Taiwan meira,
Flag of Taiwan

MONS┌N
MISSERISVINDAR

SAGAN SKOđUNARVERT TÍLFRĂđI .

TAIWAN
MEIRA

Map of Taiwan
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Nafni­ Taiwan ■ř­ir äst÷llˇtt str÷ndö.  Fyrrum hÚt eyjan Formˇsa.  LandfrŠ­ileg lega hennar er  ß milli 21░45' og 25░38'N og 120░1' og 122░6'A bß­um megin hvarfbaugs krabbans.  Milli hennar og meginlandsins er hi­ 160 km brei­a Formˇsusund (Taiwansund).  H˙n er a­aleyjan Ý Lř­veldinu KÝna (Ta Chung-Hwa Min-Kuo).  A­rar eyjar lř­veldisins eru: Penghueyjar (Pescadores; 127 km▓) Ý Formˇsusundi, bß­ar litlu eyjarnar su­austan Taiwan, Lu Tao og Lan yu, og eyjaklasarnir skammt frß str÷ndum MeginlandskÝna, Quemoy (Jinmen; 175 km▓) og Matsu (Lienkiang; 29 km▓).  Fjallaeyjan Taiwan er r˙mlega 36.000 km▓ (lÝkt og Baden-WŘrttemberg Ý Ůřzkalandi).  H˙n er sŠbr÷tt nyrzt vi­ Austur-KÝnahaf og sy­st vi­ Su­ur-KÝnahaf.  Vegalendin frß nor­ri til su­urs er u.■.b. 400 km en frß austri til vesturs 140 km.

LandslagsdrŠttirnir einkennast helzt af ■remur samhli­a fjallg÷r­um (vÝ­a miklu hŠrri en 2500 m) frß nor­ri til su­urs.  HŠsta fjall eyjarinnar, Yu-shan (Mount Morrison; 3997 m) er hÚr um bil ß hvarfbaugnum.  Ůessi fellingafj÷ll eru tilt÷lulega ung ß jar­frŠ­ilegan mŠlikvar­a.  Taiwan er nßkvŠmlega mi­svŠ­is milli boga indˇnesÝska eyjaklasans og hins japanska (Ryukyueyjar).  St÷­ugir jar­skjßlftar (r˙mlega 150 ß ßri) sanna, a­ fellingahreyfingar jar­skorpunnar eru enn vi­ lř­i.  Fjallgar­arnir ß Taiwan eru lÝka vatnaskil hinna stuttu vatnsfalla, sem streyma a­ mestu til austurs og vesturs.  Br÷tt Austurstr÷ndin er vÝ­a og hefur veri­ erfi­ yfirfer­ar.  St÷llˇtt Vesturstr÷ndin er lßglend ß 40 km brei­u belti, ■ar sem ■Úttbřlast er og mest er um landb˙na­ 

Misrakt ja­arhitabeltisloftslag rÝkir og rŠ­ur lÝfsmunstri Ýb˙anna.  J˙lÝ er heitasti mßnu­urinn me­ r˙mlega 28░C me­alhita.  Febr˙ar er kaldastur en ■ß fer me­alhiti oft undir 15░C.  Me­alßrshiti nor­antil er 21░C en 25░C sunnantil.  Su­vestanmons˙ninn veldur hinni miklu ˙rkomu.  Hßmarks˙rkoma fer langt yfir 300 mm ß mßnu­i Ý j˙nÝ og j˙lÝ.  Loftraki ß sumrin er nßlŠgt 80% en sÝ­la hausts og ß veturna er lofti­ ■urrt, einkum su­vestanlands.  Fellibyljir eru tÝ­ir, einkum frß j˙lÝ til september.

Grˇ­urinn er Ý samrŠmi vi­ loftslagi­.  Honum er skipt Ý fjˇra flokka eftir hŠ­ yfir sjˇ.  Ne­st er svŠ­i me­ sÝgrŠnum lßrvi­arskˇgum. ■vÝnŠst kemur belti, sem nŠr upp a­ 2600 m m÷rkunum, me­ fj÷lbreyttum, bl÷ndu­um skˇgi.  Ofar taka vi­ barrskˇgar og efst (ofar 3600 m) vex gras og mosar.  Tveir ■ri­ju hlutar eyjarinnar eru skˇgi vaxnir.  Fjˇr­ungur er rŠkta­ land (einkum vestantil; ßveitur sums sta­ar), ■ar sem ber mest ß rŠktun hrÝsgrjˇna, sykurreyrs og tes.

DřralÝf.  Eyjan hefur lengi veri­ bygg­ og rŠktu­, ■annig a­ dřrarÝki­ hefur lßti­ verulega ß sjß.  ┴ afskekktustu skˇgarsvŠ­um fjallanna eru villt dřr, s.s. villisvÝn, hirtir, villikettir og apar (makakar).  Einnig er vÝ­a gÝfurlegur fj÷ldi fi­rildategunda.

═b˙afj÷ldinn, u.■.b. 22 milljˇnir, gerir ■a­ a­ verkum a­ vÝ­a er ■r÷ngt um fˇlk.  Fj÷lgun Ýb˙a hefur veri­ mikil sÝ­an 1949, ■egar hundru­ ■˙sunda flˇttamanna kom frß kÝnverska meginlandinu og fŠ­ingum fj÷lga­i samtÝmis.  Eitthva­ hefur dregi­ ˙r fj÷lguninni sÝ­an.  Augljˇsasta dŠmi­ um ■essa fj÷lgun er a­ finna Ý t÷lfrŠ­ilegum upplřsingum frß Taipei.  Sk÷mmu eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina bjuggu ■ar 400.000 manns.  ═b˙afj÷ldinn ■ar sexfalda­ist ■ar til 1982.

Tr˙arbr÷g­.  B˙ddatr˙ og Konf˙sÝustr˙ eru a­altr˙arbr÷g­ Ýb˙anna.  Ůar a­ auki jßta 3% ■eirra kristna tr˙.

Menntakerfi­ er veluppbyggt.  SÝ­an 1968 hefur veri­ nÝu ßra skˇlaskylda og b÷rn hefja skˇlag÷ngu vi­ sex ßra aldur.  ËlŠsi minnka­i um helming ß ßrunum 1970-1981, ■annig a­ innan vi­ 11% Ýb˙anna eru enn ■ß ˇlŠs.

AtvinnulÝf
Landb˙na­ur:  HrÝsgrjˇn, sykurreyr, te, kart÷flur.
Jar­efni:  Steinkol, jar­olÝa, jar­gas, gull. 
I­na­ur:  Vefna­arv÷rur, elektrˇnÝsk tŠki.
Innflutningur:  Jar­olÝa, efnav÷rur, vÚlar, farartŠki.
┌tflutningur:  Vefna­arv÷rur, i­na­arv÷rur, te.
Br˙ttˇ■jˇ­arframlei­sla (1987) 58 milljar­ar US$.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM