Su­ur Kˇrea stjˇrnsřsla,
Flag of Korea, South


SUđUR KËREA
STJËRNSŢSLAN

.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Eftir stjˇrnarskrßrbreytingar 1987 er tala­ um sj÷tta lř­veldi­ Ý Su­ur-Kˇreu.  SamkvŠmt nřju stjˇrnarskrßnni er stjˇrnsřslan me­ svipu­u skipulagi og hin bandarÝska og a­skilna­i l÷ggjafar-, framkvŠmda- og dˇmsvalds.  Mikil mi­střring rÚ­i rÝkjum fram a­ gildist÷ku hennar.  Forsetinn hefur veri­ kosinn Ý beinum kosningum sÝ­an 1987 til fimm ßra Ý senn.  Hann er Š­sti ma­ur rÝkisins, framkvŠmdavaldsins og hers landsins.  RÝkisrß­i­ sitja forsetinn, forsŠtisrß­herra og rß­uneyti hans og rß­herrar ßn sÚrstaks embŠttis.  Forsetinn skipar forsŠtisrß­herra og ■ingi­ ver­ur sÝ­an a­ sam■ykkja skipunina.  L÷ggjafarvaldi­ er Ý h÷ndum ■ingsins (Kuk Hoe), sem starfar Ý einni deild.  Ůingi­ var endurreist 1980 eftir a­ ■a­ haf­i veri­ ˇvirkt um nokkurra ßra skei­ og v÷ld ■ess jukust verulega ßri­ 1987.  Ůingmennirnir 299 er kosnir Ý beinum og ˇbeinum kosningum til fj÷gurra ßra.

Landinu er skipt Ý nÝu stjˇrnsřslueiningar (do e­a to), Cheju, Nor­ur-Cholla, Su­ur-Cholla, Nor­ur-Chĺungchĺong, Su­ur-Chĺungchĺong, Kangwon, kyonggi, Nor­ur-Kyongsang og Su­ur Kyongsang og Seoul (tĺukpyolsi) og fimm a­rar stˇrborgir (kwqngyoksi), Pusan, Taegu, Inchĺon, Kwangju og Taejon.  Hvert ■essara stjˇrnsřslusvŠ­a er undir stjˇrn l÷ggjafarß­a, sem eru kosin Ý beinum kosningum.  HÚru­unum er sÝ­an skipt ni­ur Ý sřslur (gun) og borgir (si) sem er skipt Ý svŠ­i (ku) og hverfi (tong).  HÚra­sstjˇrar og borgarstjˇrar stˇrborganna eru kosnir Ý beinum kosningum.

Til ßrsins 1972 rÝkti tveggja flokka kerfi Ý landinu.  Ůß jukust v÷ld stjˇrnarflokksins verulega og ßhrif stjˇrnarandst÷­unnar minnku­u vegna a­ger­a rÝkisstjˇrnarinnar.  ┴ nÝunda ßratugnum voru takmarkanir stjˇrnarinnar ß starfsemi annarra flokka afnumdar.  Stjˇrnarandst÷­unni var leyft a­ taka fullan ■ßtt Ý stjˇrnmßlalÝfinu en h˙n klofna­i og fleiri flokkar spruttu upp.  Lř­veldisflokkurinn (DJP), sen hefur veri­ vi­ stjˇrn sÝ­an hann var stofna­ur ßri­ 1963, var­ a­ Frjßlslynda lř­veldisflokknum ßri­ 1990, ■egar tveir stjˇrnarandst÷­uflokkar sameinu­ust honum.  Lř­rŠ­isflokkurinn og Sameina­i ■jˇ­arflokkurinn eru or­nir a­alstjˇrnarandst÷­uflokkarnir.

Dˇmskerfi­.  Ă­stu dˇmstig landsins eru HŠstirÚttur og ■rÝr ßfrřjunardˇmstˇlar, 12 hÚra­sdˇmar og fj÷lskyldudˇmstˇll.  HŠstirÚtti er Štla­ a­ t˙lka stjˇrnarskrßna og l÷g hÚra­anna og hafa eftirlit me­ regluger­um og a­ger­um rÝkisstjˇrna landsins.  Forsetinn skipar yfirdˇmara me­ sam■ykki ■ingsins eftir till÷gum dˇmararß­sins.

Herinn og ÷ryggismßl.  Su­ur-Kˇrea hefur stˇran og velb˙inn her (landher, sjˇher og flugher), sem er ■ˇ talsvert minni en hinn nor­urkˇreski.  Landherinn er langstŠrstur og getur gripi­ til fj÷lmenns varali­s.  Allir karlmenn eru herskyldir og a­almarkmi­ hersins er a­ koma Ý veg fyrir e­a verjast innrßs frß Nor­ur-Kˇreu.  Eftir KˇreustrÝ­i­ 1953 s÷mdu Su­urkˇreumenn um herna­arbandalag vi­ BNA og sÝ­an hafa veri­ stˇrar herdeildir BandarÝkjamanna Ý landinu.

Ůjˇ­ar÷ryggisstofnunin sÚr um s÷fnun upplřsinga, sem var­a ■jˇ­ar÷ryggi.  Íryggisstofnun hersins er ß h÷ndum stjˇrnar varnarmßla.  RÝkisl÷greglan annast almenn l÷greglust÷rf, eftirlit me­ starfsemi komm˙nista og berst vi­ ˇeir­aseggi.

Menntunarmßl.  Skˇlaskyldan er 6 ßr og nßnast ÷ll b÷rn ganga Ý skˇla.  Langflest b÷rn halda ßfram Ý gagnfrŠ­askˇla (3 ßr) og langflestir gagnfrŠ­ingar halda ßfram nßmi Ý mennta- e­a tŠkniskˇlum.  Ůri­jungur (u.■.b.) menntaskˇlanema halda ßfram ß hßskˇlastigi.  Hßskˇlum og skˇlum ß hßskˇlastigi fj÷lga­i mj÷g eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina.  Flestir beztu skˇlanna eru Ý Seoul.  A­gangi a­ Š­ri menntastofnunum er střrt me­ mj÷g erfi­um inng÷nguprˇfum, sem nemendur ver­a a­ undirb˙a sig vel fyrir.

Heilbrig­iskerfi­.  Eftir KˇreustrÝ­i­ batna­i a­gangur a­ heilsugŠzlu gÝfurlega en enn ■ß er pottur vÝ­a brotinn vegna ˇfullnŠgjandi a­st÷­u og fŠ­ar starfsfˇlks, einkum Ý sveitum landsins.  Flestir landsmenn njˇta n˙ tryggingarkerfis.  Heilsu landsmanna og hreinlŠti hefur fari­ mj÷g fram og dregi­ hefur ˙r far÷ldrum.  LÝfslÝkur frß fŠ­ingu jukust verulega eftir mi­ja sÝ­ustu ÷ld, ■egar dßnartÝ­nin minnka­i um r˙mlega helming.

Almenna tryggingarkerfi­ er tilt÷lulega nřtt og hefur sÝnar takmarkanir.  Ůa­ tryggir um÷nnun fatla­ra hermanna, heimili fyrir řmsa hˇpa (eldri borgara, heimilislausa, fatla­ar strÝ­sekkjur og muna­arlausa), atvinnumenntun kvenna og v÷rzlu ungra afbrotamanna.  ═ kj÷lfar ey­ileggingar KˇreustrÝ­sins komu řmsir a­ilar til skjalanna vi­ uppbygginguna (Sameinu­u ■jˇ­irnar, řmsar stofnanir BandarÝkjahers og fÚl÷g sjßlfbo­ali­a).  Tekjur heimilanna jukust verulega, einkum me­al i­nverkafˇlks.  Ůrßtt fyrir allar ■essar almennu framfarir og bŠtt lÝfskj÷r, vir­ist erfitt a­ bŠta kj÷r ■eirra, sem b˙a Ý sveitum landsins. 

H˙snŠ­ismßl.  Borgir landsins hafa ■anizt ˙t, einkum Seoul og Pusan, og landslag ■eirra hefur breytzt verulega.  Fyrir 1960 voru hßhřsi fß og flest h˙s lŠgri en tÝu hŠ­a.  N˙ eru hßhřsablokkir algengar Ý stˇrborgunum.  Vegna ■essarar hr÷­u ■rˇunar hefur veri­ erfitt a­ auka řmsa ■jˇnustu samtÝmis (vatnsveitur, samg÷ngur og frßveitur).  Ůrˇunin er hŠgari en fj÷lgun Ýb˙anna, ■annig a­ h˙snŠ­iseklu gŠtir enn ■ß.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM