Senegal meira,

═B┌ARNIR TÍLFRĂđI    

SENEGAL
MEIRA

Map of Senegal
.

.

UtanrÝkisrnt.

Booking.com

Senegal er flatlent land Ý stˇrri lŠg­, sem kallast Senegal-MßritanÝulŠg­in.  HŠstu sta­ir landsins eru ß GrŠnh÷f­a (>100m) og Ý su­austurhlutanum.  Landinu mß skipta Ý vesturhlutann me­ GrŠnh÷f­a og nokkrum litlum hraunslÚttum, su­austur- og austurhlutann me­ leifum forns fjallabßlks tengdum fj÷llunum ß Fouta Djallon ß landamŠrunum a­ GÝneu (496m) og geysistˇra, en grunna lŠg­ milli GrŠnh÷f­a Ý vestri og fjallaleifarnna Ý austri.

┌ti fyrir sendum og brimrofnum str÷ndum Senegal leikur KanarÝstraumurinn.  StrandhÚru­in eru lßglend nema GrŠnh÷f­i, sem er vestasti hluti afrÝska meginlandsins.  ═ skjˇli hans er Dakar, einhver bezta h÷fn AfrÝku.  Sunnan h÷f­ans er brimasamt.  Sunnan ˇsa Saloumßrinnar eru svŠ­i, sem kallast äriasö (dalir fylltir ßrframbur­i) me­ fenjum og fenjatrjßm.

Helztu ßr landsins eru Senegal, Saloum, GambÝa og Casamance, sem eru allar mismiklar a­ v÷xtum eftir loftslaginu, regn- og ■urrkatÝmabilum.  Senegalfljˇti­, sem ß uppt÷k sÝn ß Fouta Djallon hßlendinu Ý GÝneu, var l÷ngum mikilvŠgust ■eirra, enda veitti fljˇti­ a­gang a­ innlandinu.  Eftir a­ ■a­ hefur runni­ um fornu fjallaleifarnar eykst falli­ ■ar til ■a­ kemur inn ß senegalskt land.  Vi­ Dagana myndar ■a­ falska ˇsa og ˙r ■eim rennur vatn til Guiers-vatns ß vinstri bakkanum.  Handan ˇsanna er borgin Richard-Toll (Gar­ur Richards), sem var nefnd eftir fr÷nskum gar­yrkjumanni ß 19. ÷ld.  Halli landsins er svo lÝtill ß ■essum kafla fljˇtsins, a­ saltur sjˇr streymir 206 km upp eftir ßnni.  Eyjan, sem borgin St Louis stendur ß Ý f÷lsku ˇsunum, er Ý u.■.b. 275 m frß sjˇ en a­alˇsarinir eru 17 km sunnar.

Tveir megin■Šttir rß­a loftslaginu Ý landinu:  Lega ■ess Ý hitabeltinu og ßrstÝ­arbundin hreyfing samrunabeltisins (ITCZ), lßg■rřsingsmˇtum heits og ■urrs lofts frß meginlandinu og rakra ˙thafsmassa, sem valda mikilli ˙rkomu.  Sta­vindarnir, sem einkennast af upprunasvŠ­um sÝnum, skiptast Ý tvo flokka, ■urra meginlandsvinda og raka vinda af hafi.

Ůurru vindarnir koma ˙r nor­austri og eru kr÷ftugastir ß veturna og vorin (harmattan).  Ůeim fylgir engin ˙rkoma nema smß˙­i, sem wolofmenn kalla äheugö.  R÷ku vindarnir koma a­allega ˙r vestri og nor­vestri.  ═ j˙nÝ, ■egar samrunabelti­ er ß nor­urlei­, koma ■eir me­ sumarmons˙ninn.  Ůegar samrunabelti­ fŠrist hŠgt til su­urs ß nř Ý sept., dregur ˙r ˙rkomunni.  Hin hŠgfara hreyfing ■essa beltis milli nor­urs og su­urs veldur lengri og ˙rkomusamari regntÝma Ý su­urhluta landsins en Ý nor­urhlutanum.

Ůegar liti­ er ß ■essi ve­rabrig­i Ý heild, mß gl÷gglega sjß ßhrif ■eirra ß flˇru landsins og hvernig h˙n skiptist milli landshluta.  ┴ 17 km brei­u belti me­ str÷ndum fram milli St Louis og Dakar rÝkir KanarÝloftslag.  Ůar eru vetur svalir me­ 17░C lßgmarkshita Ý jan˙ar og 27░C hßmarkshita Ý maÝ.  RegntÝminn hefst Ý j˙nÝ, nŠr hßmarki Ý ßg˙st og lřkur Ý oktˇber.  Me­al˙rkoman er Ý kringum 500 mm.

Svokalla­ äSahel-loftslag rÝkir ß svŠ­i milli Senegalfljˇts Ý nor­ri og lÝnu milli ThiÚs og Kayes (Mali) Ý su­ri.  Ůar er jan˙ar svalur, einkum ß morgnana fyrir sˇlaruppkomu, ■egar hitinn fer ni­ur Ý 14░C.  SÝ­degishitinn fer upp Ý 35░C.  ═ maÝ fer lßgmarkshitinn ekki ni­ur fyrir 22░C en hßmarkshitinn fer oft upp Ý 40░C.  ŮurrkatÝminn stendur yfir frß nˇvember til maÝ.  Nokkrir sta­ir eru ■ekktir fyrir meiri ■urrka og hita en a­rir (Podor og Matam).  Milli j˙lÝ og oktˇber er me­al˙rkoman Ý kringum 360 mm.  H˙n dregur nokku­ ˙r hitanum.  Hßmarkshiti ■essarar ßrstÝ­ar er 35░C.

S˙danskt loftslag rÝkir Ý ÷­rum hlutum landsins en sta­bundin frßvik eiga sÚr sta­.  Ůa­ er vÝ­ast mj÷g heitt og ˇ■Šgilegt.  ═ borginni Kaolack er me­alhitinn sÝ­degis 38░C allt ßri­ og ver­ur enn ˇkrŠsilegri, ■egar saltir vindar blßsa.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM