stŠkka­ verulega eftir 1960.  ┴herzla var l÷g­ ß hra­brautir og samg÷ngur Ý lofti.  Vegager­in haf­i ■ˇ ekki vi­ hra­ri og gÝfurlegri fj÷lgun farartŠkja, einkum Ý ■Úttbřli.  Flestir landsmenn fer­ast akandi og lungi v÷ruflutninga fer um vegakerfi­.  Fyrsta fj÷lakreina hra­brautin milli Seoul og Inchĺon var opnu­ 1968 og sÝ­an voru hra­brautir bygg­ar til a­ tengja a­alborgir landsins.  R˙tukerfi­ Ý landinu er velskipulagt.

Jßrnbrautakerfi­ er a­ mestu Ý eigu rÝkisins.  Fram til 1960 fer­u­ust flestir me­ lestum og mestur hluti v÷ruflutninga fˇr fram me­ ■eim.  Jßrnbrautirnar eru a­ langmestu leyti af sta­la­ri breidd og tvŠr samsÝ­a brautir liggja milli Seoul og Pusan um Taejon og milli Seoul og Inchĺon og margar lestir ganga fyrir rafmagni.  Umfer­ milli Seoul og Pusan er gÝfurlega mikil.

Al■jˇ­aflug hˇfst fyrir alv÷ru snemma ß sj÷unda ßratugnum.  Flestar a­alborgir njˇta n˙ ߊtlunarflugs.  Kimpĺo-al■jˇ­aflugv÷llurinn vi­ Seoul ■jˇnar ÷llu landinu ßsamt flugv÷llunum Ý Pusan og Cheju.  Hafnir hafa veri­ stŠkka­ar verulega vegna ÷rt vaxandi vi­skipta.  Helstu hafnir landsins eru Ý Pusan, Inchĺon, Ulsan og Cheju.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM