Grnlandsvetur fyrsti kafli,

ANNAR KAFLI

GRNLANDSVETUR
eftir Mattias Koglbauer
hundasleum um heimsskautssvi


Fyrsti kafli
HRIF NORURHJARANS

.

.

Utanrkisrnt.


nat.is

 upphafi vil g gefa lesandanum kost a kynnast ltillega manninum, sem skrifai essa bk.  g lt ekki mjg strt mig.  i geti svo sem sleppt v a lesa essar fyrstu lnur og byrja aalefninu.  au ykkar, sem vilja kynnast run Grnlandsrttu minnar, ttu a staldra hr vi.  Strax sku las g frsagnir plfaranna me miklu meiri huga en skemmtilegustu vintri.  au l, sem til urfti vibt vogarsklina, fkk g Noregi, egar g var ar sem leisgumaur fjalla- og skaferum.  ar kynntist g plfrunum sjlfum og smitaist af eim.  g veit ekki, hvor a var, Trygve Gran, norski tttakandinn Scottleiangrinum 1912 ea Ernst Sorge, tttakandi Grnlandsleiangri Alfreds Wegeners 1930-1931, sem ru rslitum.  Lklega bir.  essum mnnum kynntist g hfjllum Noregs og batzt eim tryggum vinabndum.  Frsagnir eirra heilluu mig og essir miklu knnuir uru fyrirmyndir mnar.

a eru vst engin r til gegn essari rttu og g fr a undirba mig til Grnlandsferar, tt g vissi ekki, hvort g kmisti nokkurn tma anga.  g spennti hreindr ea hunda fyrir pulkaslea og feraist annig yfir norsku jklana og vru engin drttardr tiltk, dr g sleann sjlfur.  g lri a byggja iglsnjhs.  fyrstu las g mr til byggingarlistinni, san byggi g lkan r plasti skrifborinu mnu norsku htelherbergi og sast r raunverulegu byggingarefni, snj.  g mun aldrei gleyma fyrstu nttinni snjhsi hvassviri uppi vi Harangursjkul.  Eftir einnar stundar strit leit g hreykinn bkpulaga skpunarverki.  Svo skrei g inn og lokai eftir mr me snjkggli.  g kveikti kerti og festi a snjhillu hfuh til a geta fylgzt me v, hvort srefni ryti.  g hlt mr vakandi vi a mla hitann og fylgjast me kertinu.  g vissi a loginn yri daufari, ef srefni minnkai.  a lei og bei og ekkert gerist.

Um mintti voru ftur mnir ornir tilfinningarlausir af kulda.  g beygi mig niur til a losa reimarnar og valt umsvifalaust t af mevitundarlaus.  a er mr rgta, hvernig g gat gripi til skflunnar og bora henni gegnum snjvegginn.  egar g kom til sjlfs mn n, l g glfinu og kalt og ferskt loft streymdi gegnum gati.  Hvernig st eiginlega essu?  J, koltvsringurinn er yngri en andrmslofti og safnaist v fyrir nest snjhsinu og g hafi beygt mig niur etta lag.  a sannaist hr, a lfi hangir oft blri.

rin liu og hugi minn Grnlandi dvnai ekki.  g var sendur me hfjallaherfylki til Kkasus, srist ar og var san sendur til Afrku, egar g var grinn sra minna.  ar var g tekinn hndum og fluttur sem strsfangi yfir hafi me Queen Mary.  sta ess a kynnast vttum Grnlands og flkinu ar nstu rj rin, fkk g smjrefinn af fangabalfi, gaddavr og varturnum.  Sem betur fer er bara hgt a loka lkamann inni.  Hugurinn getur eftir sem ur ferast hindraur.  essi rj r vann g bamullarekrum Nja-Mexk og hli a Grnlandsdraumum mnum mean.

a voru fleiri en g, sem lu smu lngun brjsti.  Semriach, grennd vi Graz, dreymdi Hans Gsellmann smu drauma.  hann var aulvanur skakennari og adandi norursins.  a l v beint vi, a vi leiddum saman hesta okkar.  Vi unnum saman a feraundirbningi tv r ur en fyrsta Grnlandsleiangri Austurrska Alpaklbbsins var hrundi af stokkunum 1957.  Vi leigum okkur katalnaflugbt Reykjavk og flugum til innsta Alpafjararins austurstrnd Grnlands.  ar, 72N, eyddum vi sumrinu vi fjallgngur.  Aalbnaur okkar var tjald, saxir, ski og fellibtur.  Aalfan var masgrautur, spik og mjlfa.  Eftirmatinn, ferskt ang, sttum vi t firina.  Vi klifum 19 tinda, sem enginn hafi stigi fti ur.  etta var dlti djarfur leikur, v a vi hfum ekki minnstu hugmynd um, hvernig vi kmumst til Meistaravkur um hausti.  aan var eina vonin a f skipsfer heim.  egar neyin er strst, er hjlpin nst.  Danski tgerarmaurinn, Knud Lauritzen, kom og stti okkur snekkju sinni Vippa Dan, flutti okkur til Meistaravkur og leysti ann vanda.

N hafi Grnland n tkum mr svo um munai.  a er ekki ofsgum sagt, a hver s, sem ber vintraneista brjsti og er deigur, heillast af tfrum norurhjarans, egar hann kynnist honum af eigin raun.  a hldu okkur engin bnd og tveimur rum sar stum vi aftur grnlenzkri grund.  essu sinni Landi Kristjns konungs IX.  ar komumst vi fyrst snertingu vi innfdda, egar vi rum okkur tvo Grnlendinga me hundaslea og hldum inn land me allt okkar hafurtask.

Dag nokkurn affermdu Grnlendingarnir sleana geysistrri jkuldld og tluu a sna heim.  Hvern fjrann voru eir a gera hr uppi fjllum, ar sem hvorki var hgt a veia sel n fisk?  a var bezt a Austrkismennirnir hldu fram eigin sptur.  Og vi hldum fram me fggur okkar einum slea.  ur hfu r veri tveimur sleum me tuttugu hundum fyrir.  Hansl lkkai okkur tign og geri okkur a drttardrum.  Hann rtti hverjum okkar aktygi, sem voru bundin hlfs tonns ungan sleann.  Vi lkum hlutverki lka vel, v a ltill munur var hljunum og stimpingunum okkur og hundunum, egar teki var .  tt Grnlendingarnir tveir yfirgfu okkur, tkst eim ekki a spilla ga skapinu og setningnum.  Vi drgum hlassi u..b. 200 km vegalengd og uru vegi okkar verhnptir shryggir og jkulldur.

ri 1961 flaug g me Dr. Kurt Rotter og konu hans til Quamarujukfjarar vesturstrnd Grnlands til a setja upp og afhjpa minnismerki fr hsklanum Graz um Dr. Alfred Wegener.  Vi frum upp jkul, fylgdum sl hins nafntogaa Wegenerleiangurs og fundum tv skrfuslea hans, Snjtittlinginn og sbjrninn.  Vistaddir afhjpunina voru allir mtustu Danir Umanakhrai.  a stafesti, a nafn Wegeners lifi enn hugum manna.  Einkum gladdi a okkur, a Detlef Frederiksen kom me sasta eftirlifandi tttakanda leiangursins fr Uvkussigssat.  Hann var ekill hundaslea.  Hann og kona hans nnuust vsindamennina Vesturst og Quamarujukfiri veturinn 1930-1931.  Detlev Frederiksen afhjpai blmum skreyttan minnisvarann og minntist Wegeners og leiangursmanna fum orum.

A essari fer lokinni liu nokkur viburarlaus r.  au notai g m.a. til a semja frsagnir um Grnlandi 50 ttum, sem var tvarpa um tvarpsstina Graz vi gan rm.  a kom alloft fyrir, a flk varpai mig skunarrmi eftirfarandi htt:  g kem of seint til vinnu hverjum morgni, v a g vil ekki missa af erindi yar.  g frist allur aukana vi essi fyrstu vibrg og sat nstu tv rin hverju kvldi til kl. 1 eftir mintti vi ritvlaina mna.  Hver blasan af annarri hafnai ruslaftunni, ar til g var ngur me tkomuna.  a, sem lifi essa strngu ritskoun af, var handriti a fyrstu Grnlandsbkinni Fjll og s, sem Keykam forlagi Graz gaf t 1965.  Hn hlaut brilega vitkur zkumlandi lndum.

ri 1967 var g a lta undan lngun minni og sigldi aleinn til nyrztu byggar Grnlands austurstrndinni, Scoresbysunds.  essu sinni vildi g srstaklega kynnast flkinu landinu, afkomendum rfrra slna (u..b. 420), sem Daninn Gustaf Holm fann essum slum ri 1884.  a er undarlegt til ess a hugsa, a sama tma og vsindamenn gtu horft hundru sunda ljsra t geiminn og tal tkniundur blstu vi, lifi etta flk steinaldarlfi.  a ekkti hvorki brons n jrn, veiddi me hldum r steini ea beinum og stai skinn me keytu.  g dvaldi vikum saman me beinum afkomendum essa flks, sem br vi einn lengsta fjr jarar inni af Scoresbysundi.  Vi veiddum seli vi Suurhfa, lax eyfiri og skutum grgs Norausturfla.  egar g veiktist hastarlega af ormasktu sbjarnarkjti, var annast um mig af stakri al og ess vandlega gtt, a g ylti ekki tbyris, egar g fri Scoresbysundi frnir mnar.  etta voru allt sumarferalg og g ekkti ekki hina hliina, Grnlandsvetur.

Nokkrum rum sar var g fyrir alvarlegu falli.  Konan mn, minn tryggi og stkri lfsfrunautur, veiktist af lknandi sjkdmi, sem dr hana hgt og kvalarfullt til daua.  ar kom, a hn komst ekki fera sinna nema hjlastl og g k henni daglega um sptalagarinn.  trjnum kvkuu lfsglair fuglar, skordrin suuu og blm og runnar ilmuu.  rtt fyrir sumarhitann var henni alltaf kalt.  Hn hreyfi hfui reytulega, eins og hn vildi segja:  Sju, hve heimurinn er fagur og brtt ver g a hverfa han.  Trin runnu hgt niur fla vanga hennar og g kyssti au burtu, eins og g hafi svo oft ert ur.  g reyndi a hugga hana, en vissi, a nrvera mn var eina frun hennar.  huga mr gat g ekki fallizt essi sanngjrnu rlg.  g hefi geta pt af slarkvl og hatai allt, lfi og heiminn.  Hvers vegna var einmitt hn fyrir essu?  Hn, sem hafi aldrei nema gott gert og rtt nunganum hjlparhnd, egar ess var rf.  Eftir margra mnaa erfia barttu slkknai loks sasti lfsneisti augna hennar og trin uru ekki fleiri.  Me asto hjkrunarkonu bar g hana r lkhvelfingu sptalans um gng til kirkjunnar handan gtunnar.  Gngin voru dauft lst og saggalyktin og rakt lofti geru mr erfitt um andardrtt.  Vi gengum fram nokkra mrara, sem voru ar a verki og horfu berhfair og gulir eftir okkur.  Mr virtist essi sasta samlei okkar endanlega lng.  egar vi hfum gengi fr henni kirkjunni og lagt blm vi hendur hennar, var hugur minn eitt svartntti.  etta var hinzta kvejustundin eftir allar ngjustundirnar okkar saman.

essu slarmyrkri og tmi, sem mr fannst umlykja mig, leitai g huggunar til Grnlands.  Ekki ess Grnlands, sem g ekkti, heldur til vetrarmyrkurs, barttunnar vi kulda, s og bl nttrufl.  g flaug fyrsta skipti a vetrarlagi til Grnlands, alla lei til Scoresbysunds, sem er einmanalegasta og afskekktasta byggin austurstrndinni, - og aftur aleinn.  Skaflugvlin fr Flugflagi slands lenti silgum firinum, skammt fr strndinni.

sleaferum heimskautanttum og vi selveiar vi sjaarinn laist g smm saman aftur slarr og jafnvgi.  Meal essa einfalda og ga flks tk g glei mna n.  annig kynntist g eirri hli Grnlendinga, sem svo fir Evrpubar ekkja en reyna me misjfnum rangri a gera sr hugarlund.  g k undir bragandi norurljsum yfir marrandi hjarn og l skinnum vi hli hinna grnlenzku vina minna vi flktandi kertaljs veiikofum r torfi og grjti.  Var g e.t.v. einungis a gra forlgunum, sem mr fannst hafa leiki mig svo grtt?  Eitt er vst:  a er drlegt a losna ru hverju undan oki simenningarinnar og lifa einfldu og breyttu lfi me hundaslea, nokkra skinnfeldi og heyra fulla potta af selkjti krauma.

Me fimm Grnlandsleiangra a baki svara g spuriningunni um a, hvort mr falli Grnland betur a sumar- ea vetrarlagi, me orum Knud Rasmussen:  M g bija um vetur, m g bija um hundaslea, -allt hitt megi i eiga.

ANNAR KAFLI


.

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM