Vietnam hagnřtar upplřsingar,
Flag of Vietnam


VIETNAM
HAGNŢTAR UPPLŢSINGAR
.

.

UtanrÝkisrnt.

Fer­askilrÝki:  VegabrÚf og ßritun er nau­synleg til a­ heimsŠkja landi­, nema vi­komandi sÚ gestur yfirvalda landsins e­a sÚ Ý opinberum erindum.  ┴ritun fŠst hjß sendirß­um e­a rŠ­ism÷nnum VÝetnams erlendis.  Fer­askrifstofur annast ÷flun ßritana fyrir fer­amenn, sem fer­ast Ý hˇpfer­um ß ■eirra vegum.  Nau­synlegt er a­ hafa bˇlusetningarvottor­ gegn gulu, komi fˇlk frß smitsvŠ­um.  Flugvallarskattur er innheimtur vi­ brottf÷r frß landinu.

Tollur:  Fer­am÷nnum er heimilt a­ flytja inn persˇnulega muni, s.s. myndavÚlar, filmur, fer­aritvÚl o.■.h., en slÝkir hlutir eru skrß­ir vi­ komuna til a­ tryggja, a­ ■eir hverfi aftur ˙r landi.  Forngripi mß a­eins flytja ˙r landi gegn ■vÝ skilyr­i, a­ ■eir hafi veri­ keyptir Ý rÝkisverzlun og kvittun sÚ framvÝsa­.

Gjaldmi­ill VÝetnam:  1 dong (D) = 10 hao = 100 xu.  Gamlir og nřir se­lar eru Ý umfer­:  1, 2, 5, 10, 20, 30, 50, 100 og 500 dong.  Myntir Ý umfer­ (allar kringlˇttar): 1, 2 og 5 xu (allar me­ gati), 1, 2 og 5 hao og 1 dong.  Nřr dong samsvarar 10 g÷mlum.

Ůa­ er stranglega banna­ a­ flytja vÝetnamskan gjaldmi­il inn Ý landi­ og ˙t ˙r ■vÝ.  Heimilt er a­ flytja ˇtakmarka­ar upphŠ­ir Ý erlendum gjaldeyri inn Ý landi­.  Bezt er a­ lßta skrß upphŠ­ir innflutts gjaldeyris, ■vÝ a­ vi­ brottf÷r ■arf a­ gera grein fyrir afgangingum.  ┌tlendingar fß venjulega a­ skipta erlendum gjaldeyri Ý vÝetnamskan ß hagstŠ­ara gengi en innfŠddir.  Svartamarka­sbrask me­ gjaldeyri er stranglega banna­.  BandarÝkjadollar er enn sem fyrr eftirsˇttur gjaldmi­ill Ý landinu.  Sum hˇtel og verzlanir selja ■jˇnustu sÝna og v÷rur a­eins gegn grei­slu Ý dollurum.  ŮvÝ er gott a­ hafa ■ß vi­ hendina lÝka.

Kreditkort eru ekki tekin sem gjaldmi­ill Ý VÝetnam.

Umfer­arreglur:  ═ VÝetnam er hŠgrihandarakstur.  Hßmarkshra­i ß ■jˇ­vegum er 80 km og 30 km Ý ■Úttbřli.

Tungumßl:  Ůjˇ­tungan er vÝetnamska (upprunalega me­ kÝnversku letri).  ═ nor­ur- og su­urhlutum landsins eru tala­ar mßllřzkur.  Opinberlega var latneska letri­ teki­ upp ßri­ 1910 (Quoc-ngu) me­ m÷rgum aukatßknum vegna řmissa ßherzlna og tˇnbrig­a.
Margir VÝetnamar tala og skrifa fr÷nsku (Ý nor­urhlutanum) og ensku (Ý su­urhlutanum).

Klukkan:  KÝnverskur strandtÝmi gildir allt ßri­, ■annig a­ tÝmamunur milli ═slands og VÝetnam er alltaf  + 9 tÝmar.

Mßl og vog:  Metrakerfi­.

Rafmagn:  Rafmagni­ er řmist 110V e­a 220V eftir svŠ­um.  ═ su­urhlutanum eru vÝ­a amerÝskar innstungur, ■annig a­ ■a­ er nau­synlegt a­ taka me­ sÚr millistykki.

Pˇstur og simi:  FrÝmerki landsins eru mj÷g ßhugaver­.  MillilandasÝmt÷l eru dřr.

L÷gbo­nir frÝdagar:  1. jan˙ar, ■rÝr dagar Ý lok jan˙ar og byrjun febr˙ar (Tet), 30. aprÝl, 1. maÝ, 2. september, 25. desember.

Vi­skiptatÝmar:
Opinberar stofnanir:  Mßnud.-laugard. kl. 08:00-12:00 og 13:00-16:30.
Bankar:  Mßnud.-f÷stud. kl. 08:00-16:30, laugard. 08:00-12:00.  Gjaldeyrisskipti a­eins fyrir hßdegi.
RÝkisverzlanir:  Mßnud.-sunnud. 08:30-11:30 og 14:00-16:00.
Verzlanir:  08:30-fram ß kv÷ld alla daga.

NB.  ═ Ho-Chi-Minh-borg er enn ■ß Ý gildi ˙tg÷ngubann ß nˇttunni

Myndat÷kur:  Banna­ er a­ taka myndir af herna­armannvirkjum, br˙m, h÷fnum og flugv÷llum.

Gjafir:  VÝetnamskir lei­s÷gumenn, t˙lkar og anna­ ■jˇnustufˇlk ■iggja me­ ■÷kkum minjagripi frß heimal÷ndum gestanna og lÝka řmislegt anna­, s.s. ■jˇrfÚ, reiknit÷lvur, k˙lupenna, litblřanta, tvinna og saumnßlar og alls konar lÝmmi­a.

KlŠ­na­ur:  Bezt er a­ klŠ­ast lÚttum f÷tum ˙r nßtt˙rulegum efnum (ba­mull e­a silki) og regnfatna­ur er nau­synlegur.  SÝ­la hausts og ß veturna getur or­i­ svalt Ý nor­urhluta landsins og Ý fjallahÚru­unum, svo a­ ■a­ er rß­legt a­ hafa hlřjan fatna­ vi­ h÷ndina (peysu, vindjakka, kßpu, frakka o.■.h.).

Heilsa og heilbrig­i:  ١tt ekki sÚ krafizt bˇlusetninga gegn smitsj˙kdˇmum, er rß­legt a­ lßta sprauta sig gegn gulu og kˇleru.  MalarÝa er landlŠg Ý VÝetnam, ■annig a­ enginn Štti a­ dvelja ■ar ßn ■ess a­ taka pillur gegn henni.  Enginn Štti a­ neyta hř­islausra ßvaxta e­a ˇso­ins vatns.  ═ hˇtelherbergjunum eru hitak÷nnur me­ so­nu heitu e­a k÷ldu vatni, sem fˇlk Štti lÝka a­ nota vi­ tannburstun.  Auk me­ala vi­ kvefi og i­rakveisu er gott a­ hafa me­ sÚr flugnafŠlinn ßbur­, ˙­a e­a rafmagnsfŠlu og sˇtthreinsunarefni Ý vatn.

Gisting:  Einstaklingar geta ekki bˇka­ hˇtelgistingu Ý VÝetnam en slÝkar bˇkanir fyrir hˇpfer­ir annast vi­komandi fer­askrifstofur Ý samvinnu vi­ fer­askrifstofu Ý VÝetnam, sem ver­ur a­ hafa samrß­ vi­ Fer­amßlarß­ landsins.  SÚ fˇlk opinberir gestir e­a Ý opinberum erindum fyrir land sitt, annast gestgjafinn e­a Fer­amßlarß­i­ bˇkanir.   Me­alver­ ß gistinˇtt er 40-50 BandarÝkjadalir ß mann og vilji fˇlk fß vestrŠnan mat, ver­ur a­ panta hann fyrirfram.  Ůa­ er ekki um au­ugan gar­ a­ gresja Ý hˇtelvali:

Hanoi:  Thang Loi, Thong Nhat.

Ho-Chi-Minh-borg:  Cuu Long (Majestic), Duong Khoi; Doc Lap (Caravelle), Lam Son Square; Huu Nghi (Palace), Nguyen Hue; Ben Thanh (Rex), Nguyen Hue; Bong Sen (Miramar), Duong Khoi; Huong Duong (Central Palace), Nguyen Thi Minh Khai; Tan Hinh (First Hotel), Hoang Van Thu.

SŠmileg hˇtel er lÝka a­ finna Ý Hue, Da Nang, Nha Trang, Qui Nhon og Vung Tau.

Matur:  ═ flestum hinna stˇru hˇtela er hŠgt a­ fß vestrŠnan mat, ef hann er panta­ur fyrirfram.  Ůa­ Šttu samt allir a­ smakka vÝetnamskan mat, sem er a­ m÷rgu leyti lÝkur kÝnverskum mat, ■ˇtt sÚrrÚttir landsins skeri sig ˙r, m.a. vegna ÷­ruvÝsi notkunar krydds.  Helztu sÚrrÚttir landsins eru:  Cha Gio (krabbakj÷t, egg, grŠnmeti og krydd Ý deigr˙llum, sem er dyfi­ Ý sterkar sˇsur), Nuoc Mam (sterkkrydda­ur fiskrÚttur), Chao tom (s˙rsŠtar rŠkjur me­ hrÝsgrjˇnum og grŠnmeti), Bo Bay Mon (mismunandi eftir landshlutum; nautakj÷t me­ řmiss konar sˇsum og grŠnmeti), Com Tay Cam (sneytt hŠnsna- og svÝnakj÷t me­ sveppum, hrÝsgrjˇnum og engifersˇsu), Pho ( all-sterkkryddu­ kj÷ts˙pa me­ n˙­lum), Canh Chua (fiskis˙pa) og Soupe Chinoise (vÝetn÷msk ˙tgßfa af kÝnverskri s˙pu).

Veitingah˙s:  ═ VÝetnam eru fß gˇ­ veitingah˙s en fj÷ldi lÝtilla veitingasta­a og matvagna, ■ar sem hreinlŠti­ er ekki sett ß oddinn.

Verzlun:  Yfirv÷ld leggja mikla ßherzlu ß s÷lu afur­a hef­bundins listi­na­ar ˙r bambus, fÝlabeini, skjalb÷kuskeljum og e­alvi­i.  Me­al ■ess, sem bo­i­ er upp ß eru skartgripaskrÝni, lakk- og perlumˇ­urgripir, leirmunir og skartgripir.  Skartgripirnir eru oft ger­ir ˙r hrßefnum, sem sˇtt eru Ý fl÷k bandarÝskra flug-vÚla.  Ůeir eru vÝ­a seldir Ý stˇru hˇtelunum gegn erlendum gjaldeyri.  Fˇlk, sem vill lßta sauma ß sig f÷t, hvort sem er vÝetn÷msk e­a vestrŠn, fŠr ■au a­ tveimur til ■remur d÷gum li­num eftir a­ mßl hefur veri­ teki­.

Ho-Chi-Minhborg er n˙ sem fyrr a­alverzlunarborg landsins.  Ůar eru flestar beztu verzlanirnar vi­ a­almarka­storgi­ og vi­ g÷turnar Duong Khoi, Le Loi, Le Thanh Ton og Nguyen Hue.  V÷rurnar eru vÝ­ast ß f÷stu ver­i Ý stŠrri b˙­um en ß a­ pr˙tta Ý hinum minni og ß m÷rku­um.  Ůeir, sem hafa ßhuga ß verkum vÝetnamskra listamanna (mßlverkum, lakkmunum), Šttu a­ sn˙a sÚr til Xunhasaba Ý Hanoi (32 Hai Ba Trung).

Heimilisf÷ng utan VÝetnams
Sara Tours, Su­austur-AsÝu fer­askrifstofa, Marienstr. 76, D-6050, Offenbach am Main, Ůřzkalandi.  SÝmi 84 63 63.
VinßttufÚlag Ůřzkalands og VÝetnamska al■ř­ulř­veldisins, vi­skipta-skrifstofa:  Duisburger Str. 46, D-4000 DŘsseldorf 30, Ůřzkalandi.  SÝmi 4901 11.
Sendirß­ VÝetnam, Konstantinstr. 37, D-5300-Bonn 2 (Bad Godesberg), Ůřzkalandi.  SÝmi 35 70 21.
RŠ­isma­ur VÝetnam, 34, chemin Franšois-Lehmann, CH-1218 Grand-Saconnex/GenŔve, Sviss.  SÝmi 98 75 08.

Heimilisf÷ng Ý VÝetnam:
Fer­amßlarß­ rÝksins, 54 Nguyen Du, Hanoi.
┌tib˙ Ý Ho-Chi-Minh-borg:  Saigontourist, 17 Lam Son Square og Ý ÷­rum stŠrri borgum.

HßtÝ­adagatal
Hef­bundnar hßtÝ­ir VÝetnama og hßtÝ­ir, sem komm˙nistar tˇku upp eftir franskri fyrirmynd, fylgja flestir gamla, kÝnverska dagatalinu.  ┴ me­an ß strÝ­sßstandi stˇ­ Ý landinu var lÝti­ um hßtÝ­ah÷ld en ■au hafa smßm saman veri­ tekin upp a­ nřju.  Ůar a­ auki eru komnir nřir hßtÝ­isdagar, sem eiga a­ minna ß herna­arlegan og stjˇrnmßlalegan ßrangur landsmanna.

HßtÝ­isdagar me­ fastri dagsetningu:
Nřßrsdagur (1. jan.); Sameingingardagurinn (30. aprÝl) til minningar um sameiningu Nor­ur- og Su­ur-VÝetnams ßri­ 1976; Dagur verkamanna (1. maÝ); SjßlfstŠ­isdagurinn (2. sept.) til minningar um stofnun Al■ř­ulř­veldisins VÝetnam ßri­ 1945; Jˇladagur (25. des.).

HßtÝ­ir me­ breytilegum dagsetningum:
*Tet (vÝetnamska nřßrshßtÝ­in) er a­alhßtÝ­ VÝetnama. H˙n stendur Ý ■rjß daga me­ logandi ljˇskerjum, hofskr˙­g÷ngum og hef­bundnum Giao-Thua-helgisi­um ß mi­nŠtti (lok jan./byrjun febr.); Hung-Vuong-dagurinn (aprÝl) er fŠ­ingardagur stofnkeisarans Hung Vuong; FŠ­ingardagur B˙dda er haldinn hßtÝ­legur, ■egar tungli­ er fullt Ý fjˇr­a tunglmßnu­i (maÝ); HßtÝ­ hinnar reikandi sßlna er dau­ahßtÝ­ vi­ fullt tungl Ý sj÷unda tunglmßnu­i (j˙lÝ/ßg˙st); Mi­hausthßtÝ­ vi­ fullt tungl Ý ßttunda tunglmßnu­i (sept./okt.).  Ůetta er kÝnversk hßtÝ­ (hamingjuk÷kur, skrautleg ljˇsker fyrir b÷rnin).

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM