Bangladesh sagan atvinnuvegir samg÷ngur,
The Flag of Bangladesh

AFŮREYING  og  UPP┴KOMUR HAGNŢTAR  UPPLŢSINGAR    

BANGLADESH
S
AGAN - ATVINNUVEGIR - SAMGÍNGUR
.

.

UtanrÝkisrnt.

 

S÷gulegt ferli bengalska landsvŠ­isins nŠr aftur til Gupta-h÷f­ingjaŠttarinnar (4.÷ld), sem haf­i ■ß komi­ sÚr upp velskipul÷g­u konungsrÝki ß ˇs-hˇlmum Brahmaputra.  Fornleifauppgr÷ftur Ý hinum fornu borgum Mainamati og Paharpur hefur leitt Ý ljˇs athyglisver­ar r˙stir bygginga frß 7. ÷ld.  Frß mi­ri ßttundu ÷ld til mi­rar ■rettßndu aldar var blˇmaskei­ Buddhatr˙arinnar ß ■essu svŠ­i.  SÝ­an hernßmu Tyrkir landi­ fyrir tilstu­lan keisarans Ý Delhi, Ghori, og bo­u­u islam, sem var­ rÝkjandi tr˙ undir veldi mˇg˙lanna (1576-1740) og Breta (1757-1947).  Tr˙abrag­adeilur ollu skiptingu Indlands, ■annig a­ m˙slimar ß vatnasvŠ­i Indusfljˇtsins stofnu­u PakistanrÝki, sem nß­i lÝka yfir Bengalaland.

Tengslin vi­ Pakistan ur­u ekki l÷ng.  Austur-pakistanar t÷lu­u og tala enn ■ß pundshabi.  Bengalar Ý Austur-Pakistan, sem t÷lu­u og tala flestir s÷mu tungu, ur­u ˙tundan ß m÷rgum svi­um, einkum Ý vi­skiptum.  Ůeir h÷f­u samt frß upphafi takmarka­a sjßlfstjˇrn.  Ůegar forseti landsins, Yahya Khan, stˇ­ fyrir fyrstu lř­rŠ­islegu kosningunum ßri­ 1970, kom til blˇ­ugra ßtaka vi­ Austur-Pakistana, sem leiddu til mikilla h÷rmunga fyrir Ýb˙ana og skiptingar rÝkisins.  Awamifylkingin vann stˇrsigur Ý kosningunum Ý Austur-Pakistan og gat Ý skjˇli hans mynda­ rÝkisstjˇrn fyrir austurhlutann.  Vestur-Pakistanar voru mj÷g ˇßnŠg­ir me­ ■essa ■rˇun og Austur-Pakistanar unnu ÷llum ßrum a­ ■vÝ a­ ver­a sem sjßlfstŠ­astir.  Allar samningalei­ir virtust ˇfŠrar.  ┴standi­ versna­i enn, ■egar fyrrum forsŠtisrß­herra Pakistans, Zulifikar Ali Chan Bhutto, forma­ur stŠrsta flokks Vestur-Pakistans, Ůjˇ­arflokksins, neita­i a­ vera vi­staddur setningu ■ingsins Ý Dhaka 3. marz 1971.

Ůegar Ziaur Rahman majˇr, sÝ­ar forseti Ý Bengalalandi, lřsti yfir sjßlf-stŠ­i landsins, greip herstjˇrn Jahya Khans Ý Austur-Pakistan Ý taumana.  Borgarastyrj÷ldin, sem fylgdi Ý kj÷lfari­, olli gÝfurlegum straumi flˇttamanna til nßgrannarÝkjanna Ý Indlandi, mest ■ˇ til Vestur-Bengal.  Indverjar sßu fram ß a­ ■urfa a­ taka vi­ 10 milljˇnum flˇttamanna.  Ůeir s÷g­u ■vÝ Pakistan strÝ­ ß hendur og tˇkst me­ dyggum stu­ningi austur-pakistanskra frelsishersins a­ knřja hina strÝ­andi Pakistana til uppgjafar 4. desember 1971.

SjßlfstŠ­i Bengalalands dug­i ekki til ■ess a­ leysa vi­skiptaleg vanda-mßl landsins.  Flˇ­ herja st÷­ugt ß sj÷unda hluta landsins auk fellibylja og ■urrka, sem tortÝma mannslÝfum og b˙smala.  Ůrßtt fyrir geysimikla erlenda a­sto­, hefur ekki tekizt enn ■ß a­ bŠta ska­ann, sem var­ af borgarastyrj÷ldinni.

NŠstu fj÷gur ßrin eftir a­ sjßlfstŠ­i var fengi­ var stjˇrnmßlalÝfi­ fremur st÷­ugt og afskiptalÝti­.  ═ ßg˙st var­ stjˇrnarbylting, sem batt enda ß v÷ld Awami-fylkingarinnar og Mujibur Rahman, forsŠtisrß­herra, var myrtur.  Enn ß nř var ■jˇ­in sett undir herl÷g.  Chondakar Mushtaq Ahmed, sem var Ý rÝkisstjˇrn Muhibur Rahmans, tˇkst a­ s÷lsa til sÝn v÷ldin Ý sj÷ vikur, ■ar til honum var řtt til hli­ar Ý hallarbyltingu.  Forseti hŠstarÚttar landsins, Abu Sadat Mohammed Sayem, var­ forseti landsins og forma­ur herrß­sins, en ■rÝr Š­stu menn hersins stˇ­u Ý fararbroddi rÝkisstjˇrnarinnar.  SÝ­an 1976 var Ziaur Rahman, rß­gjafi Sayems, forsŠtisrß­herra.  Ůegar Sayem drˇ sig Ý hlÚ af heilsufarsßstŠ­um, tˇk Ziaur Rahman lÝk a­ sÚr forsetaembŠtti­ og lÚt sta­festa ■a­ Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu Ý maÝ 1977.  ═ j˙nÝ ßri­ eftir var Ziaur kosinn forseti til fimm ßra Ý frjßlsum kosningum.  Hann fÚkk r˙mlega 75% greiddra atkvŠ­a og gersigra­i ■vÝ a­alandstŠ­ing sinn, a.D. Osmany hersh÷f­ingja, sem var foringi frelsishers Bengalalands ßri­ 1971.  Ůegar ■ingi­ (300 ■ingmenn), kom saman eftir kosningarnar Ý marz 1979, var herl÷gum aflÚtt.

Hinn 30. maÝ 1978 ger­i herinn misheppna­a tilraun til hallarbyltingar Ý Chittagong og Ziaur var myrtur.  Foringi, hli­hollur stjˇrninni, drap lei­toga byltingarmannanna.  Varaforsetinn, Abdus Sattar, tˇk vi­ v÷ldum ■ar til hann var kj÷rinn forseti til fimm ßra Ý nˇvember 1981.  Hussain Mohammed Ershad hersh÷f­ingi řtti honum frß v÷ldum Ý fri­samlegri byltingu 24. marz 1984 og lřsti herl÷gum Ý landinu.  ═ oktober 1984 var almennum ■ingkosningum fresta­ um ˇtiltekinn tÝma og Ý jan˙ar 1985 drˇ Ershad ˙r gildi herlaganna.  ═ maÝ 1985 geisa­i gÝfurlegur fellibylur, sem olli dau­a r˙mlega 40.000 manna og skildi hundru­ ■˙sunda eftir heimilislaus.


Landb˙na­ur er undirst÷­uatvinnuvegur Bengalalands.  R˙mlega 75% Ýb˙anna lifa af honum og u.■.b. helmingur br˙ttˇ■jˇ­arframlei­slunnar byggist ß honum.  Ůrßtt fyrir ■etta er framfŠrslan ˇtrygg.  Landb˙na­arfyrirtŠkin, sem eru langflest Ý minni kantinum og lÝtil, reyna st÷­ugt a­ auka framlei­slu sÝna, en geta ekki haldi­ Ý vi­ fˇlksfj÷lgunina, ■annig a­ st÷­ugt ver­ur a­ flytja inn meira af a­alfŠ­u ■jˇ­arinnar, hrÝsgrjˇnum, hveiti o.■.h.  Sjßlfs■urftarb˙skap-ur tengdur kj÷ti og mjˇlk er ˇfullnŠgjandi vegna ■ess a­ ekki er til fˇ­ur fyrir kvikfÚna­inn.  Mons˙n˙rkoman og fellibyljir h÷ggva lÝka stˇr sk÷r­ Ý b˙stofninn ß hverju ßri.  Fiskvei­ar Ý v÷tunum og ßm Ý ■essu vatnalandi eru mj÷g mikilvŠgar.

┌tflutningur:  MikilvŠgasta ˙tflutningsafur­ landb˙na­arins er hampur (jute).  Indland og Bengalaland framlei­a brˇ­urpart hamps fyrir heimsmarka­inn.  ┴ eftir hampi kemur le­ur og le­urv÷rur, fiskur og te frß Sylhet og Chittagong.  Bengalaland er nŠststŠrsti ˙tflytjandi froskalappa ß eftir Indlandi.  Ůrßtt fyrir ■a­, a­ uxafroskurinn (rana tigrina) sÚ vi­urkennt ■jˇ­■rifadřr, sem ey­ir ˇŠskilegum skordřrum og plßgum, er hann miskunnarlaust veiddur og slßtra­.  Stjˇrn landsins hefur nřlega hafi­ herfer­ gegn ■essari rßnyrkju.

Jar­efni:  Bengalaland er fßtŠkt af ver­mŠtum jar­efnum.  Jar­gas er unni­ Ý nor­austanver­u Sylhet-hÚra­i og annars sta­ar er unni­ kaˇlÝn (postulÝnsleir), salt og kalk (Ý sementsger­).

I­na­urinn er a­ mestu bygg­ur ß innfluttum hrßefnum.  Vefna­arfyrirtŠki, sem bygg­ust ß hampvinnslu, flytja in ba­mull til vinnslu.

Samg÷ngukerfi landsins er Ý uppbyggingu.  Hi­ 8500 km langa og skipgenga vatnakerfi landsins (5.200 km fŠrir allt ßri­) hefur um aldir gegnt mikil-vŠgu hlutverki.  Um ■a­ fara ˇteljandi bßtar Ý einkaeign og ߊtlanasiglingar innanlands annast rÝkisfyrirtŠki­ äBangladesh Internal Water Transport Corporationö.  A­alhafnarborgir landsins eru Chittagong og Chalna.

Vegakerfi­ er u.■.b. 25.000 km langt og fimmtungur ■ess er me­ bundnu slitlagi.  Vegna landshßtta er uppbygging og vi­hald ■ess mj÷g kosta­arsamt.

Jßrnbrautirnar eru mj÷g mikilvŠgar fyrir samg÷ngur.  Brautarneti­ er u.■.b. 3000 km langt og misbreitt, u.■.b. 2000 km mjˇspor (1000 mm), og 1000 km brei­spor (1676 mm).  Ůa­ er nau­synlegt a­ stŠkka ■etta kerfi og fŠra ■a­ til n˙tÝmans.

BimanflugfÚlagi­ (Bangladesh-Airlines), sem var stofna­ ßri­ 1972 ß n˙ ßgŠtis flugflota.  ═ landinu eru tveir al■jˇ­legir flugvellir, vi­ Dhaka og Chittagong og nokkrir innanlandsvellir.

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM