GrŠnlandsvetur inngangur,

N═UNDI KAFLI    

GRĂNLANDSVETUR
eftir Mattias Koglbauer
┴ hundasle­um um heimsskautssvŠ­i


┴TTUNDI KAFLI
GESTRISNI GRĂNLENDINGA

.

.

UtanrÝkisrnt.


nat.is

ĂtÝ­, ■egar GrŠnland ber ß gˇma, heyrast brengla­ar athugasemdir um gestrisni Ýb˙anna.  Ůa­ er pÝskra­ um konuskipti innan Šttflokkanna og a­ karlkyns gestum sÚ bo­in kona h˙srß­anda til afnota.

╔g er oft spur­ur, hvort ■etta sÚ satt og hvort ■essi si­ur tÝ­kist enn ■ß.  ╔g er spur­ur, hvort Úg ■ekki ■etta af eigin raun og hvernig ■a­ hafi veri­.  SÝ­an břr fˇlk sig undir a­ heyra lostafullar lřsingar af slÝkum Švintřrum.
Sv÷r mÝn hafa alltaf valdi­ vonbrig­um.

Ůessir tÝmar eru l÷ngu li­nir.  Konuskipti og konu˙tlßn heyra fortÝ­inni til.  Ůessir si­ir l÷g­ust seinna af ß austurstr÷ndinni en annars sta­ar Ý GrŠnlandi, en h˙ ß tÝmum er gestum veittur annar beini me­ s÷mu gestrisni.  N˙ fß menn kaffi og sels- e­a rostungskj÷t.  Sannast a­ segja var Úg ■vÝ oftast feginn, a­ mÚr var bo­i­ kaffi Ý kvenna sta­.  ╔g vona bara, a­ grŠnlenzku konurnar fyrirgefi mÚr ■ennan hugsunarhßtt, ■vÝ a­ ■etta er ■ˇ alltaf smekksatri­i.

Ůa­ er ekki vÝst, a­ konu˙tlßnin hafi veri­ i­ku­ af einskŠrri kurteisi.  Ůau gßtu veri­ sprottin af kynfer­islegum ■÷rfum, sem menn fundu fyrir Ý l÷ngum sle­afer­um.  Ůa­ var r÷krÚtt aflei­ing af l÷gmßlum nßtt˙runnar.  Allar konur ■arfnast karlmanna og karlar kvenna.

Svipa­a s÷gu era ­ segja um konuskiptin.  Ůegar eiginma­ur vanfŠrrar konu kom ˙r l÷ngu og str÷ngu fer­alagi, skipti hann gjarnan ß konu sinni og annarri, sem ekki var eins ßstatt fyrir.  H˙n anna­ist heimilisst÷rfin ß daginn og kynfer­ishlutverki­ ß kv÷ldin og nˇttunni.

Ůa­ er ˇrÚttlßtt a­ lÝta ■etta kynfer­islega atferli sem si­fer­islegan van■roska e­a hnignun.  HˇplÝf og kynfer­isathafnir utan hjˇnabanda ■jˇna ßkve­num lÝffrŠ­ilegum tilgangi hjß fˇlki, sem břr Ý afskekktustu afkimum veraldar.  Ůetta veldur Šskilegri blˇ­bl÷ndun og kemur Ý veg fyrir of nßinn skyldleika innan ŠttkvÝslanna.  Konurnar voru st÷­ugt vanfŠrar.  Ůa­ trygg­i vi­gang Šttstofnsins, ■vÝ a­ barnadau­i var mikill.  Auk ■ess voru b÷rnin eina trygging foreldranna fyrir um÷nnun Ý ellinni.  Ůessar kynfer­isvenjur gŠtu einnig veri­ skřringin ß ■vÝ, hvernig og hvers vegna svona lÝtill ■jˇ­flokkur hefur haldi­ velli ß nyrztu breiddargrß­um.

Ůa­ kynni lÝka a­ vera, a­ ■essi tilbreyting hafi gefi­ fˇlkinu ■rek til a­ ■reyja hinn langa og dimma heimskautsvetur, einveruna og banvŠnan kuldann.
KynlÝfi­ er enn ■ß snarari ■ßttur Ý lÝfi GrŠnlendinga en flestra annarra ■jˇ­a.  Hinn gamli grundv÷llur fyrir nau­syn ■ess er brostinn, svo n˙ stefnir Ý offj÷lgun Ý landinu.  Ůa­ eru lÝkur til ■ess, a­ fj÷ldi GrŠnlendinga tv÷faldist ß fimmtßn til tuttugu ßra fresti vi­ ˇbreyttar venjur og a­stŠ­ur.  Ůessu fylgdu fleiri vandrŠ­i, svo sem fj÷lgun ˇskilgetinna barna, sem eru n˙ ■egar meira en helmingur fŠddra barna Ý landinu.

MeginßstŠ­an er frjßlslegt ßstarlÝf unglinga.  Ůa­ er algengt, a­ ■eir sÚu me­ nřjum fÚlaga ß hverjum dansleik.  Svo hverfa ■eir til fjalla um bjartar sumarnŠtur og hafa samfarir bak vi­ stein.

Ůa­ vakna margar spurningar Ý huga manns um ors÷k ■essa ßstands.  Endurspeglar ■etta taumleysi Šskunnar e­a sta­festir ■a­ lauslŠti­, sem rÝkir Ý landinu?  Er si­gŠ­ismat okkar anna­ en GrŠnlendinga?  Hvert, sem svari­ kann a­ vera, mun ■a­ reynast GrŠnlendingum erfitt a­ stemma stigu vi­ offj÷lgun ■jˇ­arinnar ß me­an kynorkunni er beitt svona taumlaust og fˇlki­ er tregt til a­ nota getna­arvarnir.

═b˙arnir hafa heldur aldrei kynnst sjßlfsaganum, sem vi­ ■ekkjum.  LÝfshŠttir ■ess voru allt ÷­ruvÝsi en n˙, og ■a­ ■ekkti engar h÷mlur e­a ■vinganir.  LÝfssko­un ■ess er enn ■ß s˙, a­ allt, sem veitir ßnŠgju, sÚ leyfilegt.
Mortensen lŠknir Ý Scoresbysundi sag­i mÚr frß st˙lku, sem hann anna­ist vegna lekanda.  Hann banna­i henni stranglega a­ hafa samfarir.  H˙n fˇr beinustu lei­ ni­ur a­ h÷fn og haf­i m÷k vi­ heila ßh÷fn ß erlendu skipi.  Ůa­ var girnd, en ekki fÚgrŠ­gi, sem rÚ­i ger­um hennar.  ┴fengi og tˇbak juku losta hennar.  Ůegar st˙lkurnar eru or­nar nŠgilega Šstar af ■essum nautnalyfjum, leggjast ■Šr me­ hverjum sem er.

╔g man alltaf eftir atbur­i, sem Úg var­ vitni a­ ß h÷fninni Ý Angmagssalik.  Ůar sß Úg nokkra sjˇmenn dr÷sla st˙lku, rŠnulausri eftir nŠturlangt svall, yfir bor­stokk skipsins, sem vi­ vorum ß.  Ůeir voru a­ flytja hana Ý land eftir notkun.  Mßttlaus lÝkaminn rann ˙r greip um ■eirra og fÚll eins og kart÷flupoki Ý sjˇinn.  ╔g stˇ­ vi­ bor­stokkinn og fylltist vi­bjˇ­i ß ■essum a­f÷rum.  Ka­alstiginn var rÚtt hjß mÚr, svo Úg lÚt hann sÝga.  Ůa­ lei­ dßgˇ­ stund ■ar til vi­ gßtum bjarga­ vesalings st˙lkunni, sem var svo fleygt eins og druslu um bor­ Ý ßrabßt.  Mennirnir voru ekki a­ gera sÚr grillur af ■vÝ, hvort st˙lkan vŠri me­vitundarlaus af ßfengisneyzlu e­a hßlfdrukknu­.  Ůeir rÚru til lands og drˇgu hana a­ hr÷rlegum sk˙r, ■ar sem ■eir skildu hana eftir fyrir hunda og manna fˇtum.

Ůa­ er lÝka kynlegt, a­ grŠnlenzkar konur, sem leggja lag sitt vi­ Evrˇpub˙a og eiga jafnvel b÷rn me­ ■eim, eru ekki fyrirlitnar.  ŮŠr ver­a jafnvel eftirsˇknarver­ari og eiginmenn ■eirra lÝta upp til ■eirra.  Ůeir ßlÝta konur girilegri, sÚu ■Šr nˇgu gˇ­ar fyrir ˙tlendinga.

Ekki era ­ undra, ■ˇtt erfitt sÚ a­ vinna bug ß kynsj˙kdˇmum vi­ ■essar a­stŠ­ur.  Lekandi er ˙tbreiddur ß vesturstr÷ndinni vegna hinna tÝ­u skipsfer­a.  Hann brei­ist ˙t me­ sjˇm÷nnum, sem sigla hafna ß milli og eru eitt mesta vandamßl heilbrig­is■jˇnustunnar Ý landinu.

Scoresbysund er eina ■orpi­ Ý GrŠnlandi, ■ar sem kynsj˙kdˇma hefur ekki or­i­ vart Ý m÷rg ßr.  Vitanlega er ■a­ ekki sÝzt ■vÝ a­ ■akka, a­ ■orpi­ er einangra­ og liggur mj÷g afskekkt.  Str÷ndin er girt tv÷- til ■rj˙ hundru­ kÝlˇmetra brei­um Ýsflßka allt ßri­ og ■ar hafa m÷rg skip og mannslÝf třnzt Ý glÝmunni vi­ hinn hvÝta fjanda.  Siglingar eru a­eins fŠrar, ■egar Austur-GrŠnlandsstraumurinn rřfur Ýsinn og hrekur hann su­ur ß bˇginn.  Ůetta gerist Ý byrjun j˙lÝ og stendur yfir til loka ßg˙stmßna­ar.  Ůessar fßu vikur koma tv÷ til ■rj˙ skip til Scoresbysunds.  ┴ veturna er eing÷ngu flugvÚlum fŠrt ■anga­ eftir a­ Ýsinn er or­inn nˇgu ■ykkur til a­ lenda ß honum.

Fˇlki­ Ý Scoresbysundi er ekki hˇfsamara en a­rir samlandar ■ess.  Ůa­ nřtur ■ess a­eins, a­ b˙a ß sta­, sem er svo illa­gengilegur, a­ kynsj˙kdˇmum tekst ekki a­ nema ■ar land.

N═UNDI KAFLI


.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM