Su­ur Kˇrea Ýb˙arnir,
Flag of Korea, South


SUđUR KËREA
═B┌ARNIR

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

┴rdalir og lßglendissvŠ­i me­ str÷ndum fram eru ■Úttsetin misstˇrum ■orpum.  Algengt er a­ sjß slÝkar bygg­ir k˙randi vi­ su­urrŠtur fjalla og hŠ­a, sem skřla ■eim fyrir kaldri nor­vestanßttinni ß veturna.  VÝ­a me­ str÷ndinni er skammt milli fiski■orpa.  Uppi til fjalla eru bygg­irnar mun drefi­ari og allt frß sj÷unda ßratugi 20. aldar hefur straumurinn legi­ ˙r dreifbřlinu til borganna.  Seoul og ˙tborgir hennar, s.s. Avang, Songnam, Suwon og Puchĺon, hafa vaxi­ grÝ­arlega og n˙ er erfitt fyrir ˇkunnuga a­ ■ekkja m÷rkin milli ■eirra.  A­rar borgir, sem svipa­a s÷gu mß segja um og hafa fleiri en 1 milljˇn Ýb˙a eru Pusan, Taegu, Inchĺon, Kwangju og Taejon.  Litlar og me­alstˇrar borgir, ■jˇnustumi­st÷­var Ý dreifbřlinu, hafa ekki ■rˇazt ß svipa­an hßtt, heldur sta­i­ Ý sta­.

Ůjˇ­erni og tungumßl.
Kˇreska ■jˇ­in tengdist lÝklega ÷­rum ■jˇ­flokkum Ý Mi­-AsÝu, s.s. vi­ BŠkalvatn, Ý MongˇlÝu og vi­ strendur Gulahafs.  Steinaldarminjar og a­rar Fornminjar, sem fundust Ý Sokchĺang nŠrri Kongju, eru mj÷g lÝk.  ┌tlendingum fer n˙ fj÷lgandi, a­allega Ý stˇrborgum landsins.  Auk bandarÝskra hermanna, borgarkÝnverja og erlendra vi­skiptamanna og diplˇmata hafa tug■˙sundir verkamanna streymt inn Ý landi­ frß KÝna og Su­austur-AsÝu.  Kˇreumenn tala kˇresku, sem er oft talin me­al altŠsku tungumßlanna.  H˙n er skyld jap÷nsku og břr yfir fj÷lda kÝnverskra t÷kuor­a.  Kˇreska ritmßli­, hangul Ý Su­ur-Kˇreu og choson muntcha Ý Nor­ur-Kˇreu, er samansett ˙r hljˇ­tßknum fyrir hina 10 sÚrhljˇ­a og 14 samhljˇ­a.  Su­urkˇreumenn rita mßli­ oft me­ kÝnverskum tßknum og hangul Ý bland, ■ˇtt tilhneiging sÚ til a­ nota kÝnversku tßknin Ý minna mŠli.  Fj÷ldi enskra or­a og or­atiltŠkja hafa lŠ­zt inn Ý mßli­ frß ■vÝ a­ bandarÝkjamenn komu til landsins Ý kringum 1950.

Tr˙arbr÷g­.
═b˙ar landsins b˙a vi­ tr˙frelsi samkvŠmt stjˇrnarskrßnni og ■eir b˙a ekki vi­ nein opinber tr˙arbr÷g­.  Ůa­ er heldur ekkert algilt samrŠmi Ý tr˙arbr÷g­um ■eirra, sem veldur gestum landsins talsver­um heilabrotum.  Ůannig getur einstaklingur a­hyllzt b˙ddisma og fylgt kenningum Konf˙sÝusar og Taˇs samtÝmis.  B˙ddismi, sem barst fyrst til landsins ß 4. ÷ld og var opinber tr˙ Koryo-Šttarinnar (918-1392), ß sÚr flesta fylgjendur.  Kristnin er tilt÷lulega nř af nßlinni, ■ar sem katˇlskir tr˙bo­ar komu fyrst til landsins ß 18. ÷ld.  MˇtmŠlendatr˙bo­ar komu einni ÷ld sÝ­ar.  N˙na mynda kristnir annan stŠrsta tr˙arhˇpinn Ý landinu og mˇtmŠlendur eru miklu fleiri en katˇlskir.  Kristnin hefur haft afgerandi ßhrif ß n˙tÝmavŠ­ingu ■jˇ­fÚlagsins.  Kenningar Konf˙sÝusar voru grundv÷llur si­frŠ­i landsmanna ß d÷gum Choson- (Yi-) Šttarinnar (1392-1910).  ١tt fylgjendur ■eirra sÚu n˙ tilt÷lulega fßir, fylgja flestar kˇreskar fj÷lskyldur meginreglum ■eirra, ■ar me­ tali­ forfe­radřrkun.  Me­al hinna änřrriö tr˙arbrag­a eru wonbulgyo (Won b˙ddismi), Taejongyo og Chĺondogyo.  Chĺondogyo (himneska lei­in), sem gekk ß­ur undir nafninu Tonghak (austrŠn speki), er blanda b˙ddisma, konf˙sÝusisma, kristni og jafnvel taˇisma.  Ůessi tr˙ breiddist ˙t ß sÝ­ari hluta 19. aldar.  Shamanismi, sem innifelur tr˙ ß gu­i, dj÷fla og anda forfe­ranna og presta (shaman), sem hafa samband vi­ ■ß, og hef­bundin andatr˙ eiga sÚr lÝka fylgjendur, ■ˇtt hef­ir ■eirra takmarkist vi­ ßkve­in tŠkifŠri eins og jar­arfarir.

B˙seta.
═b˙afj÷ldinn r˙mlega tv÷falda­ist ß ßratugunum 1950-90.  Eftir 1960 drˇ mj÷g ˙r fŠ­inga- og dßnartÝ­ni.  FŠ­ingatÝ­nin drˇst saman vegna ßrˇ­urs um fj÷lskyldustŠr­, sem hˇfst eftir 1965, og bŠttra lÝfsskilyr­a, aukinnar menntunar og umskiptanna Ý ■jˇ­fÚlaginu, sem breyttist ˙r bŠndasamfÚlagi Ý borgar- og i­na­arsamfÚlag.

Ír fj÷lgun borgarb˙a ß kostna­ dreifbřlisins eru a­aleinkenni ■jˇ­fÚlagsins ß ■essum tÝma og fram ß okkar daga og 75% landsmanna b˙a n˙ Ý borgum, u.■.b. helmingur Ý hinum sex stŠrstu.  Ungt fˇlk břr Ý borgunum og eldra fˇlki­ var­ eftir Ý dreifbřlinu.  Heildarfj÷ldi Ýb˙a Su­ur-Kˇreu er 2Ż sinnum meiri en Ý Nor­ur-Kˇreu.

Mikill fj÷ldi Kˇreumanna fluttist ˙r landi fyrir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina.  Nor­urkˇreumenn fluttust til Mansj˙rÝu og Su­urkˇreumenn til Japans.  NŠrri tvŠr milljˇnir ■eirra bjuggu Ý Mansj˙rÝu og SÝberÝu ßri­ 1945 og svipa­ur fj÷ldi Ý Japan.  Mesti fˇlksstraumurinn lß frß Nor­ur-Kˇreu eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina, a­allega Ý KˇreustrÝ­inu og eftir ■a­.  TvŠr milljˇnir manna fl˙­u til su­urs ß ■essu tÝmabili og settust a­ Ý a­alborgunum.  Auk ■essara fˇlksflutninga settist mikill fj÷ldi Kˇreumanna a­ Ý ÷­rum l÷ndum, s.s. BNA og Kanada.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM