Grnlandsvetur inngangur,

SJUNDI KAFLI

GRNLANDSVETUR
eftir Mattias Koglbauer
hundasleum um heimsskautssvi


SJTTI KAFLI
SKAKENNSLA

.

.

Utanrkisrnt.


nat.is

htt mun a fullyra, a orstr austurrskra skamanna og bnaar eirra, hefur fari va.  Samt var g undrandi, egar g heyri, a hann hefi borizt alla lei til Scoresbysunds.  N var a undir mr komi a stafesta hann.  Kveikjan var barnabo hj Elsner.

Eyvindur, sonur hans, var tta ra og bau llum vinum snum til veizlu.  Ni, danski kennarinn orpinu, herra Krab, kom einnig stutta heimskn.  Honum var kunnugt um jerni mitt og spuri v vafningalaust:  Herra Koglbauer, r hljti a vera gur skamaur.  Mundu r ekki vilja kenna brnunum essa rtt

Mr vri a snn ngja, en mig vantar ski.

g ski, sagi Elsner og stti einhverja forngripi kompuna sna.  a voru lagskipt, norsk stby-Mehr-ski, sem voru markanum fjra tugi aldarinnar.
g minntist ess, egar g s svona ski fyrst.  a var veturinn 1938, egar g var skakennari Davos.  Um a leyti vann Luis Trenker a kvikmynd sinni starbrf fr Engadin Parsenn-fjllunum.  Vitanlega stst g ekki freisingu a f vinnu vi kvikmyndina og lagi kennsluna hilluna um hr.  g gerist leikari skaatrium og astoarmaur vi kvikmyndunina.  Walter Riml og Hans Ertl voru samstarfsmenn mnir.  eir nnuust mis glfraatrii lausamjllinni, stkk fram af hengjum og hskum og fleira.  Oft skall hur nrri hlum.  Brotin ski, rifin ft, marblettir og arar skrokkskjur voru daglegt brau.

a var , sem g kynntist fyrst stby-Mehr-skum.  Luis Trenker tti ein slk og notai au sjlfur.  Vi hinir vorum afar hrifnir af eim, ar e vi hfum aeins kynnst gegnheilum trskum fram a v.

Daginn eftir amlisveizluna hlt g af sta upp brekkurnar fyrir ofan orpi me halarfu af grnlenzkum brnum.  Sum voru me ski.  g skoai au og s mr til undrunar, a meal eirra voru rvalsgripir af austurrskri ger.  a var hreint trlegt a finna slka kostagripi essum slum.  Flest voru brnin samt me heimasmu ski, svo a etta var eins og a finna nja, hraskreia bla meal hestvagna.

Hefbundnar kennsluaferir dugu ekki hrna, v a g skildi ekki stakt or grnlenzku.  Auk ess virtust brnin ekki lta, a au yrftu tilsgn a halda og lku listir snar af miklu fjri.  brekkunni okkar vorru nokkrir stkkpallar fr nttrunnar hendi.  anga yrptust au og lmuust.  eim x smegin vi hverja fer, juku tilhlaupi og reyndu jafnvel heljarstkk.  Mr rann kalt vatn milli skins og hrunds.  au gtu aeins rennt sr beint af augum og stokki og lentu san eins og vera vildi snjnum fyrir nean.

g hugsai til fyrri reynslu minnar vi barnakennslu og reyndi a finna einhverja hlistu ess, sem n var a gerast.  Hi fyrsta, sem g reyndi a kenna eim, var a detta rtt til a minnka lkurnar beinbrotum.  Samt fr hrollur um mig, egar g s hvlkar byltur au fengu.  Hr var allt ruvsi.  Brnin voru miklu baldnari og striltari.  S, sem gat stokki lengst og sni sr mest loftinu, var hetja hinna augum.  au gtu ekki stva sig og brunuu v hvert anna me galsa og ltum.

egar au hfu leiki sr um stund, komu au til mn og vildu f mig til a stkkva.  au stu arna hp og hrpuu:  striger, striger og bentu strsta pallinn.

g lt sem g skildi ekki skorunaror eirra.  Mr var fullljst, a a yri aeins til a egna bilgjarnan, ef g sndi yfirburi mina essari rtt.  kom ltill sni, tk hnd mr og leiddi mig a nsta stkkpalli.  etta var svo skr bending, a g gat ekki tregast vi lengur.

kva g a sna essu llu upp grin.  Me handahreyfingum sndi g eim fram , a essir pallar vru allt of lgir fyrir mig.  Svo teygi g r mr eins og g gat me skastaf hendi til a sna eim, hve hr pallurinn yrfti a vera fyrir mig.  v nst benti g glottandi yfir kirkjuna t fjrinn sjaka (Iluliaq) nstum rjhundru metra fjarlg til a sna eim vegalengdina, sem g stykki.
au skildu spaugi og skellihlgu.

Mig langai til a renna mr nokkrar ferir lausasnjnum til a athuga, hvernig smur og stlkantalaus skin reyndust.  g leit niur ftur mina.  eir voru gamaldags festingum me ryguum hlvrum.  Vamlsbuxurnar mnar voru opnar a nean, svo a snjrinn tti ar greian agang.  a var eins og helkaldar hendur lstust um kkla mina.  Skabnaurinn, sem g fkk, egar g var kvikmyndastjarna, var skmminni skrri en essi.

horfendahpurinn niri vi kirkjuna stkkai um.  Allir vildu sj, hvernig austurrski skakappinn spjarai sig.  Ekkert var fjarri mr en a fara a halda sningu hrna hjara veraldar.  Brnin virtust ekki gefa v gaum, tt g vandai mig eins og g gat lausasnjnum.  Samt reyndu nokkur hinna rnari a leika a eftir mr en misstu stjrn sr og kollsteyptust snjnum.  Barnahpurinn leystist upp og au fru aftur a stkkva og lmast sem fyrr.  Aeins rfir fullornir horfendahpnum klppuu mr lof loaf.

g greip til ess rs a reyna a leibeina eim, sem mr fannst hfust, hverju fyrir sig, en hafi ekki erindi sem erfii.  eim fannst greinilega arfi a lra etta.  Nsta tilraun flst v, a g stakk niur no0kkrum stngum og sndi eim svig.  fyrstu virtust au hafa huga, renndu sr nokkrum sinnum en gfust svo upp eftir a hafa dotti nokkrum sinnum.  au voru ekki ng me rangurinn, en vildu ekki tra v, a Austurrkismaurinn sti eim framar essari rtt.  au tku stangirnar til a tryggja, a ekki yri um meira svig a ra, brunuu me r bak vi hl og oft l vi, a au slsuust ltunum.

annig endai fyrsta kennslustundin skarttinni hj mr.  g hafi aldrei ur fengi slka trei sem skakennari.  a var eins gott a einginn reyndur skamaur s til mn.

Daginn eftir  fr g aftur veiar hundaslea.  Nokkrum dgum sar, egar vi komum til baka, voru brnin enn a leik brekkunni skunum snum.  g s merki ess snjnum, a nokkur hfu veri a fa sig svigi.  Gat veri, a au hefu uppgtva, a svig vri skemmilegt, ea hfu au lagt metna sinn a lra a til a standa Austurrkismanninum spori?  a var greinilegt, a au vildu ekki, a a kmist hmli, v a au fu sig afskekktum brekkum, ar sem enginn s til.

g lt farir fyrstu kennslustundarinnar ekki f mig og tti margar ngjustundir me brnunum.  Meal annars forum vi gnguferir skunum og ttum oft brsum me ennan frumsta bna.  Brotin ski og nnur fll voru algeng.

Eitt sinn, er vi vorum uppi lgum fjallstindi fyrir ofan orpi, gerist kostulegt atvik.  Einn sninn reyndi a verkja athygli hfileikum snum.  Hann var allt of strum stgvlum og ar a auki allt of strum skum.  Hann nuddai nefinu vi ermi mna, svo a horinn makaist um allt andlit hans.  egar hann s, a hann hafi n athygli minni, renndi hann sr af sta.  Hin brnin stu og horfu .  au voru ll bin a renna sr, nema s stutti, sem var sastur.  N brunai hann beint af augum niur bratta hlina.

etta hlaut a enda me skpum.  Kjarkurinn var greinilega ekkingunni yfirsterkari.  a lei heldur ekki lngu ar til vi sum hann hverfa snjski, tv ski me fstum stgvlum svifu htt loft upp og brunuu san fram niur jafnslttu.  Snjrinn settist og sninn kom ljs, hstandi og skirpandi.  Svo au hann eftir skunum sokkaleistunum.  Svona getur fari fyrir eim, sem taka skabna stra brur traustataki.

egar vi komum til baka sdegis, var allt orpi uppnmi.  Veiimaurinn Matthas Bajare fr Vonarhfa var tndur.  Hann hafi lagt af sta fr Scoresbysundi sleanum snum essa tuttugu klmetra fer, en ekki komi fram.  Eitthva hlaut a hafa fari rskeiis hj honum.  Hann gat hafa villzt hrinni ea falli vk.  Mr lei blvanlega.  Mr fannst g bera byrg essu.  Hann hefi ef til vill ekki lagt essa fer, ef hann hefi ekki kynnzt mr.

Rtt ann mund, sem hann lagi af sta heim, fri hann mr furulega trgrmu a gjf.  Helzt vildi g aldrei urfa a horfa djfullegt glott skakkmynntrar grmunnar, flatt nefi og sksett augun.  a var ekki gur siur a blva ndum og djflum essa lands, hvort sem eir voru lki vitrana ea grmna.  Eins og til stafestingar glotti grman a mr hlftannlausum munni.

Hvaa rugl var etta?  tti g a lta steindauan viardrumb fr Sberu skjta mr skelk bringu?

g sat arna ungum nkum, egar dyrnar opnuust, Elsner kom inn og sagi:  Vi verum a leita a Bajare.  Vonandi finnum vi hann ur en a er of seint.  Viltu koma me?

Auvita kem g me.  Hver tlar a taka mig me sr?

tli verir ekki me Jakobi Sanimuinak.  i eru gir vinir og hann sterka hunda.

g fer me honum, ef hann samykkir a.

g skal tala vi hann.  Faru hl ft mean.  Nttin verur lng og kld.  mean tla g a lta aeins vi skrifstofunni.  a gtu hafa borizt einhverjar frttir.

Elsner fr og g tygjai mig til ferar.  Mr var hugsa til samfunda okkar Bajare daginn ur.  Vi stum einmitt vi etta bor, drukkum kaffi og spjlluum saman, a er a segja hann og Elsner tluu en g hlustai, v a g skildi ekki stakt or grnlenzku.  Um hdegisbil gengum vi saman inn verzlunina, ar sem Bajare keypti sr skothylki, gaskta og lti eitt af slgti fyrir brnin.  San kvddumst vi og hann stkk sleann sinn.  g hrpai eftir honum:  Invudluarit Bajare, kujanak, kujanak.  akka r og sjumst sar, Bajare.

Veri var hryssingslegt.  a snjai og bls og skyggni var afleitt.  rtt fyrir a hfum vi engar hyggjur af honum.  Hann mundi spjara sig essar stuttu lei, sem hann ekkti svo vel.  Auk ess gat hann reitt sig ratvsi hundanna.  Hfu eir tapa ttum ea hafi Bajare strt eim afleiis?  Mr fannst, a eir ttu a rata heim af elisvsun einni saman.

Skyndilega opnuust dyrnar n og Elsner kom inn me kuldaning og snjkf hlum sr.  Bajare er kominn fram.  Hann kom til Tbnhfa fyrir stundu.  Gui s lof, hann er lfi hugsai g.  Frttin fr sem eldur sinu um orpi og allir voru akkltir og glair.

Sar frtti g, a hann hefi veri villtur hrinni alla nttina ti firinum og hefi hlaupi me sleanum til a halda sr hita.  egar birti, var hann orinn svo ttavilltur, a a var hrein hending, hvar hann hafnai.  Hann hefi alveg eins geta stefnt a srndinni og horfi hafi.  Kvldi eftir komst hann fyrir tilviljun a strndinni hj Tbnhfa.  Hann mtti teljast heppinn, tt hann vri kalinn hndum og andliti.

SJUNDI KAFLI


.

 TIL BAKA        Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM