Atlantshaf III,

TollfrÝ­indi fer­amanna

ATLANTSHAF IV     TSUNAMI

ATLANTSHAF III
.

.

UtanrÝkisrnt.

Selta.  Yfirbor­ssjˇr Ý Atlantshafi er saltari en Ý nokkru ÷­ru ˙thafi heims og fer upp Ý allt a­ 37ë ß breiddargrß­unum 20░N-30░N.  Dreifing seltunnar er lÝka tengd straumakerfinu en ■ar koma lÝka til skjalanna uppgufun og ˙rkoma.  Seltustigi­ er mismunandi eftir hafsvŠ­um, ■annig a­ ■a­ er hŠst Ý Nor­ur-Atlantshafinu a­ me­altali, 35,5ë.  Ůennan mismun mß m.a. rekja til mikillar uppgufunar Ý Mi­jar­arhafinu og ˙tflŠ­is mj÷g salts sjßvar frß ■vÝ, sem vi­heldur hßu seltustigi Ý N.-Atlantshafi.  Vi­ mi­baug er ˙rkoma talsver­ og seltustigi­ Ý grennd vi­ 35ë en ß 20░N-25░N og 20░S er uppgufunin miklu meiri en ˙rkoman, ■annig a­ seltustigi­ fer talsvert yfir 37ë.  Ůegar nor­ar dregur, ver­ur ˙rkoman meiri en uppgufunin og ■ar dregur ■vÝ ˙r seltunni ni­ur fyrir 34ë.  Straumar koma lÝka vi­ s÷gu.  Ůeir eru mun ßhrifameiri Ý nor­urhluta N.-Atlantshafsins, ■ar sem 35ë saltur sjˇr berst me­ straumum til Spitzbergen ß 78░N og ═shafssjˇr me­ innan vi­ 34ë seltu berst su­ur a­ 45░N fyrir str÷ndum Nřfundnalands.  Nor­an 40░N liggja jafnseltulÝnur nŠstum frß nor­ri til su­urs en sunnan 45░S liggja ■Šr frß austri til vesturs.  Selta innhafanna, sem tengjast ˙thafinu, fer lÝka eftir magni ferskvatns, sem rennur til ■eirra.  Mi­jar­arhafi­, sem fŠr tilt÷lulega lÝti­ ferskvatn og miki­ gufar upp ˙r, er mj÷g salt.  Svartahaf og Eystrasalt, sem fß til sÝn verulegt magn ferskvatns, eru saltminni.  Innri hluti BotnÝuflˇa milli SvÝ■jˇ­ar og Finnlands er nŠrri ferskur.

Efnahagsleg ßhrif.
LÝfrŠnar au­lindir.  Fj÷lbreyttur og frjˇsamur lÝfheimur Atlantshafsins byggist m.a. ß lengd ■ess frß nor­ri til su­urs, tilt÷lulega stˇrum landgrunnum, hlutfallslega miklu ferskvatni, sem rennur til ■ess, og hringrßsarkerfum.  LÝfheimurinn byggist a­ miklu leyti ß pl÷ntum (■÷rungum) og dřrum, sem eiga sÚr fßan lÝkan nema Ý Kyrrahafi.  Miki­ ˙rval ■angtegunda dafnar vel ß grunnsŠvi og landgrunnum, einkum Ý Nor­ur-Atlantshafi.  Me­al vi­skiptalega mikilvŠgra ■÷runga er ■angtegundin Laminaria, sem er rÝkt af jo­i, pott÷sku og algin, Ýrskur mosi (Chondrus crispus), sem inniheldur verkjaey­andi efni (carrageen), og Štar tegundir eins og s÷l (Rhodymenia palmate) og älaverö (Porphyra).  Einnig er miki­ af flˇa■ara (Sargassum natans) Ý Sargassˇhafi, sem er heimkynni fj÷lda skeldřra- og fisktegunda, sem ella finnast ß strandsvŠ­um, og hrygingarsvŠ­i efrˇpskra ferskvatnsßlsins (Anguilla).

UppstreymissvŠ­i nŠringarrÝks dj˙psjßvar, einkum fyrir str÷ndum Vestur-AfrÝku, ß Grand Bank-svŠ­inu vi­ Nřfundnaland og umhverfis ═sland og fyrir str÷ndum su­austanver­rar Su­ur-AmerÝku og Su­ur-AfrÝku, eru rÝk af svifi, sem er uppista­a lÝfke­ju fisktegunda.  Au­ugustu svifsvŠ­i heims eru Ý Nor­ur-Atlantshafi.  Svifframlei­sla er tilt÷lulega j÷fn ß mi­baugssvŠ­unum allt ßri­ en ■egar nor­ar dregur fer h˙n Š meira eftir sˇlskinsstundum og er ■vÝ langmest ß sumrin.

Atlantshafi­ er heimkynni fj÷lda svampategunda, anemˇna, krabba, skeldřra og sjˇskjaldbakna.  Kˇralrif eru a­allega Ý KarÝbahafi og jafnast ß engan hßtt vi­ ■au, sem finnast Ý Kyrrahafinu hva­ fj÷lbreytni dřralÝfs var­ar.  Sjßvarspendřr Ý hitabeltinu eru a­allega h÷frungar og sÝfŠkkandi manatÝ og v÷­uselur Ý nor­vesturhlutanum.  Hvalir halda sig a­allega ß kaldtempru­um og heimsskautasvŠ­um Su­ur-Atlantshafsins og margar tegundir fŠra sig nŠr mi­baug til a­ fŠ­a afkvŠmi sÝn.

Fiskvei­ar.  Helstu fiskimi­ Atlantshafsins (r˙mlega helmingur slÝkra Ý heiminum) hafa l÷ngum veri­ hin rÝkustu og mest nřttu Ý ÷llum ˙th÷funum.  Margar fisktegundir hafa veri­ nřttar til hins Ýtrasta Ý langan tÝma og margir telja, a­ nokkrar lykiltegundirnar sÚu Ý hŠttu.  Aflinn Ý Atlantshafinu hefur veri­ nokku­ st÷­ugur samtÝmis aukningu annars sta­ar og hlutfalls hans Ý heildarafla heimsins hefur minnka­ Ý minna en ■ri­jung sÝ­an um mi­ja 20. ÷ldina.

Atlantshafi­ heldur ßfram a­ gefa af sÚr miljˇnir tonna af fiski ß ßri til manneldis og i­na­ar.  NŠstum allur aflinn fŠst ß landgrunnum, a­allega nŠringarrÝkum svŠ­um, ■ar sem uppstreymis gŠtir.  Me­al mikilvŠgustu tegundanna eru botnfiskategundir af ■orskfiskaŠtt (Cadidae), ■orskur og řsa, auk humars, makrÝls o.fl. teg.  ═ MexÝkˇflˇa og ß hitabeltissvŠ­um er uppista­a aflans rŠkja, skelfiskur og ßll.  Kolmunni, t˙nfiskur og sardÝna eru mikilvŠgar tegundir Ý Su­ur-Atlantshafi, ■ˇtt dregi­ hafi ˙r afla tveggja sÝ­arnefndu tegundanna.

Margar ■jˇ­ir vi­ Atlantshafi­ hafa gripi­ til verndunara­ger­a me­ takm÷rku­um ßrangri, s.s. me­ kvˇtakerfum, tÝmabundinni lokun svŠ­a og ßrstÝ­abundinni lokun svŠ­a innan fiskvei­i- og efnahagsl÷gs÷gu rÝkjanna (370 km).

OlÝubirg­ir.  Miklar birg­ri olÝu og nßtt˙rugass eru undir landgrunninu og hlÝ­um ■ess, fjallahryggjum og hßslÚttum og vÝ­a ■ar ß milli.  Magn ■essara efna er gÝfurlegt.  Tekjur rÝkja, sem dŠla upp olÝu og gasi fyrir str÷ndum landa sinna eru miklar (Bretland, Noregur, BNA).  Fyrsta leit a­ olÝu Ý Atlantshafi fˇr fram Ý sjßvarlˇninu Maacaibo vi­ KarÝbahafi­ Ý Venes˙ela Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni og sÝ­an ß fimmta ßratugnum Ý MexÝkˇflˇa.  Frekari rannsˇknir vÝ­a Ý Atlantshafinu hafa leitt Ý ljˇs vinnanlegar birg­ir olÝu og gass.  Flestar ■essara birg­a eru Ý setl÷gum landgrunnsins og Ý grennd vi­ ■a­.  ŮŠr eru a­allega Ý MexÝkˇflˇa (Louisiana og Texas) og Campecheflˇa, Nor­ursjˇ, fyrir str÷ndum vestanver­rar Mi­-AfrÝku (˙ti fyrir Nigerßnni) og fyrir str÷ndum Gabon og Cabinda (Angˇla) og austan Nřfundnalands og Nova Scotia.

Gifurlegar birg­ir kola fundust Ý dj˙pl÷gum undir Nor­ursjˇnum og me­fram hluta landgrunnsins.  Eitthva­ er unni­ af kolum ß sjßvarbotni fyrir str÷ndum Cornwall Ý Bretlandi og Nova Scotia um g÷ng frß landi.

┴rset.  Miki­ er teki­ af sandi, m÷l og skeljasafni ß grunnsŠvi fyrir str÷ndum BNA og Bretlands.  Ůetta efni er nota­ til landfyllingar, byggingarframkvŠmda og l÷gunar steinsteypu.  KalkrÝkur skeljasandur er tekinn fyrir str÷ndum ═slands og Bahamaeyja til sementsframlei­slu og jar­vegsbˇta.  Setl÷g me­ ver­mŠtum mßlmum, mßlmgrřti (jßrn, tin, titanium og krˇm) og gimsteinum finnast fyrir su­austurstr÷nd BNA, Wales, BrasilÝu, MßritanÝu og NamibÝu.  Nřting ■essara nßtt˙ruau­Šfa hefur veri­ ˇmarkviss.  Demantar hafa veri­ teknir ß grunnsŠvi fyrir str÷nd NamibÝu og ß sandstr÷ndunum sjßlfum Ý grennd vi­ ˇsa Orange-ßrinnar.  Talsvert magn fosfats finnst vÝ­a vi­ ja­ar meginlandanna,  Mestu birg­irnar eru lÝklega fyrir str÷ndum BNA, ˙ti fyrir ˇsum RÝo de la Plata, milli PatagˇnÝu og Falklandseyja og umhverfis sy­sta odda Su­ur-AfrÝku.  Brennisteinn er tekinn af sjßvarbotni fyrir str÷nd Louisiana Ý MexÝkˇflˇa.

Dj˙psjßvarmßlmar.  Nokkur svŠ­i sjßvarbotnsins eru ■akin rau­um leir og kÝsille­ju, sem eru aftur ■akin smßmßlmhn˙­um.  Ůeir eru a­allega ˙r jßrni og magnesium Ý sammi­ja l÷gum, sem hafa myndast ß miljˇnum ßra.  Ůarna er lÝka kopar, nickel og kˇbalt Ý minna magni.  Mesta nßmusvŠ­i­ er tali­ vera ß Sohm-slÚttunni austan Bermuda Ý Nor­ur-Atlantshafi, Ý BrasilÝulŠg­inni fyrir str÷ndum BrasilÝu og Ý AgulhaslŠg­inni sunnan Su­ur-AfrÝku Ý Su­ur-Atlantshafi.  Ůessi hn˙­asveimar Ý Atlantshafinu eru minni um sig og ekki eins ar­bŠrir og ■a­, sem finnst Ý Kyrrahafinu.  FerromagnesÝumhn˙­ar fundust fyrst Ý Atlantshafinu um mi­ja 19. ÷ld en hafa ekki veri­ nřttir enn ■ß.

Jar­efni ˙r sjˇ.  Salt (sodium chloride o.fl.) hefur veri­ unni­ ˙r sjˇ me­ uppgufunara­fer­inni tein÷ldum saman vi­ Atlantshafi­ og innh÷f ■ess.  Forn saltvinnslusvŠ­i me­fram Mi­jar­arhafi eru enn ■ß Ý notkun.  Mesta afkastageta slÝks svŠ­is er Ý Manaure Ý KˇlumbÝu.  Einnig er brˇm unni­ me­fram nor­vesturstr÷nd Mi­jar­arhafsins og magnesÝum me­fram str÷ndum MexÝkˇflˇa Ý BNA og fyrir Noregsstr÷ndum.  Ferskvatnsverksmi­jum hefur fj÷lga­ me­ aukinni og bŠttri tŠkni vi­ vinnsluna.

Ínnur hagnřting.  ═b˙um stranda Atlantshafsins, einkum Ý Nor­ur-AmerÝku og Evrˇpu, hefur fj÷lga­ jafnt og ■Útt og af■reyingarm÷guleikum hefur fj÷lga­ vi­ str÷ndina (sjˇstangavei­ar, siglingar, brettarei­ og hvalasko­un).  Samkeppni um a­st÷­u fyrir slÝka starfsemi hefur vÝ­a bitna­ ß hef­bundinni nřtingu sjßvar og strandsvŠ­a.  Sjˇstangavei­i er n˙ farin a­ vega ■ungt Ý aflabr÷g­um um mi­bik Vestur-Atlantshafs og jafnvel talin ˇgna mikilvŠgum fiskistofnum.  LÝfsafkoma Ýb˙a KarÝbaeyja, Berm˙da, FlˇrÝda Keys og Fr÷nsku rÝvÝerunnar byggist miki­ ß fer­a■jˇnustunni og af■reyingarm÷guleikum.

Sjßvarfallavirkjanir, bŠ­i Ý tilraunaskyni og fullb˙nar, hafa veri­ bygg­ar ß hentugum st÷­um, s.s. vi­ ßrˇsa Severn-ßrinna Ý Bretlandi, vi­ Fundy-flˇa Ý Kanada og ß Brittany-str÷ndinni Ý Frakklandi.  Bent hefur veri­ ß m÷guleika til raforkuframlei­slu me­ ■vÝ a­ nřta hitamun efri og ne­ri sjßvarlaga Ý hitabeltinu.

Vi­skipti og samg÷ngur.  Atlantshafi­ og innh÷f ■ess hafa veri­ flutingalei­ir sÝ­an siglingar hˇfust.  Fyrstu heimildir um verzlunarfer­ir ß sjˇ koma frß Egyptum, F÷nikÝum÷nnum, Grikkjum og Rˇmverjum.  Stˇr hluti s÷gu vestrŠnnar si­menningar sÝ­an 1500 snřst um Atlantshafi­, landnßm Nřja heimsins, st÷­ugar tŠkniframfarir Ý siglingum og sÝfj÷lgandi fer­ir yfir ■a­.  Fram a­ lokum sÝ­ari heimsstyrjaldarinnar fˇru mestu fraktflutningar Ý heimi fram ß Atlantshafi.  Opnun S˙ez- og Panamaskur­anna, nřting olÝulinda ß hafsbotni Ý Persaflˇa og vaxandi mikilvŠgi verzlunar vi­ Kyrrahafi­ hafa dregi­ ˙r fer­um yfir Nor­ur-Atlantshaf.  Engu a­ sÝ­ur krefjast hinir stˇru marka­ir Ý Evrˇpu og Nor­ur-AmerÝku mikillar umfer­ar flutningaskipa ß ■essum slˇ­um.  Miki­ er flutt af hrßolÝu, kolum, kornv÷ru, jßrngrřti og bßxÝti frß Venes˙ela, BrasilÝu, ArgentÝnu og Jamaica til i­na­arsvŠ­a Ý BNA, Kanada og Evrˇpu.  Umfer­ fraktskipa Ý gagnstŠ­a ßtt byggist a­allega ß flutningi neyzluv÷ru, vÚlb˙na­i og farartŠkjum, ■ˇtt BNA og Kanada flytji einnig miki­ ˙t af kornv÷ru, kolum og jßrngrřti.  Gßmaflutningar eru velskipulag­ir milli hafna vi­ Nor­ur-Atlantshaf.  Mestu flutningarnir fara um New York og Charleston (SC) Ý BNA og Rotterdam (Holl.) og Hamborg (Ů) Ý Evrˇpu.

ATLANTSHAF IV


.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM